Gå til indhold

AK-drift

AK-drift – Automatisk krydsningsdrift på jernbaner

AK-drift er en forkortelse for Automatisk Krydsningsdrift og betegner en automatisk hjælpedriftsform i jernbanens fjernstyringsanlæg, som gør det muligt at afvikle togkrydsninger på enkeltsporede banestrækninger uden manuel indgriben fra fjernstyringscentralen ved hver enkelt krydsning. Systemet sørger automatisk for at indstille de nødvendige indkørsels- og udkørselstogveje, så to modkørende tog kan passere hinanden sikkert på en station med mindst to egnede togvejsspor. AK-drift er udviklet til at effektivisere togtrafikken på især enkeltsporede jernbanestrækninger, hvor tog i modsatte retninger benytter samme banespor mellem stationerne. På sådanne strækninger kan modkørende tog kun passere hinanden på stationer, der er indrettet til togkrydsning. Traditionelt krævede dette, at stationsbestyreren eller fjernstyringslederen manuelt indstillede sporskifter og signaler for hvert af de to tog. Ved AK-drift overtager automatikken den rutinemæssige del af denne proces. Når systemet registrerer, at to tog nærmer sig en krydsningsstation fra hver sin retning, kan det automatisk bestemme rækkefølgen for indkørsel, indstille togvejene til hver sit spor og efterfølgende sørge for signalgivning til udkørsel, når de nødvendige sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt. AK-drift er ikke et selvstændigt sikringsanlæg, men en funktion i trafikstyringen, der arbejder sammen med stationens sikringsanlæg. Sidstnævnte kontrollerer fortsat sporskifternes stilling, sporbesættelser, togvejsaflåsning og andre sikkerhedsmæssige forhold. I DSB's sikkerhedsreglement er AK-drift defineret som en automatisk hjælpedriftsform, hvor signalgivning for to krydsende tog sker automatisk ved deres indkørsel til stationen og efterfølgende udkørsel.

AK-driftens funktion og virkemåde

Automatisk krydsningsdrift bygger på samspillet mellem fjernstyringsanlæggets automatik, stationens sikringsanlæg og linjeblokken på de tilstødende banestrækninger. På en enkeltsporet bane vil to modkørende tog normalt ikke kunne fortsætte direkte mod hinanden, fordi de benytter det samme spor mellem stationerne. Togkrydsningen skal derfor ske på en station, hvor togene kan føres ind på hver sit spor. Når AK-driften er indkoblet, kan systemet gennemføre denne proces automatisk.

1. Registrering af de ankommende tog

Når et tog nærmer sig en krydsningsstation, modtager fjernstyringsanlægget information fra linjeblokken om, at toget er på vej mod stationen. I traditionelle anlæg kan denne registrering ske, når linjeblokken mod stationen er fastlagt eller besat. Registreringen udløser en automatisk vurdering af, hvilken indkørselstogvej der skal indstilles.

2. Valg af indkørselsspor

AK-driften bestemmer, hvilket spor toget skal benytte ved indkørsel til stationen. På anlæg indrettet efter de beskrevne danske sikkerhedsinstrukser føres togene normalt ind i højre spor set i deres respektive kørselsretninger. Det betyder, at to modkørende tog automatisk kan føres ind på hvert sit spor uden manuel indstilling af de enkelte togveje. Den konkrete sporbenyttelse afhænger dog af stationens sporanlæg, sikringsanlæg og de lokale bestemmelser.

3. Bestemmelse af indkørselsrækkefølgen

En vigtig funktion ved AK-drift er, at fjernstyringsanlægget kan bestemme, hvilket af de to modkørende tog der skal have indkørsel først. På visse danske anlæg sker dette på grundlag af indlæste normalkøretider for de tilstødende banestrækninger. Systemet kan dermed tage hensyn til, hvor lang tid togene normalt skal bruge for at nå frem til stationen, og vælge en hensigtsmæssig rækkefølge. Dette betyder ikke, at alle AK-systemer selv beregner den optimale togkrydsning ud fra den aktuelle køreplan. I ældre anlæg er funktionen ofte baseret på forholdsvis enkle, på forhånd fastlagte regler.

4. Automatisk indstilling af indkørselstogveje

Når systemet har bestemt indkørselsrækkefølgen, sendes de nødvendige ordrer til stationens sikringsanlæg. Sikringsanlægget kontrollerer blandt andet, at:

  • De pågældende spor er frie.
  • Sporskifterne kan indstilles og aflåses korrekt.
  • Der ikke findes fjendtlige eller modstridende togveje.
  • De nødvendige sikkerhedsbetingelser for signalgivning er opfyldt.

Når betingelserne er opfyldt, kan indkørselssignalet vise den foreskrevne køretilladelse.

5. Gennemførelse af togkrydsningen

Det først ankommende tog føres ind på sit bestemte spor, hvor det efter behov standser og afventer det modkørende tog. AK-driften sørger samtidig for, at det andet tog kan få indstillet sin indkørselstogvej til et andet spor. Når begge tog er kommet ind på stationen, er grundlaget for den planlagte togkrydsning etableret.

6. Automatisk udkørsel

Efter togkrydsningen sørger AK-driften for, at togene kan få indstillet deres udkørselstogveje. På de beskrevne danske fjernstyringsanlæg kan ordrer om udkørsel tilbageholdes eller magasineres, indtil sikringsanlægget kan gennemføre dem. Når betingelserne er opfyldt, kan de nødvendige udkørselssignaler stilles til kørsel, og togene kan fortsætte i hver sin retning. Rækkefølgen afhænger af anlæggets automatik og de aktuelle trafikforhold. AK-drift indebærer derfor ikke nødvendigvis, at det først ankomne tog også afgår først. Denne funktionsmåde er dokumenteret i Lokaltogs sikkerhedsinstruks fra 2023, hvor AK-driften blandt andet beskrives med automatisk valg af indkørselsrækkefølge, indkørsel til normalt højre spor og magasinering af udkørselsordrer.

Eksempel på en automatisk togkrydsning

Forestil dig en enkeltsporet jernbane mellem stationerne A og C, hvor station B ligger midt imellem og har to togvejsspor. Et persontog kører fra station A mod C, mens et andet persontog samtidig kører fra C mod A. De to tog er planlagt til at krydse hinanden på station B. Principdiagram for en togkrydsning på en enkeltsporet jernbane. Skematisk illustration, ikke en sikringsplan. Under manuel centraldrift ville fjernstyringslederen normalt skulle foretage de nødvendige betjeningshandlinger for togkrydsningen. Med AK-drift indkoblet kan automatikken derimod selv sende ordrerne om indkørsel og udkørsel efter de fastlagte principper. Det forudsætter naturligvis, at begge tog kan modtages, og at der ikke findes tekniske fejl eller andre driftsforhold, som hindrer den automatiske signalgivning.

AK-drift og magasinering af togveje

Et særligt vigtigt teknisk begreb i forbindelse med AK-drift er magasinering af togveje. Magasinering betyder, at en ordre om indstilling af en togvej kan lagres, indtil den pågældende togvej kan fastlægges. Ved automatisk krydsningsdrift er denne funktion nødvendig, fordi begge togs ind- og udkørselstogveje ikke nødvendigvis kan fastlægges samtidig. På en krydsningsstation kan eksempelvis indkørselstogvejen for det første tog være fastlagt, mens indkørselstogvejen for det andet tog endnu ikke kan indstilles. AK-driften kan da sørge for, at ordren for det andet tog bliver magasineret og senere udført, når de nødvendige afhængigheder tillader det. Magasineringen kan afhængigt af anlæggets konstruktion foregå i fjernstyringsanlægget eller i stationens sikringsanlæg.

Betydningen for bom- og overkørselsanlæg

Magasinering og den automatiske rækkefølge af togvejsindstillinger kan også have betydning for sikrede jernbaneoverkørsler. Ved en såkaldt skarp krydsning, hvor de to modkørende tog passerer hinanden med meget lille tidsafstand, kan signalgivningen være tilrettelagt, så et bom- eller overkørselsanlæg ikke åbner unødigt mellem de to togpassager. Privatbanernes sikkerhedsinstrukser fra 2002 beskriver netop, hvordan AK-driften i fjernstyringsanlæg type 890 kunne tilrettelægge togvejsordrerne, så et bomanlæg blev holdt nedlukket ved skarp krydsning.

AK-drift og jernbanens sikringsanlæg

Selvom AK-drift kan gennemføre en togkrydsning uden gentagne manuelle indgreb, er det fortsat stationens sikringsanlæg, der varetager de grundlæggende sikkerhedsfunktioner. Fjernstyringsanlæggets automatik bestemmer, hvilke togveje der ønskes indstillet, men sikringsanlægget skal kontrollere, om de pågældende togveje kan fastlægges forsvarligt. Dette er en væsentlig forskel mellem trafikstyring og sikring. Fjernstyringsanlægget kan eksempelvis sende en ordre om indkørsel til et bestemt spor. Hvis sporet er besat, et sporskifte ikke kan kontrolleres i korrekt stilling, eller der findes en modstridende togvej, skal sikringsanlægget forhindre, at den ønskede køretilladelse gives. AK-drift tilsidesætter dermed ikke jernbanens almindelige sikkerhedsmæssige afhængigheder.

Forskellen mellem AK-drift, AG-drift og AS-drift

AK-drift skal især ses i sammenhæng med de øvrige automatiske driftsformer, der har været anvendt i danske fjernstyrings- og sikringsanlæg.

DriftsformBetydningPrimær funktion
AG-driftAutomatisk gennemkørselsdriftAutomatisk signalgivning for tog, der skal gennemkøre en station.
AK-driftAutomatisk krydsningsdriftAutomatisk ind- og udkørsel for modkørende tog, som skal krydse hinanden.
AS-driftAutomatisk stationsdriftAutomatisk signalgivning ud fra eksempelvis indkodet køreplan eller sporbenyttelse.
MC-driftManuel centraldriftManuel signalgivning fra en fjernstyringscentral.
AT-driftAutomatisk togvejsindstillingAutomatisk togvejsindstilling og krydsningsafvikling i bestemte sikringsanlæg, eksempelvis BSS 2003.

AG-drift er primært beregnet til gennemkørsel ad et forudbestemt spor. AK-drift er derimod indrettet til at håndtere den mere komplicerede situation, hvor modkørende tog skal modtages på forskellige spor. AS-drift er en mere omfattende automatisk driftsform, der kan anvende oplysninger om den planlagte trafik til at styre togvejsindstillingen. AK-drift betegnes som en hjælpedriftsform, fordi den kan supplere andre betjeningsformer, eksempelvis manuel centraldrift.

Historisk udvikling af AK-drift i Danmark

Udviklingen af automatisk krydsningsdrift hænger tæt sammen med automatiseringen af de danske privatbaner og statsbanernes gradvise overgang til fjernstyring.

Fra manuel togkrydsning til fjernstyring

På de tidlige danske enkeltsporede jernbaner blev togkrydsninger normalt gennemført under stationspersonalets direkte kontrol. Stationsbestyreren skulle sikre, at de modkørende tog blev modtaget på de rigtige spor, og at sporskifter og signaler var indstillet korrekt. På stationer med mekaniske sikringsanlæg skete dette ofte gennem betjening af håndtag, mekaniske træk, aflåsninger og signaler. Med indførelsen af elektriske og senere relæbaserede sikringsanlæg kunne en stigende del af disse funktioner udføres elektrisk. Fjernstyring gjorde det efterfølgende muligt at samle trafikstyringen for flere stationer i én central. Dermed kunne stationerne betjenes uden fast stationspersonale. Men fjernstyring var ikke i sig selv ensbetydende med automatisk togkrydsning. Ved manuel centraldrift skulle fjernstyringslederen fortsat indstille de nødvendige togveje. AK-drift repræsenterede derfor en yderligere automatisering, hvor fjernstyringsanlægget selv kunne udføre de rutinemæssige betjeningshandlinger i forbindelse med krydsninger.

AK-drift på danske privatbaner

På de danske privatbaner fik automatiske driftsformer særlig betydning, fordi mange baner havde begrænsede personaleressourcer og et stort antal krydsninger på enkeltsporede strækninger. Automatiseringen gjorde det muligt at gennemføre en væsentlig del af den regelmæssige togtrafik uden manuel betjening af hver enkelt station. Et konkret dokumenteret eksempel findes i Sikkerhedsinstrukser for privatbanerne (SIN-PRB), gældende fra 1. juni 2002. Her beskrives AK-drift i forbindelse med fjernstyringsanlæg type 890, hvor en central datamat automatisk udsendte ordrer om indkørsel og udkørsel på grundlag af blandt andet normalkøretider og information fra blokanlæggene.

  • Instruksen viser, at systemet kunne:
  • Modtage information om tog, der nærmede sig en krydsningsstation.
  • Vælge indkørselsrækkefølge på grundlag af indlæste normalkøretider.
  • Sende ordrer om indkørsel til hvert sit spor.
  • Tilbageholde og magasinere udkørselsordrer.
  • Gennemføre den nødvendige rækkefølge af togvejsindstillinger uden særskilt manuel betjening af hver togvej.

Dette er et væsentligt historisk eksempel på, hvordan elektronisk trafikstyring blev anvendt til at effektivisere togtrafikken på de danske privatbaner.

AK-drift i nyere sikkerhedsbestemmelser

Begrebet AK-drift er fortsat dokumenteret i nyere danske sikkerhedsinstrukser. Lokaltogs sikkerhedsinstrukser for Region S fra 2. november 2023 beskriver i instruks 12 den automatiske krydsningsdrift og dens samspil med AG-drift. Her fremgår det blandt andet, at AK-driften vælger indkørselsrækkefølgen ud fra indlæste normalkøretider og automatisk håndterer ind- og udkørselsordrerne. AK-drift er derfor ikke alene et begreb fra den tidlige fjernstyringsperiode, men også en dokumenteret driftsform i nyere dansk jernbaneteknisk litteratur. Det er dog vigtigt at skelne mellem, at en driftsform er beskrevet i et reglement, og at den fortsat anvendes på en bestemt station. Den konkrete anvendelse afhænger af stationens sikringsanlæg, fjernstyringssystem og gældende lokale bestemmelser.

Begrænsninger og sikkerhedsmæssige forhold

AK-drift er beregnet til normale trafikforhold, hvor de nødvendige tekniske og sikkerhedsmæssige forudsætninger er opfyldt. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor den automatiske krydsningsdrift ikke må anvendes, eller hvor den skal udkobles. Eksempelvis kan følgende forhold nødvendiggøre manuel trafikstyring:

  • Fejl ved linjeblok eller andre relevante sikringsanlæg.
  • Sporspærring eller sporarbejde på tilstødende banestrækninger.
  • Særlige kørsler med arbejdskøretøjer eller snerydningstog.
  • Rangering, som griber ind i de sikrede togveje.
  • Kørsel efter særlige sikkerhedsprocedurer, eksempelvis af- og tilbagemelding.
  • De konkrete begrænsninger afhænger af de gældende sikkerhedsbestemmelser for anlægget.

I Lokaltogs instruks fra 2023 er der eksempelvis fastsat udtrykkelige begrænsninger for anvendelsen af automatiske driftsformer ved sporspærringer, arbejde på tilstødende banestykker og fejl ved linjeblokken.

AK-driftens betydning for jernbanedriften

AK-drift har flere væsentlige driftsmæssige fordele.

  • For det første reduceres antallet af manuelle betjeningshandlinger i fjernstyringscentralen. Dette er især en fordel på enkeltsporede baner med mange regelmæssige togkrydsninger.
  • For det andet kan automatiseringen skabe en mere ensartet trafikafvikling, fordi indstilling af indkørsels- og udkørselstogveje sker efter fastlagte principper.
  • For det tredje kan systemet medvirke til at reducere unødige forsinkelser, når den automatiske rækkefølge passer til den aktuelle trafik.
  • Endelig understøtter AK-drift en driftsform, hvor flere stationer kan trafikstyres fra én central, og hvor fjernstyringslederen i højere grad kan koncentrere sig om uregelmæssigheder og særlige trafikale forhold.

Det bør dog understreges, at AK-drift ikke nødvendigvis finder den trafikalt optimale løsning ved forsinkelser eller ændringer i køreplanen. Automatikken er afhængig af de indkodede regler og de funktioner, som det konkrete fjernstyringsanlæg understøtter.

AK-drift i forhold til moderne togtrafikstyring

Med udviklingen af moderne elektroniske sikringsanlæg, automatiske togvejsindstillingssystemer og ERTMS/ETCS er mange af de funktioner, som traditionelt blev udført gennem AK-drift, blevet integreret i mere omfattende trafikstyringssystemer. I moderne trafikstyring kan automatisk togvejsindstilling tage hensyn til flere forskellige oplysninger, eksempelvis tognummer, køreplan, sporbenyttelse, togposition og planlagte krydsninger. Dette adskiller sig fra ældre AK-systemer, hvor automatikken ofte var baseret på enkle regler om togankomst, normalkøretider og faste sporvalg. Det grundlæggende formål er imidlertid det samme: At gøre det muligt at gennemføre togkrydsninger sikkert og effektivt med mindst muligt behov for manuel betjening. AK-drift er således et vigtigt jernbanehistorisk og teknisk begreb, der illustrerer overgangen fra lokal stationsbetjening til fjernstyret og automatiseret trafikafvikling på de danske jernbaner.

Kort definition til jernbaneordbogen

AK-drift (Automatisk krydsningsdrift): En automatisk hjælpedriftsform i jernbanens fjernstyringsanlæg, der gør det muligt at gennemføre togkrydsninger på enkeltsporede banestrækninger uden manuel indstilling af de enkelte togveje. Når to modkørende tog nærmer sig en krydsningsstation, kan anlægget automatisk bestemme indkørselsrækkefølgen og sende ordrer om indstilling af indkørselstogveje til hver sit spor samt efterfølgende udkørselstogveje. Funktionen arbejder sammen med stationens sikringsanlæg, som kontrollerer, at alle nødvendige sikkerhedsbetingelser er opfyldt. AK-drift har især været anvendt på fjernstyrede enkeltsporede jernbaner og har bidraget til en mere effektiv og automatiseret trafikafvikling. Beslægtede begreber: AG-drift, AS-drift, AT-drift, MC-drift, automatisk togvejsindstilling, fjernstyring, krydsningsstation, togkrydsning, linjeblok, togvej, togvejsmagasinering, sikringsanlæg og stationsdrift.

Historiske kilder og dokumentation

De vigtigste kilder til beskrivelsen er: Sikkerhedsreglementet (SR), udgave 2025. § 2, afsnit 3.6.2.3.1 om automatiske hjælpedriftsformer. Sikkerhedsinstrukser for privatbanerne, 1. juni 2002. Instruks 4, side 33–35 om automatisk gennemkørselsdrift og automatisk krydsningsdrift. Lokaltog Region S – Sikkerhedsinstrukser, 2. november 2023. Instruks 12, side 36–37 om automatiske driftsformer. Banedanmark – BN2-78-1, Betjening af trafikstyringssystemer, 2007. Indeholder en definition af AK-drift som automatisk håndtering af to krydsende togs ekspedition på stationen. De fundne kilder dokumenterer anvendelsen af AK-drift i 2002 og senere, men fastlægger ikke det præcise årstal for systemets første indførelse i Danmark. Derfor er der ikke angivet et udokumenteret introduktionsår.

Tilbage til dansk jernbaneordbog