fejlstrømsrelæ

fejlstrømsrelæ

Definition og jernbanefaglig betydning

Et fejlstrømsrelæ er en beskyttelsesfunktion, der registrerer en uønsket elektrisk strømvej eller forskel mellem strømme og kan udløse en afbryder.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

I jernbanens installationer anvendes forskellige former for fejlstrøms- og jordfejlsbeskyttelse. Valget afhænger af spændingsniveau, strømtype, netstruktur og jordingsprincip; almindelige fejlstrømsafbrydere til bygninger er ikke direkte det samme som trækkraftforsyningens beskyttelsesrelæer.

Faglig sammenhæng og afgrænsning

Elektrisk banedrift er afhængig af et samspil mellem forsyningsstationer, koblingsanlæg, ledere, strømoptagere og sikre returstrømsveje. Komponenternes opgaver skal skelnes fra hinanden, især når det gælder elektrisk adskillelse, fejlbeskyttelse og betjening.

Historisk udvikling og jernbanedrift

Beskyttelsesudstyr har udviklet sig fra elektromekaniske relæer til elektroniske måle- og udløserenheder. Historiske tegninger skal vise relæets faktiske måleprincip og placering, før dets funktion kan fastslås.

Vurdering af historisk dokumentation

Elektrificeringsanlæg er blevet udbygget og ombygget i flere generationer. De konkrete spændingssystemer, ophængsformer og forsyningsprincipper skal dokumenteres gennem skemaer og anlægstegninger, før de beskrives historisk.

Historiske kilder og dokumentation

• Banedanmark: tekniske normer og regler
• Trafikstyrelsen: danske regler for jernbanen
• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx: oprindeligt opslagsord og eventuelle korte noter (arbejdsgrundlag, ikke primærkilde)