forstærkningsledning
forstærkningsledning
Definition og jernbanefaglig betydning
En forstærkningsledning er en ekstra elektrisk leder, som kan føres parallelt med dele af et kørestrømsanlæg for at reducere elektrisk modstand og forbedre energiforsyningen.
Teknisk funktion og praktisk anvendelse
Ledningen kan være forbundet med den øvrige forsyning på bestemte punkter og bidrage til at begrænse spændingsfald ved høj belastning. Den skal skelnes fra returledning, jordledning og eventuel separat feeder, som kan have andre elektriske opgaver.
Faglig sammenhæng og afgrænsning
Elektrisk banedrift er afhængig af et samspil mellem forsyningsstationer, koblingsanlæg, ledere, strømoptagere og sikre returstrømsveje. Komponenternes opgaver skal skelnes fra hinanden, især når det gælder elektrisk adskillelse, fejlbeskyttelse og betjening.
Historisk udvikling og jernbanedrift
Da antallet af elektriske tog og deres effektbehov voksede, blev forstærkning af kørestrømssystemernes ledningsnet relevant på belastede afsnit. Dokumentation af den konkrete funktion kræver samtidige elektriske skemaer.
Vurdering af historisk dokumentation
Elektrificeringsanlæg er blevet udbygget og ombygget i flere generationer. De konkrete spændingssystemer, ophængsformer og forsyningsprincipper skal dokumenteres gennem skemaer og anlægstegninger, før de beskrives historisk.
Historiske kilder og dokumentation
- Banedanmark: tekniske normer og regler
- Trafikstyrelsen: danske regler for jernbanen
- OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx: oprindeligt opslagsord og eventuelle korte noter (arbejdsgrundlag, ikke primærkilde)