Løgumkloster Amtsbanegård, en artikel om Løgumkloster Amtsbanegård

Løgumkloster Amtsbanegård som lokal jernbaneknudepunkt

Løgumkloster Amtsbanegård var et spøjst element i det sønderjyske jernbanelandskab i starten af det 20. århundrede. Anlagt som en selvstændig amtsbanestation i umiddelbar nærhed af statsbanegården, men adskilt af engdrag og infrastruktur, kom stationen ikke til at spille en væsentlig rolle i lokal person- og godstransport. Beliggenheden syd for klosterkirken og ca. 700 meter fra Holmplads var en lettere uheldig placering, men dog vigtig som endestation på banen. Oprindeligt var der planer om at etablere en fælles station med statsbanerne, men erfaringer fra Gråsten førte til beslutningen om at lave stationsfunktion i det eksisterende Banegaardshotel, som forinden var opført af murermester H. Homilius. Denne løsning gjorde stationen til en mellemting mellem gæstgivergård, stationskro og amtsbanegård.

Infrastruktur og banetekniske faciliteter

Stationsområdet ved Løgumkloster var kompleks og veludbygget med faciliteter, der understøttede både person- og godstransport. Ud for statsbanegårdens hovedbygning lå en kort jordperron, og amtsbanesporet krydsede adgangsvejen, hvorefter det fordelte sig i fem opstillingsspor. Spor tre førte til en remise med tilhørende overnatningsrum, og området rummede også en kvægfold, et muret pakhus og kontorfaciliteter. Et normalsporet omladespor fra statsbanegårdens østlige ende forløb nord om bygningen parallelt med kredsbanens spor og førte frem til amtsbanens faciliteter. Dette tillod effektiv omladning og rangering. Tilslutningssporet på 375 meter, som kredsbanerne betalte 3.556 Mark for, spillede en vigtig rolle i forbindelsen mellem stats- og amtsbanen. Udgifterne til vedligeholdelse og betjening af sporskifte og spærrebom blev delt, og med tiden steg afgifterne. I 1906 blev beløbet fordoblet, og der blev lagt yderligere 36 Mark årligt til for drift.

Betjeningsforhold og organisering

Stationens daglige drift blev varetaget af en sporskifter, senere portør, som førte tilsyn med strækningen Løgumkloster-Hellevad. Salg af billetter og ekspedition af rejsegods var dog ikke en del af portørens ansvar. I stedet indgik banen en aftale med Jernbanehotellets ejer, der stod for disse opgaver. Hotellet, som lå lige ud til kredsbanens perron, fungerede dermed både som gæstgiveri og billetsalgskontor.

Stationskroen var en beskeden, men karakteristisk bygning opført i røde mursten med skiffertag, midterrisalit og hjørnepilastre. Den tilhørende rejsestald lå i tilknytning til bygningen og blev brugt til opbevaring af hestekøretøjer. Dog gav manglen på gennemkørsel mulighed for bureaukratiske konflikter, især når køretøjer måtte passere perronen, hvilket krævede tilladelse fra myndighederne.

Økonomisk ustabilitet og hyppige ejerskift

Driften af Jernbanehotellet og billetsalget var præget af ustabilitet. Den første ejer, Hans L. H. Christensen, overtog hotellet i 1899 men måtte hurtigt opgive på grund af økonomiske problemer. Uden en underskrevet kontrakt blev opgaverne overtaget af portøren. Herefter fulgte en række ejerskift. Først til høkeren Harck fra Flensborg, der heller ikke fik succes, og derefter til Tønder-bryggeriet Tondernsche Victoria Brauerei, som overtog ejendommen ved tvangsauktion den 23. juli 1901. Tønder-bryggeriet havde kun hotellet i ca. 1 år, idet bryggeriet gik på tvangsauktion den 20. marts 1902, hvorefter Andreas Ibsen købte den. Han ønskede dog ikke at drive gæstgiveri og solgte derfor hurtigt til Jens Hansen, en kendt lokal handelsmand. Hansen indgik en aftale med banen om at donere jord i bytte for fri adgang til perronen med sit hestekøretøj. Han fik samtidig overdraget billetsalget, der kunne foregå i skænkestuen, mens godsekspeditionen skete fra pakhuset.

Fortsat drift trods ændringer

Jens Hansen solgte hotellet i 1909 til Jens Hansen Ibsen fra Vennemose. Da han døde året efter, overtog svigersønnen Christian Thaysen driften og fortsatte også driften af hotellet efter banens nedlæggelse under navnet "Thaysens Hotel". For at mindske afhængigheden af kroen blev der i denne periode indrettet billetsalg og ventesal i pakhuset. Efter Thaysens tid blev alle jernbanefunktioner samlet her, og forbindelsen til kroen blev helt ophævet.

Stationskroen blev senere anvendt som privat bolig og eksisterer i dag som en nyrenoveret, hvidpudset bygning, men rejsestalden er for længst fjernet. Statsbanegården, som i en årrække blev anvendt som mølleri og foderstofforretning, er nu nedslidt, mens amtsbaneremisen stadig eksisterer og holdes i fin stand.

Jernbanepersonale og ulykker

Stillingen som portør i Løgumkloster var ikke eftertragtet. Portør Christian Heinrich Christensen, som gjorde tjeneste fra 1903 til 1905, blev senere indkaldt til fronttjeneste og faldt i 1916. Flere ansatte brugte stillingen som springbræt, og i 1907 blev Georg Kruse fra Bayern ansat. Hans karriere endte tragisk, da han mistede en arm under rangering i 1913. Efterfølgeren Rudolf Kiritz blev afskediget i 1920 under en større personalereduktion. Portør Christian Anton Hansen fra Hovslund overtog stillingen og blev ved posten indtil amtsbanens nedlæggelse i 1926. Personaleforholdene illustrerer de ofte hårde vilkår og beskedne ressourcer, der prægede datidens lokalbanedrift.

Trafik og driftstal

Persontrafikken ved Løgumkloster Amtsbanegård var beskeden. Med 5-6 daglige passagerer blev billetekspeditionen aldrig nogen større opgave. Størstedelen af rejsende benyttede statsbanerne, og de dårlige overgangstider mellem stats- og amtsbaner hæmmede samtrafikken. En rejse mellem Aabenraa og Tønder kunne tage op mod 4 timer, selv om afstanden ad landevej kun er 41 km.

Godstrafikken ved Løgumkloster var ligeledes begrænset sammenlignet med nærliggende stationer som Hovslund. I 1902/1903 håndterede stationen 1.359 tons gods mod Hovslunds 3.733 tons. I 1924/1925 var tallene 3.736 tons mod 5.739 tons. Kun i 1923/1924 – hvor store mængder byggematerialer blev fragtet – var de to stationer næsten jævnbyrdige med henholdsvis 8.580 og 9.090 tons.

Efterspil og nuværende forhold

Efter banens ophør blev området gradvist forandret. Stationsterrænet henlå i mange år, som det så ud den dag skinnerne blev fjernet. Senere blev der anlagt vej og bygget parcelhuse på det tidligere sporareal. Den gamle amtsbaneremise blev bevaret og er fortsat i god stand, mens statsbanernes remise for længst er revet ned. Stationskroen, som havde været centrum for billetsalg og jernbanefunktioner, blev efterfølgende en almindelig bolig. I dag fremstår den velholdt og moderniseret i forhold til sin oprindelige funktion.