Store Merløse Trinbræt (Sms), en artikel om Store Merløse Trinbræt
Store Merløse Trinbræt i et Historisk Perspektiv
Store Merløse har gennem tiderne oplevet mange forandringer, og jernbanen har været et af de mest markante omdrejningspunkter i byens udvikling. Med Høng-Tølløse Jernbanens anlæggelse kom Store Merløse i 1901 for alvor på Danmarkskortet som en driftig stationsby. Stationen var i lang tid et vigtigt lokaltrafikalt centrum, men efterhånden som jernbanen moderniseredes, og behovet for betjente stationer faldt, opstod der en ny virkelighed, hvor flere tidligere stationer blev nedgraderet til trinbrætter med mere enkle faciliteter. Denne artikel belyser Store Merløses lange historie i forbindelse med jernbanens udvikling, herunder overgangen til et trinbræt, de lokale forhold og betydningen for byens liv. Teksten inddrager historiske kilder om byens oprindelse, dens forretningsliv og ændrede demografiske forhold fra 1600-tallet og frem til i dag.Fra Gammel Kro til Jernbanepostekspedition
Allerede længe før Høng-Tølløse Jernbanen (HTJ) blev åbnet, havde Store Merløse en vigtig rolle for rejsende i området. Postdiligencen mellem Holbæk og Ringsted, der kørte indtil 1. januar 1902, holdt normalt ved Merløse kro, en ældre landevejskro med rejselade. I selve kroen oprettedes et brevsamlingssted den 1. juli 1861, og kroen fungerede som et afgørende stoppested på ruten. Da jernbanen blev anlagt, flyttedes brevsamlingsstedet den 1. januar 1902 til jernbanestationen, hvorfra landpostbudene kunne starte deres ruter. Et par år senere, den 1. maj 1907, fik Store Merløse station officiel status som jernbanepostekspedition. På den måde integreredes den lokale post- og kommunikationsinfrastruktur med den nye bane, og byen opnåede en øget tilgængelighed i forhold til oplandet.Kroen, der i sin tid var samlingssted for rejsende, brændte i 1929, men blev genopført og forblev i drift indtil 1970. Herefter blev den benyttet af firmaet Bdr. Eskesen til lagerformål. I 2001 var det en elinstallatørforretning, der holdt til i den gamle krobygning. Over tid faldt behovet for landevejskroer i takt med, at jernbanen overtog hovedparten af den persontransport, som tidligere var blevet varetaget af diligence og hestetrukne vogne.
Mejeri, Industri og Nye Bydele
Store Merløse andelsmejeri, grundlagt i 1887, var i mange år en central aktør i byens lokale erhvervsliv. Mejeriet producerede blandt andet mælk, som via HTJ blev sendt til København. Denne transportform skete først med tog, men gik senere over til lastbilkørsel. I adskillige år udgjorde mejeriet byens største arbejdsplads, før det lukkede i 1966. Herefter overtog firmaet Brd. Eskesen bygningerne til deres kuglepennefabrik. Efter 1990 opførte firmaet en ny fabrik til gaveartikler ved Tåstrupvej, og i 1991 blev de gamle mejeribygninger revet ned, hvilket symboliserede en ny æra for Store Merløses industri.Selv før jernbanens åbning i 1901 var Store Merløse en driftig by med ca. 200 indbyggere. Banens komme accelererede dog byens udvikling, og mange håndværkere og forretningsfolk slog sig ned i nærheden af stationen. I 1901 opførtes et par etageejendomme med forretninger ved stationen, og der kom snart en købmandsgård til. I 1930 havde byen ca. 400 indbyggere, og butiks- og erhvervslivet var livligt. Man kunne finde papirforretning, fotograf, korn- og foderstofforretning med vindmølle m.m. Senere flyttede foderstofforretningen til et industriområde i byens østlige del. Fra 1950 til 2001 steg byens indbyggertal fra omkring 500 til cirka 1000. Uden om den gamle bykerne opstod to nye bydele: en mod øst og en mod nord omkring Store Merløse centralskole fra 1955 og et senere bygget fritidscenter. Efterhånden voksede Store Merløse og Store Tåstrup næsten sammen, hvilket skabte en sammenhængende bystruktur i det østligste Nordvestsjælland.
Stationens Fremvækst og Ventesale i Forskellige Klasser
Da Høng-Tølløse Jernbanen åbnede, hørte stationen i Store Merløse til blandt banens større stationer. Bygningen indeholdt blandt andet en 3. kl. ventesal og en ventesal for passagerer, der foretrak 2. klasse, så man tydeligt så forskellen i komfort alt efter, hvor meget man betalte for sin billet. Allerede fra banens åbning i 1901 blev toggangen styret fra Store Merløse station, og arbejdet blev udført af en stationsforstander. I 1936 omklassificerede man stationen, så dens leder fremover fik titel af stationsmester.I takt med ændringerne i jernbanedriften overgik stationen i oktober 1972 til ekspeditricebetjening. Da postforretningerne voksede, og stationen dermed fik en stor mængde "points" i banens interne administrationssystem, blev ekspeditricen i 1986 forfremmet til stationsmester. Det er et eksempel på, hvordan post- og godstrafik påvirkede stationens bemanding og status. Stationen fik elektrisk belysning i begyndelsen af 1920'erne, hvilket var en del af en generel opgradering af banens stationer. Omkring samme tid blev den lille 2. kl. ventesal inddraget og lagt til stationens lejlighed.
Bedre Forhold for Postbude og Moderniseringer
Store Merløse station var også hjemsted for fem landpostbude, der havde behov for tilstrækkelige faciliteter til sortering og arbejdet med breve og pakker. I 1952/53 udvidede man derfor stationsbygningen med en cirka 16 m² stor tilbygning ud mod perronen, og her indrettedes en ny budstue. I samme ombæring blev de eksisterende ekspeditionslokaler istandsat. Her viser jernbanehistorien en tæt sammenhæng mellem postvæsen og jernbanedrift, idet stationen ofte fungerede som lokalt distributionsknudepunkt.Næste ombygning fandt sted i 1978, da budstuen igen skulle udvides, og nye postbokse blev oprettet. Stationskontoret moderniseredes med store ekspeditionsluger mod ventesalen, og de gamle retirader blev ombygget til offentlige toiletter i samarbejde med Tølløse Kommune. I 1990 fik stationsbygningen et nyt tegltag, og på 1. sal indrettede man en ny bolig til stationsmesteren ved at inddrage nogle loftsrum. I 1991/92 istandsatte man stueetagen, hvor nyt kontor med billetsalg og postekspedition fra åben skranke samt et vindfang i ventesalen så dagens lys. I 1993 brugte man nogle ledige lokaler til at indrette omklædningsrum og spisestue for banetjenesten.
Varehus, Krydsningsspor og Læssespor
Ved siden af stationsbygningen opførtes et varehus, der i dag benyttes af banetjenesten. I efteråret 1990 gennemgik varehuset en istandsættelse, og man byggede et halvtag til cykelparkering. Ved anlægget af stationen blev der anlagt et krydsningsspor over for stationsbygningen og et læssespor med læssevej på banens sydside, øst for stationsbygningen. I dag er der kun forbindelse fra øst til læssesporet og enderampen tættest på stationen. Allerede kort efter banens åbning måtte man anlægge en perron ved spor 2, da togkrydsninger forekom dagligt i Store Merløse. I december 1953 erstattede man det gamle vingesignal med daglyssignaler, og perronen nærmest stationen blev asfalteret i 1977.Op gennem 1980'erne skete der yderligere moderniseringer. I 1984/85 udskiftede man sporene delvist, og man installerede nye elektriske drev på sporskifterne til krydsningssporet samt et nyt sikringsanlæg. Mellem hovedsporet og krydsningssporet anlagdes en jordperron med sveller som forkanter. Fra juni 1985 blev Store Merløse koblet til. fjernstyringscentralen i Dianalund, så togdriften kunne styres på afstand. I 1989/90 gennemførte man endnu en opgradering af perronerne, som nu fik betonforkanter og yderligere asfaltering.
Lukning af Ekspedition og Overgang til Trinbræt
Den 30. september 2000 lukkede jernbane- og postekspeditionen på Store Merløse station endegyldigt. Efter lukningen overgik postforretningerne til byens brugs, og stationen mistede hermed sin traditionelle funktion som lokalt servicesentrum. Omstillingen fra en betjent station med omfattende faciliteter til et mere enkelt standsningssted var i tråd med en generel tendens i dansk jernbanehistorie, hvor automatisering og centralisering af driften betød, at mange mellemstationer fik reduceret bemanding og rolle.Når man taler om Store Merløse som et "trinbræt", henviser det til en stationstype, der er nedgraderet til en enkel perron eller et ståsted. Her findes der normalt ikke længere ekspeditionslokaler, billetsalg eller betjening. Passagererne benytter typisk en automatisk billetløsning eller rejsekort. Mens store stationer ofte opretholder personale, venterum og postservice, er et trinbræt generelt karakteriseret ved selvbetjening. Med lukningen af ekspeditionen er Store Merløse reelt blevet reduceret til en simpel standsningsfacilitet.
Store Merløse i Den Regionale Sammenhæng
Store Merløse er beliggende i den østligste del af Nordvestsjælland og har pr. 2024 1.208 indbyggere. Byen ligger i Store Tåstrup Sogn og tilhører Holbæk Kommune i Region Sjælland. Historisk set var Store Merløse en landsby, som i 1682 talte 16 gårde, 4 huse med jord og 7 huse uden jord. Det dyrkede areal var dengang 418,6 tønder land og skyldsat til 100,21 tønder hartkorn. Ved anlæggelsen af stationen syd for Store Tåstrup voksede en egentlig stationsby frem, der dog var tydeligt adskilt fra Store Tåstrup selv om de senere næsten smeltede sammen.Omkring Første Verdenskrigs afslutning husede Store Merløse hotel, bageri, konditori, afholdshotel, brugsforening, købmandsforretninger, manufakturhandel, dampmølle, savværk, maskinfabrik, cykelhandler, andelsmejeri, barber samt en handels- og håndværkerforening. Den daværende stationsforstander, Emil Nielsen, virkede desuden som postekspeditør og kongelig vejer og måler. Byen havde 346 indbyggere i 1916. I mellemkrigstiden fortsatte udviklingen: 392 indbyggere i 1921, 423 i 1925, 400 i 1930, 423 i 1935 og 425 i 1940. Fordelingen af erhverv gjenspejlede en varieret samfundsstruktur, hvor landbrug, håndværk, industri, handel og transport var de mest fremtrædende næringsveje. Efter Anden Verdenskrig steg befolkningstallet kun svagt, men i 1965 var der 6191 indbyggere. Byen rådede desuden over en teknisk skole (fra 1932), sognebibliotek (fra 1925), missionshus, kommunekontor (fra 1942), alderdomshjem (tidligere fattiggård) og bankfilial. Med tidens løb blev Store Merløse en fuldgyldig bykommune, indtil kommunalreformen i 1970 indlemmede den i Tølløse Kommune, og endnu en reform førte til, at byen blev en del af Holbæk Kommune.
Fra Mellemkrigstidens Hotel til Moderne Forstad
Store Merløse hotel, bygget i 1916 som afløser for Merløse kro, var et eksempel på den udvikling, som jernbanen skabte. En række servicefunktioner opstod omkring stationen for at imødekomme rejsendes behov, herunder hoteller, bagerier og konditorier. Afholdshotel var også udbredt på den tid, motiveret af den dengang stærke bevægelse for afholdenhed over for alkohol. Over tid er mange af disse erhverv forsvundet eller flyttet. Byen har dog fortsat flere virksomheder, herunder et vandværk, kraftvarmeværk, kuglepennefabrik, skole, børnehave, autolakering og en legetøjsbutikMed sin placering ved Høng-Tølløse-banen og nær sekundærrute 255 til Hvalsø har byen fastholdt en vis infrastrukturmæssig betydning. I dag er det dog tydeligt, at de fleste rejsende enten benytter privatbil eller de tilbageværende togforbindelser, der stopper ved det, der reelt er et trinbræt i Store Merløse. Jernbanen er blevet opgraderet med fjernstyringscentral i Dianalund og et sikringsanlæg, men man har ikke længere et bemandet ekspeditionssted for post og billetter, hvilket tydeligt markerer overgangen til selvbetjening. Få rester af den gamle stationstid eksisterer endnu, blandt andet i form af den istandsatte bygning og varehuset, som banetjenesten benytter.
Trinbrættets Rolle i Det Samlede Billede
I jernbanehistorisk sammenhæng er trinbrættet en nedgradueret stationsfunktion med minimal infrastruktur. For Store Merløses vedkommende indebar denne transition, at man bevarede en perron og standsningssignal, men fjernede ekspeditionslokaler, kiosk, billetsalg og andre serviceydelser. Denne udvikling er typisk for mange mindre byer i Danmark, der oprindelig var stationsbyer, men som med tiden har set bemandede stationer lukke. Årsagen ligger i ændrede rejsemønstre, færre passagerer på de mindre strækninger og en generel effektivisering af driften.Med lukkede ekspeditioner i 2000'erene forsvandt det gamle stationselement. Store Merløse fik en postbutik i byens brugs, og passagererne har siden skullet benytte alternative løsninger for at købe billetter. Man kunne argumentere for, at det netop var kombinationen af jernbanens modernisering og lokalsamfundets ændrede behov, der gjorde, at en betjent station ikke længere var økonomisk forsvarlig. I stedet opretholdes en basal togforbindelse, hvor passagerer kan stige på og af. Den gamle stationstårn, ventesal i flere klasser og eget postkontor er nu historie. Dog har byen bevaret en del af sin identitet som tidligere stationsby, og selve jernbanestrækningen lever fortsat videre i en mere automatiseret form.
Byens Historie og Dens Fremtid
Store Merløse har gennemgået en betydelig forandring fra at være en typisk dansk landsby med få gårde i 1600-tallet til at blive en aktiv stationsby i 1900-tallet, og senere en mellemstor by med blandet erhvervsliv i det 21. århundrede. Fra barbershops, manufakturhandler og hotel i mellemkrigstiden til nutidige erhverv som autolakering, cykelsmed, brugs og installationsfirmaer har byens centerfunktion løbende ændret karakter. I dag er Store Merløse i praksis en pendlerforstad for folk, der arbejder i større byer, men bosætter sig i et mere landligt miljø.For jernbaneinteresserede illustrerer Store Merløse, hvordan en tidlig station på en privatbane kunne vokse til at blive et stort betjent knudepunkt for sidenhen at skrumpe ind til en simpel perron, nu kaldet et trinbræt. Det er en fortælling om, hvordan nye teknologier og ændrede transportmønstre kan gøre det svært at fastholde lokal udrykningsstation, godsmodtagelse og postfunktion. En gang var stationen byens stolthed, en travel gennemfartsåre for passagerer og gods, men i dag er den mere et mindesmærke om en anden tid.
Store Merløse Trinbræt og Det Sammenvoksede Bybillede
I takt med at byerne Store Merløse og Store Tåstrup er vokset sammen, er den geografiske afstand mellem de to bymidter blevet mindre. Banen, der oprindelig var anlagt i et mere åbent landskab, er nu indhyllet i bystruktur. Trinbrættet ligger stadig relativt centralt i forhold til byens handel og fællesinstitutioner. Der er skole og fritidscenter nærved, og i bymidten findes blandt andet brugs, frisør og tandlæge. For den del af befolkningen, der ikke anvender bil, er trinbrættet et afgørende bindeled til omverdenen. Her stopper togene til Tølløse i den ene retning og Slagelse eller Høng i den anden, alt afhængigt af køreplanen. Omvendt er biltrafikken vokset betydeligt, og mange løser i dag deres indkøb og pendling via hovedvejene i området.Lokale Minder og Bevaring
Selvom Store Merløse station i dag blot er et trinbræt, er der stadig efterladt en række spor, både fysisk og i erindringen hos befolkningen, der peger tilbage på byens rolle som jernbaneknudepunkt. Man kan se det i de tidlige etageejendomme, det gamle varehus og i de beretninger, der fortæller om papirforretningen, fotografen og korn- og foderstofforretningen, der engang lå over for stationen. Mange af byens nuværende beboere kan huske, da stationen var fuldt ud betjent, og personalet stod klar til at hjælpe med billetter og pakker. Inden for dansk kulturarv har netop disse små stationsbyer en stor værdi, fordi de viser, hvordan infrastruktur og lokal udvikling hænger uløseligt sammen.De seneste årtier har man set en voksende interesse for at bevare dele af det industrielle og transportmæssige kulturmiljø. Det kan være, at nogen i fremtiden ønsker at bevare de sidste rester af Store Merløses historiske stationstid som et levende museum eller formidlingssted, muligvis i samarbejde med lokalhistoriske foreninger. Indtil videre er der dog intet, der tyder på, at en fuldt bemandet station vender tilbage. Trinbrættet er den pragmatiske løsning, der holder banen i drift, samtidig med at omkostningerne holdes nede.
Perspektiver på Jernbaneudviklingen
Store Merløse Trinbræt er et eksempel på, hvordan et stationssamfund kan gennemløbe flere faser: fra den oprindelige anlæggelse til storhedstid med station, postekspedition og landpostbude, efterfulgt af gradvis nedskalering. Det passer ind i en bredere national udvikling, hvor større banegårde og centralstationer bevares, mens mellemstationer og trinbrætter ofte underkastes rationalisering. For lokalbefolkningen er det en blandet oplevelse. På den ene side er man glad for, at toget stadig standser i byen, på den anden side kan man føle, at noget af byens identitet forsvandt, da stationen lukkede sin betjening.Det er dog ikke kun en historie om forfald. Mange byer formår at bruge de gamle stationsbygninger til nye formål, som kulturhus, café eller udstillingsrum. Det er ikke utænkeligt, at Store Merløse en dag kunne se en sådan omdannelse, hvis der opstår et lokalt ønske og en passende finansiering. Indtil da danner det nedgraderede trinbræt en del af en stadig aktiv jernbaneforbindelse, og byens borgere kan stadig benytte toget som et alternativ til biltransport. I en tid med fokus på klimahensyn og bæredygtig mobilitet kan denne form for lokal infrastruktur også komme til at spille en større rolle i fremtiden.
Et Samlet Billede af Store Merløse Trinbræt
I en nutidig kontekst er Store Merløse Trinbræt i praksis et enkelt holdepunkt på Høng-Tølløse-banen, hvor passagerer kan stige på og af. De store post- og godsaktiviteter er en saga blot, og postbutikken er flyttet til byens brugs, hvor man kan aflevere pakker. Stationsmesteren, der før holdt styr på alt fra togtider til landpostbude, findes ikke længere, og i stedet er driften styret fra Dianalund, mange kilometer væk. For de fleste af byens beboere er dette dog blevet en naturlig del af hverdagen. Man får stadig gavn af jernbanen, men på en mere selvbetjent måde.Den lokale historie om Store Merløse illustrerer, hvordan en jernbaneforbindelse først skabte en ny, dynamisk stationsby, hvorefter byens identitet gradvist ændredes, da stationen mistede betjeningen. Produktionsvirksomheder som mejeriet og senere kuglepennefabrikken kunne i årevis drage fordel af den lette adgang til tog, enten for transport af varer eller arbejdskraft. Da mange af disse virksomheder lukkede eller flyttede, opstod nye funktioner i byens erhvervsliv, og jernbanens rolle gik fra at være transport til storbyer og distribution af landbrugsprodukter til i højere grad at servicere pendlere og skoleelever. I dag lever jernbanen videre som en moderne, fjernstyret forbindelse, og Store Merløses stoppested er reduceret til en minimal infrastruktur med basalt inventar.
Ved at bevare stationen — nu nudsat til trinbræt — sikrer man dog stadig, at byens beboere har kollektiv transport, hvilket i sig selv kan fremme bosætning og erhverv. For de rejsende er trinbrættet en effektiv og enkel måde at komme til og fra arbejdet, uddannelser eller fritidsaktiviteter i større byer som Slagelse og Tølløse. Der kan endda opstå nye muligheder, hvis fremtidige energikrav eller stigende trængsel på vejene gør togtransport mere attraktiv igen. I så fald vil Store Merløse sandsynligvis være glade for at have bevaret et stoppested, uanset at stationen ikke længere er betjent.
Links til supplerende læsning:
da.wikipedia.org (Beskrivelse af Høng-Tølløse Jernbane )Stamdata for Store Merløse Trinbræt
Byggeår | 1900 |
Åbnet | 2000.09.30 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Banevej, 4370 Store Merløse |
Stednavneforkortelse | Sms |
Højdeplacering over havet | 37,3 meter |
GPS koordinater | 55.54497997641906,11.711161342458531 |
Oversigt over andre stationer fra Store Merløse
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Store Merløse Trinbræt (Sms) | Store Merløse Trinbræt i et Historisk PerspektivStore Merløs... | |
Store Merløse Station (Sms) [1901-2000] | Store Merløse Station som Lokalt KnudepunktStore Merløse Sta... |
Store Merløse Trinbræt servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Høng-Tølløse Jernbane | LT (Oprindelig: HTJ) | 38,0 | 1901.12.22 | I drift |
Slagelse-Høng-Tølløse Jernbane | LT (Oprindelig: HTJ) | 50,8 | 1901.12.22 | I drift |
Banedanmarks Data for Store Merløse TrinbrætStations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50 | |
Afsnits navn | Store Merløse |
Afsnits type | Station |
Afsnits forkortelse | Sms |
Afsnits GPS koordinater | 55.54503666,11.71125055 |
Billede af Store Merløse Trinbræt

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023 Download billede
Billeder af Store Merløse Trinbræt

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023 Download billede
Google Street View af Store Merløse Trinbræt
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 30. december 2023 - LINK til kilde.
Kort over Store Merløse Trinbræt

Kort over Store Merløse Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Store Merløse Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Kort over Store Merløse Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Kort over Store Merløse Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Kort over Store Merløse Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Store Merløse Trinbræt
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Høng - Tølløse Jernbane 1901-1976 (Dansk Jernbane-Klub: 40) Ole-Chr. M. Plum 1976 158 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-02-1 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Høng Tølløse Jernbane 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 52) Ole-Chr. Munk Plum 2001 256 Dansk Jernbane-Klub 8787050455 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Vestsjællandske jernbaner Niels Jensen 1978 103 København J. Fr. Clausen 87-11-03879-9 |