Humlebæk Station (Hum), en artikel om Humlebæk Station

Humlebæk Stations placering på Kystbanen

Humlebæk Station er fra 1897 og ligger på Kystbanen mellem København og Helsingør. Denne strækning, som åbnede i 1897, blev anlagt for at skabe en mere direkte forbindelse langs Øresundskysten og kom i høj grad til at fungere som en udflugts- og pendlerbane for borgere i hovedstaden. Kystbanens åbning indgik i en større udvikling af jernbanenettet på Sjælland i slutningen af 1800-tallet, hvor transport med tog blev set som en effektiv måde at binde byerne bedre sammen på. Netop Humlebæk voksede støt, ikke mindst på grund af stationens tiltrækning for pendlere og for de mange besøgende, der ønskede at udforske de naturskønne områder langs kysten. I dag er byen kendt for Louisiana Museum of Modern Art, som ligger i nærheden af stationen og er et populært mål for både indenlandske og internationale besøgende. Da Kystbanen blev indviet, var Humlebæk Stations størrelse ikke helt så fremtrædende som visse af de andre stationer på strækningen, men den udgør alligevel et væsentligt stykke jernbanehistorie, især på grund af sin arkitektur og sin bevarede autentiske ventesal.

Arkitekturen og bevaringsværdien

Humlebæk Station er af mellemstor størrelse, sammenlignet med Kystbanens øvrige stationer. Selvom anlægget ikke er fredet, har det en SAVE-bevaringsværdi 2, som er den næsthøjeste kategorisering i det danske system for bevaring af bygningsarv. SAVE står for "Survey of Architectural Values in the Environment" og er et redskab, der bruges til at vurdere og registrere bygningsbevaringsværdier i Danmark. Bygninger med værdi 1 er typisk fredede eller har særlig kirkelig funktion, men selv inden for bevaringsværdi 2 er der oftest tale om meget betydningsfulde bygningsværker. Humlebæk Station er derfor prioriteret som et vigtigt stykke kulturarv, selvom den ikke har selve fredningsstatus.

Heinrich Wencks arkitektoniske præg

Stationen er opført efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck, der var Statsbanernes ledende arkitekt gennem en årrække i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Wenck stod bag en lang række stationsbygninger, blandt andet på Kystbanen og flere steder i resten af landet. Humlebæk Station er bygget i røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Over soklen findes der et bånd af kalksten fra Øland, hvilket giver facaden et elegant og karakteristisk udtryk. Bygningens facade mod sporene fremstår næsten symmetrisk, mens den mod vejen er mere varieret. Mod nord ses et lille tårn med pyramidetag og vindfløj, hvor årstal kan aflæses, og mod syd er der en dør, der leder ud til en tagterrasse. Stationen har desuden to sidebygninger, der i sin tid var forbundet med hovedbygningen via et rødmalet stakit. Disse sidebygninger rummede henholdsvis et kombineret pakhus og toiletbygning samt et udhus. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn, hvilket giver stationen en særlig visuel identitet, der kendes fra flere stationer i samme periode.

Den historiske ventesal og indretning

Humlebæk Station har en stor ventesal, der står meget tæt på sin oprindelige form. Her er der et bjælkeloft og fem originale lysekroner, samt et terrazzogulv, der har overlevet mange årtiers slid. En tidligere dobbeltbænk, centralt placeret midt i rummet, er desværre blevet fjernet til fordel for en ny kiosk fra 7-Eleven, men store dele af ventesalens historiske atmosfære er intakt. Tilbage i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var ventesale et vigtigt omdrejningspunkt for rejsende, da man ofte ventede lidt længere på togafgange end i dag, og kommunikationen omkring billetsalg og rejsedetaljer foregik primært ved en ekspeditionsluge eller i et særskilt billetkontor. Første sal i stationen var i sin tid bolig for stationsforstanderen og hans familie, hvilket var almindeligt på mange danske stationer. Denne løsning sikrede, at der altid var personale i nærheden, og stationen var derved omdrejningspunkt for både arbejdsliv og privatliv.

Perronsiden og logistiske ændringer

På perronsiden findes en loggia med to originale bænke, hvorfra man kan gå ned til en perrontunnel. I perioden 2001-03 blev Humlebæk Station renoveret ved Jens Madsens Tegnestue for DSB Ejendomme. Et af de vigtigste elementer i denne renovering var at forlænge tunnelen og åbne den mod stationsforpladsen, så passagerer ikke behøver at passere gennem stationsbygningen for at få adgang til tunnelen. Et andet aspekt af ombygningen var, at en indgang blev flyttet fra sydsiden til østsiden af bygningen. Disse ændringer skyldtes et ønske om at gøre passagernes færden mere praktisk og tidssvarende. Samtidig var det vigtigt at bevare så meget som muligt af stationens historiske karakter og arkitektoniske værdier. Ved renoveringen blev stationen forsynet med moderne faciliteter, så de rejsende fik bedre adgangsforhold og en lysere, mere indbydende tunnel, der passede til nutidens krav om sikkerhed og komfort.

Pakhus, Wencks design og forsvundne bygninger

Ved Torpenvej lå der et stort pakhus frem til nedrivningen i 2004. Ligesom selve stationen var pakhuset tegnet af Heinrich Wenck. Denne type pakhus var en væsentlig del af jernbanedriften i starten af 1900-tallet, hvor gods og fragt i højere grad blev transporteret med tog. Et tilsvarende pakhus findes stadig ved Skodsborg Station. De oprindelige ledvogterhuse på Torpenvej 27 og Teglgårdsvej 125 stammer også fra Wencks hånd og er opført som DSB type-O typetegning. Ledvogterhusene var en fast bestanddel af jernbanedriften, især på strækninger med mange niveaukrydsninger, hvor togenes passage skulle overvåges og bommene betjenes manuelt. I dag er mange af disse huse enten nedrevet eller omdannet til privat bolig, mens andre er bevaret som historiske mindesmærker over en tid, hvor jernbanen var stærkt afhængig af menneskelig arbejdskraft.

Kystbanens betydning for Humlebæk og lokalområdet

Med åbningen af Kystbanen i 1897 opstod der nye muligheder for bosætning og pendling mellem Nordsjælland og København. Humlebæk Station var og er fortsat et centralt knudepunkt i denne sammenhæng. Byen voksede, fordi den kunne tilbyde attraktive omgivelser ved kysten, samtidig med at man kunne komme relativt hurtigt til storbyen. Denne tendens blev yderligere forstærket i løbet af det 20. århundrede, hvor privatbilismen vandt frem, men hvor tog stadig havde en vigtig rolle som supplement til vejbåren transport. Kystbanen er i dag elektrificeret, og stationerne langs strækningen er moderniserede, men det oprindelige sporforløb og de historiske stationsbygninger fortæller stadig historien om jernbanens betydning for udviklingen af kystområderne nord for København.

Jernbanemæssige udfordringer og udviklinger

Gennem årene har driften på Kystbanen undergået forandringer. Der har været perioder med opgraderinger, f.eks. etablering af dobbeltspor på store dele af strækningen for at øge kapaciteten. Også signalsystemer og trafikkontrol er blevet moderniseret i takt med teknologiske fremskridt. For Humlebæk Station har udfordringen ofte været at balancere bevaring af de arkitektoniske værdier med behovet for praktisk og effektiv togdrift. Med en stigende mængde rejsende, både pendlere og turister, kan der opstå behov for yderligere tilpasninger af faciliteter og ventesale. DSB og lokalsamfundet har dog hidtil lagt vægt på, at stationens historiske fremtoning bevares. Netop derfor har man søgt løsninger, der kan modernisere den indvendige logistik uden at gå på kompromis med husets oprindelige arkitektur.

Fremtidige perspektiver og lokal identitet

Humlebæk Station er ikke kun et trafikalt knudepunkt, men også et symbol på byens historie og kulturelle identitet. Mange borgere i området værdsætter, at stationen fremstår i stor udstrækning, som den gjorde, da den blev opført, selvom funktionerne løbende er blevet moderniseret. SAVE-bevaringsværdien afspejler netop vigtigheden af at tage hensyn til de historiske og arkitektoniske kvaliteter. I fremtiden kan der opstå nye behov, både når det gælder tilgængelighed for gangbesværede og teknologiske løsninger som billetapps, informationsskærme og rejsekortsystemer. Balancen mellem fortid og fremtid er blevet et gennemgående tema for mange historiske stationer i Danmark, og Humlebæk er et af de eksempler, hvor løsningen har været at integrere nyt udstyr på en nænsom måde.

Samspillet med kulturlivet

Humlebæk Station er også kendt som indgangsporten for mange gæster, der besøger Louisiana Museum of Modern Art. Museet ligger i gåafstand fra stationen, og det åbnede i 1958 i en gammel patriciervilla. I dag er museet en af Nordsjællands største attraktioner og bidrager til et højt antal togrejsende til og fra Humlebæk. Denne synergi mellem kulturinstitution og jernbane er et moderne eksempel på, hvordan en historisk station kan fastholde sin relevans i en tid med vidt forskellige rejseformål: pendlere, museumsbesøg, besøg hos familie og venner eller simpelthen udflugter til kystens natur og strande. Kystbanen er i den henseende fortsat en vigtig brik i at binde regionen sammen, og Humlebæk Station demonstrerer, hvordan man bevarer og udvikler et jernbaneanlæg til gavn for både daglig brug og turisme.