Sejstrup Billetsalgssted (Sej) [1917-1957], en artikel om Sejstrup Billetsalgssted

Sejstrup Billetsalgssted – En Del af Bramming-Ribe Banens Historie

Bramming-Ribe banen blev åbnet den 1. maj 1875 som en vigtig del af jernbanenettet i det sydvestlige Jylland. På trods af jernbanens etablering blev Sejstrup dog ikke umiddelbart tildelt et billetsalgssted. Først efter stærk opfordring fra områdets beboere blev Sejstrup Billetsalgssted oprettet den 29. maj 1875, hvilket gav landsbyens befolkning bedre adgang til togforbindelserne.

I begyndelsen var billetsalgsstedet meget simpelt. Det bestod af en jordperron og et lille venteskur, hvor passagererne kunne søge ly for vejret. Billetsalget foregik fra vogterhus nummer 3, hvor vogteren samtidig havde ansvaret for at betjene bommene ved jernbaneoverskæringen.

Forsamlingshuset og Det Sociale Samlingspunkt

I 1890 blev Sejstrup Forsamlingshus opført umiddelbart ved siden af billetsalgsstedet. Sognets beboere besluttede at placere forsamlingshuset her for at gøre det lettere for foredragsholdere og gæster at benytte jernbanen.

Forsamlingshuset blev hurtigt et vigtigt samlingspunkt for lokalområdet. Det blev brugt til møder, kulturelle arrangementer og fester, og beliggenheden nær jernbanen gjorde det nemt for tilrejsende at deltage i begivenheder.

Opførelsen af Ekspeditionsbygningen i 1917

I 1916 blev det oprindelige venteskur revet ned, og året efter blev en lille ekspeditionsbygning opført. Med denne bygning blev billetsalget flyttet fra vogterhuset til en mere permanent løsning.

Ventesalen i ekspeditionsbygningen var indrettet med en stor kakkelovn, som sikrede opvarmning i de kolde vintermåneder. Langs øst- og nordvæggen var der bænke, og midt i rummet stod et langt bord. Både ved bordet og ved udgangsdøren var der placeret spytbakker, som dengang var en almindelig del af ventesale på stationer.

Daglig Drift og Vedligeholdelse

Sejstrup Billetsalgssted var bemandet frem til 1950'erne, hvor stationspersonalet havde flere daglige opgaver ud over billetsalget.

Nogle af de vigtigste opgaver omfattede:

• Lukning og åbning af bommene ved overkørslen, hver gang et tog skulle passere
• Optænding og vedligeholdelse af kakkelovnen i ventesalen om vinteren
• Rengøring og vedligeholdelse af ventesalen og billetkontoret

Den manuelle betjening gjorde billetsalgsstedet til en vigtig arbejdsplads, men det betød også, at stationen krævede konstant bemanding for at kunne fungere effektivt.

Nedgradering til Trinbræt i 1957

Den 2. juni 1957 blev Sejstrup Billetsalgssted nedgraderet til trinbræt. Dette skete som følge af, at jernbaneoverkørslen i Sejstrup blev omdannet til en ubevogtet overskæring med blinklys.

I forbindelse med nedgraderingen blev ekspeditionsbygningen efterhånden overflødig, og den blev revet ned i 1971. Herefter bestod Sejstrup Trinbræt kun af en simpel perron uden bemanding.

Den Alvorlige Ulykke i 1958

Efter at Sejstrup overkørsel var blevet gjort ubevogtet, skete der en tragisk ulykke den 14. september 1958.

En borger fra Hunderup blev dræbt af et tog ved overkørslen, hvilket satte fokus på sikkerheden ved ubevogtede jernbaneoverskæringer. Ulykken understregede de risici, der var forbundet med denne type overgange, særligt i mindre bysamfund, hvor mange fodgængere og cyklister krydsede sporene.

Firmasporet til A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning

Fra 1974 til 1989 havde Sejstrup Trinbræt et privat firmaspor, som blev benyttet af A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning.

Dette firmaspor gjorde det muligt at transportere korn og foderstoffer direkte fra virksomheden til aftagere andre steder i landet. Det var en vigtig del af den lokale landbrugsindustri, men i takt med at transporten i højere grad blev flyttet over på lastbiler, blev behovet for jernbanetransport reduceret, hvilket førte til firmasporenes ophør i 1989.

Navneændringer og Stavemåder

I jernbanens tidlige år blev Sejstrup ofte stavet Seistrup. Denne stavemåde blev senere ændret, så den svarede til den officielle stavning af landsbyens navn.

Sådanne ændringer var almindelige i jernbanens historie, da mange stationsnavne blev tilpasset for at afspejle den lokale sprogbrug og standardiseringer i den danske jernbanedrift.