riffeldannelse

riffeldannelse – definition og jernbanefaglig betydning

riffeldannelse: Riffeldannelse er udvikling af regelmæssige bølgeformede ujævnheder i en skinnes løbeflade, ofte som følge af gentagne hjul-skinne-påvirkninger.

Teknisk opbygning og praktisk anvendelse

Ujævnhederne kan øge støj, vibrationer og dynamisk belastning og i værste fald forringe sporets vedligeholdelsestilstand. Problemet kan afhjælpes ved passende skinnebearbejdning og analyse af årsagerne.

Betydning for jernbanens drift og sikkerhed

For sporets faste anlæg må et enkelt konstruktionsord ses i sammenhæng med sporvidde, skinner, sveller, befæstelse, underbygning og de kræfter, som passerende hjulsæt påfører sporet. Sporskifter har desuden særlige dele og afhængigheder, og ændringer i geometri kan påvirke både tilladt hastighed og vedligeholdelsesbehov.

Jernbanehistorisk udvikling og terminologi

Riffeldannelse er kendt fra både ældre og moderne jernbaner og sporveje. Spor- og køretøjstekniske forhold har betydning for, hvor skaden opstår og udvikler sig. I historisk dokumentation skal man skelne mellem anlæggets oprindelige udformning og senere sporfornyelser. Det er almindeligt, at en bevaret sporplan beskriver et tidligere stadium, mens et fotografi viser anlægget efter en ombygning. Samtidige tegninger, sporbøger og instrukser er derfor de bedste kilder til stedets konkrete løsning.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark – tekniske normer og regler
• Banedanmark – Sikkerhedsreglement og øvrige trafikale regler
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx – oprindeligt opslagsord og eventuel kortforklaring; redaktionelt arbejdsgrundlag