rangerbjerg

Definition og jernbanefaglig betydning

Et rangerbjerg er en kunstig eller naturligt udformet hævning i et rangeranlæg, hvorfra godsvogne kan rulle ned på fordelingsspor ved hjælp af tyngdekraften.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Vognene føres over bjerget, frakobles efter en plan og fordeles gennem sporskifter. Deres hastighed skal kontrolleres, eksempelvis med skinnebremser og andre bremsemetoder.

Historisk udvikling og danske jernbaner

Rangerbjerge var en vigtig del af større godsterminaler, før en del vognladningstrafik blev reduceret eller omorganiseret. De kræver betydelige sporarealer og sikkerhedsforanstaltninger. Jernbanedrift bygger på, at køreplan, tognummer, sporbenyttelse og sikkerhedsmæssig bevægelsestilladelse hænger sammen. Begreber fra driftsplanlægning må dog holdes adskilt fra reglerne om, hvornår en konkret bevægelse er sikker at udføre.

Faglig afgrænsning

Ved anvendelse af betegnelsen rangerbjerg i en historisk artikel bør den konkrete banes eller stations dokumentation have forrang for generelle nutidige definitioner. Ordbogsbeskrivelsen kan bruges til at forstå begrebet, men er ikke en erstatning for originaltegninger, daterede instrukser eller relevante sikkerhedsregler.

Historiske kilder og dokumentation

• OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 2986: opslagsord og eventuel oprindelig forklaring. Arbejdsgrundlag, ikke selvstændig primærkilde.
• Banedanmark, sikkerhedsreglement (SR) – gældende udgaver og arkivhenvisninger
• Banedanmark, SODB anlægsbestemmelser – signaler, sporskifter og togveje