Da jernbanen mellem Aarhus og Ryomgaard blev etableret var det også naturligt at diskutere anlægget af en bane i sydlig retning. Den 10. januar 1876 startedes aktietegningen. Den 15. november 1876 var man tilfreds med finansieringen og indsendte anmodningen til indenrigsministeriet. Det var en meget vanskelig proces inden man kunne fremsætte en lov til etablering af en jernbane mellem Aarhus og Hou via Odder. En væsentlig del af diskussionen gik på om det skulle være en privatbane eller en statsbane.
Ved lov af 12. maj 1882 fik regeringen tilladelse til at meddele eneret på anlæg af en jernbane fra Hou havn over Odder til et punkt på statsbanen mellem Skanderborg og Aarhus. Koncessionen til denne bane blev udstedt den 4. september 1882 til en komité og med det klare pålæg at banen skulle være anlagt inden 1. oktober 1884. Lauritz Petersen & Wätzold startede byggeriet i oktober 1882 og indvielsen fandt sted den 18. juni 1884.
Banens oprindelige navn var Hads-herreds Jernbane, men i 1884 blev dette ændret til Hads-Nings Herreds Jernbane. I 1888 indførte banen som den første danske privatbane faste pensionsbestemmelser for personalet. Efter en del diskussioner blev strækningen mellem Odder og Hov vedtaget nedlagt på generalforsamlingen og gennemført den 31. marts 1977. Det var med vemod, Hov tog afsked med sin jernbane, og da det sidste tog kørte fra Hov den 21. maj 1977 om aftenen, blev det fulgt ud gennem byen af hundredvis af børn og voksne i fakkeltog.
Hermed blev banen reduceret til den form vi kender i dag under navnet Odderbanen.
Århus Amt overtog pr. 1. januar 2001 det økonomiske tilsyn med banen, og amtet er herefter eneste tilskudsgiver (drifts- og anlægstilskud).
Odderbanen kørte videre mellem Odder og Aarhus og indgik 9. december 2012 i Aarhus Nærbane sammen med Grenaabanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Vigtige stamdata for Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen) (HHJ)
Gamle film fra Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen) (HHJ)
Film fra Aarhus-Odder-Hov (Odderbanen) (HHJ), fejring af Odder Jernbanes 25 års jubilæum. Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1909.06.19 - LINK til kilde.
Noter:
1909, 2 min., Stum
19. juni 1909: Et flagsmykket tog ankommer til Odder Station, som er fyldt med mennesker i dagens anledning: fejring af Odder Jernbanes 25 års jubilæum.
Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".
Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.
Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."
Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.
Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.
Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.
Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.
I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.
De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.
Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.
Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.
I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.
Stavemåder for Aarhus H: Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.
Kongsvang Trinbræt er i dag en letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby i Aarhus. Kongsvang Trinbræt betjentes, i tiden på Odderbanen, af alle tog i myldretiden med enkelte undtagelse. Kongsvang Trinbræt består af en enkelt perron, som er placeret øst for sporene.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Viby Jylland Trinbræt er i dag en Letbanestation i bydelen Viby i udkanten af Aarhus ca. en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Viby Jylland er den næstmest brugte i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård med 1.196 daglige antal påstigninger i 2013 og 436.000 årlige påstigninger samlet for 2013.
Viby Jylland betjener Sønderhøj, som er det store område, hvor bl.a. Arla Foods har hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd med 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2 som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Rosenhøj er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Rosenhøj blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Øllegårdsvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Øllegårdsvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Gunnar Clausensvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Gunnar Clausensvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Tranbjerg er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Tranbjerg i udkanten af Aarhus. Tranbjerg blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.
Nørrevænget er en letbanestation på Odderbanen i Aarhus Kommune. Nørrevænget blev oprindeligt etableret den 15. september 2008, hvor den erstattede to tidligere trinbrætter, Havebyen og Gunnestrup på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Gunnestrup var oprindelig Station/Billetsalgssted, men blev senere nedsat til Trinbræt.
Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.
Byggeår
1883
Åbnet
1884.06.19
Nedlagt
2008.09.15
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Ellemosevej 50, 8310 Tranbjerg J
Stednavneforkortelse
Gut
Højdeplacering over havet
64,8 meter
GPS koordinater
56.089587,10.154277
Billede af Gunnestrup Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Mølleparken er i dag en Letbanestation på Odderbanen i det nordlige Mårslet. Mølleparken har som et af de få på strækningen, påstigning fra begge sider, trods banen kun har ét spor. Dette skyldes, at der er betydelige boligområder på begge sider af banen men ingen overgangsmuligheder ved trinbrættet. Mølleparken blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Mårslet er i dag en Letbanestation på Odderbanen i Mårslet. Mårslet blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Vilhelmsborg er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Vilhelmsborg blev oprindeligt etableret som trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Beder er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Beder blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen, men blev nedsat til trinbræt i 2002.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Egelund Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Egelund ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.
Malling er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Malling blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Banevolden Trinbræt lå mellem Malling Station og Assedrup Station på Odderbanen. Banevolden Trinbræt var beliggende i den sydlige udkant af byen Malling. Trinbrættet blev etableret i 1966, og det blev nedlagt i januar 2006 som følge af lave passagertal på trinbrættet og et ønsket om at sætte hastigheden op på Odderbanen.
Assedrup er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Assedrup blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Da stationsmesteren på Assedrup Station døde i 1924, forsøgte baneselskabet for Odderbanen at erstatte stationsmesteren med en ekspeditrice. Skiftet ville især havde haft en betydning for transport af stykgods, som kvinder ikke måtte løfte, og det fremkaldte protester. En ny stationsmester blev fundet, men da han 5 år senere blev forflyttet, blev en ekspeditrice ansat. Senere er blev Assedrup blevet nedsat til trinbræt ligesom de andre standsningssteder på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Rude Havvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Odder. Rude Havvej blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Parkvej Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Parkvej ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.
Byggeår
1959
Åbnet
1959
Nedlagt
2016.08.26
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Parkvej 1A, 8300 Odder
Stednavneforkortelse
Pv
Højdeplacering over havet
10,0 meter
GPS koordinater
55.978358,10.151839
Billede af tog ud for Parkvej Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt da Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. Den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, hvor Odder blev jernbaneknudepunkt.
Horsens-Odder Jernbane blev nedlagt 31. marts 1967 og den 21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt - Odder blev dermed endestation på Odderbanen.
Arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser, som blev taget i brug juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Da Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede den 19. juni 1884, fik et billetsalgssted, for først i 1892 kunne der ekspederes stykgods, hvor Neder Randlev blev oprykket til station. Det blev en succes, så der skulle bygges pakhus og i 1904 anlægges sidespor til henstilling af godsvogne under losning og lastning – begge dele mod at beboerne betalte en del af omkostningerne.
Neder Randlev blev i 1939 nedrykket til ekspeditricestation og fra den 1. juni 1969 nedrykket Neder Randlev til trinbræt.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.
Eriksminde trinbræt blev placeret ved vejen til Eriksminde Efterskole på Bjerager Mark ved Bovlstrup. Eriksminde Efterskole blev oprettet som friskole i 1865. Den nuværende beliggenhed fik den i 1906, hvor der blev oprettet efterskole. Efterskolearbejdet blev imidlertid indstillet omkring 1920. I 1956 blev efterskolen genåbnet som kostskole, hvilket den ikke havde været tidligere, og som sådan har den fungeret siden. Det var ved genåbningen i 1956 der blev oprettet et trinbræt på Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-Hov). Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977.
Houvej løber i dag på den gamle banetracé mellem Bjeragervej og Eriksmindevej. Fra Eriksmindevej til Bovlstrup er banetracéet er bevaret som en asfalteret cykel og gangsti.
Byggeår
1956
Åbnet
1956
Nedlagt
1977.05.21
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Eriksmindevej, 8300 Odder
Højdeplacering over havet
11,9 meter
GPS koordinater
55.949087,10.203734
Billede af Eriksminde Trinbræt. Fotograf: Steen Larsen - Dato: 1975.10.19
Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede i 1884 Bovlstrup Station, som senere skiftede navn til Boulstrup Station. Bovlstrup Station blev placeret på en bar mark ca. ½ km vest for landsbyen.
Bovlstrup Stationsby blev større end den gamle landsby, der ændrede navn til Gammel Bovlstrup.
Stationsbyen havde i 1960'erne sit eget lille industrikvarter, hvor virksomheden Boulstrup Maskinfabrik var den eneste der overlevede, og som i 2001 blev solgt til amerikanske koncern Simpson Strong-Tie.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.
Holsatia Trinbræt åbnede i 1949 på Odder-Hov banen, som privat trinbræt for "Aarhus Ortopædisk Hospitals Feriehjem", og var kun i brug i sommerhalvåret. Feriehjemmet var for vanføre og holdte til i Holstein-Rathlov familiens tidligere enkesæde Holsatia, som lå der, hvor den nuværende Egmont Højskolen ligger i dag.
Holsatia Trinbræt havde en kort perron i træ, og et yderst bemærkelsesværdigt læskur, hvor selv Storm P. ville have undret sig over den finurlige konstruktion. Læskurets tag var i den sydlige ende understøttet af en primitiv gavlvæg, som lignede genbrug fra et klædeskab, mens det i den nordlige ende blev holdt oppe af en skråstiver og en tagstøtte af smedejern fra en udrangeret personvogn. Trods den primitive og meget ustabile konstruktion, så hold løsningen frem til Odder-Hov banens lukning den 21. maj 1977, hvor trinbræt, læskur og spor blev fjernet kort efter lukningen.
I 1956 blev Holsatia Trinbræt offentligt og var åbent hele året.
Byggeår
1949
Åbnet
1949.07.04
Nedlagt
1977.05.21
Nedrevet
1977
Adresse
Houvej, 8300 Odder
Højdeplacering over havet
8,7 meter
GPS koordinater
55.919866,10.248594
Billede af Holsatia Trinbræt - med et nedfalden "stationsskilt". Fotograf: Steen Larsen - Dato: 1975.10.19
Holsatia Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hou Station var Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen)'s endestation og lå 36,3 km. fra første station.
Odderkredsens folketingsmedlem Geert Winther stillede i 1880 forslag om en jernbane fra Aarhus til Odder og videre til Ørting, hvorfra den kunne forlænges til Gyllingnæs eller Hov, hvis der fra et af de steder blev etableret en færgerute til Sjælland.
Hofjægermesteren på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou, begyndte i vinteren 1881 at bygge havn i Hov og ville tegne mange aktier i banen, hvis den kom til Hov. Så Geert Winthers forslag blev ændret til en linjeføring Aarhus-Odder-Hov, som blev vedtaget den 9. maj 1882. Banen åbnede dermed den 19. juni 1884 med Hov Station som endestation.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og benyttet til erhvervsformål, i de første år som filial af Odder Bank. Det samme gør sig gældende for det gamle banetracé, som er bevaret som Houvej gennem Hou by.
