Ballastmåtte
Ballastmåtte – funktion, konstruktion og anvendelse til vibrationsdæmpning i jernbanespor
En ballastmåtte er en elastisk måtte, der placeres mellem jernbanesporets ballastlag og den underliggende konstruktion for at øge sporets elasticitet, dæmpe vibrationer og reducere de dynamiske belastninger, der overføres fra togtrafikken til underbygningen. Ballastmåtter fremstilles normalt af særligt udviklede elastomermaterialer, eksempelvis gummi eller polyurethan, og anvendes især på jernbanestrækninger, hvor der er behov for at begrænse vibrationer eller beskytte ballastlaget mod store belastninger. Ballastmåtten placeres nederst i ballastkonstruktionen, under ballastskærverne og oven på det underlag, som ballastlaget hviler på. Den kan eksempelvis anbringes på en betonbund i en jernbanetunnel, på en brokonstruktion eller på en anden fast og bæredygtig underbygning. I internationale tekniske standarder betegnes konstruktionen som Under Ballast Mat, forkortet UBM. Ballastmåttens vigtigste egenskab er, at den kan deformeres elastisk, når et tog passerer, og derefter i det væsentlige genvinde sin oprindelige form. Denne bevægelse gør det muligt at ændre sporets dynamiske egenskaber og reducere overførslen af vibrationer til omgivelserne. En ballastmåtte kan også bidrage til at begrænse nedbrydningen af ballastskærverne ved at reducere koncentrerede belastninger mod et meget stift underlag. Dette er særligt relevant, hvor ballastlaget ligger direkte på beton eller andre hårde konstruktioner. Ballastmåtter skal imidlertid ikke betragtes som en universel løsning på alle vibrations- og stabilitetsproblemer. Deres virkning afhænger blandt andet af materialets elasticitet, stivhed, tykkelse, den samlede sporkonstruktion, togets akseltryk og hastighed samt frekvensområdet for de vibrationer, der ønskes dæmpet. En forkert dimensioneret ballastmåtte kan medføre for store bevægelser i sporet eller uhensigtsmæssige dynamiske svingninger. Derfor skal anvendelsen baseres på tekniske beregninger og dokumenterede materialeegenskaber. I Danmark omtaler Banedanmark ballastmåtter som en mulig foranstaltning til reduktion af jernbanevibrationer, blandt andet i forbindelse med miljøvurderinger af jernbaneprojekter. Internationalt er teknologien beskrevet i den europæiske standard EN 17282 og i anbefalinger fra Den Internationale Jernbaneunion, UIC.
Ballastmåttens placering i jernbanesporet
I et traditionelt ballasteret jernbanespor ligger skinnerne på sveller, som understøttes af et lag ballastskærver. Ballastlaget hviler på underballasten eller en anden form for underbygning. Når der anvendes en ballastmåtte, placeres den som et elastisk mellemlag under ballastskærverne og over den underliggende bærende konstruktion. Opbygningen kan eksempelvis bestå af skinner, skinnebefæstelser, sveller, ballast, ballastmåtte og en betonbaseret underbygning. På en jernbanebro kan måtten være placeret mellem ballastlaget og brodækkets betonoverflade. I en tunnel kan den ligge oven på en betonbund under hele det ballasterede spor. Placeringen betyder, at belastningerne fra togene først fordeles gennem skinner, sveller og ballast og derefter overføres gennem det elastiske lag til underbygningen. Det er netop denne placering, der adskiller ballastmåtten fra andre elastiske komponenter i jernbanesporet. En svellesål er eksempelvis placeret direkte under den enkelte svelle, mens et elastisk skinnemellemlæg ligger mellem skinnen og svellen. Ballastmåtten påvirker dermed et større sammenhængende område af sporkonstruktionen end de elastiske komponenter, som kun er placeret ved enkelte understøtningspunkter.
Ballastmåttens grundlæggende virkemåde
Når et tog passerer, påvirkes jernbanesporet af både statiske og dynamiske kræfter. Den statiske belastning stammer fra togets vægt, mens de dynamiske belastninger blandt andet skyldes bevægelser i køretøjets affjedring, ujævnheder i sporet og samspillet mellem hjul og skinner. Disse kræfter overføres gennem sporets forskellige komponenter til underbygningen. Hvis ballastlaget ligger direkte på en meget stiv konstruktion, eksempelvis beton, kan en relativt stor del af de dynamiske påvirkninger overføres til den underliggende konstruktion. En ballastmåtte tilfører et elastisk lag, der kan deformeres under belastningen. Dermed ændres den måde, hvorpå kræfter og vibrationer overføres gennem sporkonstruktionen. Under togets passage komprimeres måtten en smule, hvorefter den igen udvider sig, når belastningen mindskes. Materialets elastiske og dæmpende egenskaber kan reducere overførslen af vibrationer i bestemte frekvensområder. Samtidig kan måtten mindske de lokale belastninger, som ballastskærverne udsættes for ved kontakt med et hårdt underlag. Ballastmåtten fungerer således både som et elastisk understøtningslag og som en komponent, der kan anvendes til vibrationsisolering.
Elasticitet og stivhed
Ballastmåttens elasticitet er afgørende for dens funktion. Elasticitet beskriver materialets evne til at ændre form under belastning og derefter vende tilbage mod sin oprindelige form. Stivhed beskriver, hvor stor en kraft der skal til for at skabe en bestemt deformation. En forholdsvis blød ballastmåtte kan deformeres mere end en stiv ballastmåtte under samme belastning. Det betyder dog ikke, at den blødeste måtte altid giver den bedste løsning. Hvis måtten er for blød, kan sporet få for store lodrette bevægelser, hvilket kan påvirke sporgeometrien og øge belastningen af andre komponenter. Hvis måtten er for stiv, kan dens vibrationsisolerende virkning derimod være utilstrækkelig. Den korrekte stivhed skal derfor vælges ud fra sporets konstruktion og de forventede driftsforhold. En væsentlig materialeegenskab er den statiske underlagsstivhed, som beskriver måttens deformation under en forholdsvis langsomt påført belastning. Derudover anvendes dynamisk underlagsstivhed, som beskriver måttens egenskaber under gentagne og varierende belastninger. Forskellen mellem statisk og dynamisk stivhed er vigtig, fordi togtrafikken påvirker sporet gennem gentagne dynamiske belastninger.
Vibrationsdæmpning
En af ballastmåttens vigtigste anvendelser er at reducere vibrationer, som overføres fra jernbanen til omkringliggende bygninger og konstruktioner. Når et tog passerer, opstår der vibrationer i skinner, sveller, ballast og underbygning. En del af vibrationerne kan forplante sig gennem jord og faste konstruktioner til bygninger i nærheden af jernbanen. Dette betegnes jordbårne vibrationer eller strukturtransmitterede vibrationer. I bygninger kan vibrationerne opleves som rystelser i gulve og vægge. De kan desuden i nogle tilfælde give anledning til lavfrekvent, strukturtransmitteret støj, når bygningsdele sættes i svingninger og udsender lyd. En ballastmåtte kan ændre sporets dynamiske egenskaber, så en mindre del af vibrationsenergien overføres til den underliggende konstruktion inden for de frekvensområder, hvor måtten har en gunstig virkning. Den vibrationsdæmpende effekt afhænger dog af hele systemets opbygning. En ballastmåtte kan derfor ikke generelt forventes at reducere alle former for støj og vibrationer lige meget. Særligt er det vigtigt at skelne mellem jordbårne vibrationer og den almindelige luftbårne støj fra togets hjul, skinner og øvrige komponenter. Ballastmåtter er først og fremmest relevante for reduktion af vibrationsoverførsel og strukturtransmitteret støj, ikke som en generel erstatning for støjskærme eller andre foranstaltninger mod luftbåren jernbanestøj.
Ballastmåttens betydning for ballastens levetid
Ballastskærver udsættes for betydelige mekaniske belastninger under togtrafikken. Når ballastlaget ligger på en meget hård overflade, kan kontaktbelastningerne mellem skærverne og underlaget blive store. Dette kan medføre nedknusning af ballastskærverne og dermed dannelse af finstof. Finstof kan efterhånden ophobes mellem skærverne og reducere ballastlagets dræningsevne og stabilitet. En ballastmåtte kan reducere de koncentrerede belastninger i bunden af ballastlaget ved at danne et mere eftergiveligt understøtningslag. Dermed kan belastningerne fordeles over et større område, og nedbrydningen af de nederste ballastskærver kan i nogle konstruktioner reduceres. Dette er særligt relevant i tunneler og på broer, hvor ballastlaget kan være placeret direkte oven på beton. En hensigtsmæssigt dimensioneret ballastmåtte kan derfor bidrage til at forlænge ballastens levetid og reducere behovet for visse former for sporvedligeholdelse. Effekten afhænger dog af den samlede konstruktion og kan ikke uden videre garanteres for alle ballastlag.
Ballastmåtter i jernbanetunneler
Jernbanetunneler er et af de vigtigste anvendelsesområder for ballastmåtter. I en traditionel ballasteret tunnel kan ballastlaget ligge oven på en betonbund. Beton er et forholdsvis stift materiale, og de gentagne belastninger fra togtrafikken kan derfor medføre betydelige kontaktkræfter i ballastlagets nederste del. En ballastmåtte kan danne et elastisk mellemlag mellem ballastskærverne og tunnelkonstruktionen. Dette kan mindske nedknusning af ballaststenene og begrænse overførslen af vibrationer til tunnelens betonvægge og øvrige konstruktion. I tætbebyggede områder kan dette have særlig betydning, fordi vibrationer fra underjordiske jernbaner kan forplante sig til nærliggende bygninger. Ved projekteringen skal der dog tages hensyn til både vibrationsisolering, ballastens stabilitet og tunnelens konstruktive forhold. Der kan desuden være særlige krav til afvanding, brandsikkerhed, materialernes levetid og adgang til vedligeholdelse.
Ballastmåtter på jernbanebroer
På jernbanebroer kan ballastmåtter anvendes, hvor et ballasteret spor ligger oven på en relativt stiv brokonstruktion. Overgangen mellem ballast og beton kan skabe høje kontaktbelastninger, især hvis ballastlaget har begrænset tykkelse. En ballastmåtte kan forbedre den elastiske understøtning og bidrage til at reducere koncentrerede belastninger i ballastlaget. Samtidig kan måtten påvirke de vibrationer, der overføres til brokonstruktionen. Dette kan være relevant på broer i byområder eller andre steder, hvor vibrationsoverførsel til nærliggende konstruktioner er et særligt hensyn. Anvendelsen kræver dog en samlet vurdering af broens dynamiske egenskaber. Broer kan have egne svingningsformer, og en ændring af sporets stivhed kan påvirke samspillet mellem tog, spor og bro. En ballastmåtte skal derfor dimensioneres til den konkrete konstruktion og kan ikke uden videre anvendes som standardløsning på alle jernbanebroer.
Ballastmåtter i tætbebyggede områder
På jernbanestrækninger gennem tætbebyggede områder kan vibrationer fra togtrafikken være et væsentligt miljømæssigt problem. Vibrationerne kan forplante sig gennem jorden og påvirke nærliggende boliger, kontorer, institutioner og andre bygninger. Hvis vibrationerne overstiger de relevante vurderingskriterier, kan der være behov for særlige afværgeforanstaltninger. Ballastmåtter er en af de tekniske muligheder, som kan undersøges. I Banedanmarks miljøvurderinger er ballastmåtter blandt andet omtalt sammen med elastiske skinnemellemlæg og svellesåler som mulige metoder til at begrænse vibrationsoverførsel. Ballastmåtter kan være særligt relevante, hvis en længere sammenhængende strækning påvirker flere vibrationsfølsomme bygninger. Deres anvendelse skal dog normalt begrundes i vibrationsberegninger og en vurdering af både teknisk effekt og omkostninger. Ved isolerede vibrationsproblemer kan andre løsninger være mere hensigtsmæssige.
Ballastmåtter ved overgang mellem forskellige sporkonstruktioner
Overgange mellem forskellige sporkonstruktioner kan give særlige problemer med variationer i sporets stivhed. En sådan overgang kan eksempelvis forekomme mellem en almindelig jordunderbygning og en jernbanebro eller tunnel. Hvis sporet på den ene side af overgangen er forholdsvis eftergiveligt, mens det på den anden side er meget stift, kan belastningsfordelingen ændre sig brat. Det kan medføre øgede dynamiske påvirkninger og dermed større risiko for nedbrydning af ballast og udvikling af sporfejl. Elastiske komponenter kan anvendes til at skabe en mere gradvis overgang mellem forskellige stivheder. Ballastmåtter kan være en mulig løsning i denne sammenhæng, men deres anvendelse afhænger af den konkrete projektering. Det er vigtigt, at overgangens samlede stivhedsforløb vurderes, så der ikke blot flyttes et dynamisk problem fra ét sted til et andet.
Ballastmåttens materialer
Ballastmåtter fremstilles normalt af elastiske polymermaterialer, som kan tåle gentagne belastninger gennem mange år. Materialevalget afhænger blandt andet af den ønskede stivhed, dæmpning, temperaturbestandighed og modstandsdygtighed over for fugt.
Gummibaserede ballastmåtter
Gummi er et almindeligt anvendt elastomermateriale i jernbanetekniske vibrationskomponenter. Gummibaserede ballastmåtter kan fremstilles af forskellige gummiblandinger, som tilpasses de nødvendige mekaniske egenskaber. Nogle typer fremstilles helt eller delvist af genanvendt gummi, eksempelvis granulat fra udtjente gummiprodukter. Materialet kan have gode egenskaber med hensyn til elastisk deformation og mekanisk dæmpning. Gummiblandingen skal dog være tilpasset de forventede belastninger og miljøforhold.
Polyurethanbaserede ballastmåtter
Polyurethan anvendes også til fremstilling af ballastmåtter. Materialet kan produceres med forskellige elasticitets- og dæmpningsegenskaber, hvilket gør det muligt at tilpasse måtten til forskellige tekniske formål. Polyurethanbaserede ballastmåtter kan blandt andet fremstilles som elastiske, celleopbyggede materialer. Materialets egenskaber afhænger af dets sammensætning, struktur og densitet.
Beskyttelseslag
Nogle ballastmåtter er opbygget med flere lag. Det øverste lag kan være et særligt beskyttelseslag, som skal modstå påvirkningen fra de kantede ballastskærver. Dette kan eksempelvis være et robust tekstil- eller fiberlag, som fordeler kontaktbelastningerne og beskytter det elastiske materiale mod beskadigelse. Under beskyttelseslaget findes den elastiske del, som giver måtten dens ønskede fjeder- og dæmpningsegenskaber. Denne opbygning kan være særlig relevant, hvor ballastskærverne har skarpe kanter og udsætter måttens overflade for store lokale belastninger.
Ballastmåttens tykkelse
Ballastmåttens tykkelse afhænger af dens materialetype og det tekniske formål. I internationale tekniske beskrivelser forekommer ballastmåtter ofte med tykkelser omkring 15–30 mm, men både tyndere og tykkere konstruktioner findes. Tykkelsen alene er ikke tilstrækkelig til at bestemme måttens funktion. To ballastmåtter med samme tykkelse kan have meget forskellige elastiske egenskaber, hvis materialernes stivhed og interne struktur er forskellige. Valget af måtte skal derfor baseres på dokumenterede belastnings- og vibrationsegenskaber snarere end alene på materialets tykkelse.
Statisk og dynamisk belastning
Ballastmåtter påvirkes af både statiske og dynamiske belastninger. Den statiske belastning omfatter blandt andet vægten af skinner, sveller og ballast samt de mere langsomt varierende kræfter fra toget. Den dynamiske belastning opstår, når togene passerer, og belastningen ændrer sig hurtigt over tid. Dynamiske påvirkninger kan blandt andet være forårsaget af hjulenes passage, ujævnheder i sporet, hastighed og køretøjernes affjedring. Ballastmåttens egenskaber skal derfor vurderes under forhold, der afspejler begge belastningstyper. Hvis måtten deformeres for meget under langvarig belastning, kan det påvirke sporets højde og geometriske stabilitet. Hvis den dynamiske stivhed er uhensigtsmæssig, kan sporets vibrationsegenskaber blive dårligere end forventet. Derfor indgår både statiske og dynamiske prøvninger ved dokumentation af ballastmåtter.
Resonans og frekvensafhængig vibrationsisolering
Ballastmåttens vibrationsdæmpende virkning er afhængig af frekvensen af de vibrationer, der påvirker sporet. Et elastisk spor kan betragtes som et system med masse, fjederstivhed og dæmpning. Når der indføres et elastisk lag, ændres systemets naturlige svingningsegenskaber. Ved nogle frekvenser kan vibrationsisoleringen forbedres væsentligt. Ved andre frekvenser, især omkring systemets resonansområde, kan vibrationerne derimod blive forstærket. Dette er en af grundene til, at ballastmåtter ikke blot kan vælges efter ønsket om størst mulig elasticitet. En meget blød måtte kan give god isolering i bestemte frekvensområder, men samtidig medføre uønskede bevægelser eller vibrationer ved andre frekvenser. Der skal derfor foretages en samlet dynamisk vurdering af sporet, måtten og underbygningen.
Ballastmåtter og akseltryk
Togets akseltryk har betydning for de kræfter, der overføres gennem ballastlaget og ballastmåtten. Et højt akseltryk medfører generelt større belastninger af sporkonstruktionen. Ballastmåtten skal derfor være dimensioneret til den trafik, som den pågældende jernbanestrækning forventes at blive belastet med. Det betyder, at samme ballastmåtte ikke nødvendigvis er egnet til både let persontrafik og tung godstrafik. Ud over akseltrykket har togets hastighed betydning for de dynamiske påvirkninger. På banestrækninger med høj hastighed er det særlig vigtigt at kontrollere, at måttens deformationer ikke medfører uhensigtsmæssige belastninger eller ændringer i sporets geometri. Den nødvendige stivhed skal derfor fastlægges ud fra både akseltryk, hastighed og den samlede sporkonstruktion.
Ballastmåtter og sporets stabilitet
En ballastmåtte ændrer ballastlagets understøtningsforhold og dermed den samlede sporkonstruktions stivhed. Det kan have både positive og negative konsekvenser. En hensigtsmæssigt dimensioneret måtte kan reducere belastningskoncentrationer og begrænse nedknusning af ballastskærver. En uhensigtsmæssigt dimensioneret måtte kan derimod medføre større lodrette bevægelser, som påvirker ballastens stabilitet og sporets geometriske tilstand. Særligt på strækninger med høj trafikbelastning er det vigtigt at sikre, at måtten ikke medfører for store deformationer. Ballastmåtten skal derfor fungere sammen med ballastskærver, sveller, skinnebefæstelser og den underliggende konstruktion. Den kan ikke alene kompensere for utilstrækkelig ballasttykkelse, dårlig dræning eller en svag underbygning.
Ballastmåtter og dræning
Ballastlaget har blandt andet til opgave at sikre, at regnvand kan ledes væk fra sporet. Når der placeres en ballastmåtte under ballastlaget, skal der derfor tages hensyn til vandafledningen. Afhængigt af måttens konstruktion kan den være vandgennemtrængelig eller have en relativt tæt overflade. Hvis måtten hindrer vandet i at passere nedad, kan der være behov for særlige afvandingsløsninger, som leder vandet bort langs måttens overflade. Mangelfuld dræning kan medføre vandophobning i ballastlaget og dermed påvirke både ballastens stabilitet og måttens funktion. På tunneler og broer, hvor ballastlaget ligger oven på beton, kan der være særlige konstruktive muligheder for at lede vandet bort. Ved projektering skal ballastmåtten derfor indgå i den samlede vurdering af sporets afvandingssystem.
Ballastmåttens holdbarhed og levetid
Ballastmåtter skal kunne modstå gentagne belastninger fra togtrafikken gennem mange år. Materialerne udsættes blandt andet for mekaniske deformationer, fugt, temperaturændringer og kontakt med ballastskærver. Over tid kan elastomermaterialer ændre deres mekaniske egenskaber som følge af ældning og gentagen belastning. Der kan eksempelvis opstå ændringer i stivhed, permanent deformation eller nedbrydning af materialestrukturen. Derfor er materialernes holdbarhed en væsentlig del af den tekniske vurdering. Moderne ballastmåtter prøves blandt andet for deres modstand mod gentagne belastninger og ændringer i mekaniske egenskaber over tid. En korrekt dimensioneret måtte kan have en lang levetid, men der kan ikke angives én bestemt levetid, som gælder for alle typer og anvendelser.
Vedligeholdelse og udskiftning af ballastmåtter
Ballastmåtter er normalt placeret under ballastlaget og kan derfor ikke uden videre inspiceres direkte under almindelig drift. Deres tilstand må i vid udstrækning vurderes gennem dokumentation, sporets opførsel og eventuelle særlige undersøgelser. Hvis der opstår problemer med sporets stabilitet, eller hvis måttens funktion mistænkes for at være forringet, kan det være nødvendigt at gennemføre nærmere undersøgelser. En egentlig udskiftning kræver normalt, at ballastlaget fjernes, så der bliver adgang til den underliggende måtte. Dette kan gøre udskiftning omfattende og omkostningskrævende. Derfor er det vigtigt, at ballastmåtten vælges korrekt allerede ved projekteringen og har en holdbarhed, som er passende til den forventede levetid af den samlede sporkonstruktion.
Ballastmåtte, svellesål og elastisk skinnemellemlæg
Ballastmåtter må ikke forveksles med andre elastiske komponenter, som anvendes i jernbanesporet. De forskellige komponenter har beslægtede formål, men er placeret forskellige steder og påvirker derfor sporets dynamik på forskellige måder.
| Komponent | Placering | Primær funktion |
|---|---|---|
| Ballastmåtte (UBM) | Mellem ballastlag og underliggende konstruktion. | Øger den samlede elasticitet og kan reducere vibrationsoverførsel og belastninger mod hårdt underlag. |
| Svellesål (USP) | Direkte under den enkelte svelle. | Giver elastisk understøtning og kan reducere kontaktbelastninger mod ballastskærverne. |
| Elastisk skinnemellemlæg | Mellem skinnefod og svelle eller befæstningsplade. | Reducerer lokale belastninger og påvirker sporets dynamiske egenskaber. |
| Ballast | Under og omkring svellerne. | Fordeler belastninger, fastholder sporet og sikrer dræning. |
| Underballast | Under ballastlaget. | Fordeler belastninger og beskytter den underliggende jordkonstruktion. |
| Ballastfrit spor | Fast sporkonstruktion uden traditionelt ballastlag. | Understøtter skinnerne gennem en fast konstruktion, typisk af beton. |
| Elastisk sporunderstøtning | Forskellige steder i sporkonstruktionen. | Fællesbetegnelse for komponenter, der tilfører elasticitet og kan påvirke vibrationer. |
Det er vigtigt at understrege, at flere elastiske komponenter ikke nødvendigvis bør kombineres uden en samlet dynamisk beregning. Hvis både svellesåler og ballastmåtter anvendes, kan sporet få andre svingningsegenskaber end ved anvendelse af én af komponenterne alene. En sådan kombination kræver derfor særskilt teknisk vurdering og skal være tilladt efter de relevante konstruktions- og projekteringskrav.
Historisk udvikling af ballastmåtter
Ballastmåttens udvikling hænger sammen med jernbanernes stigende behov for at kontrollere dynamiske belastninger og vibrationer. På de tidlige jernbaner blev sporet normalt anlagt med skinner og sveller på et ballastlag af grus eller sten. Ballastens egen elasticitet var dengang en væsentlig del af sporets dynamiske egenskaber, men der blev normalt ikke indbygget særskilte elastiske måtter under ballastlaget. Efterhånden som togene blev tungere og hurtigere, og jernbanerne i stigende grad blev ført gennem tunneler og tæt bebyggede områder, opstod der nye krav til vibrationsdæmpning. I anden halvdel af det 20. århundrede blev elastiske polymermaterialer i stigende omfang anvendt i jernbaneteknik. Dette skabte muligheder for at udvikle særlige komponenter, der kunne påvirke sporets elasticitet og vibrationsoverførsel. Ballastmåtter blev en af disse løsninger.
Udviklingen af vibrationsisolering
I takt med udbygningen af bybaner, undergrundsbaner og jernbanetunneler blev vibrationsproblemer mere fremtrædende. Særligt på strækninger, hvor jernbanesporet lå på en stiv betonkonstruktion, kunne vibrationer forplante sig til nærliggende bygninger. Elastiske måtter blev derfor udviklet og anvendt som et middel til at reducere den direkte overførsel af dynamiske belastninger fra sporet til underbygningen. Teknologien blev efterhånden videreudviklet med mere præcise materialeegenskaber og bedre muligheder for teknisk dimensionering.
Standardisering af ballastmåtter
Anvendelsen af ballastmåtter er senere blevet beskrevet i internationale anbefalinger og europæiske standarder. UIC udgav tidligere tekniske anbefalinger om anvendelse af ballastmåtter, herunder UIC Leaflet 719-1. I 2014 påbegyndte UIC en opdatering af anbefalingerne i samarbejde med en særlig arbejdsgruppe om ballastmåtter. Arbejdet omfattede blandt andet nyere erfaringer om vibrationsisolering, vedligeholdelse og materialernes mekaniske egenskaber. I 2020 blev den europæiske standard EN 17282 offentliggjort med prøvningsmetoder for ballastmåtter. Standarden beskriver blandt andet, hvordan deres stivhed, dynamiske egenskaber og øvrige tekniske karakteristika kan undersøges. I september 2022 offentliggjorde UIC anbefalingen IRS 70719-1, som viderefører og opdaterer den internationale vejledning om anvendelse af ballastmåtter. Disse dokumenter viser, at ballastmåtter er blevet en teknisk standardiseret komponent i moderne jernbanebygning.
Ballastmåtter i dansk jernbaneteknik
I Danmark er ballastmåtter blandt andet omtalt i Banedanmarks miljøtekniske dokumentation om støj og vibrationer. I forbindelse med planlægning af større jernbaneprojekter kan der foretages undersøgelser af de vibrationer, som forventes overført til omkringliggende bygninger. Hvis beregningerne viser risiko for væsentlige vibrationsgener, kan forskellige afværgeforanstaltninger vurderes. Banedanmark har blandt andet beskrevet ballastmåtter som en mulighed for at reducere vibrationer fra jernbanesporet. De omtales sammen med svellesåler og elastiske skinnemellemlæg, som er andre tekniske løsninger til at ændre sporets dynamiske egenskaber. Dette dokumenterer, at ballastmåtter indgår som en mulig teknologi i dansk jernbaneprojektering. Det dokumenterer derimod ikke i sig selv, at ballastmåtter er installeret på alle de strækninger, hvor teknologien er blevet vurderet. En miljøvurdering beskriver ofte flere mulige løsninger, hvoraf kun nogle eventuelt bliver gennemført. Der foreligger heller ikke i de her gennemgåede kilder en sikker dokumentation for, hvor og hvornår den første ballastmåtte blev installeret på en dansk jernbanestrækning.
Ballastmåtter og miljømæssige forhold
Ballastmåtter kan anvendes som en del af jernbanens miljømæssige afværgeforanstaltninger. Ved at reducere vibrationsoverførsel kan de i visse tilfælde begrænse de gener, som togtrafikken medfører for nærliggende bygninger. Samtidig kan en reduktion af belastningerne i ballastlaget medvirke til at begrænse nedbrydningen af ballastskærver. Hvis dette reducerer behovet for ballastoprensning eller udskiftning af ballast, kan det også have betydning for råstofforbrug, transport og vedligeholdelsesomkostninger. Disse fordele afhænger dog af den konkrete anvendelse og må ikke betragtes som generelle virkninger, der altid opnås ved installation af ballastmåtter. Det samlede miljømæssige resultat afhænger også af selve måttens materialer, produktion og levetid.
Ballastmåttens tekniske og sikkerhedsmæssige betydning
Ballastmåtten er en specialiseret komponent, der anvendes til at ændre jernbanesporets elastiske og dynamiske egenskaber. Den kan forbedre vibrationsisoleringen og reducere belastninger mod meget stive underlag, men den skal samtidig sikre, at sporets stabilitet og geometriske placering opretholdes. En ballastmåtte er derfor ikke alene et vibrationsdæmpende produkt, men en del af den samlede sporkonstruktion. Dens anvendelse skal vurderes i sammenhæng med ballastmaterialet, svellerne, skinnebefæstelserne, underbygningen og den forventede togtrafik. Ved korrekt dimensionering kan ballastmåtten bidrage til mere hensigtsmæssig belastningsfordeling og mindre vibrationsoverførsel. Ved forkert dimensionering kan den derimod skabe nye dynamiske problemer. Den tekniske værdi ligger derfor i en nøje afstemt elasticitet, ikke blot i at gøre ballastlaget så blødt som muligt.
Kort definition til jernbaneordbogen
Ballastmåtte: En måtte af elastisk materiale, normalt gummi eller polyurethan, der anbringes mellem jernbanens ballastlag og den underliggende konstruktion for at øge sporets elasticitet, reducere vibrationsoverførsel og begrænse koncentrerede belastninger i ballastlaget. Ballastmåtter anvendes især i tunneler, på broer og andre steder med stiv underbygning, hvor de kan bidrage til at beskytte ballastskærverne mod nedknusning og mindske overførsel af vibrationer til omkringliggende konstruktioner. Internationalt betegnes en ballastmåtte som Under Ballast Mat (UBM). Måttens tekniske virkning afhænger af dens statiske og dynamiske stivhed, dæmpning, tykkelse samt sporets samlede konstruktion. Ballastmåtter adskiller sig fra svellesåler, som placeres direkte under svellerne, og fra elastiske skinnemellemlæg, som placeres mellem skinne og svelle. Anvendelsen kræver teknisk dimensionering, fordi en forkert valgt måtte kan medføre for store deformationer eller uhensigtsmæssige vibrationer.
Historiske kilder og dokumentation
Følgende kilder dokumenterer ballastmåttens konstruktion, tekniske egenskaber, anvendelse og historiske udvikling. Særligt den europæiske standard EN 17282 og UIC's anbefalinger er relevante, mens Banedanmarks undersøgelser dokumenterer teknologiens anvendelsesmuligheder under danske forhold.
1. DS/EN 17282:2020 – Railway applications – Infrastructure – Under ballast mats. Europæisk standard for ballastmåtter og prøvningsmetoder. Standarden definerer en ballastmåtte som et elastisk produkt, der placeres mellem underbygningen og ballastlaget. Den beskriver blandt andet formålet med at ændre sporets stivhed, forbedre belastningsfordelingen og reducere vibrationsoverførsel. EN 17282:2020 – Under ballast mats.
2. UIC – IRS 70719-1: Track and Structure – Recommendations for the use of Under Ballast Mats, 2022. Den Internationale Jernbaneunions anbefalinger om anvendelse af ballastmåtter. Dokumentationen bygger på internationale erfaringer og behandler blandt andet vibrationsdæmpning, materialekrav og anvendelsen af elastiske lag i sporkonstruktionen. UIC beskriver desuden den historiske videreudvikling fra UIC Leaflet 719-1 til den nyere anbefaling fra september 2022. UIC – Anbefalinger om ballastmåtter.
3. Banedanmark – Støj og vibrationer, hastighedsopgradering Aarhus–Hobro. Miljøteknisk redegørelse, der beskriver ballastmåtter som en mulig metode til dæmpning af jernbanevibrationer. Kilden sammenligner ballastmåtter med andre elastiske komponenter, herunder svellesåler og elastiske skinnemellemlæg. Den viser, at teknologien indgår i overvejelserne om vibrationsreduktion ved danske jernbaneprojekter. Banedanmark – Støj og vibrationer (PDF).
4. UIC – Railway Induced Vibration: State of the Art Report, 2017. International faglig rapport om vibrationer fra jernbaner og mulige afværgeforanstaltninger. Afsnit 6.3.5 behandler ballastmåtter i tunneler og betonkonstruktioner. Rapporten beskriver blandt andet, hvordan måtterne kan beskytte ballast mod nedknusning og reducere overførsel af vibrationer til tunnelvægge. UIC – Railway Induced Vibration (PDF).
5. Railway Engineering Science – Recycled materials in railroad substructure: an energy perspective, 2022. Videnskabelig artikel, der blandt andet gennemgår anvendelsen af under-ballast mats på stive underbygninger. Den forklarer forskellen mellem ballastmåtter, svellesåler og elastiske skinnemellemlæg samt deres placering og funktion i sporet. Railway Engineering Science – Elastiske materialer i jernbanespor.
6. Australian Geomechanics Journal – Use of shock mats for enhanced stability of railroad track foundation, 2014. Forskningsartikel af Buddhima Indraratna, Sinniah K. Navaratnarajah, Sanjay Nimbalkar og Cholachat Rujikiatkamjorn. Gennemgår laboratorieforsøg og praktiske erfaringer med elastiske måtter under ballast og sveller, herunder reduktion af dynamiske belastninger og ballastnedbrydning. Australian Geomechanics – Ballastmåttens virkning.
7. Banedanmark – BN2-4-3: Ballastlaget, vedligeholdelse og fornyelse, 1. oktober 2024. Dansk banenorm om ballastlagets funktion, vedligeholdelse og oprensning. Banenormen beskriver ikke en generel godkendelse af ballastmåtter, men er relevant til forståelsen af ballastlagets tekniske egenskaber og de krav, en ændret sporkonstruktion skal vurderes i forhold til. Banedanmark – BN2-4-3.
Teknisk og historisk præcisering
Ballastmåtter anvendes primært til vibrationsisolering og til at ændre belastningsforholdene mellem ballastlag og underbygning. De er ikke det samme som svellesåler, der ligger direkte under svellerne. Den europæiske standard EN 17282 blev offentliggjort i 2020, mens UIC's opdaterede anbefaling IRS 70719-1 udkom i 2022. Disse datoer angiver standardiseringens udvikling og ikke teknologiens første anvendelse. Der er heller ikke påvist et sikkert første ibrugtagningsår for ballastmåtter i Danmark.