køreledningsophæng

Definition og jernbanefaglig betydning

Et køreledningsophæng er de mekaniske dele, der fastholder køretråd og eventuel bæretov i den krævede højde og sideposition over sporet.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Ophænget kan bestå af master, udliggere, isolatorer, droppere og andre forbindelser. Det skal optage vind- og temperaturpåvirkninger og samtidig tillade korrekt kontakt mellem togstrømaftager og køretråd.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Ved historisk sammenligning ses forskelle mellem simple ophæng, kædeophæng og nyere systemer til højere hastigheder. Betegnelsen dækker derfor et anlægskompleks og ikke en enkelt bestemt reservedel. Historisk bærer kørestrømsplaner og tekniske driftsinstrukser spor af både anlægsudvidelser og standardændringer. Ved registrering af eldrevet materiel bør også det elektriske net og banens tidsperiode derfor oplyses.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen køreledningsophæng i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 2112: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, vigtige regelværker – elektriske normer og potentialudligning