togdetekteringsudstyr

Definition og jernbanefaglig betydning

Togdetekteringsudstyr er den samlede betegnelse for sensorer og styreenheder, som registrerer besættelse af sporafsnit.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Klassiske løsninger omfatter sporisolationer, mens akseltællersystemer registrerer akselpassager ved bestemte grænsepunkter. Udstyret skal give en sikker information til sikringsanlægget, også når der opstår fejl.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Udviklingen af togdetektering er tæt knyttet til automatisk linjeblok og stationssikring. Det historiske udstyr bør beskrives med den konkrete målemetode, ikke blot som en uspecificeret sensor. Danske stationers sikringsanlæg udviklede sig fra lokale mekaniske indretninger til elektriske relæanlæg og senere elektronisk sikring. Samme trafikale formål kan derfor være realiseret med meget forskellige tekniske komponenter, der ikke uden videre kan udskiftes.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen togdetekteringsudstyr i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 3899: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, sikkerhedsreglement (SR) – gældende udgaver og arkivhenvisninger
• Banedanmark, SODB anlægsbestemmelser – signaler, sporskifter og togveje