traktionsstrøm

Definition og jernbanefaglig betydning

Traktionsstrøm er den elektriske energi, der anvendes til et jernbanekøretøjs fremdrift, uanset om den tilføres fra et ydre anlæg eller omdannes om bord.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Ved elektrificerede baner løber strømmen typisk fra forsyningsanlæg gennem køreledning eller strømskinne til trækkraftomformere og motorer, med et tilpasset returkredsløb. Begrebet er snævrere end al elektrisk energi, der bruges i et tog.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Den historiske udvikling omfatter systemer med forskellige spændinger, strømarter og motorregulering. Sammenligning kræver derfor både elektriske og trafikmæssige oplysninger. Et kørestrømsanlægs funktion afhænger af spænding, strømtype, forsyningskoncept og elektrisk sektionering. Oplysninger om en bestemt banes installationer kan ikke overføres direkte til en anden bane, der er bygget efter et andet teknisk system.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen traktionsstrøm i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 4041: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, vigtige regelværker – elektriske normer og potentialudligning