Fåborg-Ringe-Nyborg banen - (RFB)
Fåborg - Ringe - Nyborg banen har altid været ejet af staten, men banen var straks efter dens åbning drevet af SFJ. Banen blev anlagt i to tempi. 1878 tilbød SFJ at overtage driften af en eventuel Fåborg - Ringe bane. Ved loven 16. juni 1879 blev det besluttet at anlægge denne bane for statens regning.
Det blev allerede nævnt i forbindelse med loven af 16. juni 1879 at banen kunne forlænges til Nyborg, men først ved lov af 8. maj 1894 kom der realiteter bag.
Anlægget blev forestået af SFJ, men finansieret af staten. SFJ overtog ligeledes driften denne strækning. Ved statens overtagelse af SFJ fortsatte man driften på banen frem til 1962 og herefter forblev banen i drift som godsbane. Det er lidt af en tilsnigelse at opføre banen som nedlagt idet den af Banestyrelsen stadig føres som godsbane på strækningen Korinth - Ringe.
Ringe - Fåborg:
I 1880 begyndte man anlægget af banen og det stod meget hurtigt klart at det ikke var muligt at skaffe lokal fynsk arbejdskraft til anlægsarbejdet men man måtte hente svensk arbejdskraft for at løfte opgaven. I maj 1881 kunne sporlægningen begynde. Skinnerne blev leveret af Union Gieserei i Dortmund og leveredes til banen via Svendborg og Ringe. Materiellet til anlægsarbejdet var åbne vogne fra Ringe - Fåborg banen. Lokomotivet var fremdeles SFJ nr 4 "Sct Jørgen". Den 21. september 1881 kunne "Sct Jørgen" førte gang rulle ind i Fåborg via de nyanlagte skinner. Den 15. marts 1882 blev banen prøvekørt og samme dag tiltrådte det nyudnævnte personale på banen. Selve indvielsen fandt sted den 31. marts 1882. Ringe - Fåborg banen havde sit eget hovedspor i Ringe. Ved Fåborgbanens pakhus i Ringe lå en 30 fods drejeskive og lidt vest herfor blev der opført en funktionærbolig idet banens personale havde hjemsted i Ringe. Desuden blev der i Ringe opført en tosporet remise til banens lokomotiver.
Ringe - Nyborg:
Der gik ikke længe før kravet om en forlængelse af banen fra Ringe til Nyborg begyndte af dukke op. At fremskaffe de nødvendige midler frembød som sådan heller ikke de store problemer men der var nogle forhold omkring anlæg og forpagtning der skulle afklares. Sagen var den at indenrigsminister Ingerslev i 1890 -1891 fremlagde et forslag om en jernbane mellem Ringe og Nyborg i landstinget. Forslaget indebar en strækning på 26,8 kilometer og med udgangspunkt på statsbanestationen i Nyborg og med mellemstationer i Vindinge, Refs Vindinge, Ørbæk, Ellested og Ryslinge inden den nåede Ringe. Lovforslaget gav ministeren mulighed for at lade SFJ forpagte banen på samme vilkår som Ringe - Fåborg banen hvilket indebar at forpagtningsafgiften skulle være på 3 procent af anlægssummen. SFJ var dog kun villig til at betale 2 procent. Efter megen forhandlen frem og tilbage endte det med de 2 procents afgift men med forskellige sindrige klausuler der gjorde det muligt i gode år at opkræve 3 procent. Samtidigt blev der ændret på en række private finansieringskrav således at banen kunne vedtages med loven af 8. maj 1894. I løbet af 1896 kom der gang i anlægsarbejderne og det var i det store hele afsluttet på den krævede dato 1. maj 1897. Der var dog problemer med et par anlæg hvilket forsinkede banens endelige indvielse til 1. september 1897 hvor den ordinære drift blev optaget med 5 daglige tog i hver retning.
