Standsningsmærke
Et standsningsmærke er et fast mærke, der viser, hvor et tog eller en bestemt type tog skal standse ved en perron eller et andet anvist standsningssted. Placeringen hjælper lokomotivføreren med at bringe toget til en hensigtsmæssig position. På passagerstationer har placeringen betydning for adgang til perron, niveaufri indstigning, døråbning og passagerfordeling. Forskellige toglængder eller materieltyper kan gøre flere mærker nødvendige. Mærket skal forstås efter den gældende afmærkningsstandard og kan ikke alene oplyse, at alle andre betingelser for standsning er opfyldt. Lokomotivføreren skal fortsat overholde signaler, hastighedsrestriktioner og lokale bestemmelser. Historiske fotos af perroner og stopmærker kan være nyttige ved datering og dokumentation af stationsanlæg. Udformning, placering og tekst på mærker har ændret sig i takt med materiel, perronlængder og regler.
Historisk anvendelse og kildekritisk vurdering
Ved undersøgelse af Standsningsmærke i danske jernbanekilder er det vigtigt at skelne mellem en generel faglig definition og den konkrete anvendelse på en bestemt bane. Betegnelser, udstyr og driftspraksis har ikke altid været ens ved Danske Statsbaner, privatbanerne og nyere infrastrukturforvaltere. De samtidige tekniske regler, materielbeskrivelser og stationsinstrukser bør derfor sammenholdes, når en særlig historisk situation skal forklares. Et foto eller en enkel registrering kan dokumentere forekomsten af et udstyr eller et begreb, men fastslår ikke nødvendigvis dets præcise funktion eller den regel, som var gældende på optagelsestidspunktet.
Betydning for dokumentation og registrering
For et jernbanehistorisk arkiv bør Standsningsmærke registreres med så præcis en datering og kontekst som muligt. Oplysninger om jernbaneselskab, banestrækning, station, materieltype og kildehenvisning gør det lettere at knytte beskrivelsen til fotos, sporplaner, reglementer og tekniske tegninger. Hvis en kilde anvender en ældre betydning af ordet, bør denne betydning oplyses særskilt frem for at blive omskrevet til nyere terminologi. Tilsvarende bør usikre identifikationer markeres tydeligt, så senere forskning kan kontrollere dem.