Fredericia Banegård [1869-1935]

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) Banegård er et knudepunkt for Den østjyske længdebane til Aarhus og Aalborg, Den fynske hovedbane til Nyborg og Fredericia-Padborg-banen.

Jernbanen var kommet til byen i 1866 med åbningen af Fredericia-Vamdrup banen, og to år senere kom jernbaneforbindelsen til Aarhus.

Fredericias anden banegård blev indviet i 1869 og var en såkaldt rebroussementsstation, hvor togene skulle ud samme vej de kom ind, så derfor skulle lokomotiverne spændes fra og ud på drejeskiven for enden af sporerne ved Gothersgade og vendes, rangeres tilbage op forbi togstammen, og kobles til den modsatte ende. Undervejs skulle evt. fyldes op med kul fra kulgården og vand fra vandkranen. Neden for Holstens bastion, ud mod Sjællandsgade, lå den store lokomotivremisse med den stadig eksisterende bygning ved siden af, hvor togpersonalet kunne overnatte.

Når et tog ankom til banegården, var det første man kunne høre i højttalerne som regel: "Fredericia, toget kører ikke længere, alle skifter" og så var der et mylder af folk der hastede fra perron til perron for at skifte tog eller bevægede sig i lange slanger til og fra færgerne slæbende på deres bagage, enten ned mod færgerne eller over på en anden perron. Det summede i området omkring banegården og færgehavnen af liv døgnet rundt.

Telegrafstationen, der havde til huse på banegårdens første sal, var knudepunkt for de store telegrafkabler til udlandet og en af verdens største. Foruden den indenrigske afdeling, blev her telegraflinierne fra Frankrig og England forbundet med liniene fra Rusland, Tyskland, Norge og Sverige. Store Nordiske Telegrafselskabs kabel fra Kina og Sibirien blev her, via Libau i Rusland, knyttet sammen med vesteuropa. Over 100 telegrafekspedienter var beskæftiget døgnet rundt da stationen var på sit højeste og man årligt ekspederede over 2 mio. telegrammer.

Telegrafstationen fik, som det første sted i byen, allerede midt i 1880'erne indstalleret elektrisk lys, med strøm fra egen generator i kælderen. Der skulle dog spares på strømmen og lyset måtte derfor kun tændes fra mørkets frembrud til kl. 21. Herefter tog gas- og petroleumslamperne over.

Fæstningen i Fredericia har haft stor betydning i danmarkshistorien. Det mest kendte er udfaldet fra Fredericia i 1849, som var en stor militærsejr for Danmark. Hvert år fejres 6. juli til minde om sejren. Militæret har stadig tilknytning til byen, idet Telegrafregimentet holder til i Fredericia. Fredericias byvåben viser en kronet løve, der holder et sværd i den ene forpote og en palmegren i den anden.

Selvom fæstningen Fredericia efterhånden mistede sin forsvarsmæssige betydning, blev den først officielt nedlagt i 1909 som led i en ny forsvarslov. Dette betød bl.a. også, at man nu kunne bygge udenfor voldene.


Fredericia Banegård eksisterer i stadig i dag indrettet med kontorer på Oldenborggade 1. Fra stationen var der kort vej at spadsere til statsbanefærgen med overfart til Strib, hvorfra man kunne fortsætte i tog hen over Fyn.