ibrugtagningstilladelse
ibrugtagningstilladelse
Foreløbig definition og betydning
En ibrugtagningstilladelse er en formel tilladelse til at tage et anlæg eller system i anvendelse under de krav, der gælder for den pågældende del af jernbanen. Den juridiske hjemmel afhænger af anlægstype og tidspunkt.
Anvendelse i jernbanesammenhæng
Ved vurdering af ibrugtagningstilladelse i dansk jernbanesammenhæng må betegnelsen afgrænses i forhold til sikringsanlæg, fejlhåndtering eller togtrafikkens sikkerhedsafhængigheder. Et ord kan indgå i flere fagområder uden at være en særskilt dansk jernbaneterm. Den konkrete brug skal derfor kontrolleres i det reglement, den konstruktionsbeskrivelse eller den tekniske instruktion, som ordet optræder i.
Historisk og terminologisk afgrænsning
Jernbanernes organisation og teknik har ændret sig fra 1800-tallets privat- og statsbaner til moderne tekniske anlæg. Det betyder ikke, at den foreliggende betegnelse nødvendigvis blev brugt i alle perioder. Når en historisk forekomst dokumenteres, bør ordbogsartiklen angive dato, baneselskab og den præcise kilde. Uden en sådan dokumentation kan ordets historiske udbredelse ikke fastslås.
Redaktionel kontrol
Status: Særskilt arbejdsdefinition – historisk kildekontrol; tværfagligt begreb. Grundlaget er ordets registrering i den oprindelige Excel-ordliste. Teksten er et arbejdsudkast og bør ikke publiceres uden efterprøvning. Forkortelser og eventuelle alternative stavemåder skal kontrolleres særskilt.
Historiske kilder og dokumentation
- OrdbogDanskMedForklaringer.xlsx, første kolonne, række 1665; internt arbejdsgrundlag, ikke historisk primærkilde.
- Banedanmarks SODB og gældende sikkerhedsregler (relevant regelsamling til efterkontrol, ikke bevis for ordets historiske anvendelse)