Vilhelm Carl Heinrich Wolf (8. november 1833 i København – 2. september 1893 sammesteds) var en fremtrædende dansk jernbanearkitekt. Han blev født som søn af Heinrich Josef Wolf, hushovmester hos landgrev Vilhelm af Hessen-Kassel, og Anna Elisabeth, født Hinrichsen, fra Haderslev. Heinrich Josef Wolf var oprindeligt født i Tyskland. Samtidig med at Vilhelm Wolf var i tømrerlære hos J.H. Meyer, besøgte han Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler. I 1851 blev han optaget på akademiet, og i 1856 vandt han den lille sølvmedalje. Han modtog desuden privat undervisning fra de kendte arkitekter N.S. Nebelong og H.C. Stilling.
Vilhelm Wolf er især kendt som jernbanearkitekt, og hans hovedværker inkluderer stationerne på Nordbanen og Klampenborgbanen (1862-64). Han var også bestyrer af tegnekontoret under ingeniørkaptajn Johan Hedemanns ledelse. Stationernes arkitektur er en unik blanding af rundbuestil og schweizerstil, hvilket gjorde dem til bemærkelsesværdige eksempler på tidens jernbanearkitektur. Frederiksberg Station er en af de stationer, der er blevet fredet og dermed anerkendt som en vigtig del af Danmarks kulturarv.
I 1864 blev Vilhelm Wolf udnævnt til kongelig bygmester for civillisten. Den 1. marts 1867 blev han statsinventarieinspektør, fik titlen kammerassessor, og samme år giftede han sig med Yelva Mathilde Philippa Cathrine Børresen den 7. november i København. Wolf blev i 1876 tildelt ridderkorset af den russiske Sankt Stanislaus' Orden som anerkendelse af sine bidrag til arkitekturen. Han døde den 2. september 1893 og blev begravet på Holmens Kirkegård.