Ole Ejnar Bonding

Ole Ejnar Bonding: Overarkitekt for DSB og Pioner inden for Modernisme

Tidlige Liv og Uddannelse

Ole Ejnar Bonding (født 15. januar 1910 i Hammerum, Gjellerup Sogn – død 20. marts 1989 i Gentofte) var en fremtrædende dansk arkitekt, der i perioden 1958-1979 fungerede som overarkitekt for DSB. Han blev født som søn af murer Harald Olsen og Inger Marie Jensen og ændrede sit navn fra Ejnar Olesen til Ole Ejnar Bonding den 26. oktober 1937. Bonding tog bygningskonstruktøreksamen fra Odense Tekniske Skole i 1929 og dimitterede fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1937. Umiddelbart efter blev han ansat ved Statsbanerne, hvor han hurtigt avancerede til banearkitekt i 1948, afdelingsarkitekt i 1949 og overarkitekt i 1958.

Arkitektonisk Karriere og Betydningsfulde Projekter

Selvom Bonding ikke havde mange selvstændige opgaver som arkitekt, var han ansvarlig for mange istandsættelser og ombygninger af stations- og driftsbygninger. Blandt hans egne værker kan nævnes det lille, ottekantede vandtårn i mønstermuring fra 1952 ved Esbjerg Station, samt en opholdsbygning for togpersonalet ved samme station, opført ti år senere i et enkelt formsprog. Bondings mest betydningsfulde værker omfatter Holbæk Station (1972) og Herning Station (1979), begge eksempler på kompromisløs modernisme.

Restaureringsprojekter og Bevaring af DSB's Bygningsmasse

Inden sin fratræden i 1979, indledte Bonding flere betydelige restaureringsprojekter, herunder arbejdet på Københavns Hovedbanegård (ved Dissing+Weitling) og Østerport Station. Han påbegyndte også en omfattende registrering af bevaringsværdige bygninger i DSB's bygningsmasse, som blev gennemført i 1980'erne. For sin indsats blev han hædret som Ridder af Dannebrog.