TFJ - Thisted-Fjerritslev Jernbane


Man var tidligt ude i Nordjylland med planerne om en bane fra Thisted til Nørresundby. Allerede i 1882 var en sådan bane første gang på tale. Men dette tidlige forsøg strandede dog på manglende lokal interesse. Men trods de oprindelige vanskeligheder blev et udvalg ved med at arbejde videre med planerne og i 1894 lykkedes det for udvalget at få sat Thisted - Fjerritslev banen sat på jernbaneloven. Men atter engang måtte de energiske mennesker i udvalget konstatere at den lokale opbakning ikke var stor nok og banen blev atter udskudt. Det var tydeligvis vanskeligt at lokke penge fra de lokale til et sådant projekt. Først da man ved lov af 16. marts 1900 forhøjede statens andel til 75 procent af udgifterne kom der gang i sagerne. Men selv dette var ikke nok til at få financieringen til at hænge sammen. Tidligere havde amtsrådet været indstillet på at bevillige 210.000 kroner og Thisted By 60.000 kroner. Tilsvarende var der givet tilsagn fra landkommunerne om tilskud til banen. 

For at få det hele til at hænge sammen måtte amtsrådet den 26. maj 1900 holde et ekstraordinært møde. Dette møde for blev holdt for lukkede døre og det endte med at amtet hævede sit bidrag til 285.000 kroner. Den 5. september 1902 blev strækningen Fjerritslev Tovsig udbudt i licitation og 13. oktober blev jordarbejdet fra Fjerritslev, hvortil der allerede var ankommet 50 læs skinner, påbegyndt. Entreprenøren var i kontrakten forpligtet til at aflevere banen den 15. september 1904. På grund af en række uheld og skænderier lykkedes det ikke at overholde tidsfristen. Men forsinkelsen blev dog kun af mindre omfang og i slutningen af oktober kunne banen overdrages fra entreprenøren. Prøvekørslerne kunne herefter begynde og selv om kraftige regnskyl så sent som den 14. november forårsagede dæmningsbrud på strækningen ind mod Thisted, kunne den højtidelige indvielse finde sted fredag den 18. november med af sendelse af festtoget fra Thisted klokken 09:30.

I starten var banen anlagt som let bane og til driften indkøbte man brugte lokomotiver fra Statsbanerne. Dette viste sig dog at være en skadelig spareiver og senere måtte der ofres betydelig beløb på forbedringer. Således blev lokomotiverne udskiftet allerede i årene 1915 - 1923 og som erstatning anskaffedes ny lokomotiver fra Henschel. Skinnerne var også for spinkle til den volumen banen blev udsat for og via en lov om statshjælp fik man i 1931 928.000 kroner til renovering af skinnelegemet. Økonomisk kom Banen godt fra start og kunne i sine første år præstere ganske hæderlige regnskaber. Banen kunne efter sit første driftsår i 1905 konstatere et overskud på 46.500 kroner.

Frem til omkring 1926 gik det helt godt med økonomien men siden begyndte de første underskud at indfinde sig. Fra et lille underskud i 1926 på omkring 500 kroner steg underskuddet gradvist til 75.644 kroner i 1936. Som mange andre baner havde TFJ en kort opblomstring under den anden verdenskrig med det bedste resultat i 1943 på 228.894 kroner i overskud. Sidenhen gik det stærkt ned ad bakke. I 1969 leverede banen således en regnskab med 1.350.996 kroner i underskud.

Oversigt, lokomotivmateriel:

  • TFJ 1, eks JFJ 103, Esslingen 1883, udr 1915.
  • TFJ 2, eks JFJ 104, Esslingen 1883, udr 1923.
  • TFJ 3, eks JFJ 105, Esslingen 1883, udr 1923.
  • TFJ 4, eks JFJ 120, Esslingen 1883, udr 1928.
  • TFJ 5, 1916 Henschel, udrangeret 1954.
  • TFJ 6, 1916 Henschel, udrangeret 1935.
  • TFJ 7, 1919 Henschel, udrangeret 1965.
  • TFJ 8, 1925 Henschel, udrangeret 1964.
  • TFJ 1 - 4, ex-Litra P.

I 1904 købte Thisted - Fjerritslev Jernbane 4 Litra P lokomotiver fra De jysk-fynske Statsbaner. Disse maskiner var allerede i brug i området idet Statsbanerne benyttede dem på Thybanen. Det var derfor naturligt at overtage disse. Det specielle ved denne Otto F.A. Busse konstruktion var at de var konstrueret til lette baner, samt at de var konstruerede til at kunne køre i begge retninger. Banerømmeren var således anbragt "bag på" lokomotivet. TFJ 5 - 8 Litra P lokomotiverne gjorde god fyldest i de første 10 - 15 år af banens levetid men så begyndte det at knibe. Derfor så man sig om efter erstatning og valget faldt på en 1C1 type fra Henschel der også benyttedes hos Nordvestfynske Jernbane. Der blev leveret i alt 4 lokomotiver i tre omgange.

I 1928 anskaffedes to Triangel benzinmotorvogne og i 1936 kom et diesellokomotiv fra Frichs til. Disse blev i 1948 suppleret med to sæt af de kendte røde skinnebusser der som på mange andre privatbaner kom til at tage langt den største del af slæbet frem til banens lukning.


Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Thisted-Fjerritslev Jernbane TFJ 54,21904.11.191969.03.31

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) havde følgende banemærker



Litteratur for: TFJ - Thisted-Fjerritslev Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordjyske jernbaner
Niels Jensen
1976
119
København
J. Fr. Clausen
87-11-03756-3
Med tog over Vejlerne : Thisted-Fjerritslev Jernbane 1904-1969
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Med tog over Vejlerne : Thisted-Fjerritslev Jernbane 1904-1969
Asger Christiansen
2011
168

Bane Bøger
9788791434303