Øster og Vester Ulslev Roedyrkerselskab - operatør: ØVUR
Forslag til Jernbane mellem Øster Ulslev og Maribo: Et Urealiseret Projekt fra 1905
Blandt rigsdagens mange medlemmer i det herrens år 1905 var der to medlemmer ved navn Jørgen Frederiksen og Ole Olsen. Jørgen Frederiksen blev født den 5. juli 1857 og var gårdejer i Vester Ulslev. Han var på daværende tidspunkt den eneste bonde fra Lolland, der var indvalgt i folketinget, selvom han repræsenterede Svendborg Amts 7. valgkreds, Ærøskøbing. Frederiksen var kendt for sit engagement for de søfarende på Ærø, særligt fiskerne, som han via sit engagement i Danske Fiskeriforening søgte at forbedre vilkårene for. Ole Olsen var en helt anden type; født den 8. november 1849 og også gårdejer. Olsens gård lå i Tjæreby ved Haslev, og han var valgt som folketingsmand for Maribo Amts 2. kreds. Olsen var primært aktiv inden for forskellige landbrugsorienterede erhvervsselskaber.Forslaget om Jernbanen
Den 11. marts 1905 gik Jørgen Frederiksen på talerstolen i dagsmødet og fremsatte på egne og Ole Olsens vegne et forslag om at etablere en jernbane mellem Øster Ulslev og Maribo. Forslaget gik ud på, at der frem til 1. juli 1954 skulle meddeles eneretsbevilling til udnyttelse af de eksisterende roespor, der forbinder Øster Ulslev, Vester Ulslev, Kærstrup, Fulgse og Krønge til Maribo Sukkerfabrik. Der skulle desuden foretages nødvendige forbedringer af sporet og eventuelt en forlængelse til Maribo Jernbanestation. Med andre ord foreslog de en udvidelse af det eksisterende 700 mm roebanespor til normalspor, så der kunne etableres regulær jernbanedrift på strækningen.Maribo Sukkerfabriks Roebaner
Maribo Sukkerfabrik blev opført i 1896-97 af A/S Maribo Sukkerfabrik og blev i 1898 overtaget af A/S De danske Sukkerfabrikken. Oprindeligt havde fabrikken 32 km egne spor, og i 1922 var dette net vokset til 85,2 km, hvoraf 25,9 km var ejet af forskellige sammenslutninger af roeavlere. Fabrikken fik sine leverancer gennem dette netværk af roebaner, selvom landevejstransport gradvist begyndte at spille en større rolle. I 1905 udgjorde roebanerne dog stadig den største del af fabrikkens transport.At ændre roebanen til en normalsporet jernbane var helt i tråd med den tidstypiske tendens. Flere steder i landet blev smalsporede jernbaner omdannet til normalspor. For eksempel påbegyndte Skagensbanen i 1921 sin omlægning til normalspor.
Udfordringer og Manglende Støtte
Trods de gode intentioner var der mange udfordringer med at realisere projektet. En sådan omdannelse krævede godkendelse fra og samarbejde med flere parter. Først og fremmest skulle sukkerfabrikkerne acceptere at afgive dele af deres roebanenet. Staten skulle både godkende og bidrage økonomisk til projektet, og derudover skulle lokalområdets befolkning skaffe kapital til at dække de omkostninger, som staten ikke ville finansiere.Området syd for Maribosøerne var dog relativt tyndt befolket, og landsbyer som Øster Ulslev, Vester Ulslev, Fuglse og Krønge havde ikke de økonomiske ressourcer til at kunne bære projektet igennem alene. I 1905 var disse små byer ikke i stand til at rejse den nødvendige kapital, og uden støtte fra de store godser i området blev projektet svært at realisere.
Årsager til at Projektet Aldrig Blev Realiseret
Som det kan ses i Jernbaneloven af 1908 og senere love, nåede denne jernbane aldrig til et punkt, hvor den blev anset for at være gennemarbejdet nok til at blive inkluderet. De væsentligste årsager til projektets fiasko var manglende støtte i rigsdagen, utilstrækkelig lokal finansiering og en begrænset opbakning fra sukkerfabrikkerne.Den Tænkte Strækning
- Øster Ulslev (0 km)
- Vester Ulslev (1 km)
- Skottemarke (3 km)
- Fuglse (5 km)
- Krønge (7 km)
- Søgårde (9 km)
- Håred (12 km)
- Maribo (14 km)
