IC-tog

Definition og jernbanefaglig betydning

IC-tog er en betegnelse for intercitytog, der forbinder større byer, og må ikke forveksles med ét bestemt togsæt eller materieltype.

Teknisk funktion og praktisk anvendelse

Materiellet skal forstås efter sin konkrete konstruktion og den trafik, det var indrettet til. Litra, akselopstilling, trækkraft, bremseanlæg og indretning kan variere mellem leverancer og ombygninger, så en historisk beskrivelse bør knyttes til et bestemt fabrikat eller en bestemt serie.

Historisk udvikling og dansk jernbanesammenhæng

Jernbanehistorie i Danmark giver en nødvendig kontekst. I dansk jernbanehistorie afspejler IC-tog både skiftende teknologier og de krav, som den pågældende trafik stillede. Historiske DSB-forskrifter og privatbanernes materielbeskrivelser må læses i deres egen tid, fordi udstyr, indretning og sikkerhedskrav blev ændret. En nøjagtig datering bør bygge på originale tegninger, litrafortegnelser, vognkort eller værkstedsdokumentation.

Afgrænsning og kildekritik

Dette opslag vedrører betegnelsen IC-tog i jernbanefaglig sammenhæng. Ordets konkrete tekniske eller sikkerhedsmæssige betydning kan være afhængig af anlæg, periode og gældende instrukser. Beskrivelsen er et redaktionelt arbejdsudkast og må ikke anvendes som driftsinstruks eller som dokumentation for en bestemt historisk installation uden kontrol af primærkilder.

Historiske kilder og dokumentation

• Danmarks Jernbanemuseum: historiske samlinger og arkivalier – kilde til faglig efterkontrol; ikke individuel verificering af alle oplysninger.
• Banedanmark: tekniske normer og historiske regelgrundlag – samlet regelsamling til versionskontrol.
• Arbejdsgrundlag: OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, række 1669; den originale korte forklaring er bevaret i kontrolarket.