Gå til indhold

kortslutning

kortslutning

Definition og jernbanefaglig betydning

Kortslutning er et begreb, som forekommer i jernbanefaglig dokumentation om anlæg, materiel eller drift. Begrebets præcise betydning er ikke fastlagt alene ud fra den oprindelige ordliste og skal verificeres mod tekniske kilder. Oprindelig ordliste: En kortslutning sker, hvis der opstår en utilsigtet elektrisk forbindelse med en relativt modstand mellem elektriske ledere med indbyrdes spændingsforskel. Ved kortslutning gennemløbes det elektriske materiel af en stor strøm (kortslutningsstrøm) et kort øjeblik, indtil der sker afbrydelse af kortslutningen enten ved overbrænding af sikringen eller ved udkobling af et relæ. Materiel, hvori der løber en kortslutningsstrøm, udsættes for både mekaniske og termiske påvirkninger. Der vil meget ofte ved kortslutning opstå en lysbue, som kan give forbrændinger på en person, der opholder sig i nærheden eller medvirke til igangsætning af en ildebrand. Dette er et arbejdsgrundlag fra Excel-filen, ikke en selvstændigt verificeret historisk kilde.

Teknisk funktion og anvendelse

Begrebet indgår i planlægning eller afvikling af jernbanetrafik, hvor togfølge, køreplan, stationernes kapacitet og de trafikale regler påvirker hinanden. På enkeltsporede baner kan en krydsning være afgørende, mens større stationer især kan være begrænset af spor- og indfletningskapacitet.

Historisk udvikling og afgrænsning

De historiske private baner og statsbaner anvendte ikke nødvendigvis ens regler, stillingsbetegnelser eller ekspeditionsformer. Den senere centralisering af trafikstyringen og adskillelsen mellem infrastrukturforvaltning og togdrift har ændret fordelingen af ansvar og selve ordbruget.

Historiske kilder og dokumentation

Tilbage til dansk jernbaneordbog