skematisk sporplan

Definition og jernbanefaglig betydning

En skematisk sporplan er en forenklet tegning af et jernbaneanlægs sporforbindelser, hvor topologi og funktion prioriteres frem for nøjagtige geometriske mål.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Planen viser blandt andet spor, sporskifter, krydsninger, signaler og andre relevante anlægsdele i en overskuelig orden. Afstande og vinkler kan være ændret for at lette aflæsningen, og tegningen må derfor ikke bruges som opmålingsgrundlag.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Skematiske sporplaner forekommer i driftshåndbøger og sikringsplaner gennem mange perioder. Ved historisk forskning skal de sammenholdes med målfast sporplan, matrikelkort eller opmålingsskitser, når fysiske placeringer undersøges. De vigtigste driftsmæssige spørgsmål er, hvilken sporforbindelse der er mulig, hvilke kræfter konstruktionen optager, og hvilke kontroller der udføres. Det samme fagudtryk kan i ældre instrukser være knyttet til andre skinneprofiler, sveller og befæstelser end dem, der anvendes ved moderne sporfornyelser.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen skematisk sporplan i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 3367: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, vigtige regelværker – herunder historiske sporregler
• Banedanmark, SODB anlægsbestemmelser – relevante sikkerhedsafhængigheder