Gå til indhold

Ulrik Adolph Plesner

1861–1933 25 stationer 5 ombygninger

Opdateret 25. august 2024 af danskejernbaner.dk · Oprettet

Billede af Ulrik Adolph Plesner.
Billede af Ulrik Adolph Plesner.Foto: Ukendt · Ukendt

Ulrik Adolph Plesner: En Mester i Dansk Nationalromantik og Nybarok

Tidlige Liv og Uddannelse

Ulrik Adolph Plesner (17. maj 1861 i Vedersø – 22. november 1933 i Skagen) var en markant dansk arkitekt, der spillede en central rolle i udviklingen af nationalromantik og nybarok i Danmark omkring tiden op til 1. verdenskrig. Født på Vedersø Præstegård i Vestjylland som søn af sognepræst J.F. Plesner og hustru Hastrup, voksede Plesner op i et miljø præget af stærke kulturelle og kirkelige værdier. Han tilhørte den generation af arkitekter, der kom fra sådanne miljøer, og som også omfattede navne som Martin Borch og Martin Nyrop. Den enkle byggeskik, med brug af tætte bygningskroppe i røde kulbrændte mursten, hvide gesimser og bånd, blev en vedvarende inspirationskilde for Plesner.

Karriere og Arkitektonisk Indflydelse

Plesner begyndte sin uddannelse som murerlærling og fortsatte på Teknisk Skole i København, hvorfra han tog afgang i 1883. Han blev derefter optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han tog afgang i 1893. I sin tidlige karriere arbejdede han som konduktør for Hans J. Holm ved restaureringen af Ålholm Slot og udførte opmålinger for Akademiet og H.B. Storck. Plesners arkitektoniske stil blev stærkt påvirket af både den barokke stil og den engelskinspirerede arkitektur.

En stor del af Plesners virke fandt sted i Skagen, hvor han blev et værdsat medlem af den berømte kunstnerkoloni og en vigtig æstetisk censor for sognerådet. Han var en central figur i opgøret med den dominerende historicisme og spillede en vigtig rolle i overgangen til en mere nationalromantisk stil. Plesners tætte samarbejde med kunstnere som Thorvald Bindesbøll og Aage Langeland-Mathiesen resulterede i værker som Esbjerg Posthus og Brøndums Hotel i Skagen, hvor han integrerede elementer af jugendstil i sine designs.

Vigtigste Værker og Arv

Plesners indflydelse på dansk arkitektur er tydelig i hans mange forskellige projekter, fra de store villaer som P.S. Krøyers hjem i Skagen til de mindre jernbanestationer og arbejderhuse på Mariendalsvej. Hans værker, der spænder fra nybarok og nationalromantik til jugendstil, viser en dyb forståelse for både funktion og æstetik. Plesner arbejdede også i historiske stilarter, som set i Esbjerg Posthus og alderdomshjemmet i Ringkøbing, og han eksperimenterede med palæstil i herregården Rohden.

Plesner modtog flere hædersbevisninger for sit arbejde, herunder Stoltenbergs Legat og æresmedlemskab af Akademisk Arkitektforening. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1914 og Dannebrogsmand i 1928. Ulrik Plesner forblev ugift og er begravet på kirkegården i Skagen, hvor hans betydelige bidrag til dansk arkitektur fortsat bliver anerkendt og beundret.

Stationer tegnet af Ulrik Adolph Plesner

25

Ulrik Adolph Plesner er krediteret som arkitekt for disse stationer - i rækkefølge efter åbning.

Grønbjerg Station (Gr) Nedlagt 1961Åbnet 1911 Lervang Station (Lr) Nedlagt 1961Åbnet 1911 Muldbjerg Station (Mu) Nedlagt 1961Åbnet 1911 No Station (Rk) Nedlagt 1961Åbnet 1911 Spjald Station (Sp) Nedlagt 1961Åbnet 1911 Ørnhøj Station (Ør) Nedlagt 1961Åbnet 1911 Ørnhøj Station åbnede den 15. november 1911 som endestation på privatbanen Ringkjøbing-Nr. Omme Jernbane. Privatbanen Ringkjøbing-Nr. Omme, nåede dog aldrig frem til Nr. Omme og i 1920 ændredes banens navn til ... Rimmen Station (Rim) I driftÅbnet 1924 Rimmen Stationen blev bygget i 1924 samtidig med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på ... Strandby Station (Stb) I driftÅbnet 1924 Strandby Station - En vigtig station på Skagensbanen Omlægningen af Skagensbanen og opførelsen af Strandby Station i 1924 Strandby Station blev etableret i 1924 som en del af den omfattende omlægning af Skagensbanen ... Holstebro Sydbanegård (Ho) Nedlagt 1961Åbnet 1925 Nørre Felding Station (Nf) Nedlagt 1961Åbnet 1925 Sørvad Station (Sø) Nedlagt 1961Åbnet 1925 Vennevold Station (Ve) Nedlagt 1961Åbnet 1925 Vind Station (Vi) Nedlagt 1961Åbnet 1925 Bruunshåb Trinbræt med Sidespor (Bh) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Bruunshåb Trinbræt havde sidespor. Hammershøj Station (Hm) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Hauggaard Trinbræt med Sidespor (Hg) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Hauggaard Trinbræt lå ved Thisted Mejeri, men navnet Thisted var optaget af statsbanestationen i Thisted. Hauggaard Trinbræt havde sidespor. Kvorning Trinbræt med Sidespor (Kv) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Kvorning Trinbræt havde sidespor. Mollerup Trinbræt med Sidespor (Mo) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Mollerup Trinbræt med Sidespor - En Historisk Perle på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane Mollerup Trinbræt med sidespor blev etableret som en del af den sidste store jernbaneforlængelse i Danmark, da Fårup-Viborg-banen ... Sønderbæk Station (Sø) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Tapdrup Trinbræt med Sidespor (Ta) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Tapdrup trinbræt havde sidespor. Vejrumbro Station (Vj) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Ørum Station (Ør) Nedlagt 1965Åbnet 1927 Læsten Trinbræt med Sidespor (Læ) Nedlagt 1965Åbnet 1928 Læsten Trinbræt var med sidespor. Viskum Trinbræt med Sidespor (Vm) Nedlagt 1965Åbnet 1928 Viskum Trinbræt var med sidespor. Ålbæk Station (Ålb) I driftÅbnet 1933 Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især ...

Stationer ombygget af Ulrik Adolph Plesner

5

Ulrik Adolph Plesner er krediteret som arkitekt for ombygningen af disse stationer - i rækkefølge efter åbning.

Rettelser og tilføjelser

Har du rettelser, mere viden, billeder eller andet til siden, så skriv til os - vi sætter stor pris på det.

Mindst 20 tegn.
Bruges kun til at svare dig - vises ikke på siden.
Så ved vi, at du ikke er en robot.