Linje H (S-Banen) - operatør: DSB, en artikel om Linje H (S-Banen)




Linje H - S-Togslinje i Hovedstadsområdet

Linje H er en S-togslinje i Hovedstadsområdet, som kører mellem Østerport og Ballerup. Linjen kører kun i dagtimerne mandag til fredag med 20 minutters drift og stop ved alle stationer undervejs.

Historie og Udvikling af Linje H

Den nuværende linje H er den anden med dette linjebogstav. Den første linje H blev oprettet i 1972, men blev nedlagt i 1979. Den nuværende linje blev etableret i 1987 og er, efter nedlæggelser af forskellige andre linjer, nu S-banens nyeste linje. Fra 1993 til 2007 blev den suppleret af linje H+ i dagtimerne mandag til lørdag.

Linje H var fra begyndelsen gul på linjekortet, men blev allerede i 1989 ændret til den nuværende linjefarve, rød.

S-Banen: Københavns Lokaltogssystem

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.

S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og betjener 86 stationer, hvoraf 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H kører mandag-fredag, og Bx kører i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, og der er ca. 357.000 påstigninger dagligt. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

Elektrificering og Udvidelse af S-Banen

S-Banen var et projekt, der havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte som den næste, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Linjefornyelser og Driftsudvikling

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minutters drift, hvilket har været den faste grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minutters drift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum blev strækningerne Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet. Nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og en helt ny bane fra Dybbølsbro til Køge blev anlagt. Senest er banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal blevet nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Historien Bag S-Banens Linjebetegnelser

Oprindeligt blev der ikke benyttet bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men man skelnede mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, der i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 blev der således introduceret et efterstillet "x" (for "extra") til myldretidslinjer, med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med et efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog igen droppet i 2007 med indførelsen af 10-minutters drift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Oprindelsen af Navnet "S-Bane"

"S" i betegnelsen S-bane står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934. I rundspørgen "Den elektriske enquête" blev der enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står "S" for stiv køreplan, hvilket betyder, at togene afgår på faste minuttal.

Planer og Projekter Gennem Tiden

Der har været forskellige planer, som aldrig blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev dog droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne have indebåret en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev de 2. generations-S-tog fra 1970'erne leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Der var også planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

S-Banens Elektrificering og Tekniske Forhold

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette står i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere blevet forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne blev der overvejet planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banens Forbindelser til Det Øvrige Jernbanenet

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed som firesporede, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L/Slangerupbanens station.

Stationer og Teknisk Infrastruktur

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, hvoraf en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag til fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er blevet erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er blevet erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

S-Banens Historiske Stationer og Bygninger

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. De ældste stationer er Glostrup og Taastrup, som blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder det dog, at bygningerne er blevet skiftet ud undervejs, men en række steder kan man stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der blev bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev omstillet til S-bane. Herefter fulgte udbygningen af S-Banen, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også blevet anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er Vinge, som blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.

Sikringsanlæg og Tekniske Systemer

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til at håndtere både S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene, som vises på et førerrumssignal, og til tog uden HKT, hvor der bruges ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971, med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

CBTC-Systemet og Fremtidens S-Bane

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, som også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og, når S-togmateriellet skal fornys, mulighed for førerløse tog.

S-Banen som Et Isoleret System

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes blandt andet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

S-Banens Linjenet og Driftstider

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner, der er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres der med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres der med fire linjer: A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

Myldretidstrafik og Natdrift

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minutters drift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt til at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men da med 20-minutters drift på alle fire linjer.


Vigtige stamdata for Linje H (S-Banen)

Jernbanens længde i km 44,9
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1987.05.31
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max80-120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane



Linje H (S-Banen) har eller har haft følgende stoppesteder



Gamle film fra Linje H (S-Banen)

Film fra Linje H (S-Banen) om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949.
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter til: Film fra Linje H (S-Banen) om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949.

1949, 16 min., Speak

Filmen fortæller om arbejdet med anlæggelsen af S-banen fra Vanløse til Ballerup i 1949. Vi får indblik i hele processen fra udgravning og bygning af broerne over Ålekistevej, Jyllingevej og Slotsherrensvej over skinnelægning og køreledningsmontage til testkørsel.
Skinnerne er 30 meter lange og vejer 1350 kg, svellerne er lavet af olieimprægneret dansk bøg og vejer 95 kg. En transformator på 10 tons indsættes på transformatorstationen i Skovlunde. Mellem Herlev og Ballerup var der enkeltspor.


Østerport Station (Kk) er Linje H (S-Banen) banens første station

Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København

Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.

Stationens Arkitektoniske Design

Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.

I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.

Udviklingen af Østerport Station

Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.

Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.

I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.

Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene

Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.

I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.

Godsbanegårdens Betydning

Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.

Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.

Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur

I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.

Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.

Afsporing ved Østerport i 2011

Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.

Østerport Station i Dag

Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.

Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.

Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.

Andre navne og stavemåderFør 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520


Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022
Download billede



Nørreport Station (Kn) ligger 1,6 km. fra første station.

Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt

Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.

Anlæggelsen af Nørreport Station

Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.

På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.

De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"

Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.

Modernisering og Sænkning af Sporene

Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.

I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.

Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning

Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.

Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.

Nørreport Station i Dag

I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.

Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.

Fremtiden for Nørreport Station

Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.

Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.

Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155


Billede af Nørreport Station.
Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011
Download billede



Vesterport Station (Vpt) ligger 2,6 km. fra første station.

Vesterport Station: En central del af Københavns S-togssystem

Vesterport Station er en vigtig S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns indre by. Den ligger strategisk mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade og er en af Danmarks travleste stationer. Stationen, der åbnede i 1934, er opkaldt efter den historiske byport Vesterport, der engang lå i området. Vesterport er et centralt knudepunkt for S-togs-trafikken, hvor samtlige S-togslinjer, bortset fra linje F, stopper. Denne station er Danmarks syvende største målt på passagertrafik.

Stationens opbygning og placering

Vesterport Station er kendt for sin centrale placering i København, blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård. Stationen har to perroner til S-togene, mens fjerntogssporene passerer stationen mod øst uden at gøre stop. Den korte afstand til Strøget og Rådhuspladsen gør Vesterport Station til et attraktivt valg for pendlere og turister, der ønsker hurtig adgang til byens centrum.

Stationen blev designet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet den 15. maj 1934 i forbindelse med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav og har en øperron under gadeplan. Bygningens karakteristiske buede facader med store vinduespartier giver den et unikt arkitektonisk præg, og den oprindelige konstruktion i jernbindingsværk og pudsede mure giver et tidstypisk udtryk fra 1930'erne.

Historisk udvikling og modernisering

Da stationen åbnede, husede den både en kiosk og et billetsalg, men senere moderniseringer har ændret dette, så stationen i dag kun har en 7-Eleven butik. Der blev tilføjet en trappe i stationens nordlige ende i 1970'erne, efter at billetkontrollen blev afskaffet i 1969, hvilket gjorde det lettere at tilbyde flere adgangsveje til perronerne. Denne ændring skete i forbindelse med overgangen til stikprøvekontrol i togene, hvilket var en vigtig del af moderniseringen af det danske jernbanesystem.

En af de mest bemærkelsesværdige detaljer ved Vesterport Station er, at den var den første jernbanestation i Danmark med en rulletrappe. I dag er der to rulletrapper på stationen, hvilket letter passagerernes adgang til perronerne.

Fredning og renoveringer

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, hvor man bl.a. opdaterede stationens facade og indretning. Rækværk, broer og banegravsvægge blev også renoveret i 2010 for at bevare stationens funktionalitet og æstetiske udtryk.

I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn på grund af dens arkitektoniske og historiske betydning. DSB protesterede dog mod fredningen, da de frygtede, at det kunne besværliggøre fremtidige moderniseringer eller en eventuel overdækning af banegraven. Efter indsigelse fra DSB til den daværende kulturminister Brian Mikkelsen blev fredningen ophævet i 2005, men Kulturarvsstyrelsen valgte igen at frede bygningen i oktober 2012. Denne beslutning blev endnu en gang mødt med protester fra DSB, som stadig var bekymret for stationens fremtidige udviklingsmuligheder.

Fremtidige planer og højhusprojekter

Vesterport Stations fremtidige udvikling er stadig et emne, der skaber debat. Der har været overvejelser om et potentielt højhusprojekt, hvor der kan blive bygget højhuse over dele af banegraven ved stationen. Hvis dette projekt bliver realiseret, kan det føre til, at stationen bliver overdækket, og det ikoniske Palads Teater, der ligger tæt på, kan blive revet ned. Det er endnu usikkert, hvordan disse planer vil påvirke Vesterport Station, men de vil sandsynligvis medføre store ændringer i området.

Vesterport Stations betydning i dag

I dag er Vesterport Station en af de mest travle S-togsstationer i København. Den betjener seks forskellige S-togslinjer, hvilket gør det nemt for rejsende at komme rundt i hele Storkøbenhavn og de omkringliggende forstæder. Linjerne A, B, Bx, C, E og H stopper alle på Vesterport Station, hvilket sikrer hyppige forbindelser til resten af byen og oplandet. Togene kører med få minutters mellemrum næsten hele døgnet, hvilket gør stationen til et centralt omdrejningspunkt for pendlertrafikken.

Den centrale placering i Vesterbro betyder også, at stationen ligger tæt på mange af Københavns mest populære attraktioner, herunder Rådhuspladsen, Strøget, Planetariet og Pumpehuset. Dette gør Vesterport Station til et praktisk valg for både turister og lokale, der ønsker hurtig og nem adgang til byens mange tilbud.

Vesterport Station har gennem årene spillet en vigtig rolle i Københavns transportinfrastruktur. Fra dens åbning i 1934 som en del af S-togssystemet til dens status som en af Danmarks travleste stationer, har den altid været et knudepunkt for togtrafikken i hovedstaden. Med sin unikke arkitektur og centrale placering er Vesterport Station både en historisk og moderne del af byens jernbanenet. Selvom der er planer om fremtidige udviklinger, herunder mulige højhuse over banegraven, forbliver Vesterport Station en essentiel del af Københavns transportnetværk.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVed Vesterport 2, 1612 København V
StednavneforkortelseVpt
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.675750,12.562380


Billede af Vesterport Station.
Billede af Vesterport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. februar 2021
Download billede



København Hovedbanegård (Kh) ligger 3,1 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776


Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023
Download billede



Dybbølsbro S-togstrinbræt (Dbt) ligger 4,0 km. fra første station.

Dybbølsbro S-togstrinbræt: Et Historisk og Moderne Trafikknudepunkt

Dybbølsbro S-togstrinbræt er en vigtig station på S-togsnetværket i København. Beliggende på Vesterbro, fungerer stationen som et centralt bindeled mellem byens indre og de ydre forstæder. Med sin strategiske placering og modernisering gennem årene har Dybbølsbro Station spillet en betydelig rolle i udviklingen af Københavns offentlige transportinfrastruktur.

Historisk Baggrund

Dybbølsbro Station åbnede den 1. november 1934 som en del af de første S-togsstrækninger. Stationen var oprindeligt udstyret med en stationsbygning i træ, som var karakteristisk for tidens arkitektur. Den oprindelige bygning blev revet ned i 1990'erne under en større ombygning, der moderniserede stationen og forbedrede dens funktionalitet.

Efter ombygningen, som blev færdig i 1997, blev der etableret direkte adgang fra Dybbølsbro til perronerne via trapper og elevatorer. Dette gjorde stationen mere tilgængelig og brugervenlig for passagerer. Ombygningen tilføjede også et fjerde spor, som først blev taget i brug til passagertrafik i 2011.

Betydning for S-togsnettet

Dybbølsbro Station er en del af det centrale S-togsnet og betjenes af flere linjer, med undtagelse af linje F. Stationens placering gør den til et oplagt valg for rejsende, der ønsker hurtig adgang til byens yderområder som Høje Taastrup, Køge, Hillerød og Farum.

Den tekniske betegnelse som trinbræt skyldes, at stationen ikke har en egentlig stationsbygning, men funktionelt fungerer Dybbølsbro som en fuldt udstyret station. Passagertallet er steget markant siden åbningen af indkøbscentret Fisketorvet i 2000, hvilket har gjort stationen til et vigtigt knudepunkt i byens transportinfrastruktur.

Fisketorvet og Forbindelser

Siden 2011 har Dybbølsbro Station båret binavnet "Fisketorvet" som en anerkendelse af dens tætte forbindelse til det populære shoppingcenter. Passagerudkaldene er blevet opdateret til at inkludere navnet, hvilket reflekterer stationens rolle som adgangspunkt til både shopping og byens øvrige tilbud.

Fisketorvets åbning har haft en betydelig indflydelse på passagertrafikken på stationen, og området omkring Dybbølsbro er blevet udviklet for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Den Nye Fjernbusterminal

En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger omkring Dybbølsbro Station er opførelsen af Københavns nye fjernbusterminal, som blev officielt åbnet den 6. juni 2024. Terminalen er placeret under Dybbølsbro mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade og er designet til at håndtere ca. 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer.

Busterminalen er en del af et samarbejde mellem Vejdirektoratet og Københavns Kommune og har til formål at samle fjernbustrafikken ét sted i byen. Terminalen er udstyret med moderne faciliteter og giver nem adgang til S-tog og anden kollektiv transport, hvilket gør den til et vigtigt knudepunkt for rejser til og fra København.

Moderne Faciliteter og Passagerkomfort

Dybbølsbro Station er blevet moderniseret flere gange for at sikre en behagelig rejseoplevelse for passagererne. Stationen har to perroner og fire spor, der bruges til passagertrafik. Elevatoren og trapperne gør stationen tilgængelig for alle, mens faciliteter som billetautomater og en 7-Eleven-butik sørger for, at rejsende kan købe billetter og forfriskninger.

Den seneste ombygning af stationen har også gjort den mere energieffektiv og bæredygtig, hvilket afspejler Københavns fokus på grøn transport og bæredygtig byudvikling.

Infrastrukturens Udvikling

Dybbølsbro Station har gennem årene gennemgået betydelige ændringer for at tilpasse sig byens voksende behov. Stationens tilføjelse af et fjerde spor i 2011 og opførelsen af fjernbusterminalen i 2024 er blot nogle af de tiltag, der har styrket dens rolle som et centralt transportknudepunkt.

Samtidig har området omkring stationen gennemgået en omfattende udvikling, herunder opførelsen af nye boliger og erhvervsbygninger. Dette har gjort Dybbølsbro til en vigtig del af byens overordnede byplanlægning.

Fremtiden for Dybbølsbro Station

Dybbølsbro Station vil fortsat spille en central rolle i Københavns transportinfrastruktur. Planer om yderligere udvikling af området, herunder forbedrede forbindelser til andre dele af byen, vil styrke stationens betydning som et knudepunkt for både lokal og regional transport.

Byggeår1934
Åbnet1934.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseIngerslevsgade 101, 1705 København V
StednavneforkortelseDbt
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater55.664984,12.559668


Billede af Dybbølsbro S-togstrinbræt.
Billede af Dybbølsbro S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021
Download billede



Carlsberg S-togstrinbræt (Cb) ligger 5,7 km. fra første station.

Carlsberg S-togstrinbræt – En Moderne Station med Historiske Rødder

Carlsberg S-togstrinbræt er en af de nyeste S-togsstationer i Hovedstadsområdet. Stationen blev indviet den 3. juli 2016 som en erstatning for den tidligere Enghave Station og er placeret midt i det nye bykvarter, Carlsberg Byen. Stationen ligger på grænsen mellem Vesterbro og Valby og har siden åbningen spillet en vigtig rolle som knudepunkt for både pendlere og beboere i det omkringliggende område.

Historien Bag Carlsberg Station

Carlsberg Station er opkaldt efter bryggeriet Carlsberg, som i mange år havde sin produktion i området. Bryggeriet etablerede sig her i 1847, og i 1937 åbnede Carlsberg sin egen godsstation, populært kaldet "Station Hof". Denne station blev brugt til at sende øl med tog til hele landet og spillede en væsentlig rolle i bryggeriets logistik. Station Hof blev lukket i 1985, men sporene til godstogsstationen blev først fjernet i 1990.

Byggeriet af den nye Carlsberg Station blev påbegyndt i 2014 som en del af udviklingen af Carlsberg Byen, der omdanner det tidligere bryggeriområde til en moderne bydel. Stationen blev designet med fokus på tilgængelighed, effektivitet og et moderne udtryk, der passer til det nye kvarters arkitektur.

Udformning og Faciliteter

Carlsberg Station er en moderne S-togsstation med en enkelt perron og to spor. Den er udstyret med trapper, elevatorer og rulletrapper, der sikrer nem adgang for alle passagerer, uanset mobilitetsniveau. Stationen har desuden almindelige cykelparkeringer og en aflåst cykelparkering, som drives af Carlsberg Byen. For rejsende på farten er der billetautomater og snackautomater på stationen.

Stationens placering og udformning gør det til en bekvem og attraktiv station for både pendlere og besøgende i Carlsberg Byen. Stationen er belyst og overvåget, hvilket skaber en tryg atmosfære, selv om aftenen og natten.

Fra Enghave Station til Carlsberg Station

Carlsberg Station erstattede Enghave Station, som lå få hundrede meter mod øst. Enghave Station blev lukket for trafik samme dag, som Carlsberg Station åbnede. Det tidligere stationsområde bruges nu til andre formål, herunder som del af den byudvikling, der finder sted i området.

Den nye Carlsberg Station blev bygget for at imødekomme den voksende befolkning i Carlsberg Byen og det omkringliggende område. Med sin moderne udformning og forbedrede tilgængelighed er stationen en væsentlig opgradering sammenlignet med sin forgænger.

Forbindelser og Rutenetværk

Carlsberg Station betjenes af fire S-togslinjer:
  • Linje B og Bx: Kører mellem Farum og Høje Taastrup og stopper på Carlsberg.
  • Linje C: Forbinder Frederikssund og Klampenborg via Carlsberg Station.
  • Linje H: Går mellem Frederikssund og Østerport og passerer Carlsberg.
Stationen er strategisk placeret for pendlere, der skal rejse mellem Københavns indre by og forstæderne. Desuden giver den nem adgang til det nye kvarter, Carlsberg Byen, der er hjemsted for boliger, kontorer og kulturelle institutioner.

Vendesporet – Fremtidige Udvidelsesmuligheder

Som en del af stationens udvikling blev der undersøgt mulighederne for at etablere et vendespor, der kunne forbedre togtrafikken på Frederikssundsbanen og banen mod Høje Taastrup. Vendesporet ville give mulighed for hyppigere afgange og større fleksibilitet ved trafikale forstyrrelser. Selvom køreplanen for Frederikssundsbanen blev ændret i 2020, er vendesporet stadig en potentiel fordel for fremtidig togdrift.

Carlsberg Byen – Et Moderne Bykvarter

Carlsberg Station er en central del af Carlsberg Byen, der er et nyt bykvarter bygget på det tidligere bryggeriområde. Området kombinerer moderne arkitektur med historiske elementer fra bryggeriets tid og byder på både boliger, erhverv og kulturtilbud. Omkring stationen finder du bl.a. J.C. Jacobsens Have og andre grønne områder, der bidrager til kvarterets charme.

Bykvarteret er kendt for sine mange åbne pladser, caféer og restauranter, som gør det til et attraktivt sted at bo og besøge. Stationens placering gør det nemt for både beboere og besøgende at komme til og fra området med offentlig transport.

Moderne Infrastruktur og Grønne Områder

Carlsberg Byen er kendt for sin bæredygtige tilgang til byudvikling, og stationen spiller en vigtig rolle i at fremme offentlig transport som en grøn løsning for byens beboere. Med nem adgang til både S-tog, busser og metrostationer som Enghave Plads og Frederiksberg Allé er Carlsberg Station et centralt knudepunkt for offentlig transport.

Derudover er der flere grønne områder tæt på stationen, herunder Søndermarken og Frederiksberg Have, som tilbyder rekreative muligheder for både lokale og besøgende.

Fremtiden for Carlsberg Station

Carlsberg Station forventes at få en endnu større rolle i takt med, at Carlsberg Byen udvikler sig og tiltrækker flere beboere og virksomheder. Med sin moderne infrastruktur og strategiske placering er stationen godt rustet til at håndtere den forventede vækst i passagertallet.

Byggeår2016
Åbnet2016.07.03
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTapperitorvet 3, 1799 København V
StednavneforkortelseCb
Højdeplacering over havet2,8 meter
GPS koordinater55.663543,12.535083


Billede af Carlsberg S-togstrinbræt.
Billede af Carlsberg S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. januar 2021
Download billede



Valby Station (Val) ligger 7,0 km. fra første station.

Valby Station: En Central Del af Danmarks Jernbanehistorie

Valby Station er en vigtig del af Københavns jernbanenetværk og har spillet en central rolle i dansk jernbanehistorie siden opførelsen af den første jernbane i 1847. Stationen har gennemgået flere transformationer og tilpasninger til byens voksende infrastruktur og passagerbehov. Denne artikel vil gennemgå Valby Stations historie fra dens oprindelse til dens moderne betydning som et centralt knudepunkt i det danske jernbanesystem.

Den Første Jernbane i Danmark: København-Roskilde 1847

Danmarks første jernbane, strækningen mellem København og Roskilde, blev indviet i 1847. På denne linje blev der anlagt en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej. På dette tidspunkt var landsbyen Valby kendt som Valdby, og stationen blev opført med det formål at gøre det lettere for københavnerne at tage på søndagsture til Frederiksberg og de omkringliggende områder.

Stationen havde i begyndelsen stor succes med en betydelig passagertrafik, men da nyhedsværdien begyndte at aftage, og nye stationer og ruter blev tilgængelige, faldt antallet af passagerer. Dette fald i brugen af stationen førte til, at Valby Station lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt til Frederiksberg Station.

Genåbningen af Valby Station i 1911

I 1911 åbnede Københavns nuværende Hovedbanegård, og jernbanen blev ført tilbage gennem Valby. Det førte til opførelsen af den nuværende Valby Station, som blev placeret mere centralt i byen end den oprindelige station. Denne nye station blev et vigtigt forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund.

I denne periode havde København udvidet sig ud mod Valby, hvilket gav stationen et solidt passagergrundlag. Valby var ikke længere blot en landsby i udkanten af København, men en integreret del af byens byudvikling. Stationens genåbning gjorde den til et vigtigt knudepunkt i den kollektive transport for både pendlere og fritidsrejsende.

S-togsnetværket og Elektrificeringen i 1934

En af de mest betydningsfulde udviklinger i Valby Stations historie fandt sted i 1934, da S-toget blev introduceret. Den 1. november 1934 blev strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Valby indviet som en del af det nye S-togsnetværk. Dette var en del af en større plan for at elektrificere en del af hovedstadens tognet og forbedre transportforbindelserne for byens indbyggere.

På grund af det igangværende elektrificeringsarbejde blev S-togene i første omgang ført til en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her blev også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ, som senere blev genbrugt, da Islev Station blev anlagt. I maj 1941 var arbejdet så fremskredent, at togene kunne køre helt frem til perronen ved den eksisterende stationsbygning.

Udvidelsen af S-togsnetværket i 1941

I takt med at elektrificeringen af jernbanenettet skred frem, blev det nødvendigt at udvide S-togsnetværket yderligere. Den 23. september 1941 blev strækningen fra Valby til Vanløse indviet, og der blev anlagt et ekstra spor mellem Enghave og Valby. Dette markerede en vigtig udvidelse af S-togsnettet og forbedrede transportforbindelserne yderligere for byens beboere.

Denne udvidelse var en vigtig milepæl i udviklingen af den moderne kollektive transport i København. Det gjorde det lettere for beboerne i Valby og de omkringliggende områder at rejse til og fra byens centrum, og det styrkede Valby Stations rolle som et centralt knudepunkt i hovedstaden.

Ombygningen i 1950-1953 og Den Nye S-bane til Glostrup

I årene 1950-1953 blev Valby Station endnu en gang ombygget som en del af en større plan om at forbedre jernbaneinfrastrukturen. Der blev anlagt en plansepareret krydsning vest for perronerne, hvor banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup delte sig. Denne ombygning gjorde det muligt for S-tog og regionaltog at operere mere effektivt og uden forsinkelser forårsaget af krydsende tog.

Den nye bane til Glostrup, som løb langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953. Dette udvidede yderligere Valby Stations rolle som et centralt transportknudepunkt, da stationen nu kunne betjene tog på både Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen.

Valby Station i Dag

Valby Station er i dag en travl jernbanestation i København, hvor den ligger på et strategisk sted, hvor Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen deler sig. Stationen betjenes af både S-tog og regionaltog, og flere InterCitytog på Vestbanen stopper også her. Dette gør Valby Station til et vigtigt forbindelsespunkt for passagerer, der rejser mellem forskellige dele af Danmark og København.

Stationen er også et vigtigt omstigningssted for passagerer, der skal skifte mellem regionaltog og S-tog på Frederikssundbanen. Udover togforbindelserne afgår der også flere fjernbusser fra stationen med destinationer til Jylland, hvilket gør Valby Station til en central del af Danmarks transportnetværk.

Stationens Placering og Omkringliggende Infrastruktur

Valby Station ligger i et område, der er blevet udviklet markant gennem årene. Oprindeligt en lille landsby uden for København, er Valby i dag en integreret del af byen med både boligområder, erhverv og fritidsfaciliteter. Stationens placering tæt på byens indfaldsveje og andre transportforbindelser gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlere og besøgende, der skal til og fra hovedstaden.

Siden åbningen af Københavns Hovedbanegård i 1911 og senere udviklingen af S-togsnetværket, er Valby blevet en del af det voksende byområde i København. Dette har medført en øget passagertrafik gennem årene og gjort det nødvendigt at udvide stationens faciliteter og kapacitet.

Modernisering og Fremtidige Udsigter

Valby Station har gennemgået flere moderniseringer i løbet af de sidste årtier for at tilpasse sig de stigende krav til transportkapacitet og passagerservice. I takt med at København fortsætter med at vokse, forventes det, at stationen vil spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden. Med flere passagerer, der rejser til og fra hovedstaden, vil behovet for effektiv og hurtig transport kun stige.

En af de planlagte forbedringer for stationen er yderligere udvidelse af perronkapaciteten samt en mulig opgradering af stationens faciliteter for at imødekomme de voksende krav fra passagerer. Desuden er der planer om at forbedre forbindelserne mellem tog og busser samt skabe bedre adgang for cyklister og fodgængere.

Valby Station som Et Kulturlandskab

Valby Station er ikke kun et transportknudepunkt, men også en del af byens kulturlandskab. Området omkring stationen har gennemgået en stor udvikling, og Valby har bevaret meget af sin oprindelige charme trods den omfattende modernisering. Valby Station er omgivet af både moderne bygninger og historiske bygninger, som afspejler byens udvikling gennem årene.

For mange pendlere og besøgende er Valby Station ikke kun en transportmulighed, men også et sted, hvor man kan opleve byens rige historie og kultur. Området omkring stationen er hjemsted for flere butikker, restauranter og kulturelle institutioner, hvilket gør stationen til et centralt mødested for både lokale og besøgende.

Valby Station har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til 1847, hvor Danmarks første jernbane blev indviet. Gennem årene har stationen udviklet sig fra en lille landsbystation til et af Københavns vigtigste transportknudepunkter. Med dens centrale placering på både Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen betjener stationen i dag både S-tog, regionaltog og fjernbusser.

Valby Station har gennemgået adskillige moderniseringer og tilpasninger for at imødekomme de voksende behov fra byens befolkning og de mange pendlere, der dagligt bruger stationen. Med planlagte fremtidige forbedringer vil stationens rolle som et centralt transportcenter kun blive forstærket i de kommende år.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429


Billede af Valby Station.
Billede af Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Langgade S-togstrinbræt (Vat) ligger 7,8 km. fra første station.

Langgade S-togstrinbræt – En Historisk Station i Valby

Langgade S-togstrinbræt er en vigtig del af det københavnske S-togsnet og er beliggende i bydelen Valby. Stationen blev åbnet den 23. september 1941 som en del af S-togsudvidelsen på Frederikssundbanen. Oprindeligt hed den Valby Langgade Station, men i 1946 blev navnet ændret til Langgade Station for at undgå forveksling med den nærliggende Valby Station. Stationen har gennemgået flere renoveringer og er i dag en moderne S-togsstation, der stadig bærer præg af sin historiske arv.

Stationens Tidlige Historie og Baggrund

Frederikssundbanen blev elektrificeret og indlemmet i S-togsnettet i 1941, hvilket førte til opførelsen af flere nye stationer langs strækningen, heriblandt Langgade Station. Valby Langgade var allerede dengang en vigtig færdselsåre, og behovet for en station i området voksede i takt med bydelens udvikling. Stationen blev placeret strategisk på en jordvold med adgang fra Herman Bangs Plads, hvilket gjorde det muligt at tilpasse stationen til områdets eksisterende infrastruktur.

Arkitektur og Design

Langgade Station er en højbanestation, hvilket betyder, at den ligger hævet over gadeplan. Dette var en praktisk løsning, da jernbanen allerede var anlagt på en vold for at minimere niveauforskelle og lette trafikken i det tætbefolkede område. Stationsbygningen, der stadig står i dag, er en klassisk funktionalistisk bygning med et enkelt og funktionelt design. Bygningen havde oprindeligt billetsalg og venteområde, men er i dag omdannet til et selvbetjent stationstrinbræt uden bemanding.

Tidligere havde stationen to indgange: én fra Herman Bangs Plads og én fra Aksel Sandemoses Plads. Sidstnævnte blev dog lukket som led i en større byfornyelsesproces i det gamle Valby-område. Den nuværende stationsbygning fungerer i dag primært som indgang til perronerne og har en enkelt adgang fra Herman Bangs Plads.

Navneændring og Forvekslingsproblematik

I de første år efter stationens åbning blev den kaldt Valby Langgade Station. Dette navn skabte dog forvirring, da den nærliggende Valby Station var en langt større og mere trafikeret station. For at undgå misforståelser besluttede DSB i 1946 at ændre stationens navn til Langgade Station, hvilket gjorde det lettere for passagererne at skelne mellem de to.

Stationens Rolle i Lokalområdet

Langgade Station har i over 80 år været en vigtig del af transportinfrastrukturen i Valby. Stationen betjener et opland bestående af både boligområder og mindre erhverv, og mange pendlere bruger dagligt stationen til at komme til og fra arbejde i Københavns indre by og de vestlige forstæder.

I dag er Valby et levende byområde med mange nybyggerier, grønne områder og et blomstrende kulturliv. Langgade Station er med til at binde området sammen og sikre nem adgang til resten af hovedstadsområdet.

Nedlæggelse af Billetsalg og Modernisering

Som mange andre S-togsstationer i København havde Langgade Station tidligere et bemandet billetsalg. Dette blev dog nedlagt den 1. april 1996 som led i en større omlægning af billetsystemet, hvor selvbetjente billetautomater og senere digitale løsninger overtog. Fra dette tidspunkt har stationen fungeret som en ubemandet station med adgang til billetautomater og Rejsekort-læsere.

I 2011 gennemgik Langgade Station en omfattende renovering som en del af DSB's projekt "Fremtidens S-togsstationer". Formålet med dette projekt var at modernisere stationer og gøre dem mere brugervenlige og æstetisk tiltalende. Som led i denne renovering blev stationsbygningen opgraderet, og væggene langs trappen blev udsmykket med fotografier af kunstneren Alio Viera.

Forbindelser og Infrastruktur

Langgade Station er en del af Frederikssundbanen, som er en af de vigtigste S-togslinjer i hovedstadsområdet. Stationen betjenes af linje C, der kører mellem Klampenborg og Frederikssund, hvilket gør det nemt for pendlere at rejse på tværs af byen.

Valby Langgade er en central færdselsåre, og stationen er omgivet af flere buslinjer, som sikrer nem adgang til andre dele af København og omegn. Selvom stationen ikke har direkte parkeringsmuligheder for biler, er der gode cykelparkeringsfaciliteter for pendlere, der kombinerer cykel og tog i deres daglige transport.

Kulturhistorisk Betydning

Langgade Station er ikke kun en funktionel transporthub, men også en del af Københavns jernbanehistorie. Stationen er opkaldt efter Valby Langgade, en af bydelens ældste gader, som strækker sig gennem hele Valby og er hjemsted for en række historiske bygninger og kulturelle institutioner.

Området omkring stationen har historisk set været præget af arbejderboliger og småindustri, men har i de senere år gennemgået en transformation til et mere moderne og attraktivt boligområde. Stationen har således fulgt med tiden og har tilpasset sig de skiftende behov i lokalsamfundet.

Fremtidsperspektiver

Med den stigende urbanisering i København og omegn forventes Langgade Station at spille en stadig vigtigere rolle i byens transportnetværk. Der er løbende planer om at forbedre infrastrukturen omkring stationen, herunder mulige forbedringer af perronfaciliteterne og bedre integration med cykel- og gangstier.

Med den fortsatte udvikling af Valby som en attraktiv bydel med nye boliger, erhverv og rekreative områder vil Langgade Station forblive en central del af byens transportsystem. Der arbejdes også på at optimere togtiderne og sikre en bedre sammenhæng mellem S-togsnettet og busforbindelserne i området.

Arkitektoniske Detaljer

Stationens arkitektur er et klassisk eksempel på funktionalistisk design fra midten af det 20. århundrede. Den oprindelige stationsbygning blev opført med enkle linjer og et praktisk layout, der gjorde det nemt for passagererne at navigere. Gennem årene har moderniseringer tilført stationen et mere tidssvarende udtryk, men dens grundlæggende funktionalistiske æstetik er bevaret.

Andre navne og stavemåderValby Langgade Station, men blev i 1946 omdøbt til Langgade
Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseValby Langgade 128, 2500 Valby
StednavneforkortelseVat
Højdeplacering over havet11,0 meter
GPS koordinater55.667327,12.504131


Billede af Langgade S-togstrinbræt.
Billede af Langgade S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Peter Bangs Vej S-togstrinbræt (Pbt) ligger 9,0 km. fra første station.

Peter Bangs Vej S-togstrinbræt – En Historisk Station på Frederiksberg

Peter Bangs Vej S-togstrinbræt er en del af Frederikssundbanen og ligger i hjertet af Frederiksberg, hvor S-banen krydser Peter Bangs Vej. Stationen åbnede den 23. september 1941 i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Enghave og Vanløse og har siden da spillet en væsentlig rolle i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Arkitektonisk er stationen tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev præmieret af Frederiksberg Kommune i 1942 for sin pæne og præsentable udformning.

Baggrund og Opførelse

I begyndelsen af 1940'erne oplevede København en markant udbygning af sit S-togsnet. For at imødekomme den stigende efterspørgsel på hurtigere og mere pålidelige transportmuligheder blev Frederikssundbanen elektrificeret og udbygget med dobbeltspor. Som led i denne udvidelse åbnede flere nye stationer, herunder Peter Bangs Vej, der skulle betjene de voksende boligområder på Frederiksberg.

Stationen er en højbanestation, hvilket betyder, at den er placeret på en jordvold og har adgang fra gadeplan via en trappe. Dette designvalg blev truffet for at minimere trafikforstyrrelser og gøre det lettere for fodgængere at få adgang til stationen uden at krydse sporene. Der var oprindeligt også billetsalg og kiosk på stationen, men disse faciliteter blev nedlagt, og stationen fungerer i dag som en ubemandet S-togsstation.

Arkitektonisk Design og Struktur

Peter Bangs Vej Station er designet i en funktionalistisk stil, der var typisk for jernbanearkitektur i Danmark i midten af det 20. århundrede. Bygningen er enkel og praktisk med rene linjer og en rummelig trappeopgang, der leder passagererne op til perronen.

Den store trappe er et markant kendetegn, som stationen deler med andre stationer på Frederikssundbanen, såsom Langgade Station, Islev Station og Jyllingevej Station. Selvom de ikke er identiske, har de et ensartet arkitektonisk udtryk, hvilket bidrager til en vis kontinuitet i S-togsnettet.

Stationen blev oprindeligt præmieret i Frederiksbergs Kommunes præmieringsordning i 1942 for sin harmoniske integration i bymiljøet. Dette vidner om, at der fra starten var stor fokus på æstetik og funktionalitet i designet.

Navneændring og Skiltejustering

Stationens navn har gennem tiden været genstand for mindre ændringer. Indtil den 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet som ét ord – Peter Bangsvej – i køreplanerne, selvom stationsskiltene allerede i 1998 blev ændret til den nuværende form: Peter Bangs Vej. Denne ændring var en del af en større sproglig tilpasning for at sikre en mere korrekt stavning og læsbarhed.

Stationens Rolle i Lokalområdet

Peter Bangs Vej Station er en vigtig del af infrastrukturen på Frederiksberg. Den betjener primært de mange boligområder i nærheden, hvor beboerne bruger stationen som en hurtig og effektiv forbindelse til Københavns centrum og de omkringliggende bydele. Stationen er også placeret i et område med skoler, daginstitutioner og butikker, hvilket gør den til en væsentlig transportmulighed for både studerende, pendlere og besøgende.

På trods af sin relativt beskedne størrelse er Peter Bangs Vej Station en af de mere benyttede stationer på Frederikssundbanen. Stationens placering tæt på Frederiksbergs handels- og boligområder betyder, at den spiller en væsentlig rolle i hverdagen for mange borgere.

Sporlayout og Forbindelser til Andre Stationer

Sporene ved Peter Bangs Vej Station fortsætter mod syd over Roskildevej til Langgade Station og videre ind mod Københavns Hovedbanegård. Mod nord fortsætter sporene over Finsensvej mod Vanløse Station, hvor der er skiftemuligheder til Metroen og Ringbanen via Flintholm Station.

Efter opførelsen af Flintholm Station og dens integration i S-togsnettet, har alle tog på Frederikssundbanen siden 2004 standset på Flintholm, hvilket gør det lettere for passagerer fra Peter Bangs Vej at skifte til andre transportformer.

Modernisering og Fremtidsperspektiver

Selvom Peter Bangs Vej Station blev moderniseret i 1941 og senere blev præmieret for sin arkitektur, er den i dag en ubemandet station uden billetsalg eller kiosk. De seneste årtier har der været et øget fokus på at optimere infrastrukturen på S-togsnettet, herunder også på stationer som Peter Bangs Vej.

DSB og Banedanmark har løbende renoveret stationer i hovedstadsområdet for at forbedre passageroplevelsen, og Peter Bangs Vej Station vil formentlig også i fremtiden blive inkluderet i kommende moderniseringsprojekter.

Stationens Rolle i Det Københavnske S-togsnet

Peter Bangs Vej Station er en del af Frederikssundbanens linje C, som er en af de vigtigste S-togslinjer i København. Linje C forbinder Klampenborg i nord med Frederikssund i vest og passerer gennem Københavns centrum. Dette gør linjen til et vigtigt transportknudepunkt for både pendlere og fritidsrejsende.

Frederikssundbanen har historisk set været en af de mest trafikerede S-togsstrækninger, og stationer som Peter Bangs Vej har haft en væsentlig betydning for at forbinde Frederiksberg med resten af hovedstadsområdet.

Fremtidige Perspektiver for Peter Bangs Vej Station

Med den stadige udvikling af den kollektive transport i København kan Peter Bangs Vej Station i fremtiden få en endnu større rolle. Der er løbende forbedringer af infrastrukturen, og det kan tænkes, at stationen på sigt vil blive opgraderet med bedre faciliteter, som fx nye cykelparkeringsmuligheder eller forbedrede adgangsforhold for gangbesværede.

Samtidig kan en øget fokusering på bæredygtige transportløsninger føre til, at flere borgere vælger at bruge S-tog frem for bil, hvilket kan resultere i øget passagertal for stationen.

Peter Bangs Vej Station har gennem årene været en central del af transportnettet på Frederiksberg. Fra sin åbning i 1941 til i dag har den spillet en vigtig rolle som knudepunkt for pendlere og rejsende i København. Dens arkitektoniske værdi, funktionelle design og strategiske placering gør den til en af de vigtigste stationer på Frederikssundbanen.

Med løbende moderniseringer og byudvikling i Frederiksberg-området vil Peter Bangs Vej Station sandsynligvis forblive en vigtig del af det københavnske S-togsnet i mange år fremover.

Andre navne og stavemåderIndtil 30. maj 1999 blev stationens navn skrevet Peter Bangsvej i køreplanerne – stationsskiltene blev rettet i 1998.
Byggeår1941
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseGlahns Alle 2A, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelsePbt
Højdeplacering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.678219,12.503599


Billede af Peter Bangs Vej S-togstrinbræt.
Billede af Peter Bangs Vej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Flintholm Station (Fl) ligger 10,0 km. fra første station.

Flintholm Station: Fra godsstation til moderne trafikknudepunkt

Flintholm Station er en af de mest markante stationer i det københavnske transportsystem, og dens historie strækker sig tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Flintholm startede som en vigtig forgrenings- og godsstation, men er i dag en moderne S-togs- og metrostation, der forbinder flere store linjer i hovedstadsområdet. Denne artikel giver et historisk overblik over Flintholm Station, fra dens tid som godsstation til dens nuværende status som et centralt trafikknudepunkt.

Flintholm som godsstation (1896-1998)

Flintholm Stations historie begynder i 1896, da der blev anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk. Sidesporet markerede starten på Flintholms rolle som en central del af godstransporten i området. Den officielle åbning af stationen fandt sted den 23. oktober 1929, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug. Stationen blev anlagt som en forgrenings- og godsstation, der betjente Frederikssundbanen og Godsringbanen.

I 1930 blev resten af stationen taget i brug, og Flintholm begyndte at håndtere tog fra Godsringbanen, der forbandt de store godsområder i København. Godstrafikken gjorde Flintholm til en vigtig del af den industrielle udvikling i hovedstadsområdet, og stationens strategiske placering gjorde det nemt at transportere varer til og fra Frederiksberg og andre bydele.

Forgreninger og stationens udvidelse

Flintholm Station var i mange år kendetegnet ved sine forgreninger mod nord og syd. Den nordlige forgrening, der fremgik som Grøndal Station i køreplanerne indtil 1979, lå mellem de nuværende Flintholm og Grøndal Stationer. Denne forgrening blev oprindeligt brugt til at betjene godsbanerne, men med tiden blev den en vigtig del af passagertrafikken.

Den sydlige forgrening, som blev kaldt Damhus indtil 1979, spillede også en væsentlig rolle i Flintholms infrastruktur. Her blev der anlagt en forbindelse til Vanløse Station, men den planlagte bro over Grøndal Parkvej blev aldrig taget i brug og blev senere nedrevet i omkring 1950. Forbindelsen til Vanløse blev dog opretholdt gennem S-togslinjen, hvilket styrkede Flintholms rolle som et trafikalt knudepunkt.

Overgangen til moderne teknologi

I takt med den teknologiske udvikling inden for jernbanedrift, blev Flintholm Station opdateret med nye signal- og sikkerhedssystemer. I 1979 blev de sidste armsignaler på stationen erstattet med dagslyssignaler, og samtidig blev den sydlige forgrening formelt navngivet Flintholm. Disse opgraderinger var nødvendige for at sikre en mere effektiv og sikker håndtering af både gods- og passagertrafik.

Efter nedlæggelsen af Frederiksberg Station som godsstation i 1996, blev forbindelserne fra Flintholm mod Godsringbanen langsomt afviklet. Den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg mod nord blev nedlagt i 1996, og i 1998 lukkede den sydlige enkeltsporede forbindelse. Dette markerede slutningen på Flintholms tid som en godsstation og forberedte området til at blive en moderne passagerstation.

Opførelsen af den nye Flintholm Station (2001-2004)

Med planer om at gøre Flintholm til et centralt knudepunkt for både S-tog og Metro, begyndte arbejdet på en ny station i begyndelsen af 2000'erne. Den nye Flintholm Station blev designet af KHR Architecture og blev hurtigt kendt for sit imponerende arkitektoniske design. Den nye station blev anlagt som en kombineret S-togs- og metrostation, hvilket gjorde det muligt for passagerer at skifte mellem forskellige transportmidler på samme sted.

Stationens imponerende glastag, der måler 5.000 m² og hænger i 22 meters højde, er en af stationens mest markante træk. Dette tag dækker perronerne og samler stationens forskellige transportforbindelser under ét tag. Perronerne for Ringbanen er placeret i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen er placeret på tværgående broer over jernbanesporene.

Åbningen af den nye Flintholm Station

Den nye Flintholm Station blev officielt indviet den 24. januar 2004. Åbningen blev markeret af trafikminister Flemming Hansen, som erklærede stationen for åben. Kort efter kørte det første S-tog, linje H mod Farum, ind på stationen og markerede starten på en ny æra for Flintholm. Herefter fulgte flere togafgange, herunder linje H+ til Frederikssund og linje F til Hellerup, samt det første metro-tog.

Den nye Flintholm Station blev hurtigt et af de mest travle trafikknudepunkter i hovedstaden, og stationen ventes i løbet af få år at blive Danmarks tredjestørste station med over 60.000 passagerer dagligt. Med sin placering på både Ringbanen, Frederikssundbanen og Metrostrækningen til Vanløse, har Flintholm udviklet sig til en afgørende del af Københavns transportinfrastruktur.

Arkitektonisk anerkendelse

Flintholm Stations innovative design har modtaget adskillige arkitektoniske priser. Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut og diplom fra The Brunel Awards er blot nogle af de anerkendelser, stationen har modtaget for sit design og funktionalitet. Stationen har også modtaget en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse samt en stålpris fra European Steel Design Awards. Disse priser er et vidnesbyrd om stationens æstetiske og teknologiske kvaliteter.

Flintholm Stations rolle i fremtidens transport

I dag er Flintholm Station et af de vigtigste trafikknudepunkter i København. Med fem S-togsforbindelser, Metro og adskillige busforbindelser, tilbyder stationen en effektiv og praktisk rejseoplevelse for tusindvis af passagerer hver dag. Flintholm forventes at blive endnu vigtigere i fremtiden, i takt med at passagertrafikken stiger og behovet for effektive transportløsninger i hovedstaden vokser.

Stationens moderne faciliteter og centrale placering gør den til et foretrukket valg for pendlere, turister og lokale, der rejser rundt i København og det omkringliggende område. Flintholm Stations fremtidige rolle som et af landets største trafikknudepunkter understreger dens betydning for byens infrastruktur.

Flintholm Station har gennemgået en imponerende transformation fra en godsstation i 1929 til et moderne trafikknudepunkt i dag. Dens historie afspejler udviklingen af Københavns transportnetværk og den teknologiske fremgang inden for jernbanedrift. Med sit innovative design og sin rolle som et centralt forbindelsespunkt mellem Metro, S-tog og busser, vil Flintholm Station fortsætte med at spille en afgørende rolle i hovedstadens transportinfrastruktur i mange år fremover.

Byggeår2002
Åbnet2004.01.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektKHR Architecture A/S
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højdeplacering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612


Billede af Flintholm Station.
Billede af Flintholm Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Vanløse S-togsstation (Van) ligger 10,4 km. fra første station.

Vanløse S-togsstation: Et Knudepunkt i Københavns Offentlige Transport

Vanløse Station er en central del af både S-togs- og metrosystemet i København. Stationen, der er placeret i bydelen Vanløse, er en vigtig transportknudepunkt, som betjener både S-tog og metrolinjerne M1 og M2. Stationen er designet i to niveauer, hvor S-togene kører på den øverste perron, mens metroen har sin endestation på det nederste niveau. Vanløse Station har en lang historie og har gennemgået mange ændringer for at tilpasse sig den voksende befolkning og byens udvikling.

Fra Vandløse til Vanløse: Stationens Tidlige Historie

I slutningen af 1800-tallet var der et stigende ønske blandt beboerne i Vandløse (som det oprindeligt hed) om at få en station, så de nemt kunne rejse til Københavns gamle hovedbanegård via Frederiksberg. Dette ønske blev opfyldt i 1898, da DSB åbnede et billetsalgssted, som hurtigt blev populært. Allerede i 1900 måtte billetsalgsstedet udvides på grund af den store efterspørgsel.

I 1903 ændrede DSB stavemåden fra "Vandløse" til "Vanløse", som vi kender det i dag. Stationen fortsatte med at vokse, og i 1905 blev der anlagt et læssespor, som gjorde det muligt at fragte gods, herunder levende dyr, til og fra stationen. I 1913 blev Vanløse officielt ophøjet til station, og dens rolle som et vigtigt stop i jernbanenettet blev styrket.

Persontog og S-tog: Udviklingen af Vanløse Station

Da Københavns gamle hovedbanegård blev nedlagt i 1911, mistede Vanløse sin direkte persontogsforbindelse til Frederiksberg. Men allerede i 1914 begyndte små persontog igen at køre mellem Frederiksberg og Vanløse, hvilket genoprettede den vigtige forbindelse.

Vanløse Station lå oprindeligt på S-banen fra Hellerup Station via Nørrebro til Frederiksberg. På dette tidspunkt var stationen konstrueret sådan, at togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sikrede, at de kunne fortsætte mod deres destination.

I 1934 blev S-togene introduceret på strækningen mellem Hellerup og Vanløse, samt mellem Vanløse og Frederiksberg, hvilket markerede begyndelsen på elektrificeringen af Københavns tognet. Denne modernisering styrkede stationens rolle som et vigtigt knudepunkt for pendlere og rejsende i byen.

Elektrificering og Modernisering af Vanløse Station

I forbindelse med elektrificeringen af Balleruplinjen i 1939 blev Vanløse Station underlagt omfattende ombygninger. Dette omfattede et større broanlæg og flytning af Frederikssundbanens spor, hvilket gjorde det muligt at modernisere stationen og forbedre dens kapacitet. En midlertidig stationsbygning blev opført, mens ombygningen stod på, og den gamle landstationsbygning blev erstattet.

Den nuværende Vanløse Station blev færdigbygget i 1942 og har siden været en central del af Københavns offentlige transport. Med introduktionen af S-togsnetværket og senere metroen har stationen kontinuerligt tilpasset sig de skiftende transportbehov i hovedstaden.

Fra S-tog til Metro: Overgangen i 1998 og Frem

En af de største ændringer for Vanløse Station kom i 1998, da strækningen fra Vanløse til Frederiksberg blev afkortet til Solbjerg Station og senere helt nedlagt i 2000. Denne strækning blev erstattet af metroen, hvilket gjorde Vanløse til en vigtig station for de nye metrolinjer M1 og M2. I dag er Vanløse endestation for disse linjer, og metroen spiller en afgørende rolle i at forbinde bydelen med resten af København.

Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev også nedlagt i 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med C.F. Richs Vej Station i 2002 og senere Flintholm Station i 2004 som en del af Ringbanens udvidelse mod syd.

Vanlose Stairway: En Hyldest til Vanløse

Vanløse Station er måske også kendt for noget lidt uventet – nemlig sangen "Vanlose Stairway", skrevet af den nordirske singer-songwriter Van Morrison. Sangen, der udkom på hans album Beautiful Vision i 1982, er en kærlighedssang, der refererer til trappen op til Vanløse Station. Morrison havde på dette tidspunkt en romantisk relation til den danske Ulla, hvilket inspirerede ham til at skrive sangen. Teksten til "Vanlose Stairway" nævner blandt andet:

"Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway"

Denne sang har givet stationen en uventet plads i musikverdenen og forbinder den med en global kulturarv.

Nutidens Vanløse Station

I dag er Vanløse Station et moderne knudepunkt, der betjener både S-tog og metro. Med sin opdeling i to planer er stationen designet til at håndtere den store trafikmængde, der dagligt passerer gennem den. Stationen er en central del af transportnetværket i København og er en vigtig station for både pendlere og besøgende i byen.

Vanløse Station er desuden udstyret med faciliteter som en stor cykelparkering og let adgang til byens øvrige transportmuligheder. Stationens placering gør det nemt for rejsende at skifte mellem S-tog og metro, hvilket gør den til et afgørende knudepunkt for den kollektive transport i hovedstaden.

Vanløse Station har en lang og interessant historie, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet. Fra dens oprindelige funktion som billetsalgssted til dens rolle som et moderne knudepunkt for både S-tog og metro, har stationen spillet en vigtig rolle i udviklingen af Københavns offentlige transport. Med sin unikke historie og tilknytning til både lokalområdet og musikverdenen, fortsætter Vanløse Station med at være et centralt element i hovedstadens transportinfrastruktur.

Andre navne og stavemåderVandløse frem til 1903
Byggeår1942
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højdeplacering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345


Billede af Vanløse S-togsstation.
Billede af Vanløse S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Jyllingevej S-togstrinbræt (Jyt) ligger 11,3 km. fra første station.

Jyllingevej S-togstrinbræt – En Historisk Station på Frederikssundbanen

Jyllingevej S-togstrinbræt er en del af Københavns S-togsnetværk og ligger på Frederikssundbanen mellem Vanløse og Islev. Stationen blev åbnet den 23. september 1941 som en del af S-banens udvidelse og elektrificering af strækningen mellem Enghave og Vanløse. Gennem årene har stationen gennemgået flere forandringer og moderniseringer for at imødekomme passagerernes behov, herunder forbedrede adgangsforhold og en ny stationsbygning.

Opførelsen af Jyllingevej Station

I 1940'erne blev S-togssystemet i København udvidet for at sikre bedre forbindelser til de voksende forstæder. Jyllingevej Station blev etableret for at betjene det hurtigt voksende område omkring Vanløse og Rødovre, hvor nye boligkvarterer skød op.

Stationen var oprindeligt meget spartansk udført og havde en simpel træbygning, som fungerede som stationsbygning og billetsalg. Stationsbygningen var fra starten malet rød, men som en del af DSB's nye designændring i slutningen af 1970'erne blev den malet sort for at skabe et mere ensartet udtryk blandt stationerne i S-togsnettet.

Udviklingen af Jyllingevej Station gennem Årene

I mange år fungerede Jyllingevej Station som en af de mere primitivt udførte stationer på Frederikssundbanen. Selvom stationen var velfungerende, var den begrænset i sine faciliteter sammenlignet med de større stationer på netværket.

I 1995 blev det manuelt betjente billetsalg lukket som en del af en generel udvikling mod selvbetjente stationer, hvor billetautomater og digitale løsninger overtog. Dette skete i takt med den teknologiske udvikling og ændrede rejsevaner, hvor flere passagerer begyndte at købe billetter via automater eller abonnementskort.

I 2001 blev stationen gennemgribende renoveret. Den gamle træbygning blev revet ned og erstattet med en ny, moderne stationsbygning med bedre adgangsforhold. I forbindelse med renoveringen blev Jyllingevej Station den sidste af S-banens dengang 84 stationer, der blev gjort handicapvenlig, idet der blev installeret en elevator for at sikre adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede passagerer.

Stationens Infrastruktur og Placering

Jyllingevej Station ligger strategisk placeret på Frederikssundbanen, som er en af de mest trafikerede S-togslinjer i København. Banen forbinder Klampenborg i nordøst med Frederikssund i vest, og den passerer gennem nogle af Københavns vigtigste knudepunkter, herunder Hovedbanegården og Valby.

Stationen er en højbanestation, hvilket betyder, at den er placeret på en forhøjning med adgang til perronen via trapper og elevator. Sporene fortsætter mod øst til Vanløse Station, hvor passagererne kan skifte til Metroen, og mod vest til Islev og videre mod Frederikssund.

Forbindelser og Transportmuligheder fra Jyllingevej Station

Jyllingevej Station betjenes af linje C, som forbinder Frederikssund med Klampenborg. Dette gør det muligt for passagerer fra Jyllingevej at rejse hurtigt og nemt til centrale dele af København samt videre ud i Storkøbenhavn.

Stationens placering tæt på Jyllingevej gør den let tilgængelig for cyklister og fodgængere, men der er begrænsede parkeringsmuligheder for biler i området. Der er dog gode forbindelser med busser fra stationen, som sikrer adgang til omkringliggende boligkvarterer i Vanløse og Rødovre.

Modernisering og Forbedringer

I takt med den teknologiske udvikling og skiftende transportbehov har Jyllingevej Station gennemgået flere moderniseringer. Ud over installationen af elevatoren i 2001 har der løbende været forbedringer i form af opgraderede perroner, bedre belysning og mere moderne billetautomater.

Som en del af DSB's og Banedanmarks løbende optimering af S-togsnettet kan det forventes, at der i fremtiden vil være yderligere forbedringer, såsom bedre adgangsforhold, opgraderede venteområder og mulige tilpasninger til nye transportformer, såsom el-løbehjul og cykelparkering.

Jyllingevej Station i Fremtiden

Med den stadige vækst i Københavns forstæder og et øget fokus på bæredygtig transport vil Jyllingevej Station formentlig spille en vigtig rolle i fremtidens S-togsnet. Stationens beliggenhed i et område med mange pendlere betyder, at der vil være fortsat behov for forbedrede faciliteter og muligvis øget frekvens af togafgange i myldretiden.

Der er også mulighed for, at fremtidige projekter inden for offentlig transport kan føre til nye forbindelser eller forbedringer af stationsområdet, hvilket kan gøre Jyllingevej Station endnu mere attraktiv for rejsende.

Jyllingevej S-togstrinbræt har udviklet sig fra at være en simpel station med et træskur til en moderne del af Københavns S-togsnet. Stationens placering på Frederikssundbanen gør den til en vigtig del af den kollektive transport i hovedstadsområdet, og dens løbende moderniseringer har sikret, at den forbliver en attraktiv transportmulighed for pendlerne.

Med fortsat fokus på bæredygtig transport og forbedrede forbindelser til resten af København kan Jyllingevej Station forventes at spille en vigtig rolle i mange år fremover.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
Nedrevet2001 (Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet)
AdresseJyllingevej 91, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseJyt
Højdeplacering over havet14,8 meter
GPS koordinater55.690571,12.477463


Billede af Jyllingevej S-togstrinbræt.
Billede af Jyllingevej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Islev S-togstrinbræt (Ist) ligger 12,5 km. fra første station.

Islev S-togstrinbræt – En Historisk Station på Frederikssundbanen

Islev S-togstrinbræt er en station på Frederikssundbanen, der er en del af det københavnske S-togsnet. Trods sit navn ligger Islev Station i bydelen Vanløse og ikke i Islev, som ligger lidt nordligere. Stationen har en spændende historie med flere navneskift, byggeomlægninger og moderniseringer, der har gjort den til en vigtig del af Københavns offentlige transportsystem.

Etableringen af Islev Station

Islev S-togstrinbræt har en unik historie, da det blev oprettet som Frederikssundbanens første trinbræt i 1931 under navnet Islemark. I 1933 blev navnet ændret til Islev, som var lettere at udtale og mere intuitivt for rejsende. Oprindeligt havde man overvejet navnet Slotsherrensvej, men dette blev droppet til fordel for det kortere og mere praktiske Islev.

Fra starten var stationen kun en simpel holdeplads uden nogen særlig infrastruktur. Der var ikke en egentlig stationsbygning, og billetkontoret blev først indrettet i 1936. I de første år var billetsalget placeret i en midlertidig træbygning, der oprindeligt var tiltænkt Fuglebakken Station, men som blev flyttet til Islev, da Fuglebakkens byggeri blev forsinket.

Fra Trinbræt til Station

I 1938 blev der etableret et midlertidigt arbejdssidespor ved stationen som forberedelse til den senere S-bane til Ballerup. Sidesporet lå på en hævet banedæmning og blev primært brugt til arbejdskørsel i forbindelse med de kommende udvidelser af S-togsnettet.

I 1942 blev stationen forbedret med en større ekspeditionsbygning. Denne bygning var dog ikke ny – den blev overtaget fra den nedlagte Valby S-station, som på dette tidspunkt havde fået en ny bygning. Genbrug af stationselementer var almindelig praksis i DSB's udbygningsprojekter, da det var en økonomisk og praktisk løsning.

S-togets Ankomst til Islev

Den 15. maj 1949 blev Islev Station officielt en del af S-togsnettet, da strækningen mellem Vanløse og Ballerup blev elektrificeret. I begyndelsen var der kun S-togsdrift på hverdage, men fra oktober samme år blev der også indført elektrisk drift om søndagen. Islev var dermed en af de tidlige stationer, der fik elektrificeret togdrift i København.

Den Moderne Station fra 1965

I 1965 fik Islev sin nuværende stationsbygning. Den tidligere ekspeditionsbygning fra 1942 blev fjernet, og en ny, mere moderne stationsbygning blev opført. Denne bygning var bedre tilpasset den voksende pendlertrafik, og stationen blev nu en mere væsentlig del af Frederikssundbanen.

Islev Station i Dag

Islev Station er i dag en del af Frederikssundbanens linje C, som strækker sig fra Frederikssund til Klampenborg og passerer igennem Københavns Hovedbanegård. Stationen ligger som nævnt i Vanløse, men den betjener også områderne omkring Islev og Rødovre.

Selvom Islev ikke er en af de mest trafikerede stationer på S-togsnettet, er den et vigtigt stoppested for pendlere, der rejser mellem forstæderne og København.

Infrastruktur og Transportmuligheder

Islev Station ligger på en forhøjet banedæmning, hvilket er en typisk løsning for S-togsstrækninger i Københavns forstæder. Perronen er tilgængelig via trapper og en elevator, hvilket gør stationen handicapvenlig.

Stationen har en række faciliteter, der gør rejsen mere bekvem for passagererne:
  • Elevator og trapper til perronen
  • Cykelparkering for pendlere, der cykler til stationen
  • Billetautomater til køb af billetter og rejsekortprodukter

Stationens Rolle i Københavns S-togsnet

Frederikssundbanen er en af de vigtigste linjer i S-togssystemet, da den forbinder de vestlige forstæder med Københavns centrum. Med stationer som Vanløse, Flintholm, Valby og Hovedbanegården på ruten, giver linjen nem adgang til skift mellem Metro, regionaltog og andre S-togslinjer.

Islev Station spiller en vigtig rolle som en mindre, men strategisk beliggende station for pendlere i området.

Udvikling og Fremtidsperspektiver

I takt med Københavns befolkningsvækst og den øgede fokus på offentlig transport vil der sandsynligvis ske yderligere forbedringer af stationen i fremtiden. Mulige tiltag kan inkludere:
  • Forbedrede cykelparkeringsmuligheder for at imødekomme den stigende tendens til kombinerede cykel-tog-rejser
  • Opgraderinger af ventefaciliteter for at gøre stationen mere komfortabel for passagerer
  • Eventuel frekvensforøgelse af S-tog i myldretiden for at håndtere øget passagerantal

Islev S-togstrinbræt har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden sin åbning i 1931. Fra en simpel holdeplads med et midlertidigt billetsalg til en fuldt funktionel S-togsstation på Frederikssundbanen har stationen spillet en vigtig rolle i udviklingen af Københavns S-togsnet.

Med sin placering i Vanløse og dens tilknytning til både Frederikssundbanen og det bredere S-togsnet er Islev Station fortsat en vigtig transporthub for daglige pendlere. I takt med den løbende udvikling af Københavns offentlige transport vil Islev Station forblive en væsentlig del af hovedstadens infrastruktur.

Andre navne og stavemåderIslemark
Byggeår1963
Åbnet1965
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseSlotsherrensvej 137, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseIst
Højdeplacering over havet16,1 meter
GPS koordinater55.698965,12.469365


Billede af Islev S-togstrinbræt.
Billede af Islev S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Husum S-togstrinbræt (Hut) ligger 13,7 km. fra første station.

Husum S-togstrinbræt – en station med historisk betydning

Husum Station er en station på Frederikssundbanen og en del af Københavns S-togs-netværk. Stationen blev etableret i 1880, kort efter at jernbanen til Frederikssund blev åbnet i 1879. Ønsket om en station i området opstod allerede ved banens åbning, men det var først året efter, at en perron, en ventehal og en vagthytte blev opført ved vogterhus 4. Disse faciliteter var tegnet af arkitekten S. P. C. Bendtsen.

S-togstrafikken blev introduceret den 15. maj 1949, hvilket gjorde stationen til en vigtig transportforbindelse for bydelen Husum og de nærliggende områder som Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra Husum Torv, der fungerer som et lokalt trafikknudepunkt.

Udviklingen af Husum Station

I 1915 fik stationen et sidespor til militæret, men dette blev nedlagt i 1928. Det blev erstattet af et offentligt læssespor, der var i brug indtil 1939, hvor forberedelserne til Balleruplinjens elektrificering begyndte. Husum fik en ny stationsbygning i 1944, og den tidligere bygning blev revet ned i samme omgang.

Efterhånden som passagerantallet steg, blev der behov for yderligere moderniseringer. Stationen blev ombygget i 2013, hvor perrontaget og selve perronen blev renoveret. Elevatortårnet blev malet i en rød farve, hvilket gav stationen et mere markant udtryk. Samtidig blev den gamle stationsbygning fra 1944 revet ned.

Stationens infrastruktur og adgangsforhold

Husum Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. Stationen ligger i en banegrav, hvilket betyder, at perronen er placeret lavere end det omkringliggende terræn.

Adgangen til stationen sker via:
  • Trappe og elevator i den sydøstlige ende, som fører op til en bro over Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder
  • En trappe i den nordvestlige ende, der fører op til en gangbro, som giver adgang til en sti langs Vestvolden
Tidligere var der en stationsbygning på perronen, men denne blev fjernet i forbindelse med moderniseringen i 2013. Der var også en vendesløjfe for busser, men den er ikke længere i brug.

Husum Station som en del af Frederikssundbanen

Husum Station er en del af Frederikssundbanen, hvor S-togets linje C forbinder Klampenborg og Frederikssund via København H. Denne strækning er en af de mest benyttede i S-togsnettet og giver direkte forbindelse til både indre by og de ydre forstæder.

Frederikssundbanen blev oprindeligt etableret for at forbinde København med de vestlige forstæder og landdistrikterne i Nordsjælland. Banen har gennemgået flere moderniseringer gennem årene, og Husum Station har spillet en central rolle i den lokale infrastruktur. Stationens placering gør den til et vigtigt bindeled mellem København og de nærliggende boligområder.

Husum Station i dag

Husum Station er i dag en moderne S-togsstation med faciliteter, der gør den tilgængelig og bekvem for de daglige pendlere.

Faciliteterne inkluderer:
  • Adgang til perronen via elevator og trapper, hvilket gør stationen handicapvenlig
  • Billetautomat, så passagerer hurtigt kan købe billetter
  • Cykelparkering, der giver pendlere mulighed for at kombinere cykel og togtransport
Med sin beliggenhed tæt på Husum Torv og de nærliggende boligområder er stationen en vigtig transportforbindelse for pendlere og rejsende, der skal til og fra København.

Fremtidige forbedringer og udvikling

Der er planer om at forbedre infrastrukturen og faciliteterne på Husum Station som en del af en større indsats for at modernisere S-togsnettet. Dette kan inkludere bedre skiltning, forbedret belysning og mulige øgede togafgange i myldretiden for at imødekomme den stigende efterspørgsel på offentlig transport.

Husum Station har en lang og interessant historie, der afspejler udviklingen af både Københavns jernbanenet og byens forstæder. Fra at være en simpel holdeplads i slutningen af 1800-tallet til i dag at være en moderne S-togsstation, har stationen været vidne til mange forandringer. Med sin strategiske placering tæt på Husum Torv og de nærliggende bydele vil stationen forblive en væsentlig del af Københavns offentlige transport i mange år fremover.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHut
Højdeplacering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.709717,12.463750


Billede af Husum S-togstrinbræt.
Billede af Husum S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Herlev Station (Her) ligger 15,4 km. fra første station.

Herlev Station – En del af Københavns S-togs-netværk

Herlev Station er en vigtig station på Frederikssundbanen, som er en del af Københavns S-togs-netværk. Beliggende i den nordvestlige del af København, fungerer stationen som et knudepunkt for både S-tog og busser, og den forventes at blive endnu vigtigere, når den kommende letbane åbner i 2026. Herlev Station har en strategisk placering og tilbyder nem adgang til både boligområder og erhvervsområder, hvilket gør den populær blandt pendlere og rejsende i området.

Historien bag Herlev Station

Herlev Station blev oprindeligt opført som en del af udvidelsen af Frederikssundbanen. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen, der også stod bag flere af stationerne langs Frederikssundbanen, herunder Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal, et billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus. Stationsdesignet var enkelt, men funktionelt og blev hurtigt en vigtig del af infrastrukturen i Herlev.

Den originale stationsbygning har i årenes løb undergået flere ændringer for at tilpasse sig den stigende trafik og de nye krav fra den moderne jernbanedrift. Selvom nogle af de oprindelige funktioner er forsvundet, har stationen bevaret sin centrale rolle i Herlevs byliv.

Stationens Struktur og Layout

Herlev Station består i dag af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel forbinder stationens forskellige dele og giver adgang til en busterminal på den nordlige side og villaområdet syd for. Der er også busstoppesteder på Herlev Ringvej, der kan nås via trapper fra stationen. Desuden findes der et vendespor, der dog sjældent bruges i daglig drift, samt sidespor til arbejdskøretøjer, som hovedsageligt bruges til vedligeholdelse og serviceopgaver på banen.

Fremtidens Herlev Station – Letbanens Ankomst

I forbindelse med anlæggelsen af Hovedstadens Letbane, vil Herlev Station blive en central omstigningsstation, når letbanen åbner i 2026. Den nye letbanestation vil blive placeret på broen over Herlev Ringvej og vil bestå af to spor med en øperron imellem. Letbanen vil forbinde Herlev med andre bydele og gøre det endnu lettere for rejsende at skifte mellem S-tog og letbanen.

Derudover er det planlagt, at Herlev Stations S-togsperron skal flyttes cirka 200 meter mod vest for at skabe en direkte forbindelse til letbanen. Dette vil forbedre integrationen mellem de to transportsystemer og gøre det nemmere for passagerer at skifte mellem dem. Banedanmark forventer, at den nye perron vil stå færdig og være klar til brug i efteråret 2026.

Transportforbindelser og Tilgængelighed

Herlev Station er ikke kun en vigtig station for S-tog, men også for busser. Busterminalen på den nordlige side af stationen betjener flere lokale buslinjer, hvilket gør det let for rejsende at skifte mellem tog og bus. Herlev Ringvej, som krydser banen vest for stationen, er også et vigtigt transportknudepunkt. Her findes busstoppesteder, der kan nås via trapper fra stationen, hvilket giver yderligere fleksibilitet for passagererne.

Stationen er designet med fokus på tilgængelighed. Gangtunnelen og perronerne er nemme at tilgå for alle passagerer, inklusive dem med nedsat mobilitet. Elevatorsystemer sikrer, at passagerer med barnevogne, cykler eller store tasker let kan bevæge sig rundt på stationen.

S-togslinjer på Herlev Station

Herlev Station betjenes af S-togslinjerne C og H, som begge kører på Frederikssundbanen. Disse linjer giver nem og hurtig adgang til København og de omkringliggende byer. Linje C kører fra Klampenborg til Frederikssund, mens linje H forbinder Østerport med Frederikssund. Begge linjer er populære blandt pendlere og sikrer regelmæssige forbindelser til og fra Herlev.

Letbanens Indvirkning på Herlev

Den kommende Hovedstadens Letbane vil ændre Herlev Stations rolle i Københavns offentlige transportsystem. Letbanen vil løbe langs Ring 3 og vil forbinde mange af hovedstadens forstæder. For Herlev betyder det endnu flere transportmuligheder og en forbedret integration mellem forskellige transportformer.

Letbanens ankomst vil også have en positiv indvirkning på byudviklingen i området omkring Herlev Station. Forventningerne er, at stationens nærområde vil opleve øget aktivitet og vækst, med nye muligheder for både erhverv og boligbyggeri. Herlev Station vil derfor spille en vigtig rolle i at understøtte denne vækst og lette adgangen til hele hovedstadsområdet.

Herlev Station har gennemgået en betydelig udvikling siden dens opførelse som en del af Frederikssundbanen. Med sine moderne faciliteter, centrale beliggenhed og fremtidige integration med Hovedstadens Letbane, står stationen over for en spændende fremtid. Herlev Station vil fortsat være en vigtig del af Københavns S-togs-netværk og vil spille en endnu større rolle som et centralt trafikknudepunkt i det kommende årti.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højdeplacering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342


Billede af Herlev Station.
Billede af Herlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Skovlunde S-togstrinbræt (Sko) ligger 18,1 km. fra første station.

Skovlunde S-togstrinbræt – En stationshistorie fra land til by

Skovlunde S-togstrinbræt er en del af Københavns S-togsnet og ligger på Frederikssundbanens linje C, der forbinder Klampenborg og Frederikssund via København. Stationen blev etableret efter flere års lokale bestræbelser og har siden udviklet sig i takt med områdets befolkningstilvækst og urbanisering.

Skovlundes kamp for en station

Da Frederikssundbanen åbnede den 15. juni 1879, var der ingen stop i Skovlunde. Det vakte utilfredshed blandt de lokale beboere, der måtte rejse til enten Herlev eller Ballerup for at tage toget. Efter flere års pres fra lokalsamfundet blev der i 1905 endelig etableret et billetsalgssted.

En af hovedkræfterne bag tilblivelsen var gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård. Han donerede vederlagsfrit et hjørne af sin jord til Statsbanerne mod, at der blev oprettet en holdeplads. Dog var aftalen, at beboerne selv skulle finansiere en ventebygning samt betale for opvarmning, belysning og rengøring. Det tog fem år at samle penge ind til byggeriet, men i 1911 stod en lille nydelig stationsbygning klar, tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Billetsalgsstedet og en usædvanlig rekord

I sin levetid blev Skovlunde Billetsalgssted udsat for omkring 30 indbrud, hvilket gav den en noget uheldig rekord i forhold til andre stationsbygninger. Ofte var det postvæsenets pengekasse, der blev stjålet fra.

I 1922 ønskede det lokale erhvervsliv en bedre fragtløsning og bad om et læssespor. Det tog dog seks år, før sporet blev etableret i 1928. Læssesporet blev benyttet indtil 1965, hvor det blev nedlagt som følge af faldende godstrafik.

Elektrificering og flytning af stationsbygningen

Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene løftet op på en viadukt. Arbejdet begyndte omkring 2. verdenskrigs udbrud, men blev forsinket af materialemangel. I 1940 blev den lille stationsbygning solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, som flyttede den til sin ejendom.

Den gamle bygning blev herefter brugt som havehus, hønsehus og redskabsrum i mange år. Omkring årsskiftet 2020/2021 blev det besluttet, at bygningen skulle bevares, og borgmester Jesper Würtzen fik afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som blev planlagt til foråret 2021.

En midlertidig stationsbygning og S-togsudvidelsen

Som erstatning for den oprindelige ventesal blev en midlertidig træbygning sat op. Denne blev ombygget til at rumme venterum, billetsalg og et posthus, alt sammen betjent af én enkelt person. Mens denne bygning var under ombygning, blev der midlertidigt indrettet billetkontor i en privat villa tæt ved banen.

Denne midlertidige træbygning fungerede frem til 1951, hvor den nuværende station blev taget i brug – to år forsinket på grund af efterkrigstidens materialemangel.

Udviklingen af Skovlunde Station

I slutningen af 1940'erne blev der opført en omformerstation for kørestrøm til S-banen. Da S-togstrafikken blev indført på Frederikssundbanen den 15. maj 1949, var banen enkeltsporet mellem Herlev og Ballerup. Først i 1966 blev strækningen mellem Skovlunde og Ballerup dobbeltsporet, og i 1970 blev hele linjen udbygget.

Infrastruktur og stationslayout

Skovlunde Station er i dag en moderne S-togsstation, der betjener den voksende befolkning i området. Stationen ligger som en ø-perron mellem to spor og er let tilgængelig via trapper og elevatorer.

Stationen har:
  • Trapper og elevatorer for let adgang for alle passagerer
  • Cykelparkering ved stationen
  • Billetautomater til køb af billetter
  • Ventefaciliteter
Skovlunde Station ligger mellem Herlev og Malmparken på Frederikssundbanen, der strækker sig fra Klampenborg til Frederikssund.

Skovlunde Station i dag

I dag er Skovlunde en integreret del af Københavns forstæder, og stationen spiller en central rolle for pendlertrafikken. Området omkring stationen er blevet moderniseret med nye boligområder og erhverv. Med let adgang til Københavns centrum er Skovlunde Station en vigtig knudepunkt for pendlere og rejsende, der skal til og fra hovedstaden.

Stationens historiske udvikling fra en simpel holdeplads til en moderne S-togsstation er et eksempel på, hvordan jernbanen har bidraget til væksten i forstæderne og skabt bedre transportmuligheder for borgerne.

Byggeår1949
Åbnet1949.05.15 - Ventesalen dog først i 1951
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSkovlunde Torv 4, 2740 Skovlunde
StednavneforkortelseSko
Højdeplacering over havet24,0 meter
GPS koordinater55.723026,12.403263


Billede af Skovlunde S-togstrinbræt.
Billede af Skovlunde S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Malmparken S-togstrinbræt (Mpt) ligger 19,1 km. fra første station.

Malmparken S-togstrinbræt – En nyere station på Frederikssundbanen

Malmparken S-togstrinbræt er en del af Københavns S-togsnet og ligger på Frederikssundbanens linje C. Stationen blev åbnet i 1989 for at betjene erhvervsområdet Ballerup Industripark mellem Skovlunde og Ballerup. Med sin strategiske placering har stationen spillet en væsentlig rolle i transporten af pendlere, der arbejder i det nærliggende erhvervsområde.

Behovet for en ny station

Inden Malmparken Station blev oprettet, var de nærmeste stationer Skovlunde og Ballerup. Området omkring Malmparken udviklede sig i 1980'erne til et industri- og erhvervsområde, hvilket skabte et stigende behov for en station, der kunne betjene de mange ansatte i området.

I takt med at Ballerup Industripark voksede, blev det tydeligt, at virksomhederne havde brug for en bedre kollektiv transportforbindelse. DSB besluttede derfor at etablere Malmparken Station som en af de nyere S-togsstationer i Storkøbenhavn.

Åbningen af Malmparken Station

Stationen blev indviet i 1989 og har siden fungeret som en vigtig knudepunkt for både erhvervsfolk og pendlere, der bor i nærområdet. Med en placering tæt på erhvervsparken og store virksomheder som GN Store Nord, er stationen med til at sikre let adgang til arbejdspladserne.

Stationen er designet med en lang gangbro, der forbinder perronerne og giver adgang fra begge sider af banen. Dette gør det muligt for pendlere at bevæge sig hurtigt og sikkert mellem tog og arbejdspladser.

Udsmykning og kunstnerisk præg

Malmparken Station har en markant kunstnerisk udsmykning udført af Bent Holstein i 1990. Holstein er kendt for sine karakteristiske jordfarver og naturinspirerede motiver, hvilket også afspejles i stationens design.

Den mest bemærkelsesværdige udsmykning er et ni meter højt fuglerelief i jern og irret kobber, som pryder stationens sydlige elevatortårn. Relieffet er skabt i samarbejde med en gruppe unge og giver stationen en unik visuel identitet.

Desuden er gangbroen over stationen farvesat i Holsteins velkendte jordtoner, hvilket giver en varm og imødekommende atmosfære til pendlerne.

Infrastruktur og faciliteter

Malmparken Station er designet til at være en moderne og funktionel station, der gør det nemt for passagerer at komme til og fra deres destinationer. Stationen har følgende faciliteter:
  • To spor med en øperron imellem
  • Adgang via trapper og elevator for tilgængelighed for alle passagerer
  • Billetautomat til køb af billetter
  • Cykelparkering i nærheden af stationen
Gangbroen, der forbinder stationen, gør det lettere for pendlere at bevæge sig mellem stationen og erhvervsområdet, hvilket gør transporten mere bekvem og effektiv.

Malmparken som en del af S-togsnettet

Malmparken Station betjenes af Frederikssundbanens linje C, som strækker sig fra Frederikssund til Klampenborg via København H. Stationen er en vigtig del af S-togsnettet, da den giver direkte adgang til både det indre København og ydre forstæder.

Passagerer, der stiger på ved Malmparken Station, har nem adgang til vigtige transportknudepunkter som København H, Nørreport og Østerport, hvor der er mulighed for at skifte til andre tog- og metrolinjer.

Udviklingen af området omkring stationen

Ballerup Kommune har gennem årene arbejdet på at gøre området omkring Malmparken mere attraktivt for både virksomheder og beboere. Stationens placering har gjort det muligt for virksomheder at rekruttere medarbejdere fra hele hovedstadsområdet, samtidig med at boligområderne omkring stationen er blevet udviklet.

Der er planer om yderligere byudvikling i området, hvor der bliver lagt vægt på at forbedre de rekreative områder og skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere.

Malmparken Station i dag

I dag er Malmparken en moderne station, der betjener både erhvervslivet og de lokale beboere. Stationen har haft en stabil passagertilstrømning siden åbningen og er fortsat en vigtig del af Frederikssundbanens infrastruktur.

Den unikke kunstneriske udsmykning giver stationen et særligt præg, der skiller sig ud fra mange andre S-togsstationer i hovedstadsområdet. Samtidig er stationen med sin gode placering og infrastruktur med til at styrke den kollektive transport i Ballerup-området.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMalmparken, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseMpt
Højdeplacering over havet24,6 meter
GPS koordinater55.724666,12.385889


Billede af Malmparken S-togstrinbræt.
Billede af Malmparken S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Ballerup Stationscenter (Ba) er Linje H (S-Banen) banens endestation og ligger 21,0 km. fra første station.

Ballerup Stationscenter: Fra Landsbystation til Moderne Transportknudepunkt

Ballerup Station har gennemgået en markant udvikling siden dens oprindelse i 1879. Oprindeligt bygget som en station på Frederikssundbanen, har Ballerup Station været vidne til transformationen fra en landsbystation til et vigtigt regionalt transportcenter i det storkøbenhavnske område. Denne udvikling kulminerede i opførelsen af det moderne Ballerup Stationscenter, som blev indviet i 1989, og som i dag er integreret med Ballerup Butikscenter.

Den Oprindelige Ballerup Station (1879)

Ballerup Station blev indviet i 1879 som en del af Frederikssundbanen, der strakte sig fra København til Frederikssund. Da det første damptog ankom til Ballerup, blev stationen en afgørende forbindelse mellem den dengang lille landsby og Danmarks hovedstad, København. Med denne nye forbindelse vågnede Ballerup op som en forstad og begyndte sin gradvise omdannelse fra en landbrugsby til en del af den københavnske storbys periferi.

Stationens placering og jernbaneforbindelse spillede en central rolle i byens vækst, hvilket tiltrak flere beboere og skabte grundlaget for den moderne forstad, som Ballerup er i dag. Den oprindelige stationsbygning var en beskeden struktur, men den markerede begyndelsen på en ny æra for byen og dens indbyggere.

S-togsforbindelse og Elektrificering af Frederikssundbanen (1949-1989)

Efter flere årtiers udvikling blev Ballerup Station i 1949 endestation for S-banen, som forbandt byen direkte med København. Denne forbindelse var en vigtig milepæl, da den gjorde det endnu nemmere for Ballerups beboere at pendle til og fra hovedstaden. S-toget spillede en afgørende rolle i byens udvikling som en vigtig satellitby til København.

Stationen forblev endestation for S-toget indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret, og S-togsnetværket blev udvidet til at dække hele strækningen til Frederikssund. Denne elektrificering markerede endnu en vigtig fase i stationens udvikling og gjorde det muligt for endnu flere passagerer at rejse hurtigt og nemt mellem Ballerup og de omkringliggende byer.

Opførelsen af Ballerup Stationscenter (1989)

I 1980'erne blev der fremlagt en plan om at modernisere og udvide Ballerup Station i takt med elektrificeringen af Frederikssundbanen. Dette resulterede i en helhedsplan, der blev udarbejdet i samarbejde mellem Ballerup Kommune, DSB og Ballerup Centret. Planen indebar nedrivning af de gamle stationselementer, herunder varehuset i 1980 og den oprindelige station i 1988, for at gøre plads til et nyt og moderne stationscenter.

Ballerup Stationscenter blev officielt indviet den 27. maj 1989. Det nye center var designet som en integreret del af Ballerup Butikscenter, der allerede var blevet indviet i 1973 og var tegnet af arkitekt Bo Cock-Clausen, og resultatet var en moderne og funktionel station med direkte adgang til butikker og servicefaciliteter. Denne integrering af station og butikscenter skabte et transport- og handelsknudepunkt, som stadig er i brug i dag.

Faciliteter på Ballerup Station i Dag

I dag er Ballerup Station en central station for både S-tog og busforbindelser. S-togslinjerne C og H stopper regelmæssigt på stationen og kører på Frederikssundbanen mellem Klampenborg/Østerport og Frederikssund. Stationens placering i det travle Ballerup Stationscenter betyder, at passagerer har adgang til en bred vifte af faciliteter, der gør rejsen mere behagelig og bekvem.

Mad og Drikke på Stationen

Ballerup Station er et populært stoppested for pendlere, og der er mange muligheder for at få mad og drikke, før man stiger på toget. Stationens 7-Eleven tilbyder et bredt udvalg af snacks, sandwiches, bake off-produkter samt drikkevarer, så du kan få en hurtig forfriskning eller et måltid til rejsen. Det gør det nemt for rejsende at klare morgenmad, frokost eller aftensmad, mens de er på farten.

Desuden ligger både en LIDL og en føtex tæt ved stationen, så det er let at handle ind, inden man tager toget. Denne kombination af transport og shopping gør Ballerup Station til en praktisk destination for både pendlere og lokale.

Tilgængelighed og Parkering

Ballerup Station er designet med tanke på tilgængelighed. Der er både trapper og elevator, så alle passagerer kan bevæge sig ubesværet rundt på stationen, uanset deres mobilitetsbehov. Derudover tilbyder stationen parkering til både biler og cykler, hvilket gør det nemt for folk at køre til stationen og tage toget videre.

Fremtiden for Ballerup Station

Ballerup Station fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for tog- og buspassagerer i Storkøbenhavn. Med sin strategiske placering i hjertet af Ballerup og de mange faciliteter, der er til rådighed, vil stationen forblive en central del af byens infrastruktur. Elektrificeringen af Frederikssundbanen og de moderne faciliteter, der tilbydes i stationscenteret, sikrer, at Ballerup Station vil fortsætte med at spille en central rolle i regionens transportnetværk i mange år fremover.

Ballerup Station har gennemgået en markant udvikling siden dens åbning i 1879. Fra en simpel landsbystation til et moderne transportcenter med direkte forbindelse til København, har stationen spillet en vigtig rolle i byens vækst og udvikling. Med opførelsen af Ballerup Stationscenter i 1989 blev stationen integreret med Ballerup Butikscenter, hvilket skabte et kombineret handels- og transportknudepunkt. I dag fortsætter stationen med at tilbyde nem og bekvem transport for tusindvis af passagerer dagligt og er et vigtigt bindeled i det danske S-togsnetværk.

Byggeår1989
Åbnet1989.05.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 3, 2750 Ballerup
StednavneforkortelseBa
Højdeplacering over havet31,6 meter
GPS koordinater55.729739,12.358160


Billede af Ballerup Stationscenter.
Billede af Ballerup Stationscenter.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Litteratur for: Linje H (S-Banen)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6
S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204