Mellemvogn
Mellemvogn – definition og jernbanehistorisk anvendelse
En mellemvogn er en jernbanevogn, der i et motorvognstog eller et fast sammensat togsæt indgår mellem de yderste vogne. Den har normalt ikke selvstændigt førerrum til almindelig togfremføring, men kan være indrettet med passagerpladser, fleksarealer, toiletter, teknikrum eller andet udstyr. Udtrykket betegner først og fremmest vognens placering og funktion i togsættets opbygning og er ikke i sig selv et entydigt udsagn om, hvorvidt vognen er motoriseret. På nogle togtyper er mellemvognen uden drivende aksler, mens andre konstruktioner fordeler drivudstyret over flere vogne. Mellemvognens vognkasse hviler typisk på bogier eller indgår i et leddelt tog med fælles bogier mellem vognkasserne. Den mekaniske forbindelse til nabovognene kan være en fast eller værkstedsmæssigt adskillelig kobling, og mellem vognene findes normalt forbindelser til bremser, strømforsyning, styresignaler og passagerinformation. Hvor der er gennemgang, kan fleksible overgangsbælge og gangbroer gøre det muligt at bevæge sig gennem hele togsættet. Konstruktionen afhænger af materieltypen og er derfor ikke ens for alle mellemvogne. I danske togsæt er begrebet blandt andet relevant ved beskrivelse af IC3, der består af tre vogne, og IC4, der består af fire vogne. En mellemvogn kan indeholde særlige passagerfaciliteter eller teknisk udstyr, som ikke findes i endevognene. Når et fast sammensat togsæt skal have øget kapacitet, er det ikke nødvendigvis muligt blot at indsætte en ekstra mellemvogn: Togtypen kan være godkendt med et bestemt antal vogne og en bestemt fordeling af bremse- og drivsystemer. I historisk dokumentation bør man skelne mellem en mellemvogn, en motorvogn og en styrevogn. En motorvogn har fremdriftsudstyr og kan efter konstruktionen samtidig have førerrum, mens en styrevogn har førerplads til at styre en anden trækkraftenhed. Mellemvognen beskrives derimod ved sin placering i en sammenkoblet enhed. Litra, vognnummer og togsammensætning er derfor centrale oplysninger, når et fotografi eller en teknisk tegning skal identificeres korrekt.
Fast og variabel sammensætning
En mellemvogn kan indgå i et fast sammenkoblet togsæt, hvor vognen normalt kun adskilles fra de øvrige ved værkstedsarbejde. Den kan også indgå i en driftsmæssigt mere fleksibel sammensætning, hvor et antal vogne kobles ind mellem en motorvogn, et lokomotiv eller en styrevogn efter kapacitetsbehov. Begrebet beskriver derfor først og fremmest vognens funktion og placering i toget, ikke nødvendigvis den præcise konstruktion eller om den har egen trækkraft. Ved faste motorvognstog er kabler, slanger, mekaniske koblinger og overgangsforbindelser ofte dimensioneret til netop den pågældende togsætfamilie.
Undervogn og belastningsfordeling
Mellemvognens masse skal bæres af aksler og bogier, uanset om vognen selv har banemotorer. Konstruktionen kan omfatte egne bogier i begge ender eller fælles bogier med tilstødende vognkasser, afhængigt af togsættets princip. Fælles bogier kan give et sammenhængende og relativt let togsæt, men kræver en anden værkstedsmetode ved adskillelse. Passagerbelastning, bagage og tekniske installationer påvirker akseltrykket, mens fordelingen af tunge komponenter under gulv og på tag indgår i dimensioneringen. For driften skal mellemvognen respektere den samme fritrumsprofil, bremsefunktion og kørselsdynamiske godkendelse som resten af togsættet.
Komfort og passagerfunktion
Mellemvogne udnyttes ofte til passagerpladser, fleksarealer, toiletter eller særlige servicefunktioner, fordi de ikke behøver at rumme et fuldt førerrum. Indretningen er dog ikke universel: nogle mellemvogne har udstyrsskabe, transformatorer, klimaanlæg eller særlige adgangsforhold, og på en række togtyper sidder fremdriftsudstyr også i en mellemvogn. Gennemgang mellem vognene har betydning for evakuering, billetkontrol, tilgængelighed og fordeling af passagerer. Endegavle og overgangsarrangementer skal samtidig kunne optage de bevægelser, der opstår, når toget kører gennem kurver og sporskifter.
Sikkerhed og godkendelse
En mellemvogn skal have en bremsefunktion, der passer sammen med togets samlede bremse- og sikkerhedssystem. Dørstyring og passagerinformation skal som udgangspunkt kunne fungere samlet gennem toget, mens nødudgange, brandforhold og flugtveje dimensioneres efter den konkrete vognkonstruktion og den gældende godkendelse. En udskiftning eller omplacering af en mellemvogn er derfor ikke nødvendigvis et simpelt spørgsmål om at koble den ind et andet sted. Vognens kompatibilitet, retning, software, elektriske forbindelser og eventuelle begrænsninger skal stemme med den godkendte togkonfiguration.
Historisk betydning
Overgangen fra lokomotivtrukne tog til motorvognstog og integrerede togsæt ændrede mellemvognens rolle. Hvor en traditionel personvogn i en togstamme ofte kunne kombineres med forskellige øvrige vogne, er en moderne mellemvogn ofte en specialiseret komponent i et samlet transportsystem. Den udvikling har gjort det lettere at optimere acceleration, energieffektivitet, kapacitet og passagerflow, men samtidig øget afhængigheden mellem de enkelte køretøjer i et togsæt. Ved historisk dokumentation er det derfor vigtigt at skelne mellem en almindelig personvogn, som tilfældigvis står i midten, og en mellemvogn, der er konstrueret som en bestemt del af et togsæt.