Kolding Sydbanegård [1932-1948], en artikel om Kolding Sydbanegård

Kolding Sydbanegård: Hovedstationen for Kolding Sydbaner 1911-1948

Kolding Sydbanegård, også kendt som Kolding Syd, spillede en central rolle i jernbanehistorien i det sydlige Jylland. Stationen blev opført i forbindelse med åbningen af Kolding Sydbaner i 1911 og fungerede som hovedstation, administrationsbygning og værksted for banen indtil dens sammenlægning med Kolding Statsbanestation i 1932. Gennem sin levetid var Kolding Sydbanegård et vigtigt knudepunkt for både person- og godstrafik, men økonomiske udfordringer og ændringer i infrastrukturen førte til dens nedlæggelse.

Kolding Sydbanegårds etablering og funktion

Kolding Sydbaner blev grundlagt for at forbedre transportforbindelserne fra Kolding til oplandet mod syd. Ved banens åbning i 1911 blev Kolding Sydbanegård anlagt som et større jernbaneanlæg med en repræsentativ stationsbygning, hovedkontor, værksted, remise og drejeskive. Formålet var at sikre en effektiv drift af banen og en optimal håndtering af både passagerer og gods.

Stationen lå vest for Kongebrogade og var strategisk placeret for at lette overgangen mellem de smalsporede sydbaner og de normalsporede statsbaner. For at muliggøre godsudveksling mellem Kolding Sydbaner og DSB blev der anlagt et spor via Kolding Havn. Imidlertid viste det sig hurtigt, at denne rute ikke var egnet til persontog på grund af logistiske udfordringer og trafikmæssige gener.

Forbindelsen til Kolding Statsbanestation

I 1922 blev der etableret et forbindelsesspor mellem Kolding Sydbanegård og Kolding Statsbanestation, hvilket muliggjorde en mere effektiv drift. Dette spor gik over Kolding Å via en bro, der i dag er bevaret som "Den skæve gangbro" vest for Kongebrogade. Med denne forbindelse kunne Kolding Sydbaners persontog fortsætte direkte til statsbanestationen, hvilket forbedrede passagertrafikken betydeligt.

Selvom denne løsning var en forbedring, ændrede den ikke det grundlæggende økonomiske pres, som Kolding Sydbaner oplevede. Sammenlægningen med statsbanerne blev i stigende grad en nødvendighed for at opretholde driften.

Nedlæggelse og omstrukturering i 1932

Økonomiske hensyn førte i 1932 til en markant omstrukturering af Kolding Sydbaner. Stationsterrænet vest for Kongebrogade, inklusive den imponerende stationsbygning fra 1911, blev solgt til private formål. Hovedkontoret blev flyttet til en lejlighed i byen, og en ny og mere beskeden Sydbanegård blev opført øst for Kongebrogade.

Den nye stationsbygning var en lav bindingsværksbygning, der fungerede som et mindre driftscenter for de tilbageværende aktiviteter på banen. Denne reduktion af infrastrukturen afspejlede den økonomiske realitet for Kolding Sydbaner, der i stigende grad måtte kæmpe for sin eksistens.

Kolding Sydbanegårds endelige skæbne

Kolding Sydbaner fortsatte driften frem til 1948, hvor banen blev nedlagt. Selvom jernbaneforbindelsen havde tjent lokalområdet i flere årtier, var udviklingen i vejtransport og økonomiske realiteter afgørende faktorer i beslutningen om at lukke banen.

Den oprindelige Kolding Sydbanegård fra 1911 stod ubrugt i flere årtier, indtil den i 1968 blev nedrevet for at give plads til en tankstation. Dette markerede afslutningen på en vigtig epoke i Koldings jernbanehistorie. I dag er det eneste fysiske levn fra Kolding Sydbanegårds storhedstid broen over Kolding Å, som stadig eksisterer under navnet "Den skæve gangbro".

Kolding Sydbanegårds betydning for jernbanehistorien

Selvom Kolding Sydbanegård ikke længere eksisterer, spillede den en vigtig rolle i udviklingen af det regionale jernbanenet i det sydlige Jylland. Den fungerede som et knudepunkt for transport og understøttede erhvervslivet i området i en tid, hvor jernbaner var afgørende for vækst og mobilitet.