Gå til indhold

Balise

Balise – definition, funktion, opbygning og anvendelse i jernbanens signalsystemer

En balise er en elektronisk informationsenhed, der er placeret i eller ved jernbanesporet, og som overfører data trådløst til et forbikørende tog. Baliser anvendes som en del af jernbanens togkontrol- og signalsystemer til at overføre oplysninger om blandt andet signalforhold, tilladte hastigheder, afstande og togets position på jernbanestrækningen. Oplysningerne behandles af togets elektroniske sikkerhedsudstyr, som kan anvende dem til at overvåge kørslen og om nødvendigt aktivere togets bremsesystem. I Danmark forbindes baliser historisk især med ATC (Automatic Train Control), der blev indført på hovedbanerne i 1990'erne. Det traditionelle danske ATC-system er af typen Siemens ZUB 123 og anvender baliser til punktvis overførsel af information fra det faste signalanlæg til togets mobile ATC-udstyr. Baliser spiller også en central rolle i moderne signalsystemer som ETCS (European Train Control System), der indgår i det fælleseuropæiske ERTMS. Her anvendes en standardiseret balisetype, kaldet en Eurobalise, som blandt andet kan give toget præcise referencepunkter for dets position på strækningen. Der er imidlertid en væsentlig teknisk forskel mellem balisernes funktion i det traditionelle danske ATC-system og i moderne ETCS niveau 2. I ATC-systemet bruges baliserne blandt andet til at overføre information om signalernes visning og de kommende hastighedsforhold. I ETCS niveau 2 anvendes Eurobaliserne hovedsageligt som positionsreferencer, mens køretilladelser og andre løbende trafikoplysninger normalt overføres gennem radiokommunikation. En balise registrerer ikke i sig selv et togs samlede position på jernbanen og fungerer heller ikke som et almindeligt sikringsanlæg. Den overfører information, når et tog passerer dens placering. Togets computer anvender derefter oplysningerne sammen med blandt andet hastigheds- og afstandsmåling til at beregne og overvåge togets videre kørsel. Balisen er dermed en vigtig forbindelse mellem jernbanens faste infrastruktur og togets mobile sikkerhedssystemer. Den har haft væsentlig betydning for udviklingen fra traditionel signalgivning langs sporet til moderne elektronisk togkontrol med information og hastighedsovervågning i førerrummet.

Hvad er en balise?

En balise er en kompakt elektronisk enhed, som anvendes til dataoverførsel mellem jernbanesporet og et tog, der passerer enheden. Den kan opfattes som et elektronisk informationspunkt, hvor toget modtager oplysninger, der er relevante for den videre fremførelse. Afhængigt af systemtypen kan informationen omfatte signalvisninger, afstande, hastighedsbegrænsninger, strækningsdata og positionsreferencer. Baliser er normalt placeret tæt på togets underside, hvor en særlig antenne eller modtagerspole kan kommunikere med dem, når toget passerer. I moderne ETCS-anlæg er Eurobaliser typisk monteret mellem skinnerne, mens baliserne i det traditionelle danske ZUB 123-anlæg også har været monteret ved siden af sporet. En balise er normalt ikke en selvstændig radiosender, der udsender information kontinuerligt over store afstande. Transmissionen foregår i et begrænset område omkring balisen, når toget passerer. Den korte transmissionsafstand gør det muligt at knytte oplysningerne til et bestemt sted på jernbanestrækningen. Balisen kan derfor bruges til at fortælle toget, hvor det befinder sig, og hvilke forhold der gælder for den videre kørsel.

Hvordan fungerer en balise?

Balisens funktion bygger på elektromagnetisk kommunikation mellem den faste enhed i sporet og modtagerudstyret på det passerende tog. Når toget nærmer sig balisen, kommer togets antenne inden for det område, hvor informationsoverførslen kan finde sted. På moderne Eurobaliser udsender togets antenne et elektromagnetisk aktiveringsfelt, som tilfører balisen den energi, den skal bruge til at overføre sine oplysninger. Balisen reagerer ved at sende et kodet datatelegram tilbage til toget. Togets modtagerudstyr registrerer telegrammet og overfører informationen til togkontrolsystemets computer. Computeren behandler oplysningerne og anvender dem sammen med andre data, herunder togets målte hastighed, tilbagelagte afstand og eventuelle tidligere modtagne informationer. I det danske ZUB 123-system foregår kommunikationen ligeledes elektromagnetisk, men systemets tekniske frekvenser, telegramformat og transmissionsprincip adskiller sig fra den standardiserede Eurobalise. Derfor kan en almindelig dansk ATC-balise ikke uden videre betragtes som teknisk kompatibel med en moderne Eurobalise, selv om begge typer har den samme overordnede funktion som informationspunkter ved sporet.

Balisens tekniske opbygning

En balise består normalt af et beskyttende kabinet med elektroniske komponenter og en antennekonstruktion til elektromagnetisk kommunikation. De præcise komponenter afhænger af balisetypen og det togkontrolsystem, den indgår i.

Kabinet og mekanisk konstruktion

Balisens kabinet beskytter elektronikken mod de påvirkninger, der forekommer i jernbanesporet. Udstyret skal kunne modstå vibrationer fra togtrafikken, temperaturændringer, fugt, sne, is og almindelig påvirkning fra det udendørs miljø. Baliser, som er monteret mellem skinnerne, udsættes desuden for mekaniske påvirkninger fra vedligeholdelsesmaskiner og forskellige arbejder på jernbanens overbygning. Kabinettet skal derfor være robust og konstrueret, så balisen kan fungere pålideligt gennem længere tid. På moderne ETCS-anlæg har baliser ofte et lavt, rektangulært kabinet, der er placeret mellem skinnerne og fastgjort til en svelle eller en særlig monteringsanordning.

Antenne og elektromagnetisk overførsel

Balisens antenne anvendes til kommunikationen med togets modtagerudstyr. Når toget passerer, etableres en kortvarig elektromagnetisk forbindelse mellem togets antenne og balisen. Afhængigt af systemtypen kan denne forbindelse anvendes både til aktivering af balisen og til overførsel af dens datatelegram. Antennekonstruktionen er derfor en central del af balisens funktion. Den skal sikre, at informationen kan modtages pålideligt, selv om toget passerer med høj hastighed.

Elektronisk styring og datalagring

Balisens elektroniske udstyr indeholder de oplysninger, som skal overføres til toget. På en fast Eurobalise ligger informationen som et forudprogrammeret telegram, der ikke ændrer sig med den aktuelle trafikafvikling. På en styrbar Eurobalise kan telegrammets indhold derimod afhænge af oplysninger fra jernbanens øvrige signaludstyr. I sådanne tilfælde anvendes et tilsluttet elektronisk udstyr, normalt betegnet LEU (Lineside Electronic Unit), som leverer eller vælger de relevante telegramdata. Den faste balise kan dermed bruges som et elektronisk positionsmærke, mens den styrbare balise også kan overføre oplysninger, der ændrer sig med trafik- og signalforholdene.

Baliser i det danske ATC-system

Det traditionelle danske ATC-system anvender baliser som en væsentlig del af informationsoverførslen mellem jernbanens signalanlæg og toget. Systemet blev udviklet af Siemens og er kendt under typebetegnelsen ZUB 123. ATC-systemet består af et fast anlæg i infrastrukturen og et mobilt anlæg i lokomotiver og togsæt. Det faste anlæg omfatter blandt andet signalbaliser, ATC-baliser, ATP-baliser og linjeledere afhængigt af den konkrete udrustning og strækning. Det mobile anlæg omfatter blandt andet modtageudstyr, en ATC-computer, hastigheds- og afstandsmåling samt visnings- og betjeningsudstyr i førerrummet. Når toget passerer en balise, modtager det oplysninger, som ATC-computeren anvender til at overvåge togets hastighed og videre kørsel. Denne overvågning bidrager til at sikre, at toget overholder de gældende hastighedsbegrænsninger og standser rettidigt ved signaler, som kræver standsning.

Signalbaliser

En signalbalise er en balise, der er knyttet til et bestemt jernbanesignal og kan overføre information om signalforholdene til toget. I det traditionelle danske ATC-system er signalbaliser typisk placeret til højre for sporet foran det signal, som de hører til. Informationen kan blandt andet omfatte det kommende hovedsignals visning og den hastighed, toget skal overholde i forbindelse med signalet. Signalbalisen kan også formidle oplysninger om afstande og andre forhold, som er nødvendige for ATC-systemets hastighedsovervågning. Hvis et signal viser stop, kan baliseinformationen medføre, at ATC-systemet overvåger, at toget reducerer hastigheden tilstrækkeligt til at kunne standse inden signalet. Hvis signalet i stedet giver tilladelse til videre kørsel, kan toget modtage oplysninger om de hastighedsforhold, der gælder for den videre strækning.

Oplysninger om hastighedsbegrænsninger

Baliser kan anvendes til at overføre information om den højeste tilladte hastighed på en jernbanestrækning. Dette kan omfatte faste hastighedsbegrænsninger, der skyldes banens konstruktion, eksempelvis kurver og sporskifter. Baliser kan også indgå i håndteringen af midlertidige hastighedsnedsættelser, eksempelvis i forbindelse med sporarbejde eller andre forhold, som kræver lavere kørehastighed. Når toget har modtaget oplysningerne, kan ATC-systemet sammenholde dem med togets aktuelle hastighed. Hvis toget nærmer sig en lavere tilladt hastighed, kan systemet beregne, hvordan hastigheden skal reduceres frem mod det sted, hvor begrænsningen gælder. Dermed kan baliseinformationen anvendes som grundlag for en automatisk bremsekurve.

Oplysninger om signalforhold

Baliser kan også overføre oplysninger om signalforholdene på den følgende banestrækning. Det kan eksempelvis være information om, hvilket signalbillede der kan forventes ved et kommende hovedsignal. ATC-systemet anvender oplysningerne til at bestemme, hvordan toget skal overvåges under tilkørslen. Hvis et signal kræver standsning, kan systemet beregne den nødvendige hastighedsnedsættelse. Hvis der er en begrænsning i den tilladte hastighed gennem en togvej, kan disse oplysninger ligeledes indgå i overvågningen. Balisen fungerer dermed som et informationsled mellem signalanlæggets aktuelle tilstand og togets sikkerhedscomputer.

Linjeledere og supplerende information

I det traditionelle danske ATC-system kan baliser suppleres af linjeledere. En linjeleder er en elektrisk leder, der er placeret langs sporet og gør det muligt at overføre information til toget over en længere strækning end den enkelte balise. Dette kan være relevant, hvis et signal ændrer visning, efter at toget har passeret en balise. Hvis toget eksempelvis har modtaget information om, at det skal standse ved et kommende signal, kan signalet senere blive ændret til en kørselsindikation. Uden supplerende information kan toget være nødt til at fortsætte med en hastighedsovervågning, der er baseret på den tidligere signalvisning, indtil det modtager nye gyldige oplysninger. En linjeleder kan under de relevante forhold gøre det muligt at opdatere informationen tidligere. På denne måde kan linjeledere bidrage til en mere smidig trafikafvikling, samtidig med at ATC-systemets sikkerhedsmæssige hastighedsovervågning opretholdes. Baliser og linjeledere er derfor beslægtede, men teknisk forskellige informationssystemer.

Baliser og automatisk bremsning

En balise aktiverer ikke i sig selv togets bremser. Dens funktion er at overføre oplysninger til togkontrolsystemets computer. Det er togets ATC- eller ETCS-udstyr, der behandler informationen og vurderer, om togets hastighed og øvrige kørselsforhold er forenelige med de gældende begrænsninger. Hvis systemet registrerer, at toget nærmer sig et stopsignal med for høj hastighed, kan det aktivere et automatisk bremseindgreb. Tilsvarende kan systemet gribe ind ved overskridelse af en overvåget hastighedsbegrænsning. Baliseinformationen kan dermed være afgørende for den automatiske bremsning, men den er kun én del af et større sikkerhedssystem. Dette er en væsentlig forskel mellem balisen som informationsenhed og ATC eller ETCS som egentlige togkontrolsystemer.

Baliser og beregning af togets position

Baliser kan anvendes som præcise referencepunkter for togets position på en jernbanestrækning. En balise har en kendt placering i infrastrukturen. Når toget passerer den, kan togets computer identificere det pågældende informationspunkt og anvende det til at korrigere sin beregnede position. Mellem baliserne bestemmes togets position normalt ved hjælp af afstandsmåling, også kaldet odometri. Odometri kan blandt andet være baseret på hjulenes omdrejninger og andre sensorer, der registrerer togets bevægelse. Denne måling vil altid være forbundet med en vis usikkerhed. Hvis hjulene eksempelvis glider under acceleration eller bremsning, kan den beregnede afstand afvige fra den faktisk tilbagelagte afstand. Når toget passerer en balise med kendt placering, kan positionsberegningen korrigeres. På den måde fungerer balisen som et elektronisk kilometermærke, der hjælper toget med at opretholde en pålidelig positionsbestemmelse. Denne funktion har særlig stor betydning i moderne ETCS-systemer.

Eurobalise – den europæiske standard

En Eurobalise er en standardiseret balise, som anvendes i ETCS og dermed i det fælleseuropæiske ERTMS-system. Formålet med standardiseringen er at sikre, at kompatible tog og infrastrukturanlæg kan udveksle information efter fælles tekniske regler. Eurobaliser overfører information i form af digitale datatelegrammer, som kan indeholde positionsreferencer, strækningsoplysninger og andre data, afhængigt af systemets opbygning. En Eurobalise er normalt passiv og har ikke behov for en særskilt strømforsyning til selve balisens udsendelse, da den aktiveres og energiforsynes gennem det elektromagnetiske felt fra togets antenne. Der findes grundlæggende to typer Eurobaliser: faste og styrbare baliser.

Fast Eurobalise

En fast Eurobalise indeholder et forudprogrammeret datatelegram, som ikke ændres under den normale drift. Den kan eksempelvis indeholde oplysninger, der identificerer et bestemt sted på jernbanestrækningen. Når et tog passerer balisen, modtager det de samme grundlæggende oplysninger, uanset hvilken togbevægelse der aktuelt foregår på strækningen. Faste Eurobaliser anvendes blandt andet til positionsbestemmelse og som referencepunkter for togets odometri. De kan også indeholde andre faste strækningsoplysninger afhængigt af systemets konkrete anvendelse.

Styrbar Eurobalise

En styrbar Eurobalise kan overføre information, som ændrer sig afhængigt af signalanlæggets eller trafikstyringssystemets tilstand. Balisen er normalt forbundet med en linjesideelektronikenhed, LEU, som leverer det relevante datatelegram. På et ETCS-anlæg med punktvis overførsel af køretilladelser kan en styrbar balise eksempelvis anvendes til at formidle information om en aktuel køretilladelse. Det betyder, at den information, toget modtager, kan afhænge af den aktuelle togvej og signaltilstand. Denne funktion adskiller sig fra en fast balise, hvor telegrammets indhold ikke ændrer sig med trafiksituationen.

Baliser i ETCS niveau 1

ETCS niveau 1 er et togkontrolsystem, hvor information om køretilladelser og relevante hastighedsforhold i vid udstrækning overføres gennem Eurobaliser. Når et tog passerer en balisegruppe, modtager det information om den videre kørsel. Togets ETCS-computer anvender oplysningerne til at beregne og overvåge de tilladte hastigheder. I ETCS niveau 1 kan styrbare baliser være forbundet med signalanlægget, så de overfører aktuelle oplysninger om signaler og togveje. Systemet kan derfor fungere sammen med traditionelle ydre signaler, samtidig med at lokomotivføreren får den nødvendige togkontrolinformation i førerrummet. En udfordring ved punktvis informationsoverførsel er, at toget først modtager opdaterede oplysninger, når det passerer et relevant informationspunkt. Derfor kan ETCS niveau 1 suppleres med særlige funktioner til informationsoverførsel mellem balisegrupper, eksempelvis Euroloop.

Baliser i ETCS niveau 2

ETCS niveau 2 anvender en anden teknisk opbygning end ETCS niveau 1. Her overføres de løbende køretilladelser og andre centrale trafikoplysninger normalt gennem radiokommunikation mellem toget og et radioblokcenter, RBC (Radio Block Centre). Baliserne har derfor en anden hovedfunktion. I ETCS niveau 2 anvendes faste Eurobaliser især til at identificere bestemte steder på jernbanestrækningen og korrigere togets positionsberegning. Når toget passerer en balisegruppe, kan dets ETCS-computer fastslå, hvilket kendt referencepunkt det har passeret. Mellem baliserne anvender toget odometri til at beregne sin aktuelle position. Toget kan derefter sende relevante positionsoplysninger til radioblokcentret, som sammen med oplysninger fra sikrings- og togdetekteringssystemer indgår i den samlede trafikstyring. Baliserne er dermed en vigtig del af positionsbestemmelsen, men de overfører normalt ikke de løbende køretilladelser i ETCS niveau 2. Det er netop denne forskel, der gør det vigtigt at skelne mellem traditionelle ATC-baliser og moderne Eurobaliser.

Balisegrupper

I ETCS anvendes ofte flere baliser samlet i en balisegruppe. En balisegruppe består af én eller flere Eurobaliser, der tilsammen udgør et identificerbart informationspunkt. Når toget passerer gruppen, kan ETCS-systemet anvende balisernes identifikation og øvrige oplysninger til blandt andet at bestemme togets position. Anvendelse af flere baliser kan desuden give systemet mulighed for at fastslå, hvilken retning toget passerer informationspunktet. Det har betydning på banestrækninger, hvor tog kan køre i begge retninger. Balisegrupper anvendes derfor som vigtige faste referencepunkter i den elektroniske positionsbestemmelse.

Baliser på danske fjernbaner

På de danske fjernbaner indgår baliser både i det traditionelle ATC-system og i de nye ETCS-anlæg. I Siemens ZUB 123-systemet anvendes baliser som informationspunkter, der overfører oplysninger om signalforhold og hastighedsbegrænsninger. Med indførelsen af ERTMS og ETCS niveau 2 får Eurobaliserne i højere grad en funktion som faste positionsreferencer. Banedanmarks Signalprogram omfatter derfor installation af et stort antal Eurobaliser på fjernbanenettet. Baliserne monteres i sporet og fungerer som elektroniske kilometermærker, som togets computer anvender til at bestemme sin placering. Samtidig installeres akseltællere, som registrerer, om bestemte sporafsnit er besatte. Baliserne og akseltællerne har således forskellige, men supplerende funktioner i det moderne signalsystem.

Baliser på S-banen

På Københavns S-bane har udviklingen af moderne signalsystemer også medført anvendelse af baliser. S-banen har traditionelt anvendt HKT, der står for Hastighedskontrol og automatisk Togstop. I forbindelse med moderniseringen er HKT blevet erstattet af CBTC, som står for Communication Based Train Control. CBTC er et kommunikationsbaseret togkontrolsystem, hvor der anvendes radiokommunikation mellem togene og den faste infrastruktur. Baliserne indgår som positionsreferencer, som hjælper toget med at fastslå sin placering på strækningen. Banedanmark har i forbindelse med CBTC-udrulningen beskrevet installation af mere end 3.750 baliser på S-banen. Disse baliser har ikke nødvendigvis samme tekniske funktion eller standard som Eurobaliserne i ETCS, selv om de overordnet anvendes til positionsbestemmelse. Det understreger, at betegnelsen balise anvendes om beslægtede informationsenheder i flere forskellige togkontrolsystemer.

Forskellen mellem balise og akseltæller

Baliser og akseltællere er begge elektroniske komponenter, der anvendes i moderne signalsystemer, men de har forskellige funktioner. En balise overfører information til et tog, når toget passerer et bestemt punkt. En akseltæller registrerer derimod jernbanekøretøjers passage gennem et tællepunkt ved at registrere deres aksler. Akseltælleren anvendes til at afgøre, om et bestemt sporafsnit er frit eller besat. Hvis det samme antal aksler er registreret ved indkørsel og udkørsel af afsnittet, og de øvrige sikkerhedsmæssige betingelser er opfyldt, kan afsnittet registreres som frit. Balisen anvendes derimod til at overføre positions- eller strækningsoplysninger til togets computer. En balise kan derfor ikke uden videre erstatte en akseltæller, og en akseltæller kan ikke overføre de samme datatelegrammer til toget som en balise.

Forskellen mellem balise og sporisolation

En sporisolation er et elektrisk togdetekteringssystem, der registrerer, om et sporafsnit er besat. Den traditionelle sporisolation anvender skinnerne som en del af et elektrisk kredsløb. Når et jernbanekøretøjs hjulsæt kortslutter skinnerne, kan sikringsanlægget registrere sporafsnittet som besat. En balise fungerer derimod som et informationspunkt, hvor toget modtager bestemte oplysninger. Balisen registrerer normalt ikke kontinuerligt, om et sporafsnit er besat, og dens primære opgave er ikke at fungere som togdetektering for sikringsanlægget. På moderne banestrækninger kan baliser derfor anvendes sammen med både sporisolationer og akseltællere. De forskellige komponenter indgår som dele af det samlede signal- og togkontrolsystem.

Baliser og ATC-computeren

Baliserne i det traditionelle danske ATC-system leverer information til togets mobile ATC-computer. Når en balise passeres, behandles de modtagne oplysninger sammen med togets aktuelle hastighed, de registrerede togdata og andre relevante informationer. ATC-computeren kan herefter bestemme, hvilke hastighedsbegrænsninger der skal overvåges. Hvis toget skal reducere hastigheden eller standse ved et bestemt punkt, beregner computeren den nødvendige bremsekurve. Lokomotivføreren får information om de relevante hastigheder gennem ATC-systemets førerrumsvisning. Hvis toget overskrider den tilladte hastighed efter systemets overvågningsregler, kan ATC-computeren aktivere togets bremsesystem. Balisen er således ikke selv ansvarlig for hastighedsberegningen eller bremseindgrebet. Den leverer de oplysninger, som det mobile togkontrolsystem anvender.

Baliser og sikkerhed ved høje hastigheder

Når et tog fremføres med høj hastighed, stilles der store krav til lokomotivførerens mulighed for at modtage og reagere på signalinformation. Ved 180 km/t tilbagelægger et tog 50 meter i sekundet, hvilket betyder, at afstande hurtigt bliver opbrugt. Det er derfor vigtigt, at information om kommende hastighedsnedsættelser og standsningspunkter kan overføres til toget i tilstrækkelig god tid. Baliser gør det muligt at overføre sådanne oplysninger elektronisk, så togets sikkerhedssystem kan overvåge den videre kørsel. På moderne tog kan lokomotivføreren derfor få information om hastigheder og andre sikkerhedsmæssige forhold direkte i førerrummet. Det reducerer afhængigheden af, at alle oplysninger alene skal aflæses på faste signaler langs sporet. Baliserne har dermed været med til at skabe de tekniske forudsætninger for moderne elektronisk hastighedsovervågning på jernbaner.

Placering og installation af baliser

Balisernes placering afhænger af signalsystemets opbygning og de funktioner, som de skal udføre. I traditionelle danske ATC-anlæg kan baliser være placeret i forbindelse med hovedsignaler, hastighedsbegrænsninger og andre steder, hvor toget skal modtage særlige oplysninger. I moderne ETCS-anlæg placeres Eurobaliser blandt andet på steder, hvor toget skal have en præcis positionsreference. Placeringen skal være fastlagt i den tekniske projektering og dokumenteret i anlæggets relevante tegnings- og registreringsmateriale. En balise skal monteres i korrekt afstand og position i forhold til sporet, så togets antenne kan modtage informationen pålideligt. Det er samtidig vigtigt, at balisen ikke placeres eller monteres på en måde, hvor den risikerer at komme i konflikt med køretøjernes fritrumsprofil eller sporvedligeholdelsesmaskiner. Baliserne kan være fastgjort til sveller eller særlige monteringsbeslag. Installation og justering skal udføres efter de tekniske krav, som gælder for den konkrete balisetype og det pågældende signalsystem.

Vedligeholdelse og kontrol af baliser

Baliser er normalt robuste elektroniske enheder med et begrænset behov for mekanisk vedligeholdelse. De skal dog fortsat kunne fungere under påvirkning fra togtrafik, vejrforhold og vedligeholdelsesarbejder. Ved eftersyn kan der blandt andet være behov for at kontrollere balisens mekaniske fastgørelse, kabinet, kabelforbindelser og eventuelle tilsluttede elektroniske enheder. På styrbare baliser kan forbindelsen til signalanlægget og LEU-enheden være en vigtig del af den tekniske kontrol. Fejl i baliseinformationen kan påvirke togkontrolsystemets funktion, og sikkerhedssystemerne skal derfor være konstrueret til at håndtere manglende eller ugyldige oplysninger på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Ved sporarbejde, svelleudskiftning eller ballastoprensning kan det være nødvendigt at beskytte baliserne mod mekaniske skader. Hvis en balise skal afmonteres midlertidigt, skal dette ske efter de relevante tekniske og sikkerhedsmæssige procedurer. Efter genmontering kan der være behov for kontrol af placering, funktion og dokumentation.

Fejl og manglende baliseinformation

Hvis et tog ikke modtager forventet information fra en balise, kan det påvirke togkontrolsystemets mulighed for at fastslå togets position eller overvåge den videre kørsel. Konsekvensen afhænger af det konkrete system, typen af balise og de oplysninger, som mangler. I et traditionelt ATC-system kan manglende baliseinformation medføre, at toget ikke modtager den forventede opdatering af signal- eller hastighedsoplysninger. I ETCS kan fejl ved en balise eller balisegruppe påvirke togets positionsbestemmelse og kontrollen med forventede referencepunkter. Togkontrolsystemet skal derfor kunne registrere og håndtere relevante fejl efter de sikkerhedsmæssige principper, som systemet er godkendt efter. Det kan eksempelvis medføre begrænsninger i kørslen eller automatisk bremseindgreb, afhængigt af systemets aktuelle driftstilstand og fejlens karakter. Det er ikke korrekt generelt at fastslå, at enhver fejl ved en balise automatisk medfører nødbremsning. Fejlreaktionen afhænger af den konkrete sikkerhedsfunktion og de gældende systemregler.

Historisk udvikling af baliser

Udviklingen af baliser hænger tæt sammen med behovet for at overføre sikkerhedsmæssig information direkte fra jernbanens infrastruktur til togene. I jernbanernes tidlige historie blev information om togveje og hastigheder primært givet gennem faste signaler langs sporet. Senere blev der udviklet mekaniske og elektriske systemer, som kunne påvirke togets bremser eller give lokomotivføreren advarsler. Med udviklingen af elektroniske togkontrolsystemer i anden halvdel af det 20. århundrede blev det muligt at overføre mere omfattende information digitalt. Her fik baliser stor betydning som faste informationspunkter.

Baliser i europæiske togkontrolsystemer

Forskellige europæiske jernbaner udviklede nationale togkontrolsystemer med deres egne tekniske løsninger. Nogle anvendte baliser eller transpondere til punktvis informationsoverførsel, mens andre anvendte kontinuerlig informationsoverførsel gennem sporkredsløb eller særlige ledere langs sporet. Systemerne havde det fælles formål at forbedre sikkerheden ved togfremførelse og reducere risikoen for hastighedsoverskridelser og farlige signalpassager. De nationale systemer var imidlertid ikke nødvendigvis kompatible med hinanden. Et lokomotiv, der skulle benyttes i flere lande, kunne derfor være nødt til at have flere forskellige togkontrolsystemer installeret. Dette var en væsentlig baggrund for udviklingen af ERTMS og den fælleseuropæiske Eurobalise.

Indførelsen af baliser i Danmark

I Danmark fik baliser særlig betydning i forbindelse med DSB's indførelse af ATC. DSB indgik i 1987 kontrakt med Siemens om levering af det danske ATC-system, og den første større hovedstrækning mellem København og Aarhus blev taget i brug med ATC ved udgangen af 1993. Systemet blev senere udbredt til store dele af det danske hovedbanenet. ATC-baliserne blev en vigtig del af det faste udstyr, fordi de overførte de nødvendige oplysninger fra signalanlægget til toget. Dermed fik lokomotivføreren information i førerrummet, samtidig med at ATC-computeren kunne overvåge hastighed og bremseforløb. Baliserne var således med til at skabe grundlaget for den elektroniske togkontrol, som blev almindelig på danske hovedbaner i 1990'erne.

Udviklingen af Eurobaliser

Med udviklingen af ERTMS blev der etableret en fælles europæisk standard for baliser. Eurobalisen blev udviklet for at sikre, at tog og infrastrukturanlæg fra forskellige producenter og lande kunne udveksle oplysninger gennem et fælles teknisk system. Standardiseringen omfatter blandt andet telegramformater, elektromagnetisk kommunikation og krav til de relevante komponenters funktion. Eurobalisen blev dermed en vigtig del af overgangen fra forskellige nationale togkontrolsystemer til moderne fælleseuropæisk jernbaneteknik.

Eurobaliser og Signalprogrammet i Danmark

Banedanmarks Signalprogram indebærer en omfattende modernisering af de danske signalsystemer. På fjernbanen bliver de traditionelle signal- og ATC-anlæg gradvist erstattet af ERTMS og ETCS niveau 2. Som en del af dette arbejde installeres et stort antal Eurobaliser i sporet. Banedanmark har beskrevet projektets omfang til omkring 12.000 baliser på fjernbanenettet. Baliserne fungerer som elektroniske positionsmærker, der gør det muligt for togets computer at korrigere sin beregnede position. Samtidig anvendes radiokommunikation til overførsel af køretilladelser og andre oplysninger mellem toget og det centrale sikkerhedssystem. Dette betyder, at balisernes vigtigste funktion i det nye system er ændret i forhold til det traditionelle danske ATC-anlæg.

Balisens betydning for moderne jernbanedrift

Balisen er en lille, men sikkerhedsmæssigt vigtig komponent i jernbanens elektroniske togkontrolsystemer. I det traditionelle danske ATC-system har baliser været anvendt til at overføre information om signaler, hastigheder og afstande til det forbikørende tog. I moderne ETCS-systemer fungerer Eurobaliser i høj grad som præcise positionsreferencer, som toget anvender til at korrigere sin odometri. Begge anvendelser bidrager til, at togets sikkerhedscomputer kan overvåge den videre kørsel på grundlag af pålidelige oplysninger. Baliserne har derfor haft væsentlig betydning for udviklingen fra traditionel signalgivning langs jernbanesporet til moderne elektronisk togkontrol. De anvendes samtidig i flere forskellige tekniske systemer og kan derfor ikke beskrives ud fra én enkelt national standard eller funktion. Det centrale fællestræk er, at balisen overfører information til toget, når dette passerer et bestemt punkt på jernbanen.

Kort definition til jernbaneordbogen

Balise: En elektronisk informationsenhed, der er placeret i eller ved jernbanesporet, og som overfører data trådløst til et forbikørende tog. Baliser anvendes i togkontrolsystemer som det danske ATC-system Siemens ZUB 123 og det europæiske ETCS. I det traditionelle danske ATC-system overfører baliser blandt andet oplysninger om signalforhold, hastighedsbegrænsninger, afstande og kommende standsningspunkter, som togets ATC-computer anvender til hastighedsovervågning og beregning af bremsekurver. I moderne ETCS-anlæg anvendes standardiserede Eurobaliser, som især fungerer som positionsreferencer for togets computer. Der findes både faste Eurobaliser med uforanderlige datatelegrammer og styrbare Eurobaliser, hvor informationen kan afhænge af signalanlæggets aktuelle tilstand. Baliser er en vigtig del af samspillet mellem jernbanens faste infrastruktur og togets mobile sikkerhedsudstyr og har stor betydning for moderne elektronisk togkontrol.

Historiske kilder og dokumentation

Følgende kilder dokumenterer balisens tekniske virkemåde, anvendelsen i Siemens ZUB 123, overgangen til Eurobaliser og deres funktion i de nye danske signalsystemer.

1. Banedanmark – ATC-instruks 25-1, afsnit 8, 20. april 2025. En særlig vigtig dansk primærkilde, som beskriver balisernes funktion i ATC-systemet. Instruksen redegør for forskellen mellem ATC-baliser og ATP-baliser, signalbalisernes placering samt de oplysninger, der kan overføres om signalvisning, hastighed, afstande og overkørselsanlæg. Banedanmark – ATC-instruks, afsnit 8.

2. EU-Kommissionen – Teknisk beskrivelse af ZUB 123. EU's tekniske dokumentation beskriver den traditionelle danske ATC-teknologi med sporkoblingsspoler, transpondere, linjeledere og mobilt modtageudstyr. Dokumentet indeholder oplysninger om systemets kommunikationsfrekvenser, telegramformater og hastighedsovervågning. EU – Teknisk dokumentation for ZUB 123.

3. Europa-Kommissionen – ERTMS, Subsystems and Constituents. Officiel gennemgang af Eurobaliser og deres anvendelse i ETCS. Kilden forklarer blandt andet forskellen mellem faste og styrbare baliser samt princippet om, at en passiv Eurobalise energiforsynes gennem togets antenne under passagen. Europa-Kommissionen – Eurobalise og ERTMS.

4. Banedanmark – Nyt udstyr i sporet. Beskriver installationen af Eurobaliser i forbindelse med Signalprogrammet på fjernbanen. Banedanmark forklarer, at baliserne fungerer som elektroniske kilometersten, der hjælper togets computer med at bestemme sin position. Materialet angiver et planlagt omfang på knap 12.000 baliser. Banedanmark – Baliser på fjernbanen.

5. Banedanmark – Fra analoge signaler til nyt digitalt signalsystem. Gennemgang af overgangen til ETCS niveau 2, herunder samspillet mellem baliser, togets afstandsmåling, radiokommunikation og det centrale signalsystem. Kilden er særligt relevant for at forstå, hvorfor baliserne i ETCS niveau 2 primært anvendes som positionsreferencer. Banedanmark – Fra ATC til ETCS.

6. Banedanmark – Kompleks overgang til det nye signalsystem CBTC. Beskriver S-banens nye togkontrolsystem, hvor baliser indgår i positionsbestemmelsen. Kilden dokumenterer desuden det planlagte omfang på mere end 3.750 baliser og forskellen mellem baliser, akseltællere og radiokommunikation. Banedanmark – Baliser på S-banen.

7. Lex – Balise, Søren Grauslund. Dansk faglig ordbogsdefinition af en balise som en informationssender placeret i eller ved et jernbanespor. Artiklen forklarer, at ordet stammer fra fransk og oprindeligt betyder sømærke. Lex – Balise.

Teknisk præcisering

I din oprindelige definition beskrives balisen som en enhed, der sender oplysninger fra ATC-systemet om hastighed og signalforhold. Det er korrekt for den traditionelle danske ATC-anvendelse, men ikke dækkende for alle moderne baliser. I ETCS niveau 2 fungerer Eurobaliser først og fremmest som positionsreferencer, mens de løbende køretilladelser normalt overføres via radio. Denne sondring er væsentlig i en teknisk præcis jernbaneordbog.

Tilbage til dansk jernbaneordbog