Aarhus Hovedbanegård


Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.

Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.



Stamdata for Aarhus Hovedbanegård


Byggeår1927
Åbnet1929.07.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højdeplacering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663

Oversigt over andre stationer fra Aarhus H

FotoStationens navnBeskrivelse
Stedet er fotograferetAarhus Hovedbanegård (Ar)Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...
Stedet er fotograferetAarhus Godsbanegård
Aarhus Landsudstillingen Station [1909-1909]Aarhus Landsudstilling Station blev opført til Landsudstillingen ...
Stedet er fotograferetAarhus Banegård (Ar) [1884-1929]Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...
Stedet er fotograferetAarhus Banegård (Ar) [1862-1884]Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade ...


Aarhus Hovedbanegård servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Fredericia-Aarhus DSB 108,51868.10.04I drift
Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen) HHJ 36,31884.06.192016.08.27
Aarhus-Randers DSB 59,21862.09.02I drift
Aarhus-Ryomgård DSB 40,21877.12.012016.08.27
Aarhus-Ryomgård-Grenaa DSB 68,81877.12.012016.08.27

BBR Data for Aarhus Hovedbanegård

BBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.
BBR DATA hentet: 2022-10-30 12:10:35
BBR Højde over havet11,5 meter
BBR GPS koordinater56.15036322,10.20461997
BBR Byggeår eller konverteringsår1983
BBR Bebygget areal i alt73 m2
BBR Bebygget areal hovedbygningen73 m2
BBR Samlet erhvervsareal73 m2
BBR Antal etager1

Banedanmarks Data for Aarhus Hovedbanegård

Stations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/
Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50
Afsnits navnAarhus H
Afsnits typeStation
Afsnits forkortelseAr
Afsnits GPS koordinater56.15014805,10.20482261

Krak luftfoto 1954 vs 2020 af Aarhus Hovedbanegård


Kortforsyningen: skråfoto-2017 over Aarhus Hovedbanegård set mod north



Billede af Aarhus Hovedbanegård

Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:39:16


Gamle film fra Aarhus Hovedbanegård

Film af prøvekørsel med Lyntoget fra Aarhus Hovedbanegård.
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1935 - LINK til kilde.


Noter:

1935, Aarhus Banegård, 1:04 min., Musik

Lyntoget afgår fra Aarhus Station. Der er servering i kupéerne. Selv om farten er høj, kører toget jævnt og behageligt.

Film af prøvekørsel med Lyntoget fra Aarhus Hovedbanegård.
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1935 - LINK til kilde.


Noter:

1935, 5 min., Musik

Det nye lyntogs prøvekørsel optaget i 1935. Toget afgår fra Aarhus Station. Der er servering i kupéerne. Selv om farten er høj, kører toget jævnt og behageligt. Fra Esbjerg går det tilbage mod Fredericia med 120 km/timen.

Billeder af Aarhus Hovedbanegård

Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Aarhus H Station.
Aarhus H Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.01.13 10:35:07


Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:48:38


Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:40:48


Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:40:27


Billede af DSB
Billede af DSB's første lyntog af TEE-typen på Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1963.05.17 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Det nye lyntog i Århus
ABSTRAKT
DSBs første lyntog af TEE-typen på Aarhus Hovedbanegård. På perronen står en menneskemængde og betragter toget. I baggrunden ses Frederiks Bro ved Frederiks Allé. Lyntoget blev prøvekørt den 17-05-1963 mellem Aarhus, Langå, Frederikshavn og Struer.

Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv) - Dato: 1943.01.20 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Dieseltog (sidste på grund af oliemangel) Aarhus - Grenå bygget 1940 ved Frichs
ABSTRAKT
Det sidste MO-motorvogn, dieseltog, på ruten Aarhus-Grenå. Billedet viser dieseltoget uden for Aarhus Hovedbanegård og føres af motorfører Riberholdt. Toget blev bygget hos Frichs i 1940, og stopper med at køre grundet oliemangel.

Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Ankomsthallen ved Aarhus Hovedbane fotograferet i forbindelse med indvielsen af den nye bygning i 1929.

Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Forhallen ved Aarhus Hovedbane fotograferet i forbindelse med indvielsen af den nye bygning i 1929.

Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.


Noter:

OVERSKRIFT
Banegårdspladsen
ABSTRAKT
Banegårdspaldsen med den nyopførte Aarhus Hovedbanegård.


Google Street View af Aarhus Hovedbanegård

Google Street View af Aarhus Hovedbanegård (Ar).
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: 2022.01.31 - LINK til kilde.


Kort over Aarhus Hovedbanegård

Kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Copyright © 2022 MapQuest, Inc. All rights reserved

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus Hovedbanegård

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7
Jernbanehistorisk Årbog 93
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 93
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
93
64

Bane Bøger ApS
87-88632-42-3
Danske Jernbanefærger
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Danske Jernbanefærger
Niels Jensen
1978
96

Clausens jernbanebibliotek
87-11-03875-6
Dansk jernbanehistorie 1
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dansk jernbanehistorie 1
Torben Andersen
2004
96

Lokomotivet
87-90-779-04-5
Dansk jernbanehistorie 2
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dansk jernbanehistorie 2
Torben Andersen
2005
80

Lokomotivet
87-90-779-05-3
Dansk jernbanehistorie 3
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dansk jernbanehistorie 3
Torben Andersen
2006
79

Lokomotivet
87-90-779-08-8
Dansk jernbanehistorie 4
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Dansk jernbanehistorie 4
Torben Andersen
2008
40

Lokomotivet
978-87-99-25-94-1-0
Forsvundne stationer
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Forsvundne stationer
Peer Thomassen
1988
80

Bane Bøger
87-88632-19-9