Tranget Station, en artikel om Tranget Station

Tranget Station – En Station Skabt af Jernbanen

Tranget Station var en af de mindste stationer på Hørbybanen, men alligevel spillede den en vigtig rolle for det omkringliggende lokalsamfund. Stationen blev betjent af en ekspeditrice og fik sit navn efter et par huse, der lå knap en kilometer syd for stationen. Tranget er et godt eksempel på, hvordan en jernbane kan være med til at skabe nye bysamfund, da en mindre bebyggelse voksede op omkring stationen efter dens etablering.

Etableringen af Tranget Station og Omgivelserne

Tranget Station blev anlagt som en del af Hørbybanen, som forbandt små landsbyer med de større byer i Nordjylland. Ved stationens åbning var der kun få huse i området, men i takt med jernbanens drift udviklede der sig en lille bebyggelse omkring stationen.

I 1913 fandtes der kun et enkelt husmandssted nord for stationen samt en gammel skole syd for. Men allerede i 1938 var der vokset en mindre landsby op omkring Tranget Station med 14 huse. Dette understreger den betydning, jernbanen havde for udviklingen af nye bosættelser og infrastruktur i Danmark.

Passager- og Godstrafik på Tranget Station

Selvom Tranget Station var en af de mindre stationer på Hørbybanen, var passagertrafikken relativt høj. I driftsåret 1930/31 havde stationen i alt 7.000 rejsende. En væsentlig årsag til dette kunne være den nærliggende skole, selvom den lå et stykke fra stationen.

Godstransporten var også betydelig med 700 tons gods transporteret fra stationen i løbet af samme periode. Dette kan tilskrives den voksende landsby omkring stationen, hvor lokale erhverv og landbrug havde behov for at sende og modtage varer via jernbanen.

Arkitektur og Stationsbygningens Udformning

Stationsbygningen i Tranget var tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og fulgte den samme type som de fleste andre mellemstationer på Hørbybanen.

Bygningens design var funktionelt og tilpasset de lokale behov. Ud mod perronen var der to døre – en fra ventesalen og en fra stationskontoret. Fra vejsiden var der kun én dør, som gav adgang til stationsbestyrerens lejlighed.

Sammenbygget med selve stationshuset var der et åbent venteskur og en toiletbygning, hvilket var en typisk konstruktion for mindre stationer på privatbanerne.

Faciliteter og Infrastruktur

Tranget Station havde et læssespor på cirka 92 meter, hvilket gjorde det muligt at håndtere gods. Læssesporet var en vigtig del af stationens funktion, da det gjorde det muligt for lokale landmænd og erhvervsdrivende at transportere varer til og fra stationen.

Den beskedne størrelse til trods spillede stationen en væsentlig rolle for lokalområdets transportmuligheder og skabte en tættere forbindelse mellem Tranget og de større byer i regionen.

Tranget Stations Betydning for Lokalsamfundet

Tranget Station illustrerer, hvordan jernbanen kunne skabe nye bosættelser og udvikle små landsbysamfund. Før stationens oprettelse var området omkring Tranget sparsomt beboet, men jernbanen medførte øget aktivitet og skabte grobund for en lille by.

Mange af beboerne var afhængige af stationen for transport til arbejde, skole og handel. Derudover var stationen også en vigtig del af infrastrukturen for de lokale erhvervsdrivende, der havde brug for effektive transportmuligheder til gods og materialer.

Nedgangen i Jernbanetrafikken

Som mange andre mindre stationer oplevede Tranget et fald i både passager- og godstrafik i takt med, at biler og lastbiler blev mere almindelige i midten af det 20. århundrede.

Da privatbilismen for alvor tog fart, blev stationens rolle gradvist mindre vigtig, og jernbanen mistede sin status som det primære transportmiddel for lokalbefolkningen. Dette var en generel tendens for mange af de små privatbaner i Danmark, som i sidste ende førte til deres lukning.