København Station [1864-1911]


I løbet af 1850'erne kom der planer for at få udbygget jernbanenettet og bedre sammenhæng mellem en kommende nordgående bane med den vestgående til Roskile. Indenrigsminister Orla Lehmann forsøgte sig med et forslag om at anlægge en ny station tæt ved den gamle Nørreport, men forslaget blev opgivet på grund af modstand fra Rigsdagen. Det endte med, at man besluttede sig for at opføre Københavns anden banegård ikke langt fra den første. Det første spadestik blev taget i 1863 og banegården blev åbnet i 1864. Banegårdens placering var stadig i et landligt område, og jernbanedirektør Viggo Rothe fik også opført en direktørvilla tæt på banegården. Den nye banegård skulle servicere de nye Klampenborg- og Nordbanen.

Arkitekten bag banegården var J.D. Herholdt i den for tiden nye rundbuestil, der nu holdt sit indtog i arkitekturen. Arkitekten var sekunderet af Vilhelm Tvede, som var hans konduktør og tegnede selv et par bygninger på området. Træbuekonstruktionen blev tegnet af tømrermester Johan Vilhelm Unmack.

Efter at krisloven om frit demarkationsterrænet uden for voldene var opgivet i 1852, kunne banegården opføres i røde mursten. Den nye banegård bestod af to 25 fag lange bygninger, der var forbundet med en rundbuet trækonstruktion kronet af et stort skifertag. Fire spor passerede gennem hallen. Rundbuestilen blev en model for jernbanebyggeriet i resten af 1800-tallet, hvor jernbanearkitekten N.P.C. Holsøe sjældent afveg fra stilen.

Banegårdens placering var ca. der, hvor Palads-biograferne og Axelborg er placeret i dag, men den var en del af et større jernbaneterræn, idet der var en godsbanegård samt efterhånden flere supplerende mindre stationsbygninger på samme område. Sammen med sporarealer, remiser, drejeskive m.v. fyldte stationsområdet stort set hele det område, som i dag ligger mellem Axeltorv, Gyldenløvesgade og Vester Søgade.

Da Københavns Hovedbanegård åbnedes i 1864, imponerede den ved sin størrelse og store hal.

Afgangssiden lå ved det nuværende Axeltorv. I denne side var der kontorer, rejsegodsekspedition og ventesale. Ventesalene var opdelt i 1. og 2. samt 3. klasse. Længere henne var der kongeventesalen og derefter toiletter. Da trafikkens omfang steg, blev der tilføjet en særlig godsekspeditionsbygning.

Men det varede ikke mange år, før pladsforholdene blev så vanskelige i den daglige drift, at udvidelser blev højst påkrævede. Der var bare ingen muligheder for effektive udvidelser, hvorfor "hjælpestationer" måtte opføres, således at der endte med at være 4 stationer ialt.

I 1887 skete en betydelig udbygning af området med bl.a. en separat station kaldet Klampenborgstationen. På længere sigt blev denne hovedbanegård for trang, specielt fordi den eneste sporforbindelse til stationen var ført over Skt. Jørgens Sø via Gyldenløvesgade-dæmningen; på den anden side af søen delte sporet sig mod vest og nord (sporene er for længst borte, men kan stadig anes i gadenettet og har f.eks. givet Nørrebroparken dens retning og form). Det gjorde ikke sagen bedre, at banerne på vej ud af byen krydsede adskillige gader i niveau, hvilket med den støt stigende togtrafik medførte hyppige blokeringer for den ligeledes støt stigende vejtrafik.

Regeringen besluttede nu at anlægge den nedgravede Boulevardbane mellem Hovedbanegården og Østerport) sammen med en ny hovedbanegård. Boulevardbanen, der var ingeniøren Holger Hammerichs idé, åbnede først i 1917.

Herholdts banegård blev taget ud af brug 1. december 1911. Den blev derpå brugt som varmestue for husvilde i 1912, men så lejede filmmanden Constantin Philipsen bygningen. Han fik muret endebuerne til og indrettede biografen Palads Teatret i den tidligere banegård. I 1916 måtte bygningen dog rives ned, da anlæggelsen af Boulevardbanen nærmede sig Vesterbro. I stedet købte Philipsen det tilbageværende grundstykke og opførte den stadig eksisterende biografbygning ved Axeltorv.

Den imponerende træbuekonstruktion blev bevaret og genbrugt. Den findes nu i Aarhus Stadionhal i Aarhus, der blev opført 1916-18 af Axel Høeg-Hansen. Det er – fejlagtigt – blevet fremført, at buerne ligeledes fandt vej til Aarhus Godsbanegård, men dette er ikke korrekt, idet Godsbanegårdens lagerhaller (af Heinrich Wenck og Thorvald Engqvist) har en helt anden buekonstruktion; et Hetzer-træbuesystem fra 1920.



Stamdata for København Station [1864-1911]


Byggeår1864
Åbnet1864.10.14
Nedlagt1911.12.01 (afløst af nuværende Kbh. H)
Nedrevet1916
ArkitektJohan Daniel Herholdt
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet7,2 meter
GPS koordinater55.675769,12.561920

Oversigt over andre stationer fra København

FotoStationens navnBeskrivelse
Stedet er fotograferetKøbenhavn H Metrostation (Kh)København H Metrostation ligger lige op ad Københavns Hovedbanegå...
Stedet er fotograferetKøbenhavn Hovedbanegård (Kh)Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kro...
Stedet er fotograferetKøbenhavn Godsbanegård (Gb)Københavns Godsbanegård var en af de største og mest trafikerede ...
Stedet er fotograferetHolte Banegården [1896-1917]Holtebanegården åbnede i 1896 og var endnu én i en rækken af stat...
Stedet er fotograferetKlampenborgbane StationDen 2. Klampenborgbanestation, eller "Station III", som den hed i...
Stedet er fotograferetKøbenhavn Station (Kh) [1864-1911]I løbet af 1850'erne kom der planer for at få udbygget jernbanene...
Klampenborgbane Station [1863-1887]Klampenborgbanestationen i København opførtes til åbningen af den...
Stedet er fotograferetNord BanegårdenNordbanegården var fra 1863-1887 udgangsstation for Klampenborgba...
Stedet er fotograferetKøbenhavn Station (Kh) [1847-1864]Københavns første Station lå i Dronningens Enghave og blev åbnet ...

Krak luftfoto 1954 vs 2020 af København Station [1864-1911]


Kortforsyningen: skråfoto-2017 over København Station [1864-1911] set mod north



Billede af København Station [1864-1911]

Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.17 08:31:45


Billeder af København Station [1864-1911]

Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.17 08:31:34


Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Billede af Københavns Station (1864-1911) - Stationen er nedrevet, men har ligget her tæt på, hvor Vesterport ligger i dag..
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.17 08:31:33


Google Street View af København Station [1864-1911]

Google Street View af København Station (Kh) [1864-1911].
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: 2021.12.30 - LINK til kilde.


Sporplan fra København Station [1864-1911]

Sporplan af Københavns Station.
Sporplan af Københavns Station.
Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1912 (januar) - LINK til kilde.


Noter:

Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Kjøbenhavns Hovedbanegaard (2.)
Navneændringer: Før 02.08.1897 Kjøbenhavns Personstation. Internt benævnt Kjøbenhavn I.
På strækningen: København - Klampenborg
Beskrivelse: Plan over stationen med projekt til midlertidig opretholdelse af Nordbanegården, Holtebanegården og Klampenborgbanegården med ændret sporforløb.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 1/1912
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-kh2-sporplan-scan28555

Kort over København Station [1864-1911]

Kort over København Station [1864-1911]
Kort over København Station [1864-1911] - Kilde: Copyright © 2022 MapQuest, Inc. All rights reserved

Historisk kort over København Station [1864-1911]
Kort over København Station [1864-1911] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over København Station [1864-1911]
Kort over København Station [1864-1911] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over København Station [1864-1911]
Kort over København Station [1864-1911] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over København Station [1864-1911]
Kort over København Station [1864-1911] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: København Station [1864-1911]

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Forsvundne stationer
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Forsvundne stationer
Peer Thomassen
1988
80

Bane Bøger
87-88632-19-9
Byens Baner 150 år
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Byens Baner 150 år
John Poulsen
1997
272

Bane Bøger
9788788632675
Københavns banegårde: København H. 1. dec. 1911-1986.
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns banegårde: København H. 1. dec. 1911-1986.
John Poulsen
1986
144

Bane Bøger
9788788632149