Det var en lettet Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen 1829 - 1908) der kunne se sit forslag om en jernbane mellem Frederiksberg og Frederikssund blive vedtaget i Rigsdagen. Større mænd end ham var kommet til kort med dette. Således var hans forgænger og nuværende regeringsschef C. A. Fonnesbech mislykkedes med en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Og egentlig havde der været et lovforslag fremme den 26. februar 1869, men det fandt heller ingen tilslutning.
Men, som nævnt lykkedes det altså for Indenrigsminister Tobiesen at få vedtaget loven den 23. maj 1873. Koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876. Egentlig var det planen at arbejdet skulle have været færdigt inden den 1. oktober 1878, men selskabet fik forlænget fristen. En af de væsentligste årsager var de mange problemer var jordarbejderne ved de forskellige moser der skulle passeres. Som et eksempel skal her blot nævnes at store dele af banedæmningen flere gange helt eller delvis forsvandt ved Hellede mose. Alene denne strækning tog mere end halvandet år at anlægge.
Det Sjællandske Jernbaneselskab nåede lige akkurat at få indviet banen i juni 1876 inden selskabet ved lov af 2. juli 1880 blev overtaget af staten.
Banen udsprang fra Frederiksberg Station fra 1879-1911 og blev flyttet til Københavns Hovedbanegård i 1911 ifm. bygningen af den nye hovedbanegård.
Den 15. maj 1949 blev første etape af Frederikssundbanen elektrificeret og omdannet til S-togsbane mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Siden den 27. maj 1989 har hele Frederikssundbanen banen været en ren S-togsbane.
Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB)
Ballerup Station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København. Ballerup Station var den største mellemstation på strækningen, og den har altid været et trafikalt knudepunkt først for dagvogne og senere for busser og rutebiler.
I 1895 fik Ballerup Stationen et privat sidespor for 'Kjøbenhavns Renovationskompagni' til aflæsning af latringødning til brug for gartnerierne. Latrinetransporterne til Ballerup Stationen blev nedlagt i år 1900, efter nabostationen i Måløv fik transporterne i 1899.
Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.
I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.
Ballerup Stations offentlige sidespor blev nedlagt i 1978, og få år efter ophørte også ekspeditionen af stykgods, hvorefter i august 1980 blev varehuset revet ned.
I april 1988 blev Ballerups oprindelige Stationsbygningen revet ned og det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.
Byggeår
1879
Åbnet
1879.06.15
Nedlagt
1989.05.27
Nedrevet
August 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen)
Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
Lyfa Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Frederikssundsbanen mellem Måløv og Veksø stationer, nær den nuværende Kildedal Station til brug for arbejderne på lampefabrikken LYFA. Trinbrættet eksisterede 1959-1976 og betjentes kun nogle få gange dagligt.
LYFA A/S hed indtil 1930: A/S Kjøbenhavns Lampe- og Lysekronefabrik var stiftet i 1903 og blev omdannet til et aktieselskab i 1904. I 1910 nævnes Gustav Budde-Lund som bestyrelsesformand. I 1910 vandt firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona for sin Lyfalampe, og fabrikken fik igen en guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin Ra-lampe.
Trinbrættet står stadig i dag, få hundrede meter før Kildedal station i retning mod Frederikssund, dog i voldsomt forfald.
Byggeår
1959
Åbnet
1959
Nedlagt
1976
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
20,9 meter
GPS koordinater
55.751775,12.290834
Lyfa S-togstrinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 13:49:54
Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.
Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.
Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.
I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.
I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.
Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.
Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.
Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.
Byggeår
1879
Åbnet
1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station
Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.
Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.
Andre navne og stavemåder
Oppe Sundby
Byggeår
1921
Åbnet
1921
Nedlagt
1989.05.27
Nedrevet
Nedrevet engang efter 1989
Stednavneforkortelse
Ob
Højdeplacering over havet
11,4 meter
GPS koordinater
55.810566,12.108707
Billede af Oppe-Sundby Trinbræt. Fotograf: Steen Larsen - Dato: 1975
Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.
Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.
Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.
Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.
Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.
Byggeår
1928
Åbnet
1928.11.17
Nedlagt
1989.05.27
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
A C Hansensvej 14, 3600 Frederikssund
Stednavneforkortelse
Fs
Højdeplacering over havet
2,0 meter
GPS koordinater
55.832847,12.065860
Frederikssund (1928-1989) Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 15:13:24
![Banekort fra Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB).](./medier/1000009911.webp "Banekort fra Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB).")
