Odense-Bogense (NFJ)

Odense Banegård (Od) [1914-1995] var Odense-Bogense banens første station

Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.

Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.

Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.

Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.

Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.

Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.

Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.

Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.

Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.

Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Snapind Holdeplads lå 2,6 km. fra første station.

Hans Petersen flyttede i 1881 ind i Banevogterhuset i Tarup, hvor han skulle passe leddet for de tre-fire daglige tog på den Nordfynske Jernbane ved dennes åbning den 1. juli 1882.

Det var først i 1915 at Banevogterhuset blev ophøjet til holdeplads og fik navnet Snapind Holdeplads. Snapind Holdeplads fik ikke som nærtrafikstation i Odense nogen større betydning; og den smule gods (banepakker og stykgods) der afsendtes, var næsten uden betydning. Et læssespor fik Snapind Holdeplads aldrig. Snapind Holdeplads eksisterede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1966 og bygningen blev nedrevet i 1969.

Den sidste "stationsforstander" var Tove Andersen, der var bestyrer fra den 1. april 1954 til den 31. marts 1966, hvor banen blev nedlagt. Hun fortsatte som bestyrer af posthuset til den 31. marts 1967.

Næsby Station lå 4,2 km. fra første station.

Søhus Holdeplads lå 6,1 km. fra første station.

Lumby Trinbræt (Lub) lå 8,2 km. fra første station.

Beldringe Station (Bn) lå 10,3 km. fra første station.

Lunde Fyn Station lå 13,4 km. fra første station.

Lunde Fyn var en af de hyggelige mellemstationer på Nordfynske Jernbane (Odense-Bogense) fra dennes åbning i 1882. Lunde Station blev kaldt Lunde Fyn for at undgå forveksling med Lunde J på Varde-Nørre Nebel Jernbane.

Lunde Fyn Station var med svinefold og stikspor fra læssesporet til privat varehus for Lunde Korn- og Foderstofforretning.

Nogen stor trafik fik Lunde Fyn Station aldrig, men den fungerede lige til banens nedlæggelse i 1966.

Lunde Fyn Station var som de andre stationsbygninger på Odense-Bogense strækningen er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe. Bygningen blev stærkt ombygget i 1976 og bruges i dag til privat beboelse.

Otterup Station (Ot) lå 16,4 km. fra første station.

Otterup Station blev etableret på den Nordfynske Jernbane Odense-Bogense ved åbningen i 1882 og var en typisk fynsk privatbanestation med træer på perronen.

Otterup Station var med rejsestald, som ikke var så almindelig på de fynske jernbaner som ved "rigtige" kroer på de sønderjyske amtsbaner. Men rejsestald ved stationer var almindelig på Nordfynske Jernbanes Odense-Bogense stationer. Nordfynske Jernbanes Odense-Bogense stationer havde også ret til krohold, hvad flere af stationerne også drev, indtil det begyndte at give banen et lidt blakket ry.

Otterup Station var banens bedste mellemstation helt indtil lukningen af banen den 31. marts 1966.

Otterup Stationen blev nedrevet i 1968 for at give plads til byens rådhus.

Brandsby Trinbræt lå 18,8 km. fra første station.

Brandsby Trinbræt var med træskur og grusperron.

Kappendrup Station lå 20,3 km. fra første station.

Den gamle rejsestald til Kappendrup Station er nedrevet ca. 2021.

Uggerslev Station lå 22,8 km. fra første station.

Skamby Station (Skm) lå 24,7 km. fra første station.

Rostrup Trinbræt lå 26,1 km. fra første station.

Rostrup Trinbræt blev i 1925 anlagt ved et ladespor, som var beregnet til roetransport.

Jullerup Station lå 29,1 km. fra første station.

Ejlby Sidespor lå 31,4 km. fra første station.

Ejlby ladespor blev anlagt til roetransport i 1924.

Guldbjerg Station lå 33,1 km. fra første station.

Harritslev Trinbræt lå 36,0 km. fra første station.

Bogense Station (Bgs) var Odense-Bogense's endestation og lå 38,1 km. fra første station.

Bogense Station var endestation for både Odense-Bogense banen og Odense-Middelfart banens side bane Branderup-Bogense.