Linje A (S-Banen) (DSB)


Linje A er en S-Togslinje, der kører mellem Hillerød Station og Solrød Strand Station hhv. Køge Station via København H. Mandag-fredag køres hvert 10. minut i dagtimerne mellem Hillerød og Hundige, idet hvert andet tog fortsætter til Solrød Strand i morgenmyldretiden. Om aftenen køres hvert 20. minut mellem Hillerød og Køge. I weekenderne køres hvert 10. minut i dagtimerne og hvert 20. minut om aftenen mellem Hillerød og Køge. Nat efter fredag og lørdag køres hver halve time mellem Hillerød og Køge.

Linjen blev oprettet 15. maj 1934 men fik først sin nuværende betegnelse ved indførelsen af linjebogstaver 14. maj 1950. Fra 1972 blev linjen suppleret af linje Ax, der kun kørte i myldretiden. I 1992 ændredes linje Ax til linje K og kørte herefter i dagtimerne, fra 1993 omdøbt til linje A+. I 2007 nedlagdes denne supplerende linje.

Linje A er den eneste stamlinje, der alle årene har haft samme linjefarve, nemlig blå.


S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.

S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og med 86 stationer, hvor af de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, hvor der er ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.

Der har været diverse planer som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på kystbanen som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen 14. december 2020.

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning omstilledes Hillerød-Jægersborg, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Vigtige stamdata for Linje A (S-Banen) (DSB)

Jernbanens længde i km 65,8
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1934.05.15
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
Hastighed max120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane

Linje A (S-Banen) (DSB) havde følgende stationer

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseNordre Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
StednavneforkortelseHi
Højdeplacering over havet36,9 meter
GPS koordinater55.926997,12.310700
Hillerød Station.
Hillerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.22 09:06:46


Kort over Hillerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hillerød Station

Historisk kort over Hillerød Station
Hillerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allerød Station (Li) lå 7,1 km. fra første station.

Allerød station er i dag S-togsstationen i Allerødnord for København, beliggende i byen Lillerød. Stationen benyttes af S-tog på Nordbanen.

Oprindeligt hed stationen Lillerød, Deraf har den også fået forkortelsen "Li", men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at forhindre navneforvirring med nærliggende Hillerød Station.

Stationen åbnede 8. juni 1864, men der har kun kørt S-Tog siden 1968.


Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseAllerød Stationsvej 4A, 3450 Allerød
StednavneforkortelseLi
Højdeplacering over havet48,5 meter
GPS koordinater55.870596,12.356852
Allerød Station.
Allerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:48:30


Kort over Allerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Allerød Station

Historisk kort over Allerød Station
Allerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1951
Åbnet1951
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHøv
Højdeplacering over havet52,6 meter
GPS koordinater55.850687,12.389011
Høvelte Trinbræt.
Høvelte Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:23:13


Kort over Høvelte Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Høvelte Trinbræt

Historisk kort over Høvelte Trinbræt
Høvelte Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseStationsvej 5, 3460 Birkerød
StednavneforkortelseBi
Højdeplacering over havet52,2 meter
GPS koordinater55.840598,12.423733
Birkerød Station set fra vejsiden.
Birkerød Station set fra vejsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 13:07:13


Kort over Birkerød Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Birkerød Station

Historisk kort over Birkerød Station
Birkerød Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1864
Åbnet1864.06.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseHolte Stationsvej 34, 2840 Holte
StednavneforkortelseHot
Højdeplacering over havet28,3 meter
GPS koordinater55.808151,12.469026
Holte Station.
Holte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 13:28:38


Kort over Holte Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Holte Station

Historisk kort over Holte Station
Holte Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lyngby Station (Ly) lå 22,6 km. fra første station.

Lyngbys første station var i begyndelsen endestation for den første del af den sjællandske nordbane, der åbnede den 1. oktober 1863 som midlertidig endestation på Nordbanen, indtil resten af banen åbnede året eftermed fuldførtes af banen til Helsingør. Stationens beliggenhed nær det senere så kendte Hotel Rustenborg var ikke den bedste, så da Nordbanen fik sin første større udvidelse bl.a. med 2. spor Hellerup-Holte i 1891, opførtes en langt større station lidt sydligere, og den gamle blev nedrevet.

Det var en adskilligt rummeligere station, Lyngby fik i 1891. Ikke mindst fordi postvæsenet fik sin egen bygning. I 1900 fik Lyngby-Vedbæk Jernbane endestation syd for stationsbygningen, men den fraflyttede i 1936, da den omlagdes til Jægersborg i forbindelse med Holte-liniens elektrificering og at der kom S-bane til stationen. De store vejanlæg i 1950'erne medførte, at Lyngby fik sin 3. station. Den gamle måtte nedrives i årene 1956-1958, og posthuset fungerede som stationsbygning næsten lige så længe, som ombygningerne varede. Lyngby Station blev nedrevet i etaper i årene 1956 til 1958.

Den nuværende Lyngby Station er fra 1957, men med perroner fra de oprindelige stationer fra hhv. 1863 og 1890. Lyngby Station er i dag en station på Nordbanen, og er dermed en del af S-togs-systemet. Stationen er placeret centralt i Lyngby, og med dens store busterminal er den central for bustransporten i de nordlige forstæder til København.


Byggeår1957
Åbnet1957
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby
StednavneforkortelseLy
Højdeplacering over havet25,0 meter
GPS koordinater55.767969,12.503433
Lyngby (1957-) Station.
Lyngby (1957-) Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 11:44:16


Kort over Lyngby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lyngby Station

Historisk kort over Lyngby Station
Lyngby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJægersborg Station 1, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseJæt
Højdeplacering over havet30,8 meter
GPS koordinater55.761603,12.521726
Jægersborg Station.
Jægersborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 11:11:24


Kort over Jægersborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jægersborg Station

Historisk kort over Jægersborg Station
Jægersborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hellerup Station (Hl) lå 28,7 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.


Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.73102555688928,12.567599189690833
Hellerup Station.
Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:20:40


Kort over Hellerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Hellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svanemøllen Station (Sam) lå 30,7 km. fra første station.

Svanemøllen er et gammelt stationsnavn i jernbanehistorien. Svanemøllen startede som krydsningsstation fra den 2. august 1897 og var det frem til 1910 da Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup, indtil Frihavnsbanen blev omlagt.

Ved elektrificeringen af Københavns Nærtrafik i 1934 anlagdes Svanemøllen Station, som var den første personstation, og den fik hurtig en stor trafik. Efter vedtagelsen, at Hareskovbanen skulle indføres til Svanemøllen i forbindelse med elektrificering, var der kaotiske forhold på Svanemøllen Station i perioden fra 1966 til 1975, hvor der ved samme omgang blev taget en ny station i brug. Den nuværende Svanemøllen station blev taget i brug 1973.

Svanemøllen Station fra 1934 og dennes perron blev fjernet i 1974.


Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
StednavneforkortelseSam
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.715681,12.578303
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden.
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 10:12:32


Kort over Svanemøllen Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Svanemøllen Station

Historisk kort over Svanemøllen Station
Svanemøllen Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
StednavneforkortelseNht
Højdeplacering over havet8,0 meter
GPS koordinater55.705524,12.590846
Nordhavn Trinbræt.
Nordhavn Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.15 12:32:02


Kort over Nordhavn Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nordhavn Trinbræt

Historisk kort over Nordhavn Trinbræt
Nordhavn Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station (Kk) lå 34,4 km. fra første station.

Østerport Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nænsom modernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Hovedarkitekt af den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerbro Station skiftede navn til Østerport Station i 1934.


Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520
Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 07:12:15


Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 35,0 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.


Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50


Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vesterport Station (Vpt) lå 36,0 km. fra første station.

Vesterport Station er en S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe, der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.

Som følge af et potentielt fremtidigt højhusprojekt, hvor der overvejes opførelse af højhuse over dele af banegraven, er der mulighed for at Vesterport Station bliver overdækket, og det ikoniske Palads nedrevet.


Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVed Vesterport 2, 1612 København V
StednavneforkortelseVpt
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.675750,12.562380
Billede af Vesterport Station.
Billede af Vesterport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.22 14:37:45


Kort over Vesterport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vesterport Station

Historisk kort over Vesterport Station
Vesterport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

København Hovedbanegård (Kh) lå 36,5 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776
Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 15:14:17


Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseIngerslevsgade 101, 1705 København V
StednavneforkortelseDbt
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater55.664984,12.559668
Billede af Dybbølsbro Trinbræt.
Billede af Dybbølsbro Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:36:05


Kort over Dybbølsbro Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dybbølsbro Trinbræt

Historisk kort over Dybbølsbro Trinbræt
Dybbølsbro Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1969
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseErnst Kapers Vej 1, 2450 København SV
StednavneforkortelseSyv
Højdeplacering over havet3,2 meter
GPS koordinater55.654716,12.537446
Billede af Sydhavn Trinbræt.
Billede af Sydhavn Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 09:41:35


Kort over Sydhavn Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sydhavn Trinbræt

Historisk kort over Sydhavn Trinbræt
Sydhavn Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseCarl Jacobsensvej, 2500 Valby
StednavneforkortelseSjæ
Højdeplacering over havet7,9 meter
GPS koordinater55.651551,12.526971
Billede af Sjælør Trinbræt.
Billede af Sjælør Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 09:36:45


Kort over Sjælør S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sjælør S-togstrinbræt

Historisk kort over Sjælør S-togstrinbræt
Sjælør S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ny Ellebjerg Station (Nel) lå 40,9 km. fra første station.

Ny Ellebjerg Station er en jernbanestation i Valby i København. Ny Ellebjerg er sydlig endestation for S-togene på Ringbanen og station på Køge Bugt-banen. Derudover betjener Ny Ellebjerg også togene på højhastighedsbanen (København H-Køge Nord-Ringsted).

Ny Ellebjerg betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over Ny Ellebjerg til København H. Denne strækning fungerede som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lod nogle regionaltog køre via Ny Ellebjerg. Perronen er ude af drift fra overgangen til K18, i forbindelse med anlægsarbejderne. Det er meningen at perronen også skal betjene København-Køge-Ringsted-banen, som forventes færdig december 2018.

Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 14 har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. Ny Ellebjerg, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.

Der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det uden perron er Øresundsbanens forbindelse mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som i øjeblikket kun benyttes af godstog. Hvis man på et senere tidspunkt skulle ønske at genoptage persontrafikken her, kan der anlægges sideperroner for banen ved Ny Ellebjerg.

Ny Ellebjerg bliver også endestation på Sydhavnslinjen, der er en planlagt forlængelse af metrolinje M4 mellem Københavns Nordhavn (Orientkaj) og København H. Stations-udvidelsen ventes åbnet i 2023. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen. I 2016 blev der indgået en aftale mellem Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.

Metrostationen bliver udsmykket med vægge i blå nuancer fra lys himmelblå i toppen til dyb midnatsblå i bunden ved perronerne. Desuden vil der være et kunstværk i form af et geocentrisk, astronomisk ur, der vil vise et præcist billede af nogle af himmellegemernes aktuelle placering over Ny Ellebjerg. Kunstværket er skabt af den danske kunstner Henrik Plenge Jakobsen.

Ydermere vil der i forbindelse til metrostationen blive opført en fælles, muligvis overdækket terminal for S-tog, fjerntog (herunder den ny perron for Ringstedbanen) og metro, samt en eventuel kommende letbane mod Glostrup. Desuden er den nuværende perron for S-togets linje F (Ringbanen) blevet flyttet cirka 100 meter mod vest for at gøre plads til metrostationen.

Ny Ellebjerg er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen. Det var oprindelig planlagt, at Ny Ellebjerg skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.

Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også Ny Ellebjerg og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.

Ringbanens perron ved den nuværende Ny Ellebjerg station åbnede 16. november 2006. Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.


Byggeår2006
Åbnet2006.11.16
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseCarl Jacobsens Vej 19, 2500 Valby
StednavneforkortelseNel
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.652361,12.516389
Billede af Ny Ellebjerg Station.
Billede af Ny Ellebjerg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 08:44:01


Kort over Ny Ellebjerg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ny Ellebjerg Station

Historisk kort over Ny Ellebjerg Station
Ny Ellebjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseÅmarksvej 2, 2650 Hvidovre
StednavneforkortelseÅm
Højdeplacering over havet4,2 meter
GPS koordinater55.639896,12.500021
Billede af Åmarken Station.
Billede af Åmarken Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.13 08:05:04


Kort over Åmarken Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Åmarken Station

Historisk kort over Åmarken Station
Åmarken Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHvidovrevej 335, 2650 Hvidovre
StednavneforkortelseFrh
Højdeplacering over havet6,4 meter
GPS koordinater55.629072,12.482217
Billede af Friheden Trinbræt.
Billede af Friheden Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.13 07:51:10


Kort over Friheden Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Friheden Trinbræt

Historisk kort over Friheden Trinbræt
Friheden Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKærgårdsvej 52, 2650 Hvidovre
StednavneforkortelseAvø
Højdeplacering over havet5,0 meter
GPS koordinater55.625391,12.454105
Billede af Avedøre Trinbræt.
Billede af Avedøre Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.13 07:43:37


Kort over Avedøre Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Avedøre Trinbræt

Historisk kort over Avedøre Trinbræt
Avedøre Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBrøndby Str Centrum 1, 2660 Brøndby Strand
StednavneforkortelseBsa
Højdeplacering over havet3,2 meter
GPS koordinater55.620978,12.422067
Billede af Brøndby Strand Trinbræt.
Billede af Brøndby Strand Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.13 07:33:36


Kort over Brøndby Strand Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Brøndby Strand Trinbræt

Historisk kort over Brøndby Strand Trinbræt
Brøndby Strand Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVallensbæk Stationstorv 68, 2665 Vallensbæk Strand
StednavneforkortelseVlb
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.623265,12.388517
Billede af Vallensbæk Station.
Billede af Vallensbæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.13 07:16:59


Kort over Vallensbæk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vallensbæk Station

Historisk kort over Vallensbæk Station
Vallensbæk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1976
Åbnet1976.09.26
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVejlebrovej 35, 2635 Ishøj
StednavneforkortelseIh
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.613390,12.357759
Billede af Ishøj Trinbræt.
Billede af Ishøj Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.12 09:00:56


Kort over Ishøj Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ishøj Trinbræt

Historisk kort over Ishøj Trinbræt
Ishøj Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1976
Åbnet1976.09.26
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHundige Stationsvej 2, 2670 Greve
StednavneforkortelseUnd
Højdeplacering over havet9,4 meter
GPS koordinater55.597462,12.333363
Billede af tog ud for Hundige Station.
Billede af tog ud for Hundige Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.12 08:49:27


Kort over Hundige Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hundige Station

Historisk kort over Hundige Station
Hundige Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1978
Åbnet1979.09.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsholmen 7, 2670 Greve
StednavneforkortelseGre
Højdeplacering over havet7,0 meter
GPS koordinater55.581300,12.295792
Billede af Greve Trinbræt.
Billede af Greve Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.12 08:32:41


Kort over Greve Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Greve Trinbræt

Historisk kort over Greve Trinbræt
Greve Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1978
Åbnet1979.09.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsager 10, 2690 Karlslunde
StednavneforkortelseKlu
Højdeplacering over havet7,1 meter
GPS koordinater55.566003,12.268717
Billede af Karlslunde Station.
Billede af Karlslunde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.12 08:22:26


Kort over Karlslunde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Karlslunde Station

Historisk kort over Karlslunde Station
Karlslunde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1979
Åbnet1979.09.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSolrød Center 47, 2680 Solrød Strand
StednavneforkortelseSol
Højdeplacering over havet3,8 meter
GPS koordinater55.533271,12.218086
Billede af Solrød Strand Station.
Billede af Solrød Strand Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.12 08:05:50


Kort over Solrød Strand Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Solrød Strand Station

Historisk kort over Solrød Strand Station
Solrød Strand Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Linje A (S-Banen) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204
Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6