relægruppe

relægruppe – definition og jernbanefaglig betydning

relægruppe: En relægruppe er en samling elektriske relæer, som udfører en samlet styrings- eller sikkerhedsfunktion i et jernbaneteknisk anlæg.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Relæernes kontakter og indbyrdes afhængigheder kan eksempelvis indgå i togvejslåsning, signalstyring, tidsfunktioner eller kontrol af sporskifter. Den konkrete funktionsgruppe fremgår af kredsskema og relæfortegnelse.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

Sikringsanlæg bygger på samspil mellem sporskifter, signaler, togveje, togdetektering og betjeningsrettigheder. En kommandos afgivelse betyder ikke nødvendigvis, at den ønskede tilstand er opnået; anlægget skal have de nødvendige kontroloplysninger og sikkerhedsafhængigheder. Den præcise betydning af et driftsudtryk følger den konkrete anlægstype og de gældende regler.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Relægrupper var et kendetegn ved de klassiske elektriske sikringsanlæg, hvor funktioner kunne bygges op af standardiserede kredsløb. Elektroniske anlæg løser ofte tilsvarende opgaver i sikkerhedssoftware. Sikringsteknikken udviklede sig fra lokale, mekaniske afhængigheder til elektriske og relæbaserede anlæg og videre til elektronisk eller radiobaseret styring. Betegnelser fra forskellige generationer må ikke uden videre lægges oven på hinanden. Signaltabeller, normer og tekniske beskrivelser giver mulighed for at afgrænse den tidsbestemte betydning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – BN2-75-1, Fjernstyring af sikringsanlæg (2007)
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag