dødmandsanordning
dødmandsanordning
Definition og jernbanefaglig betydning
En dødmandsanordning er en sikkerhedsfunktion, som overvåger, om lokomotivføreren fortsat udviser den krævede betjeningsaktivitet, og som kan standse toget ved manglende reaktion.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Funktionen kan bygge på en kontakt, pedal eller et periodisk kontrolforløb med advarsel før automatisk bremseindgreb. Detaljerne varierer fra materiel til materiel, og en dødmandsanordning er ikke det samme som et system, der løbende overvåger alle trafikale signaler.
Faglig sammenhæng og afgrænsning
Rullende materiel udgør et samlet teknisk system, hvor bremsning, fremdrift, hjulsæt, eludrustning og mekaniske forbindelser påvirker hinanden. Den korrekte forklaring af en komponent kræver derfor kendskab til den materieltype, som den er monteret på.
Historisk udvikling og jernbanedrift
Efterhånden som førerrumsarbejdet og især enmandsbetjent togdrift udviklede sig, blev det vigtigt at have tekniske sikkerhedsforanstaltninger ved førerens manglende reaktion. Ældre apparattyper og nyere årvågenhedskontrol må ikke behandles som teknisk identiske.
Vurdering af historisk dokumentation
Materielteknikken har udviklet sig fra dampmaskiner og tidlige mekaniske køretøjer til diesel- og elektriske togsæt med omfattende elektronisk styring. Samtidige fabrikanttegninger og værkstedsinstrukser er afgørende, når historiske detaljer skal dokumenteres.
Historiske kilder og dokumentation
- Banedanmark: tekniske normer og regler
- Banedanmark: Sikkerhedsreglement (SR) og gældende regler
- OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx: oprindeligt opslagsord og eventuelle korte noter (arbejdsgrundlag, ikke primærkilde)