kørestrømsophæng

Definition og jernbanefaglig betydning

Kørestrømsophæng betegner den samlede konstruktion, der bærer og positionerer elektriske ledere over et jernbanespor.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Master, konsoller, udliggere og isolatorer skal skabe tilstrækkelig mekanisk styrke og elektrisk afstand til jordede konstruktioner. Samtidig skal køretråden løbe korrekt i forhold til strømaftageren.

Historisk udvikling og danske jernbaner

I ældre elektrificeringsprojekter varierede ophængets udformning efter spor, hastighed og lokale forhold. Begrebet overlapper køreledningsophæng, men kan bruges i en bredere forsyningsteknisk betydning. Elektrificerede jernbaner adskiller sig fra anden elforsyning ved den bevægelige strømaftager, den særlige returstrømsvej og de store variationer i belastningen. Derfor skal de elektriske og mekaniske dele af anlægget betragtes samlet.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen kørestrømsophæng i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 2158: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, vigtige regelværker – elektriske normer og potentialudligning