Efter en række lokale initiativer lykkedes det at få Odense - Kerteminde - Dalby jernbanen på jernbaneloven af 8. maj 1894. Bag arbejdet stod en gruppe der kaldte sig Udvalget for Anlæg af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane. Der blev efter nogen debat valgt en linieføring syd om Kerteminde Nor gennem Dræby, Kölstrup og Rynkeby. Koncessionen til banen blev tildelt i to omgange. Den første den 6. maj 1896 var gældende for strækningen Odense - Kerteminde. Den anden koncession, tildelt den 22. april 1897, gik på strækningen Kerteminde - Dalby. Statens andel af denne første del bestod i 50 procent af anlægsomkostningerne. Denne første del af banen, OKDJ, blev indviet den 4. april 1900 og dagen efter startede den regelmæssige drift på banen med fire tog i hver retning. Meget snart opstod der også et lokalt initiativ der ønskede en forlængelse af banen fra Dalby til Martofte. Denne forlængelse kom på jernbaneloven af 27. maj 1908 og koncessionen blev givet den 29. marts 1913. Staten ydede ved denne lejlighed et bidrag på hele 60 procent af anlægsomkostningerne. Indvielsen af denne strækning fandt sted den 25. februar 1914 og den daglig drift på strækningen blev optaget dagen efter med fire daglige tog i hver retning. I forbindelse med forlængelsen skiftede banen navn fra OKDJ til OKMJ.
Selskabet drev også rutebilkørsel og havde helt tilbage fra 1904 fælles driftsbestyrere med det Sydfynske Jernbaneselskab. Her kunne man blandt andet drage fordel af SFJs store ekspertise på materielområdet. Da SFJ i 1949 blev overtaget af staten og gjort til en del af Statsbanerne etablerede OKMJ et driftsfælleskab med Nordvestfynske Jernbaneselskab. Fra 1962 blev dette samarbejde udvidet til også at omfatte Nordfynske Jernbane. OKMJ blev nedlagt i 1966 og der blev oprettet et likviditationsudvalg der stod for afhændelsen af aktiver m..m. Det blev en noget langtrukken affære og først i 1973 kunne man endeligt lukke bøgerne.
Vigtige stamdata for Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) jernbanen
Odense første statsbanegård blev lagt nord for den statslige ejede kongens have i Odense.
Holsøes banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.
I efteråret 1885 stod Odenses banegård færdig. Udvidelsen var udarbejdet på overbaneingeniøren, oberst Thulstrups kontor med assistance af arkitekt Th. Arboe. Holsøe stadig aktiv som banegårdsarkitekt, men han fik ikke opgaven.
Banegården blev i 1914 afløst af den nuværende "gamle banegård", men fortsatte som godsbanegård.
I 1955 - efter en større brand - blev den revet ned.
Odenses første station kan ses midtfor til højre forsynet med karakteristiske tårne og spir, nærmest minaret-agtige, i maurisk eller byzantinsk stil. - Fotograf: Sylvest Jensen (Luftfoto) - Dato: 1950-1961
Bullerup trinbræt havde et sidespor til banens grusgrav i Bullerup. Bullerup trinbræt blev i 1907 billetsalgssted med sidespor, og der blev i den anledning bygget en lille ekspeditionsbygning.
Trellerup trinbræt åbnede d. 6. oktober 1924 og havde venteskur. Fra starten var der et privat sidespor men fra 1. maj 1932 blev sidesporet overtaget af banen og åbnet som offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.
Tårup trinbræt blev anlagt i 1901 med venteskur. Venteskuret blev senere udskiftet med samme betonmodel, som benyttes på Langelandsbanen. Tårup trinbræt fik d. 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.
Dalby stationvar oprindelig endestation med privat pakhus og svinefold. Ved forlængelsen af banen til Martofte i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Ved denne sporflytning blev retiradebygningen afkortet på østsiden. Varehuset var også i vejen for den nye bane, og blev derfor nedrevet og et nyt genopført.
Danby station set fra vejsiden. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.18
Kirkebro trinbræt var med venteskur placeret i landsbyen Stubberup. Da Stubberup var optaget af en station Østbanen Sjælland (ØSJS) blev trinbrættet opkaldt efter den lokale gård.
