Akseltæller
Akseltæller – definition, funktion, teknologi og jernbanehistorisk anvendelse
En akseltæller er et elektronisk togdetekteringssystem, der anvendes til at registrere antallet af jernbanekøretøjers aksler, som passerer ind i og ud af et afgrænset sporafsnit. Ved at sammenligne antallet af indkørte og udkørte aksler kan systemet afgøre, om sporafsnittet er frit, eller om der fortsat befinder sig jernbanekøretøjer på sporet. Akseltællere indgår som en vigtig sikkerhedsfunktion i moderne jernbaners sikringsanlæg, hvor de anvendes til sporbesættelseskontrol, togdetektering, togfølgesikring og automatisk trafikstyring. En akseltæller består normalt af elektroniske hjulsensorer, som er monteret på eller tæt ved skinnerne, samt et elektronisk tælle- og evalueringssystem, der behandler oplysningerne fra sensorerne. Når et hjulsæt passerer en sensor, registreres passagen, og systemet bestemmer samtidig hjulsættets bevægelsesretning. Ved at sammenholde oplysninger fra tællepunkter ved sporafsnittets afgrænsninger kan akseltællersystemet holde regnskab med, hvor mange aksler der befinder sig inden for afsnittet. Hvis eksempelvis et tog med 20 aksler kører ind i et sporafsnit, registrerer systemet 20 indkørte aksler. Når det samme tog forlader afsnittet, registreres 20 udkørte aksler. Når tælleresultatet igen er nul, og alle nødvendige kontrolbetingelser er opfyldt, kan sporafsnittet meldes frit. Hvis der derimod kun registreres 16 udkørte aksler, vil systemet fortsat registrere fire aksler i sporafsnittet, og afsnittet må derfor ikke uden videre betragtes som frit. Dette princip er afgørende for jernbanesikkerheden, fordi det gør det muligt at kontrollere, at et sporafsnit er blevet forladt fuldstændigt, inden det frigives til en efterfølgende togbevægelse. Akseltælleren kan dermed bidrage til at forhindre, at et efterfølgende tog får tilladelse til at køre ind i et sporafsnit, hvor der stadig befinder sig en vogn eller et andet skinnekøretøj. Akseltællere anvendes i dag på både enkeltsporede og dobbeltsporede baner, stationer, rangerområder, godsterminaler og moderne elektrificerede jernbaner. Teknologien har fået særlig betydning i forbindelse med indførelsen af elektroniske sikringsanlæg, centraliseret trafikstyring og moderne signalsystemer som ERTMS/ETCS og CBTC.
Akseltællerens funktion og grundlæggende virkemåde
Det grundlæggende princip bag en akseltæller er relativt enkelt: Systemet tæller samtlige aksler, der passerer bestemte punkter i sporet, og sammenligner antallet af aksler, som bevæger sig ind i et sporafsnit, med antallet, som forlader det. Til forskel fra et traditionelt sporisoleringsanlæg, der registrerer et jernbanekøretøjs tilstedeværelse ved hjælp af elektriske kredsløb gennem skinnerne, bygger et akseltællersystem på registrering af hjulsættenes passage forbi bestemte sensorer. Akseltælleren behøver således ikke at registrere toget kontinuerligt under hele dets ophold i sporafsnittet. I stedet registreres togets bevægelser over afsnittets grænser, og systemet beregner på grundlag heraf, om der stadig befinder sig aksler inden for det overvågede område. Når et tog passerer ind i afsnittet, stiger den registrerede akselbalance. Når toget forlader afsnittet, falder den tilsvarende. Når balancen igen bliver nul, kan afsnittet under normale og fejlfrie forhold erklæres frit. Det er væsentligt at understrege, at et tælleresultat på nul ikke i sig selv er tilstrækkeligt under alle omstændigheder. Systemet skal også have gyldige tælledata og være i en tilstand, hvor det sikkerhedsmæssigt kan bekræfte, at afsnittet er frit.
Hvordan registrerer en akseltæller hjulsættene?
Moderne akseltællere anvender normalt elektromagnetiske sensorer, der er placeret på eller ved skinnens side. Sensorerne etablerer et elektromagnetisk felt, som påvirkes, når et jernbanekøretøjs metalhjul passerer forbi. Når et hjul bevæger sig gennem sensorens registreringsområde, ændres feltets egenskaber. Denne ændring omsættes til et elektrisk signal, som behandles af akseltællerens elektronik. Systemet kan derved registrere, at et hjulsæt har passeret det pågældende punkt. I mange akseltællersystemer anvendes to sensorelementer placeret med en lille indbyrdes afstand. Ved at registrere, hvilket sensorelement der aktiveres først, kan systemet bestemme kørselsretningen. Hvis hjulsættet eksempelvis passerer sensorelement A før sensorelement B, registreres bevægelsen i den ene retning. Hvis rækkefølgen er omvendt, registreres bevægelsen i den modsatte retning. Retningsregistreringen er vigtig, fordi jernbanekøretøjer ikke nødvendigvis passerer et tællepunkt uden at ændre retning. Under rangering kan et køretøj eksempelvis bevæge sig frem og tilbage over samme tællepunkt flere gange. Akseltælleren skal derfor kunne skelne mellem indkørende og udkørende aksler, så sporafsnittets beregnede besættelse fortsat er korrekt. En moderne akseltæller består typisk af følgende tekniske funktioner, der arbejder sammen: hjulsensorer ved skinnerne, elektronisk signalbehandling, retningsbestemmelse, overførsel af tælleinformation, et centralt eller decentralt evalueringssystem og en sikkerhedsmæssig forbindelse til sikringsanlægget. De konkrete komponenter varierer mellem forskellige fabrikanter og anlægstyper. Fælles for systemerne er dog, at de skal kunne registrere hjulsæt pålideligt og håndtere usikre eller fejlbehæftede tælleresultater på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Akseltællerens opbygning
Et traditionelt akseltælleranlæg består af flere funktionelt adskilte dele. Den mest synlige del er hjulsensoren eller tællehovedet, der er monteret ved skinnen. Sensoren registrerer passagen af hjulsæt og sender oplysningerne videre til systemets elektronik. Tællehovedet er normalt anbragt således, at det kan registrere hjulenes passage uden at komme i direkte mekanisk kontakt med dem. Det udsættes imidlertid for et krævende miljø med vibrationer, temperaturudsving, fugt, snavs, sne og påvirkninger fra jernbanens øvrige elektriske udstyr. Fra tællehovedet overføres signalerne til en elektronisk enhed, som behandler og kontrollerer registreringerne. Afhængigt af systemets konstruktion kan en del af signalbehandlingen foregå tæt ved sensoren, mens den øvrige behandling udføres i et teknikhus eller en central elektronisk installation. Akseltællerens evalueringsenhed sammenholder oplysningerne fra tællepunkterne og beregner den aktuelle akselbalance for hvert sporafsnit. Resultatet overføres til stationens eller strækningens sikringsanlæg, hvor informationen anvendes ved fastlægning og frigivelse af togveje. På større stationer kan et enkelt akseltællersystem omfatte mange tællepunkter og sporafsnit. Systemet skal her kunne håndtere både lige spor, sporskifter, krydsninger og andre sporforbindelser, hvor flere mulige ind- og udkørselsveje kan forekomme.
Eksempel på akseltællerens funktion ved en togpassage
Et eksempel kan illustrere, hvordan en akseltæller anvendes til at kontrollere et sporafsnits besættelse. Forestil dig et sporafsnit mellem to stationer, hvor der er etableret et tællepunkt ved hver ende. Et godstog bestående af et lokomotiv med fire aksler og fire godsvogne med hver fire aksler skal passere gennem afsnittet. Toget har dermed i alt 20 aksler. Når lokomotivet passerer det første tællepunkt, registreres de første fire aksler. Efterhånden som godsvognene passerer, stiger tælleresultatet, indtil alle 20 aksler er kørt ind i sporafsnittet. Når lokomotivet når frem til det andet tællepunkt, begynder systemet at registrere aksler, der forlader afsnittet. Tælleresultatet falder herefter, indtil hele toget har passeret.
| Situation | Aksler ind | Aksler ud | Akselbalance | Sporafsnit |
|---|---|---|---|---|
| Før toget ankommer | 0 | 0 | 0 | Frit |
| Lokomotivet er kørt ind | 4 | 0 | 4 | Besat |
| Hele toget er kørt ind | 20 | 0 | 20 | Besat |
| Lokomotivet er kørt ud | 20 | 4 | 16 | Besat |
| Tre godsvogne er kørt ud | 20 | 16 | 4 | Besat |
| Hele toget har forladt afsnittet | 20 | 20 | 0 | Frit |
Eksemplet forudsætter, at alle registreringer er gyldige, og at sporafsnittet ikke samtidig påvirkes af andre køretøjsbevægelser. Under disse forudsætninger kan systemet efter den sidste passage melde afsnittet frit til sikringsanlægget. Hvis den sidste godsvogn derimod bliver efterladt i sporafsnittet, vil de fire aksler på vognen ikke blive registreret ved det sidste tællepunkt. Akselbalancen vil derfor forblive fire, og afsnittet vil fortsat blive registreret som besat. Netop denne funktion er en af akseltællerens vigtigste sikkerhedsmæssige egenskaber.
Akseltællerens betydning for togfølgesikkerheden
Et af de grundlæggende principper i jernbanedriften er, at et tog normalt ikke må gives tilladelse til at køre ind i et sikret sporafsnit, hvis der allerede befinder sig et andet tog eller et andet køretøj i afsnittet, medmindre den aktuelle driftsform udtrykkeligt tillader det. For at kunne overholde dette princip skal sikringsanlægget have pålidelige oplysninger om, hvilke sporafsnit der er besatte, og hvilke der er frie. Akseltælleren leverer netop disse oplysninger. På en jernbanestrækning med automatisk linjeblok kan akseltællere anvendes til at registrere, hvornår et tog er kørt ind i et blokafsnit, og hvornår det har forladt afsnittet igen. Sikringsanlægget kan derefter anvende oplysningerne ved signalgivning og togfølgesikring. Hvis et tog endnu ikke har forladt et blokafsnit, skal systemet fortsat behandle afsnittet som besat. Det gælder også, hvis lokomotivet er kørt ud af afsnittet, men én eller flere vogne fortsat befinder sig på sporet. På stationer indgår akseltællere i tilsvarende funktioner, hvor de hjælper med at kontrollere, om en togvej er fri, og hvornår den kan frigives efter en togpassage. Akseltælleren er således en del af jernbanens tekniske sikkerhedssystem og bidrager til at forhindre modstridende togbevægelser og utilsigtet indkørsel i besatte sporafsnit.
Kan en akseltæller kontrollere, at alle vogne er med?
Akseltælleren kan registrere, om antallet af aksler, der forlader et sporafsnit, svarer til antallet, der er kørt ind. Den kan derfor afsløre, at én eller flere aksler ikke har forladt det overvågede afsnit. Dette er særlig vigtigt ved togadskillelse, hvor en kobling mellem to vogne svigter, så en del af toget bliver efterladt på sporet. Hvis et godstog eksempelvis mister sine to bageste fireakslede vogne, vil akseltælleren fortsat registrere otte aksler i sporafsnittet. Dermed kan sikringsanlægget forhindre, at afsnittet automatisk frigives til et efterfølgende tog. Akseltælleren kan imidlertid ikke i sig selv identificere, hvilke vogne der er tale om. Den registrerer hjulsæt, ikke vognenumre, koblinger eller togets sammensætning. Det er derfor mere præcist at sige, at akseltælleren kontrollerer, om alle registrerede aksler har forladt sporafsnittet, end at den kontrollerer, om alle de oprindelige vogne er fulgt med toget. Denne forskel er især relevant på stationer og rangerområder, hvor flere forskellige køretøjer kan bevæge sig gennem det samme sporafsnit. Akseltælleren kan heller ikke alene garantere, at et tog er fuldstændigt, efter at det har passeret afsnittets sidste tællepunkt. Hvis en vogn eksempelvis bliver efterladt længere fremme på banen, skal denne hændelse kunne registreres gennem det næste relevante sporafsnits togdetektering eller andre sikkerhedsfunktioner. Akseltællerens vigtigste opgave er derfor at fastslå sporafsnittets besættelse og ikke at udføre en selvstændig identifikation af togets enkelte vogne.
Akseltællere og sporisolation
Akseltællere og sporisolationer er to forskellige tekniske metoder til at registrere, om et sporafsnit er frit eller besat. Sporisolation, også kaldet sporkreds i visse tekniske sammenhænge, bygger på elektriske kredsløb i skinnerne. Når et jernbanekøretøjs hjulsæt forbinder de to skinner elektrisk, påvirkes kredsløbet, og sikringsanlægget kan registrere, at sporet er besat. Akseltælleren anvender derimod sensorer til at registrere hjulsættene ved sporafsnittets grænser. Det er ikke nødvendigt, at køretøjet skaber en elektrisk forbindelse mellem de to skinner.
| Egenskab | Akseltæller | Sporisolation |
|---|---|---|
| Registreringsprincip | Tæller aksler ind og ud af et afsnit | Registrerer elektrisk påvirkning af et sporkredsløb |
| Sporbesættelse | Beregnes ud fra akselbalance | Registreres gennem sporkredsens elektriske tilstand |
| Isolerede skinnestød | Normalt ikke nødvendige for togdetekteringen | Kan være nødvendige afhængigt af sporkredssystemet |
| Skinnernes elektriske tilstand | Mindre afhængig af elektrisk kontakt mellem hjul og skinner | Afhænger af tilstrækkelig elektrisk kontakt |
| Større sporafsnit | Kan overvåges mellem afgrænsende tællepunkter | Afhænger blandt andet af den anvendte sporkredsteknologi |
| Fejl og strømudfald | Kan kræve særlig genoprettelse af tællestatus | Afhænger af sporkredsens konstruktion og fejltilstand |
| Registrering af skinnebrud | Ikke en selvstændig funktion | Visse sporkredssystemer kan under bestemte forhold registrere skinnebrud |
Sporisolationer har historisk været meget udbredte i danske stations- og linjebloksikringsanlæg. Akseltællere er imidlertid blevet stadig mere almindelige, navnlig i forbindelse med moderne elektroniske sikringsanlæg og etablering af nye signalsystemer. En af akseltællerens væsentlige fordele er, at dens funktion ikke er afhængig af en elektrisk kortslutning mellem skinnerne gennem køretøjets hjulsæt. Det kan blandt andet være en fordel på strækninger med ringe elektrisk kontakt mellem hjul og skinne, eksempelvis som følge af rust, forurening eller begrænset trafik. Akseltællere kan desuden gøre det muligt at etablere sporbesættelseskontrol uden de isolerede skinnestød, som visse traditionelle sporkredssystemer kræver. Teknologierne har dog forskellige egenskaber, og valget mellem dem afhænger af blandt andet infrastrukturens opbygning, de tekniske sikkerhedskrav og den samlede sikringsanlægskonstruktion.
Hvor anvendes akseltællere?
Akseltællere kan anvendes mange forskellige steder på jernbanenettet. På banestrækninger mellem stationer benyttes de til at kontrollere besættelsen af blokafsnit, mens de på stationer kan anvendes til at overvåge togvejsspor, sporskifteområder og andre afgrænsede sporafsnit. Ved sporskifter kan flere tællepunkter indgå i samme detekteringsafsnit, fordi køretøjer kan bevæge sig ind i eller ud af afsnittet ad forskellige sporforbindelser. Evalueringssystemet skal derfor sammenholde registreringer fra samtlige relevante grænser. På rangerområder og godsterminaler kan akseltællere anvendes til at overvåge sporbesættelse og registrere køretøjsbevægelser. I sådanne anlæg kan tælleoplysningerne også udnyttes til driftsmæssige formål, afhængigt af den konkrete tekniske installation. På broer, tunneler og andre særlige infrastrukturanlæg kan akseltællere være hensigtsmæssige, fordi de ikke stiller samme krav til skinnernes elektriske isolation som traditionelle sporisoleringsanlæg. Akseltællere er desuden velegnede til jernbaner med elektrisk trækkraft, hvor skinnerne i mange systemer også benyttes som en del af returstrømsvejen. Ved anvendelse af akseltællere kan sporbesættelseskontrollen i højere grad holdes adskilt fra denne elektriske funktion.
Akseltællere i sikringsanlæg og automatisk trafikstyring
Moderne sikringsanlæg skal løbende kontrollere, om de sporafsnit, der indgår i en togvej, er frie og kan anvendes til den planlagte togbevægelse. Akseltællere leverer oplysninger om sporbesættelse, som sikringsanlægget anvender sammen med information fra signaler, sporskifter, linjeblok og øvrige sikkerhedsfunktioner. Når en togvej skal indstilles, skal sikringsanlægget kontrollere, at de relevante sporafsnit er frie, og at der ikke findes modstridende togveje eller andre forhold, som forhindrer den ønskede kørsel. Hvis et akseltællerafsnit registreres som besat, vil dette normalt forhindre, at sikringsanlægget giver den pågældende køretilladelse. Efterhånden som toget passerer og forlader de enkelte sporafsnit, registrerer akseltællerne, hvornår afsnittene igen er frie. Disse oplysninger kan anvendes ved togvejsopløsning og frigivelse af de tilhørende sikkerhedsmæssige afhængigheder. Akseltællere spiller derfor en væsentlig rolle i automatiseret trafikstyring, hvor sikringsanlægget skal kunne håndtere togbevægelser uden manuel kontrol af hvert enkelt sporafsnit.
Akseltællere og moderne signalsystemer
Med indførelsen af moderne elektroniske signalsystemer har akseltællere fået stigende betydning som en del af infrastrukturen til togdetektering. I ERTMS/ETCS-baserede anlæg anvendes oplysninger om sporbesættelse blandt andet ved sikringsanlæggets fastlæggelse af togveje og den samlede styring af togtrafikken. Akseltællere kan levere disse oplysninger og dermed indgå i den tekniske sikring af togbevægelserne. Det er vigtigt at skelne mellem togets position og sporafsnittets besættelse. En akseltæller kan registrere, at et tog er kørt ind i et bestemt afsnit, men den giver ikke i sig selv en præcis, løbende position for toget inden for afsnittet. I moderne signalsystemer kan togpositionen derfor bestemmes ved andre tekniske funktioner, mens akseltællerne bidrager med uafhængige oplysninger om, hvorvidt bestemte sporafsnit er frie eller besatte. På S-banen har Banedanmarks indførelse af CBTC medført installation af akseltællere i infrastrukturen. I dette system anvendes akseltællerne blandt andet til at understøtte sikker togdetektering i særlige drifts- og fejlsituationer, herunder når et tog ikke kan registreres gennem det normale CBTC-udstyr. Akseltælleren er dermed fortsat relevant i moderne signalsystemer, selv om mange af disse systemer også anvender radiokommunikation og anden teknologi til at bestemme togenes position.
Fejlregistrering og sikkerhedsprincipper
Fordi akseltællere indgår i jernbanens sikkerhedssystemer, skal de være konstrueret til at håndtere fejl på en måde, der ikke medfører en utilsigtet frigivelse af et besat sporafsnit. Et grundlæggende princip er, at et sporafsnit kun må registreres som frit, når systemet har tilstrækkeligt pålidelige oplysninger til at bekræfte dette. Hvis der opstår fejl i en hjulsensor, signaloverførslen, strømforsyningen eller tælle- og evalueringssystemet, kan sporafsnittets status blive usikker. I sådanne tilfælde vil systemet normalt behandle afsnittet som besat eller fejlramt frem for uden videre at erklære det frit. Et eksempel kan være en hjulsensor, som registrerer en ugyldig passage, eller en fejl, der medfører, at antallet af indkørte og udkørte aksler ikke længere kan sammenholdes sikkert. En sådan fejl kan betyde, at sikringsanlægget ikke kan frigive sporafsnittet, selv om der rent faktisk ikke befinder sig noget tog på sporet. Dette er en tilsigtet sikkerhedsmæssig egenskab ved systemet. Konsekvensen kan være driftsforstyrrelser eller forsinkelser, men den usikre tilstand må ikke medføre, at et sporafsnit fejlagtigt meldes frit.
Nulstilling af akseltællere
Hvis et akseltællersystem mister sit gyldige tælleresultat, eller hvis systemet af andre årsager registrerer et sporafsnit som besat eller fejlramt, kan det blive nødvendigt at nulstille eller genetablere systemets tællestatus. Nulstilling er en sikkerhedskritisk procedure, fordi et forkert indgreb i systemet potentielt kan medføre, at et sporafsnit bliver erklæret frit, selv om der fortsat befinder sig jernbanekøretøjer på det. Derfor må nulstilling ikke betragtes som en almindelig teknisk genstart, hvor en fejl blot slettes uden yderligere kontrol. Før et akseltællerafsnit kan frigives efter en fejl, skal de betingelser, som gælder for det konkrete signalsystem, være opfyldt. Det kan blandt andet kræve kontrol af, at afsnittet faktisk er frit, samt særlige procedurer for den første efterfølgende togbevægelse. På nogle anlæg anvendes kontrolleret gennemkørsel af et afsnit som led i genetableringen af en gyldig tællestatus. I sådanne tilfælde kan systemet efter passage af et tog med korrekt akselbalance igen få grundlag for at registrere afsnittet som frit. På andre anlæg kan andre former for sikkerhedsmæssig kontrol og nulstillingsprocedurer være fastsat. Banedanmarks sikkerhedsbestemmelser indeholder konkrete procedurer for nulstilling af akseltællerafsnit i forbindelse med sporspærringer. Her stilles blandt andet krav om kontrol af sporafsnittet og koordinering mellem de ansvarlige personer, inden tællersystemet genetableres. Disse procedurer viser, at akseltælleren ikke blot er en elektronisk sensor, men en integreret del af jernbanens samlede sikkerhedsorganisation.
Historisk udvikling af akseltællere
Akseltællerens udvikling hænger tæt sammen med jernbanernes behov for automatisk at kunne registrere, om et sporafsnit er frit eller besat. I jernbanernes første årtier blev sikkerheden på mange strækninger baseret på faste køreplaner, telegrafiske meldinger og senere telefoniske af- og tilbagemeldinger mellem stationerne. Stationspersonalet havde blandt andet ansvar for at sikre sig, at et tog var ankommet fuldstændigt, inden det foregående banestykke kunne betragtes som frit. Med udviklingen af elektriske sikringsanlæg blev det muligt at automatisere dele af denne kontrol. Sporisolationer fik efterhånden stor udbredelse, fordi de kunne registrere et tog gennem hjulsættenes elektriske forbindelse mellem skinnerne. Sporisolationer havde imidlertid visse tekniske begrænsninger, blandt andet i forbindelse med isolering af skinner, elektriske forhold og vanskelige driftsmiljøer. Det skabte interesse for alternative metoder til togdetektering. De tidlige akseltællersystemer byggede på mekaniske og elektromekaniske principper, men udviklingen af elektroniske sensorer og tællekredsløb gjorde det efterhånden muligt at konstruere mere pålidelige systemer uden direkte mekanisk kontakt med hjulene. I løbet af 1950'erne og 1960'erne blev elektroniske akseltællere videreudviklet og taget i anvendelse på forskellige europæiske jernbaner. Et schweizisk patent med prioritet fra 1959 og offentliggørelse i 1962 dokumenterer udviklingen af elektroniske systemer til registrering af jernbaneaksler og deres kørselsretning. En artikel fra Siemens fra 1971 beskriver desuden elektronisk akseltælling som en metode til kontinuerligt at overvåge, om stationsspor og banestrækninger var frie eller besatte. Artiklen omtaler også muligheden for at anvende akseltælling til andre driftsmæssige formål, eksempelvis registrering af ændringer i antallet af aksler i en togstamme. I Tyskland blev akseltællere indført på jernbanenettet i slutningen af 1960'erne, og teknologien fik senere betydelig udbredelse i forbindelse med modernisering og etablering af elektroniske sikringsanlæg. Gennem 1980'erne og 1990'erne blev akseltællersystemerne videreudviklet med mere avanceret elektronik, digitale kommunikationssystemer og omfattende interne sikkerhedskontroller. Denne udvikling fortsatte i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor akseltællere i stigende grad blev anvendt som et alternativ til traditionelle sporisolationer på både hovedbaner og andre jernbanestrækninger.
Akseltællere på danske jernbaner
På de danske jernbaner har traditionelle sporisoleringsanlæg gennem en stor del af det 20. århundrede været en central del af stationssikringsanlæg og linjebloksystemer. Sporisolationernes funktion var at registrere, om et bestemt sporafsnit var besat, og dermed understøtte sikringsanlæggets automatiske kontrol af togveje og signalgivning. Efterhånden som danske jernbaner blev moderniseret med elektroniske sikringsanlæg og nyere togdetekteringsteknologi, fik akseltællere en større rolle. En teknisk dokumentation for akseltællernes anvendelse findes i Banedanmarks banenorm BN2-75-1 om fjernstyring af sikringsanlæg fra 2007. Her defineres akseltælleren som udstyr til togdetektering, der registrerer antallet af aksler, som kører ind i og ud af et togdetekteringsafsnit. Banenormen beskriver også anvendelsen af elektromagnetiske tællepunkter og muligheden for at bestemme kørselsretningen. Dette dokumenterer, at akseltællerteknologien indgik i den danske jernbanetekniske regelsætning senest i 2007, men det fastlægger ikke, hvornår den første akseltæller blev taget i brug på en dansk jernbane. En meget væsentlig udbygning af anvendelsen er sket gennem Banedanmarks signalprogram, hvor nye elektroniske signalsystemer har medført installation af et stort antal akseltællere. Banedanmark har i sin projektbeskrivelse for det nye signalsystem på fjernbanen omtalt installation af omkring 7.000 akseltællere, der skal registrere, hvor mange aksler der bevæger sig ind og ud af sporafsnittene. På S-banen har moderniseringen med CBTC tilsvarende omfattet installation af mere end 1.000 akseltællere. De anvendes blandt andet i forbindelse med togdetektering og som understøttelse af sikker drift i særlige situationer, hvor det normale CBTC-system ikke kan anvendes fuldt ud. Akseltælleren er dermed gået fra at være en specialiseret teknologi til at være en vigtig komponent i den moderne danske jernbaneinfrastruktur.
Akseltællere til statistik og driftsregistrering
Selvom akseltællerens vigtigste anvendelse på jernbaner med sikringsanlæg er sikker togdetektering, kan registrering af akselpassager også benyttes til statistiske og driftsmæssige formål. Et tællepunkt kan eksempelvis anvendes til at registrere antallet af passerende hjulsæt, og oplysningerne kan indgå i analyser af trafikbelastning eller registrering af køretøjsbevægelser. Ved særlige installationer kan oplysninger om passager og akselantal anvendes som grundlag for beregninger af antallet af passerende køretøjer, men dette kræver kendskab til køretøjernes akselkonfiguration. Det er vigtigt at understrege, at akseltælleren ikke uden videre kan omsætte et bestemt antal aksler til et præcist antal vogne. En toakslet godsvogn og en fireakslet bogievogn har eksempelvis forskelligt antal aksler, selv om begge tæller som én vogn. Tilsvarende kan et lokomotiv have fire eller seks aksler, mens et togsæt kan bestå af flere sammenhængende vognenheder med forskellige akselopstillinger. Hvis akselregistreringerne skal anvendes til egentlige trafikstatistikker, kræves der derfor yderligere oplysninger eller et system, som kan skelne mellem forskellige køretøjstyper. Akseltællere til sikkerhedsmæssig togdetektering og udstyr til statistisk trafikregistrering kan således bygge på beslægtede registreringsprincipper, men har forskellige krav til sikkerhed, nøjagtighed og systemopbygning.
Akseltællerens fordele og begrænsninger
Akseltællere har flere tekniske fordele sammenlignet med traditionelle sporisolationssystemer. De kan anvendes uden at opdele skinnerne elektrisk med isolerede skinnestød, og de er mindre afhængige af den elektriske kontakt mellem køretøjets hjul og skinnerne. Dette kan være særlig fordelagtigt på jernbanestrækninger med begrænset trafik, hvor rust eller forurening af skinnerne kan skabe problemer for visse former for sporisolation. Akseltællere kan desuden anvendes på både korte og lange sporafsnit og kan indgå i komplekse sporanlæg med mange sporskifter og forbindelser. Teknologien har imidlertid også begrænsninger. Da systemet bygger på registrering af hjulsæt ved sporafsnittets grænser, skal tælleresultaterne være gyldige, for at afsnittet kan erklæres frit. Hvis systemet mister sin tællestatus, eksempelvis ved bestemte fejl eller strømforsyningsproblemer, kan det blive nødvendigt at gennemføre en særlig genetableringsprocedure. En akseltæller kan heller ikke i sig selv registrere et skinnebrud eller identificere enkelte jernbanevogne. Dens grundlæggende funktion er at registrere akselpassager og derudfra bestemme, om sporafsnittet kan betragtes som frit. Valget mellem akseltællere, sporisolationer og andre former for togdetektering afhænger derfor af det konkrete jernbaneanlægs tekniske og sikkerhedsmæssige krav.
Forskellen mellem akseltæller, hjulsensor og sporisolation
De tre begreber forekommer ofte i forbindelse med jernbanens togdetektering, men betegner ikke det samme.
| Begreb | Betydning |
|---|---|
| Akseltæller | Et system, der registrerer aksler ind og ud af et sporafsnit og bestemmer afsnittets besættelse. |
| Hjulsensor | Den sporplacerede sensor, som registrerer passagen af et hjul eller hjulsæt. |
| Tællepunkt | Det sted i sporet, hvor et hjulsæt registreres af akseltællersystemet. |
| Akseltællerafsnit | Et afgrænset sporafsnit, hvis besættelse overvåges gennem akseltælling. |
| Akselbalance | Forskellen mellem indkørte og udkørte aksler i et overvåget sporafsnit. |
| Sporisolation | Et elektrisk togdetekteringssystem, der registrerer sporbesættelse gennem sporkredsløb. |
| Togdetektering | Den tekniske registrering af jernbanekøretøjers tilstedeværelse i bestemte sporafsnit. |
| Sporbesættelseskontrol | Kontrol af, om et sporafsnit er frit eller besat. |
| Togfølgesikring | Sikkerhedsmæssig regulering af, hvordan tog må følge efter hinanden på en banestrækning. |
| Togvejsopløsning | Frigivelse af en tidligere fastlagt togvej eller dele af den, når de krævede betingelser er opfyldt. |
| Nulstilling | En kontrolleret procedure til genetablering af en gyldig akseltællerstatus efter bestemte fejl eller driftsforhold. |
Akseltællerens betydning for jernbanesikkerheden
Akseltælleren er et eksempel på, hvordan moderne elektronisk teknologi kan overtage sikkerhedsfunktioner, der tidligere i større omfang var afhængige af stationspersonalets kontrol eller elektriske sporkredsløb. Den grundlæggende sikkerhedsmæssige opgave er at sikre, at et sporafsnit ikke uden videre frigives, hvis der fortsat befinder sig hjulsæt inden for afsnittet. Ved at registrere samtlige ind- og udkørende aksler kan systemet bidrage til at kontrollere, at et tog har forladt et sporafsnit fuldstændigt. Dette er særlig vigtigt ved togadskillelse, uventede køretøjsbevægelser og andre situationer, hvor en vogn eller et køretøj kan blive efterladt på sporet. Akseltælleren er derfor ikke blot et tælleapparat, men en integreret del af jernbanens sikringsanlæg. Den leverer sikkerhedskritiske oplysninger, som anvendes ved togvejsindstilling, togvejsopløsning, signalgivning og togfølgesikring. Teknologien har samtidig haft stor betydning for automatiseringen af jernbanernes trafikstyring og er i dag en af de centrale metoder til togdetektering på moderne jernbaner.
Kort definition til jernbaneordbogen
Akseltæller: Et elektronisk togdetekteringssystem, der ved hjælp af hjulsensorer monteret ved skinnerne registrerer antallet af aksler, som passerer ind i og ud af et afgrænset sporafsnit. Systemet sammenligner antallet af indkørte og udkørte aksler og kan under gyldige og fejlfrie forhold melde sporafsnittet frit, når akselbalancen er nul. Hvis der fortsat registreres aksler i afsnittet, eller hvis tælleresultatet er usikkert, behandles afsnittet som besat eller fejlramt. Akseltællere anvendes i jernbanens sikringsanlæg til sporbesættelseskontrol, togfølgesikring og sikker frigivelse af togveje. De kan blandt andet bidrage til at forhindre, at et sporafsnit frigives, hvis én eller flere vogne er blevet efterladt på sporet. Teknologien er et alternativ til traditionelle sporisolationer og anvendes i moderne signalsystemer, herunder ERTMS/ETCS og CBTC. Beslægtede begreber: Aksel, hjulsæt, hjulsensor, tællepunkt, akseltællerafsnit, akselbalance, togdetektering, sporisolation, sporkreds, sporbesættelse, sikringsanlæg, linjeblok, togfølgesikring, togvej, togvejsopløsning, ERTMS, ETCS og CBTC.
Historiske kilder og dokumentation
Følgende kilder dokumenterer akseltællerens tekniske funktion, historiske udvikling og anvendelse på danske og udenlandske jernbaner.
1. Banedanmark – BN2-75-1: Fjernstyring af sikringsanlæg, 2007. Banenormens afsnit 5 indeholder en teknisk definition af akseltællere, herunder registrering af ind- og udkørende aksler, elektromagnetisk detektering og bestemmelse af kørselsretningen. Dokumentet er en væsentlig dansk kilde til akseltællerens anvendelse i sikringsanlæg. Banedanmark – BN2-75-1, 2007.
2. Siemens – Electronic Axle Counting for Checking of Track Sections, 1971. En historisk teknisk artikel fra Siemens Review, bind 45, side 164–167. Artiklen beskriver elektronisk akseltælling til kontrol af sporbesættelse og registrering af komplette togpassager. Den dokumenterer, at elektroniske akseltællere var en etableret teknologi i begyndelsen af 1970'erne. Siemens – Electronic Axle Counting, 1971.
3. Hofstetter og Haas – Axle Counter for Railroad Installations, 1962. Amerikansk patent US3015725A med schweizisk prioritet fra 4. juni 1959. Patentet beskriver elektronisk registrering af jernbaneaksler og deres kørselsretning og er en relevant primærkilde til teknologiens tidlige udvikling. Patent US3015725A, 1962.
4. Institution of Railway Signal Engineers – Why Choose Axle Counters for Track Vacancy Detection, 2004. Teknisk artikel af Andreas Rottmann fra Siemens. Behandler principperne for hjulregistrering, akseltællersystemernes opbygning og forskellen mellem akseltællere og traditionelle sporkredsløb. IRSE – Why Choose Axle Counters, 2004.
5. Banedanmark – Signalprogrammet: Nyt udstyr i sporet. Banedanmarks projektbeskrivelse af udbygningen med moderne signalteknologi på fjernbanen, herunder installation af omkring 7.000 akseltællere som led i det planlagte nye signalsystem. Banedanmark – Nyt udstyr i sporet.
6. Banedanmark – Kompleks overgang til det nye signalsystem CBTC. Beskrivelse af S-banens modernisering, herunder anvendelse af mere end 1.000 akseltællere til understøttelse af togdetektering og sikker trafikafvikling ved særlige driftsforhold. Banedanmark – CBTC på S-banen.
7. Banedanmark – Supplerende sikkerhedsbestemmelse 2025-509 ORF. Sikkerhedsbestemmelse om nulstilling af akseltællerafsnit i forbindelse med sporspærring. Dokumentet viser de sikkerhedsmæssige krav til kontrol af sporafsnit og genetablering af akseltællerstatus. Den pågældende udgave havde gyldighed fra 4. august 2025 til 4. august 2026 og anvendes her som dokumentation for den historiske procedure, ikke som gældende instruks. Banedanmark – Nulstilling af akseltællerafsnit.
Historisk kildekritisk bemærkning: Kilderne dokumenterer udviklingen af elektronisk akseltælling internationalt fra midten af det 20. århundrede og dens senere udbredelse i Danmark. De fastlægger imidlertid ikke det præcise årstal for den første installation af en akseltæller på en dansk jernbane. Et sådant årstal bør derfor ikke anføres uden yderligere dokumentation fra eksempelvis DSB's sikringsanlægsfortegnelser, anlægsbeskrivelser eller samtidige tekniske tidsskrifter.