Sejlflod Billetsalgssted (Sf) [1903-1914], en artikel om Sejlflod Billetsalgssted

Sejlflod Billetsalgssted og overgangen til station i 1914

De tidlige år som billetsalgssted

Sejlflod blev i 1903 etableret som et simpelt billetsalgssted på Hadsundbanen, en jernbaneforbindelse, der strakte sig mellem Aalborg og Hadsund. Billetsalget foregik i begyndelsen direkte fra vogterhuset ved landevejen, og faciliteterne var beskedne. Trods de spartanske forhold blev stedet hurtigt et vigtigt lokalt trafikknudepunkt, hvor passagerer fra Sejlflod og opland kunne stige på toget til enten Aalborg i nord eller Hadsund i syd.

Jernbanen spillede på dette tidspunkt en nøglerolle i transporten af både personer og varer, især i et landbrugspræget område som Himmerland. Adgangen til jernbanen betød, at landmænd kunne sende deres produkter af sted med større hastighed og effektivitet end tidligere. Dette øgede ikke blot tilgængeligheden til markederne, men styrkede også forbindelsen mellem det nordjyske opland og de større handelsbyer.

Udviklingen til holdeplads og godsekspedition

Det stod hurtigt klart, at behovet for transport i Sejlflod-området oversteg, hvad man kunne forvente af et simpelt billetsalgssted. Derfor blev Sejlflod udvidet til en egentlig holdeplads med mulighed for godsekspedition.

Sejlflod får station og ny bygning i 1914

Med udgangen af 1914 fik Sejlflod en ny stationsbygning og Sejlflod blev ophøjet til station.  Dette skridt blev taget for at imødekomme efterspørgslen fra lokale landbrug og erhverv, som havde behov for at afsende produkter som kvæg, svin og mejerivarer. Der blev opført en åben læsserampe overfor stationsbygningen, særligt egnet til læsning af svin og kvæg, og et kort spor til en skinnecykel – en draisine – blev anlagt for vedligeholdelsesformål og inspektionskørsel.

Den gamle ledvogterbolig blev omdannet til baneformandshus efter ibrugtagning af den nye station. Opgraderingen til station markerede et vigtigt vendepunkt i Sejlflods rolle på Hadsundbanen, idet den nu havde egne faciliteter til både passager- og godstrafik, ventesal og kontor til stationsforstanderen.

Den nye stationsbygning blev opført på Søndre Bygade 17A og adskilte sig arkitektonisk fra de øvrige stationer på Hadsundbanen, der typisk var tegnet af Paul Severin Arved Paulsen. I stedet blev Sejlflods stationsbygning tegnet af den lokale arkitekt Morten Kristian Skøt, som på dette tidspunkt havde opnået anerkendelse for sit arbejde i Bedre Byggeskik-stil og nyklassicisme.

Arkitekturen bag Sejlflod Station

Sejlflod Station blev et af de mere særegne arkitektoniske værker langs Hadsundbanen. Den adskiller sig ved sin afdæmpede, funktionelle stil og sin lokale forankring. Morten Skøt anvendte røde mursten, afvalmet tegltag og en klar symmetrisk opbygning med gennemførte detaljer ved vinduer og døre. Stilen var i overensstemmelse med Bedre Byggeskik, hvor materialevalg, proportioner og anvendelighed gik hånd i hånd.

Det arkitektoniske særpræg og den rolige fremtoning gør Sejlflod Station til et interessant eksempel på, hvordan en lokal bygningskultur og nationale tendenser kunne smelte sammen i jernbanens tjeneste.

Hadsundbanens betydning for Sejlflod

Hadsundbanen var på opførelsestidspunktet den vigtigste transportforbindelse i området. Den spillede en afgørende rolle i at binde de små samfund langs strækningen sammen med de større handelscentre. For Sejlflod betød det adgang til både markeder og varer, som man tidligere havde været afhængig af langsom hestetrukket transport for at opnå.

Banen var ikke blot et praktisk transportmiddel, men en livsnerve i en tid, hvor jernbanen definerede rytmen i hverdagen for både personer og gods. Det var ikke usædvanligt, at bønder mødte op tidligt om morgenen ved læsserampen for at sende kvæg af sted til slagtning i Aalborg eller levere mælk til mejeriet.

Landsbyen Sejlflod og stationsomgivelserne

Sejlflod, også kendt under det ældre navn "Sejlflo", var i begyndelsen af 1900-tallet en landbrugsdomineret landsby. Den ligger syd for Storvorde, og i dag er de to byer næsten vokset sammen. Den jernbanemæssige opgradering med station i 1914 havde stor betydning for landsbyens udvikling. Den skabte både et fysisk og symbolsk centrum i byen og blev samlingspunkt for handel, transport og kommunikation.

I 1970 blev Sejlflod Kommune navngivet efter landsbyen, netop fordi den lå centralt placeret mellem de større byer Gudumholm og Storvorde. Med kommunalreformen i 2007 blev Sejlflod en del af Aalborg Kommune, men den landsbyprægede karakter og arkitektur er stadig tydelig i bybilledet.

Sejlflods nedgradering til trinbræt og banens lukning

Som mange andre mindre stationer mistede Sejlflod gradvist betydning i takt med, at privatbilismen og lastbiltransporten overtog den rolle, som jernbanen tidligere havde haft. I banens sidste år blev Sejlflod Station nedgraderet til et trinbræt, men selv i denne funktion bevarede stationen et krydsnings- og overhalingsspor, hvilket vidner om dens fortsatte operationelle rolle på strækningen.

I 1969 blev Hadsundbanen nedlagt, og dermed lukkede også Sejlflod Station. Mange af de mindre samfund mistede med ét deres forbindelsesled til de større byer, og jernbanens funktion som infrastruktur forsvandt fra landskabet. For Sejlflod betød det en overgang til bilbaseret mobilitet, men også en ny måde at forstå og bruge de tidligere jernbanearealer.

Stationen i dag og dens efterliv

Stationsbygningen på Søndre Bygade 17A er i dag bevaret og benyttes af FDF. Den er dermed fortsat en aktiv del af det lokale foreningsliv, om end i en helt anden funktion end oprindeligt tiltænkt. Dens fortsatte eksistens sikrer, at jernbanehistorien stadig er synlig i byens rum og i bevidstheden hos de lokale borgere.

Den tidligere jernbanetracé er bevaret som cykelrute og benyttes flittigt af både lokale og turister. Strækningen mellem Banevænget og Gudumholm via Storvorde kan nu opleves i et roligt tempo, hvor natur og kulturarv forenes på den gamle banetracé.