Linje H (S-Banen) (DSB)


Linje H er en S-Togslinje i Hovedstadsområdet, som kører mellem Østerport og Ballerup. Linjen kører kun i dagtimerne mandag-fredag med 20 minutters drift og stop ved alle stationer undervejs.

Den nuværende linje H er den anden med det linjebogstav. Den første oprettedes i 1972 men nedlagdes atter i 1979. Den nuværende linje oprettedes i 1987 og er efter nedlæggelser af forskellige andre linjer nu S-banens yngste linje. Fra 1993 til 2007 suppleredes den af linje H+ i dagtimerne mandag-lørdag.

Linje H var fra begyndelsen gul på linjekortet, men blev allerede i 1989 ændret til den nuværende linjefarve, rød.



S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.

S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og med 86 stationer, hvor af de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, hvor der er ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.

Der har været diverse planer som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på kystbanen som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen 14. december 2020.

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning omstilledes Hillerød-Jægersborg, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Vigtige stamdata for Linje H (S-Banen) (DSB)

Jernbanens længde i km 44,9
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1987.05.31
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max80-120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane

Linje H (S-Banen) (DSB) havde følgende stationer

Gamle film fra Linje H (S-Banen) (DSB)

Film fra Linje H (S-Banen) om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949. - Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1949 - LINK til kilde.

Noter:

1949, 16 min., Speak

Filmen fortæller om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949. Vi får indblik i hele processen fra udgravning og bygning af broerne over Ålekistevej, Jyllingevej og Slotsherrensvej over skinnelægning og køreledningsmontage til testkørsel.
Skinnerne er 30 meter lange og vejer 1350 kg, svellerne er lavet af olieimprægneret dansk bøg og vejer 95 kg. En transformator på 10 tons indsættes på transformatorstationen i Skovlunde. Mellem Herlev og Ballerup var der enkeltspor.

Østerport Station (Kk) var Linje H (S-Banen) banens første station

Hovedarkitekt ad den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nensom mordernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.


Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højde placering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520
Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 07:12:15

Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 1,6 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.


Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højde placering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50

Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vesterport Station (Vpt) lå 2,6 km. fra første station.

Vesterport Station er en S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe, der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.

Som følge af et potentielt fremtidigt højhusprojekt, hvor der overvejes opførelse af højhuse over dele af banegraven, er der mulighed for at Vesterport Station bliver overdækket, og det ikoniske Palads nedrevet.


Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVed Vesterport 2, 1612 København V
StednavneforkortelseVpt
Højde placering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.675750,12.562380
Billede af Vesterport Station.
Billede af Vesterport Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.22 14:37:45

Kort over Vesterport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vesterport Station

Historisk kort over Vesterport Station
Vesterport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

København Hovedbanegård (Kh) lå 3,1 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højde placering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776
Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 15:14:17

Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseIngerslevsgade 101, 1705 København V
StednavneforkortelseDbt
Højde placering over havet2,6 meter
GPS koordinater55.664984,12.559668
Billede af Dybbølsbro Trinbræt.
Billede af Dybbølsbro Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:36:05

Kort over Dybbølsbro Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dybbølsbro Trinbræt

Historisk kort over Dybbølsbro Trinbræt
Dybbølsbro Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Carlsberg Trinbræt (Cb) lå 5,7 km. fra første station.

Carlsberg Station er afløser for Enghave Station. Stationen ligger ud for Carlsberg Byen, hvor bryggeriet Carlsberg holdt til indtil 2008, men hvor der efterfølgende er igangsat en ombygning til bykvarter. Fra 1937 til 1985 havde bryggeriet her sin egen godsstation, populært kaldet Station Hof, der lå omtrent der, hvor den nye station ligger.


Byggeår2016
Åbnet2016.07.03
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTapperitorvet 3, 1799 København V
StednavneforkortelseCb
Højde placering over havet2,8 meter
GPS koordinater55.663543,12.535083
Billede af Carlsberg Trinbræt.
Billede af Carlsberg Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:25:43

Kort over Carlsberg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Carlsberg Trinbræt

Historisk kort over Carlsberg Trinbræt
Carlsberg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) lå 7,0 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højde placering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429
Valby Station.
Valby Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:21:27

Kort over Valby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Valby Station

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Langgade Station (Vat) lå 7,8 km. fra første station.

Langgade Station er en S-togs-station i Valby.

Oprindeligt hed stationen Valby Langgade Station, men skiftede i 1946 navn til Langgade Station for at undgå forveksling med Valby Station.

Stationen ligger ved Valby Langgade, på Herman Bangs Plads. Stationen er en højbanestation, placeret på en jordvold. Adgang til perronen sker fra en stationsbygning med indgang fra Herman Bangs Plads. Tidligere var der også indgang fra Aksel Sandemoses Plads, men den er inddraget til andet formål.

Der var billetsalg på stationen frem til den 1. april 1996 og den fremstår i dag ubemandet.


Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseValby Langgade 128, 2500 Valby
StednavneforkortelseVat
Højde placering over havet11,0 meter
GPS koordinater55.667327,12.504131
Langgade Station.
Langgade Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:28:35

Kort over Langgade Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Langgade Station

Historisk kort over Langgade Station
Langgade Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Peter Bangs Vej Station (Pbt) lå 9,0 km. fra første station.

Peter Bangs Vej Station er en S-togs-station på Frederiksberg. Indtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej (i et ord) i køreplanerne, selv om stationsskiltene blev rettet i 1998.

Stationen betjener Frederikssundbanen og åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med, at strækningen mellem Enghave og Vanløse blev elektrificeret og udbygget til to spor.

Stationen blev præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 med en udmærkelse for et pænt og præsentabelt byggeri.

Stationen er en højbanestation, og ligger ud til Peter Bangs Vej, hvor S-banen krydser vejen. Der er kun adgang til perronen fra den ende der vender ned mod Peter Bangs Vej. Adgang sker gennem en stationsbygning.

Billetsalg og kiosken er blevet nedlagt på stationen og den fremstår i dag ubemandet.


Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseGlahns Alle 2A, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelsePbt
Højde placering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.678219,12.503599
Peter Bangs Vej Station.
Peter Bangs Vej Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:51:25

Kort over Peter Bangs Vej Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Peter Bangs Vej Station

Historisk kort over Peter Bangs Vej Station
Peter Bangs Vej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Flintholm Station (Fl) lå 10,0 km. fra første station.

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

I dag er Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Stationen blev indviet den 24. januar 2004 og er Danmarks 15. mest benyttede, og den 6. mest benyttede metrostation.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Den nuværende Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.


Byggeår1929
Åbnet1929.10.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektKHR Architecture
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højde placering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612
Flintholm Station.
Flintholm Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:04:20

Kort over Flintholm Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Flintholm Station

Historisk kort over Flintholm Station
Flintholm Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vanløse S-togsstation (Van) lå 10,4 km. fra første station.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Beboerne i Vandløse så gerne at togene standsede her, så de bekvemt kunne komme til Københavns gamle hovedbanegård over Frederiksberg. I 1898 åbnede DSB et billetsalgssted for beboernes regning, og det måtte udvides allerede i 1900. Derefter gik det stærkt; Vanløse. DSB slettede "d" i Vandløse i 1903, så navnet nu staves Vanløse.

Vandløse Billetsalgssted fik læssespor anlagdes i 1905, levende dyr kunne ekspederes fra 1907, men først i 1913 ophøjedes Vanløse til station. Persontogsforbindelsen til Frederiksberg havde man mistet, da Københavns gamle hovedbanegård nedlagdes i 1911, men fra 1914 kørte nogle små persontog mellem Frederiksberg Vanløse.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen.

I 1934 kom S-togene i gang Hellerup- og Vanløse-Frederiksberg, og da Balleruplinien (Valby-Vanløse-Ballerup) skulle elektrificeres og et større broanlæg påbegyndes, forlagdes Frederiks- sundbanens spor i 1939, og en midlertidig stationsbygning erstattede den gamle "landstationsbygning". Den nuværende Vanløse station var først helt fuldført i 1942.

Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.


Byggeår1942
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højde placering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345
Vanløse Station.
Vanløse Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:17:53

Kort over Vanløse S-togsstation
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vanløse S-togsstation

Historisk kort over Vanløse S-togsstation
Vanløse S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jyllingevej Station (Jyt) lå 11,3 km. fra første station.

Jyllingevej Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Jyllingevej Station var i starten en meget spartansk udført S-banens stationer. Stationsbygningen var blot et rødt træskur, som i slutningen af 1970'erne blev malet sort som en del af DSB's ny overordnede designændring.

I 1995 lukkede det manuelt betjente billetsalg og i 2001 blev den oprindelige stationsbygning nedrevet og erstattet af en ny og mere tidssvarende bygning. Ved samme lejlighed blev Jyllingevej Station ombygget så den blev mere handicapvenlig, idet der monteredes en elevator inderst inde i stationsbygningen. Jyllingevej Station var den sidste af S-banens 84 stationer som blev gjort handicapvenlig.


Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
Nedrevet2001 (Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet)
AdresseJyllingevej 91, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseJyt
Højde placering over havet14,8 meter
GPS koordinater55.690571,12.477463
Jyllingevej S-togsstation.
Jyllingevej S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:37:35

Kort over Jyllingevej Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jyllingevej Station

Historisk kort over Jyllingevej Station
Jyllingevej Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Islev Station (Ist) lå 12,5 km. fra første station.

Islev har været en del igennem. I 1931 oprettedes Frederikssundbanens første trinbræt, kaldet Islemark indtil 1933. I 1936 indrettedes billetsalg i Islev, og den første "stationsbygning" var den midlertidige træbygning fra Fuglebakken, hvis billetsalgssted ikke var blevet færdigt til tiden.

I 1942 anbragtes en noget større ekspeditionsbygning, og det var atter "genbrug", idet denne var den nedlagte Valby S-stations. Endelig i 1965 fik Islev sin nuværende ekspeditionsbygning, og den ældre kunne derefter fjernes.

Fra den 15. maj 1949 overgik Islev Station til S-bane – dog kun på hverdage i starten og fra oktober blev der så også indført elektrisk drift om søndagen.

Islev Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Trods sit navn ligger stationen ikke i Islev, men i Vanløse Sogn, Vanløse.


Byggeår1963
Åbnet1965
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseSlotsherrensvej 137, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseIst
Højde placering over havet16,1 meter
GPS koordinater55.698965,12.469365
Islev S-togsstation.
Islev S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:45:55

Kort over Islev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Islev Station

Historisk kort over Islev Station
Islev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Husum S-togsstation (Hut) lå 13,7 km. fra første station.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.

Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.

S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.


Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHut
Højde placering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.709717,12.463750
Husum Station.
Husum Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:54:53

Kort over Husum S-togsstation
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Husum S-togsstation

Historisk kort over Husum S-togsstation
Husum S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Herlev Station (Her) lå 15,4 km. fra første station.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højde placering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342
Herlev Station.
Herlev Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:05:50

Kort over Herlev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Herlev Station

Historisk kort over Herlev Station
Herlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skovlunde S-togstrinbræt (Sko) lå 18,1 km. fra første station.

Skovlunde Billetsalgssted på Frederikssundbanen åbnedes i 1905. Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret.

Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssted's lille stationsbygning blev nedrevet i 1940 og erstattet af en midlertidig træbygning, frem til 1949, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev opført.

I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.


Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSkovlunde Torv 4, 2740 Skovlunde
StednavneforkortelseSko
Højde placering over havet24,0 meter
GPS koordinater55.723026,12.403263
Skovlunde S-togsstation.
Skovlunde S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:22:18

Kort over Skovlunde S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skovlunde S-togstrinbræt

Historisk kort over Skovlunde S-togstrinbræt
Skovlunde S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Malmparken Station (Mpt) lå 19,1 km. fra første station.

Malmparken Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Malmparken Station åbnede i 1989 for at betjener erhvervsområdet Ballerup Industripark mellem Skovlunde og Ballerup.


Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMalmparken, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseMpt
Højde placering over havet24,6 meter
GPS koordinater55.724666,12.385889
Malmparken S-togsstation.
Malmparken S-togsstation. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:29:57

Kort over Malmparken Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Malmparken Station

Historisk kort over Malmparken Station
Malmparken Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ballerup Stationscenter (Ba) var Linje H (S-Banen)'s endestation og lå 21,0 km. fra første station.

Ballerup station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København og var det frem til 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

August 1980 rives Varehuset ned og april 1988 bliver Ballerups første Station revet ned. Det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Ballerup Stationscenter er bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som blev indviet den 9. oktober 1973 og er tegnet af arkitekten Bo Cock-Clausen.


Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 3, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseBa
Højde placering over havet31,6 meter
GPS koordinater55.729739,12.358160
Ballerup Station.
Ballerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:47:33

Kort over Ballerup Stationscenter
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ballerup Stationscenter

Historisk kort over Ballerup Stationscenter
Ballerup Stationscenter - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Linje H (S-Banen) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204
Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6