Aarhus Banegård [1862-1884]


Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.



Stamdata for Aarhus Banegård [1862-1884]


Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
Nedlagt1884
Nedrevet1883
ArkitektPeto, Brassey and Betts
StednavneforkortelseAr
Højdeplacering over havet10,3 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663

Oversigt over andre stationer fra Aarhus

FotoStationens navnBeskrivelse
Østbanetorvet Letbanestation (Øs)Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Ø...
Stedet er fotograferetAarhus Havnestation
Stedet er fotograferetAarhus Hovedbanegård (Ar)Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...
Stedet er fotograferetAarhus Godsbanegård
Stedet er fotograferetHammelbanegården (Aarhus) StationHammelbanegården i Aarhus havde 6 spor hvor det nordligste var me...
Stedet er fotograferetAarhus Banegård (Ar) [1884-1929]Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...
Stedet er fotograferetØstbanetorvet Station (Øs) [1877-2016]Østbanetorvet Station hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Ø...
Stedet er fotograferetAarhus Banegård (Ar) [1862-1884]Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...

Krak luftfoto 1954 vs 2020 af Aarhus Banegård [1862-1884]


Kortforsyningen: skråfoto-2017 over Aarhus Banegård [1862-1884] set mod north



Billede af Aarhus Banegård [1862-1884]

Billede af Aarhus Banegård.
Billede af Aarhus Banegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1876 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Banegården
ABSTRAKT
Den ældste banegårdsbygning. I baggrunden hjørnet af Banegårdsgade og Ryesgade med Central Hotel på hjørnet.

Google Street View af Aarhus Banegård [1862-1884]

Google Street View af Aarhus Banegård (Ar) [1862-1884].
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: 2022.01.31 - LINK til kilde.


Kort over Aarhus Banegård [1862-1884]

Kort over Aarhus Banegård [1862-1884]
Kort over Aarhus Banegård [1862-1884] - Kilde: Copyright © 2022 MapQuest, Inc. All rights reserved

Historisk kort over Aarhus Banegård [1862-1884]
Kort over Aarhus Banegård [1862-1884] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Aarhus Banegård [1862-1884]
Kort over Aarhus Banegård [1862-1884] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Aarhus Banegård [1862-1884]
Kort over Aarhus Banegård [1862-1884] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Aarhus Banegård [1862-1884]
Kort over Aarhus Banegård [1862-1884] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus Banegård [1862-1884]

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Danske Jernbanefærger
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Danske Jernbanefærger
Niels Jensen
1978
96

Clausens jernbanebibliotek
87-11-03875-6
Forsvundne stationer
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Forsvundne stationer
Peer Thomassen
1988
80

Bane Bøger
87-88632-19-9