Odense-Bogense - operatør: NFJ

Bogensebanen havde hjemmel i Lov af 18. februar 1881. Koncession blev givet på den betingelse, at banen skulle være etableret inden 1. juli 1883. Koncessionen blev udstedt til et midlertidigt udvalg, som efter cirka 3 måneder overdrog den til Det Nordfynske Jernbaneselskab.

Projektet for en jernbanelinje mellem Odense og Bogense startede i slutningen af 1800-tallet, hvor der var et behov for at forbinde de mindre byer og landdistrikter på det nordvestlige Fyn med større byer, hvilket fremmede handel, transport og turisme. Banen strakte sig over en distance på 38,1 km, og bygningen af linjen gav lokal beskæftigelse og en forventning om økonomisk vækst i regionen.

De fleste stationer på Bogensebanen havde rejsestald, hvor folk fra oplandet kunne henstille deres vogne og heste. Indtil udgangen af 1889 havde de 5 stationer Beldringe, Otterup, Kappendrup, Skamby og Jullerup også bevilling til krohold.

De tidlige år var præget af en stabil passager- og godstransport. Folk fra Bogense og opland kunne nemt tage til Odense for at handle, arbejde eller besøge familie, og varer kunne transporteres hurtigere og billigere end før banen åbning.

Banen havde oprindeligt hovedkontor i Odense, men det flyttede til Bogense i 1910, da N.P. Thage blev driftsbestyrer. I 1962 flyttede hovedkontoret tilbage til Odense, da NFJ gik i driftsfællesskab med Nordvestfyenske Jernbane og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.

Under Besættelsen fik tyskerne i 1943 anlagt et ca. 2,5 km langt sidespor fra Lumby Trinbræt til Flyvestation Beldringe. Flyvestationen stillede store krav til transport af materialer og bevirkede, at NFJ var den danske privatbane, der blev ramt af flest sabotager - 191 sabotager i alt. Efter krigen blev sporet taget op, og de ret svære skinner på 33,4 kg/meter blev brugt til udskiftning af sporet mellem Snapind og Søhus. Sporet var også meget slidt helt til Beldringe, og da Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948, købte man herfra 20 km spor med 22,45 kg/meter skinner, og det rakte så man kunne udskifte skinnerne helt til Uggerslev.

I 1956-1957 blev der mellem Snapind og Næsby anlagt et ca. 1 km langt sidespor mod øst til Haustrups Fabrikker, der fremstillede blikvarer og konservesdåser. Der kunne være transporter med op til 20 godsvogne om dagen, så fabrikkerne blev en endnu vigtigere kunde end sukkerfabrikken havde været. Efter nedlæggelsen af Bogensebanen blev sporet i 1972 forlænget, så det fik forbindelse med Odense havnebane i stedet.

Som med mange lokale jernbaner, blev Bogensebanen udfordret af den stigende popularitet af vejtransport i midten af det 20. århundrede. Biler, busser og lastbiler blev mere tilgængelige og fleksible transportformer, og dette begyndte at æde af jernbanens passagertal.

Efter mange år med faldende passagertal og økonomiske udfordringer blev Bogensebanen lukket den 31. marts 1966. Dette markerede enden på en æra, hvor jernbanetransport var hjertet i mange småsamfund.

Bogensebanens historie er en påmindelse om vigtigheden af infrastruktur og transport i at forme samfund og økonomier. Den repræsenterer en tid, hvor dampen fyldte luften, og jernbaneskinnerne var nøglen til forbindelse og fremgang.

Selvom Bogensebanen har været lukket i årtier, lever dens arv videre. Den gamle banetracé er på en strækning af ca. 6 km mellem Odense Banegårdcenter og Søhus nu omdannet til en populær cykel- og vandrerute, hvilket giver folk mulighed for at opleve den smukke fynske natur og samtidig mindes jernbanehistorien.

Vigtige stamdata for Odense-Bogense


Jernbanens længde i km 38,1
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 18. februar 1881
BaneforkortelseNFJ
Dato for Koncession1881.04.11
Jernbanen åbnet1882.07.01
Persontrafik nedlagt1966.03.31
Godstrafik nedlagt1966.03.31
Jernbanen nedlagt1966.03.31
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
SkinnevægtFra starten 17 kg/m, fra 1945 33,4 kg/m mellem Snapind-Søhus, fra 1948 22,45 kg/m Søhus-Uggerslev
BallastGrus
Hastighed max70 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Odense-Bogense havde følgende stoppesteder



Banekort over Odense-Bogense

Kort over benestrækningen: Odense-Bogense (NFJ)
Kort over benestrækningen: Odense-Bogense (NFJ)
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.08.01 - LINK til kilde.


Odense Banegård (Od) [1914-1995] var Odense-Bogense banens første station

Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.

Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.

Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.

Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.

Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.

Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.

Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.

Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.

Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.

Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.


Byggeår1914
Åbnet1914
Nedlagt1995.09.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseØstre Stationsvej 31, 5000 Odense C
StednavneforkortelseOd
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.401247,10.385481

Billede af Odense Banegård.
Billede af Odense Banegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.09 16:19:32
Download billede

Historisk kort over Odense Banegård
Odense Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Snapind Holdeplads lå 2,6 km. fra første station.

Snapind Holdeplads lå på Odense-Bogense Banen, som var drevet af Nordfyenske Jernbane (NFJ). Snapind Holdeplads lå i en afstand af 2,6 km fra Odense Station, men der gik næsten 25 år fra Bogensebanens åbning til oprettelse af Snapind Holdeplads.

Hans Petersen flyttede i 1881 ind i Banevogterhuset i Tarup, hvor han skulle passe leddet for de tre-fire daglige tog på Bogensebanen ved banens åbning den 1. juli 1882. Banevogterhuset i Tarup havde til opgave at passe overskæringen ved Rugaards Landevej. Da banevogterhuset blev anlagt i Tarup, var det i et forholdsvis øde opland med få gårde og ingen bymæssig bebyggelse. Det var først da Odense by for alvor begyndte at vokse omkring år 1900, at forstæderne også blev bebygget. Tarup var en af de forstæder, som fik vokseværk og omkring 1910 var der ud over Fyns Stifts Husmandsskole, en fremvokset landsby, som medførte ønske om et stoppested i Tarup.

I 1910 havde 25 underskrivere med tilknytning til Fyns Stifts Husmandsskole ønsket etablering af et trinbræt ved overkørslen med Rugaards Landevej. Nordfyenske Jernbane afslog i første omgang at behandle ønsket med den begrundelse, at man var fortravlet med den forestående omlægning af Odense Station. Men Fyns Stifts Husmandsskole holdt fast og ansøgte igen i 1914 og denne gang med 60 medunderskrivere. Fyns Stifts Husmandsskole begrundede denne gang ansøgningen med, at de i det foregående år havde haft 5.000 tilrejsende foruden 800 elever og kursusdeltagere. Dertil kom at udbygningen af Tarup-området var stærkt stigende. Nordfyenske Jernbane foreslog, at man kunne indsætte ekstra tog ved større arrangementer på skolen, men Fyns Stifts Husmandsskole afslog denne løsning med ønske om en permanent løsning.

Nordfyenske Jernbane bøjede sig først i 1915, da der kom en henvendelse med 65 underskrivere, hvor de bl.a. henviste til, at der var blevet opført 27 nye villaer og huse i Tarup de sidste fire-fem år. Kompromiset blev i første omgang, at halvdelen af togene stoppede ved den nye holdeplads i Tarup, som fik navnet Snapind Holdeplads.

Snapind Holdeplads blev etableret ved banevogterhuset i Tarup. Med etablering af Snapind Holdeplads blev holdepladsen betjent af en ekspeditrice, som var den lokale baneformands hustru. Det var første gang Nordfyenske Jernbane officielt brugte betegnelsen ekspeditrice. Udviklingen i Tarup forstaden fortsatte og førte til en kraftig opgradering af Snapind Holdeplads, hvor der i 1919 blev bygget en større lav tilbygning ud mod sporet, så det blev muligt at sende og modtage banepakker og stykgods, men dog kun lokalt på Bogensebanen.

Snapind Holdeplads fik ikke en større betydning med den ringe mængde af banepakker og stykgods, der blev afsendt og derfor fik Snapind Holdeplads heller ikke et varehus eller læssespor. Som passager stoppested var Snapind Holdeplads forholdsvis god.

Snapind Holdeplads eksisterede frem til Bogensebanens nedlæggelse den 31. marts 1966, med den sidste "stationsforstander" Tove Andersen, der havde været bestyrer fra den 1. april 1954. Tove Andersen fortsatte som bestyrer af posthuset til den 31. marts 1967, hvor postekspeditionen ophørte og Snapind Holdeplads bygninger blev solgt til Autohuset Kronsbjerg A/S, og bygningen blev nedrevet i 1969 og erstattet af en udvidelse af Autohuset Kronsbjerg.


Byggeår1881
Åbnet1915
Nedlagt1966.03.31
Nedrevet1969
ArkitektN.P.C. Holsøe
Højdeplacering over havet7,3 meter
GPS koordinater55.404267,10.355707

Billede af Snapind Holdeplads.
Billede af Snapind Holdeplads. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Historisk Atlas - Dato: 1963


Historisk kort over Snapind Holdeplads
Snapind Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Næsby Trinbræt lå 4,2 km. fra første station.

Næsby Billetsalgssted åbnede i 1885 på den Nordfyenske Jernbane, men blev ophøjet til holdeplads fra 1886. Som billetsælgerske fra 1885 var det Emma Jensen, der havde arbejdet som ledvogterske siden bogensebanens åbning den 1. juli 1882.

I 1907 kom der et konkret ønske om at opgradere den ret primitive og ubetydelige holdeplads med en lille ventesalsbygning på godt 14 m². Nordfyenske Jernbane godkendte forslaget, men kun på betingelse af at en lodsejer frit ville afgive et areal til ventesalsbygningen. En lokal lodsejer afgav det nødvendige areal, og den nye ventesalsbygning blev opført i 1908. Ifølge den teknisk tilsynsførende endda som "Et smukt Venterum for de Reisende".

Beboerne i Næsby var meget initiativrige og i 1912 var der "kampen" om roesidesporet. Beboerne i Næsby ønskede et roesidespor og endnu engang måtte Nordfyenske Jernbane punge ud og i 1912 blev der oprettet et læssespor - eller et ladespor, som det hed på Nordfyenske Jernbane.

De initiativrige beboerne i Næsby var atter i gang igen i 1914, hvor de nu stillede krav om en egentlig ventesal. En person fra Odense tilbød at købe en grund og opføre bygningen mod, at han fik overdraget billetsalg og de øvrige forretninger. Det afslog Nordfyenske Jernbane, så det endte med, at der blev bygget et formandshus med ekspedition, til en baneformand og hans kone, der skulle fungere som billetsælgerske og afløse den legendariske Emma Jensen

Opførelsen af Næsby Station eller rette formandshus, fandt sted i 1916 for midler erhvervet fra fornyelsesfoden og efter tegning af kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen i Odense. Det var selvsamme bygningsinspektør, som havde tegnet stationerne på Nordvestfyenske Jernbane i 1911. Stationsbygningen gav med sit høje kompakte design også et andet indtryk end de oprindelige mellemstationsbygninger på Bogensebanen, som alle var oprettet med rejsestald, hviket Næsby Station ikke havde.

Næsby Station blev også forsynet med et værelse til landposten, da Næsby nu var blevet en forstad Odense og skulle have eget brevsamlingssted.

Efter tilkomsten af Næsby Station begyndte forstadsbyen Næsby for alvor at vokse og havde:
- I 1921 377 indbyggere
- I 1925 488 indbyggere
- I 1930 899 indbyggere
- I 1935 1.388 indbyggere
- I 1940 1.475 indbyggere
- I 1945 1.550 indbyggere
- I 1950 1.723 indbyggere
- I 1955 2.005 indbyggere
- I 1960 2.660 indbyggere.

I 1930 havde Næsby 899 indbyggere, hvor fordelingen efter næringsveje var: 19 levede af landbrug, 595 af håndværk og industri, 106 af handel, 83 af transport, 10 af immateriel virksomhed, 32 af husgerning, 50 var ude af erhverv, og 4 havde ikke oplyst levevej.

I 1950 havde Næsby 1.723 indbyggere fordelt på 490 husstande, efter næringsveje fordelt således: 62 levede af landbrug, 1.140 af håndværk og industri, 232 af handel, 113 af transport, 44 af liberale erhverv, 107 af aldersrente eller pension, mens 25 ikke havde oplyst erhverv.

I 1950'erne havde Næsby kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk, Maskinfabrikken SIO A/S (Lumbyvej 52) med 80 ansatte og posthus.

I starten af 1950'erne gik det så skidt for økonomien på Nordfyenske Jernbane at man overvejede at lukke Næsby Station, men en redning fra kommunen på et tilskud på 5.000 kr. om året i 10 år var ikke nok til at redde stationen, og Næsby Station blev nedsat til trinbræt i 1955.

Næsby Station blev nedlagt den 31. marts 1966, men stationsbygningen eksister stadig og er i dag privat bolig. Den gamle banens tracé er i dag blevet til Søhusstien.


Byggeår1955
Åbnet1955
Nedlagt1966.03.31
NedrevetTrinbræt nedrevet, men stationsbygning eksisterer stadig,
AdresseBanevænget 1A, 5270 Odense N
Højdeplacering over havet10,2 meter
GPS koordinater55.41791058278364,10.362349859449225

Billede af Næsby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Næsby Trinbræt har ligget her.
Billede af Næsby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Næsby Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2007.08.12 11:53:50
Download billede

Historisk kort over Næsby Trinbræt
Næsby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseSøhusvej 17, 5270 Odense N
Højdeplacering over havet9,4 meter
GPS koordinater55.433601,10.360718

Søhus Holdeplads.
Søhus Holdeplads. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1958 - Søhus Station
Person:Pedersen, Fru., gårdejer
Sted:Danmark, Fyn, Søhus
Vejnavn:Søhusvej
Husnummer:17
Lokalitet:Næsby
Postnummer:5270
By:Odense N
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958

Id:B03824_001x.tif


Historisk kort over Søhus Holdeplads
Søhus Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseLub
Højdeplacering over havet19,0 meter
GPS koordinater55.447900,10.354247

Billede af Lumby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lumby Trinbræt har ligget her.
Billede af Lumby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lumby Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.03 10:40:35
Download billede

Historisk kort over Lumby Trinbræt
Lumby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseLufthavnvej 70A, 5270 Odense N
StednavneforkortelseBn
Højdeplacering over havet14,5 meter
GPS koordinater55.469101,10.340171

Billede af Beldringe Station.
Billede af Beldringe Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.22 19:11:31
Download billede

Historisk kort over Beldringe Station
Beldringe Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lunde Fyn Station lå 13,4 km. fra første station.

Lunde Fyn var en af de hyggelige mellemstationer på Nordfynske Jernbane (Odense-Bogense) fra dennes åbning i 1882. Lunde Station blev kaldt Lunde Fyn for at undgå forveksling med Lunde J på Varde-Nørre Nebel Jernbane.

Lunde Fyn Station var med svinefold og stikspor fra læssesporet til privat varehus for Lunde Korn- og Foderstofforretning.

Nogen stor trafik fik Lunde Fyn Station aldrig, men den fungerede lige til banens nedlæggelse i 1966.

Lunde Fyn Station var som de andre stationsbygninger på Odense-Bogense strækningen er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe. Bygningen blev stærkt ombygget i 1976 og bruges i dag til privat beboelse.


Byggeår1880
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseLunde Bygade 153, 5450 Otterup
Højdeplacering over havet7,8 meter
GPS koordinater55.492327,10.366605

Billede af Lunde Fyn Station.
Billede af Lunde Fyn Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Pedersen, Gunnar - 1957 -
Person:Pedersen, Gunnar
Sted:Danmark, Fyn, Lunde
Ophav:Odense Luftfoto
År:1957

Id:OD02545_031.tif


Historisk kort over Lunde Fyn Station
Lunde Fyn Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Otterup Station (Ot) lå 16,4 km. fra første station.

Otterup Station blev etableret på den Nordfynske Jernbane Odense-Bogense ved åbningen i 1882 og var en typisk fynsk privatbanestation med træer på perronen.

Otterup Station var med rejsestald, som ikke var så almindelig på de fynske jernbaner som ved "rigtige" kroer på de sønderjyske amtsbaner. Men rejsestald ved stationer var almindelig på Nordfynske Jernbanes Odense-Bogense stationer. Nordfynske Jernbanes Odense-Bogense stationer havde også ret til krohold, hvad flere af stationerne også drev, indtil det begyndte at give banen et lidt blakket ry.

Otterup Station var banens bedste mellemstation helt indtil lukningen af banen den 31. marts 1966.

Otterup Stationen blev nedrevet i 1968 for at give plads til byens rådhus.


Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
Nedrevet1968
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseOt
Højdeplacering over havet9,2 meter
GPS koordinater55.514036,10.392900

Postkort med Otterup Station.
Postkort med Otterup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Arkiv: danskejernbaner.dk - Dato: 1913.04.27 (Postgået)


Noter:

Eneret 2054


Historisk kort over Otterup Station
Otterup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brandsby Trinbræt lå 18,8 km. fra første station.

Brandsby Trinbræt var med træskur og grusperron.


Byggeår1923
Åbnet1923
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet16,4 meter
GPS koordinater55.530208,10.364625

Brandsby Trinbræt kan lige skimtes i billedets højre side - der hvor banen krydser vejen.
Brandsby Trinbræt kan lige skimtes i billedets højre side - der hvor banen krydser vejen. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Fribo, Chr., gårdejer - 1956 -
Person:Fribo, Chr., gårdejer
Sted:Danmark, Fyn Brandsby.
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:H07769_023.TIF


Historisk kort over Brandsby Trinbræt
Brandsby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kappendrup Station lå 20,3 km. fra første station.

Den gamle rejsestald til Kappendrup Station er nedrevet ca. 2021.


Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseKappendrup 45A, 5450 Otterup
Højdeplacering over havet18,8 meter
GPS koordinater55.536145,10.346144

Billede af Kappendrup Station.
Billede af Kappendrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.21 09:59:36
Download billede

Historisk kort over Kappendrup Station
Kappendrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 25, 5450 Otterup
Højdeplacering over havet22,4 meter
GPS koordinater55.530890,10.307399

Billede af Uggerslev Station.
Billede af Uggerslev Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.03 11:46:59
Download billede

Historisk kort over Uggerslev Station
Uggerslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 2B, 5485 Skamby
StednavneforkortelseSkm
Højdeplacering over havet30,2 meter
GPS koordinater55.526778,10.278400

Billede af Skamby Station.
Billede af Skamby Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.05.03 14:46:46
Download billede

Historisk kort over Skamby Station
Skamby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rostrup Trinbræt lå 26,1 km. fra første station.

Rostrup Trinbræt blev i 1925 anlagt ved et ladespor, som var beregnet til roetransport.


Byggeår1925
Åbnet1925
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet33,6 meter
GPS koordinater55.523805088565155,10.257137708117003

Billede af Rostrup Trinbræt.
Billede af Rostrup Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1939 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1939 - Rostrupvej 42
Person:Jepsen, Hans, forpagter
Sted:Danmark, Fyn, Skamby Mark
Vejnavn:Rostrupvej
Husnummer:42
Postnummer:5485
By:Skamby
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1939

Id:L0787_15.tif


Historisk kort over Rostrup Trinbræt
Rostrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJullerupvej 45, 5471 Søndersø
Højdeplacering over havet40,7 meter
GPS koordinater55.527734,10.209863

Billede af Jullerup Station.
Billede af Jullerup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.21 09:29:25
Download billede

Historisk kort over Jullerup Station
Jullerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ejlby Sidespor lå 31,4 km. fra første station.

Ejlby ladespor blev anlagt til roetransport i 1924.


Byggeår1924
Åbnet1924
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet35,9 meter
GPS koordinater55.532029,10.175188

Billede af Ejlby Sidespor - sidesporet lå til højre for vejen.
Billede af Ejlby Sidespor - sidesporet lå til højre for vejen.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.25 12:59:00
Download billede

Historisk kort over Ejlby Sidespor
Ejlby Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseEjlbyvej 4, 5400 Bogense
Højdeplacering over havet25,7 meter
GPS koordinater55.537402,10.150206

Guldbjerg station
Guldbjerg station Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.17
Download billede

Historisk kort over Guldbjerg Station
Guldbjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.551794,10.117406

Billede af Harritslev Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Harritslev Trinbræt har ligget her.
Billede af Harritslev Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Harritslev Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.17 15:31:39
Download billede

Historisk kort over Harritslev Trinbræt
Harritslev Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bogense Station (Bgs) var Odense-Bogense's endestation og lå 38,1 km. fra første station.

Bogense Station var endestation for både Odense-Bogense banen og Odense-Middelfart banens side bane Branderup-Bogense.


Byggeår1882
Åbnet1882.06.30
Nedlagt1966.03.31
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseVestergade 18, 5400 Bogense
StednavneforkortelseBgs
Højdeplacering over havet1,5 meter
GPS koordinater55.565020,10.086226

Billede af Bogense Station.
Billede af Bogense Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.07.19 11:48:49
Download billede

Historisk kort over Bogense Station
Bogense Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Odense-Bogense

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

"Bogenseslagteren"
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
"Bogenseslagteren"
Steen Ousager
2022.06.17
578
Odense
Odense Universitetsforlag
978-87-408-3423-9
Fynske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Fynske jernbaner
Niels Jensen
1976
112
København
J. Fr. Clausen
87-11-03736-9
Nordvestfyenske Jernbane
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordvestfyenske Jernbane
Lars Viinholt-Nielsen
2011
168

Bane Bøger Aps
978-87-91434-31-0
Otterup - fra landsby til stationsby
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Otterup - fra landsby til stationsby
Margit Egdal
1985
93
Otterup
Lokalhistorisk Arkiv for Otterup Kommune
87-88024-18-0