DSB - Danske Statsbaner

Det var ikke staten, som satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere i form af Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet: Det sjællandske Jernbaneselskab, der skulle drive banen. København-Roskilde banen var klar i 1847 og indvielsen blev afholdt den 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag var der normal drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. Selskabet havde i starten kun 5. damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen. Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden ikke så høj på banen på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.

På Den Jyske side af Storebælt var udfordringerne helt anderledes. Her kunne man ikke blive enige om hvor og hvordan den første bane skulle anlægges. Striden gik på om det skulle være en Jysk tværbane der kunne være med til at styrke samhandlen med England eller om der skulle satses på en Jysk længdebane til de Preussiske hertugdømmer.

Den danske stat gik for første gang ind og var med til at investere i danske baner. Det blev til Århus-Randers banen i 1962 og den fynske Dronning Louises bane fra Nyborg til Middelfart via Odense i 1865. Det var det engelske ingeniørfirma Peto, Brassey & Betts som stod for de driften af de Jysk / fynske baner. Da Peto, Brassey & Betts kom i økonomiske vanskeligheder, overtog staten jernbanedriften vest for Storebælt i 1867 medens der på Sjælland fortsat var privat drift, hvor staten i 1880 overtog driften fra Det sjællandske Jernbaneselskab.