Jernbanen mellem Slagelse og Næstved er et af de tilfælde, hvor der trods den gode vilje, så møder politik og virkelighed hinanden og resultaterne udebliver. I 1872 blev der fremsat første forslag om en jernbaneforbindelse mellem Slagelse og Næstved, men det resulterede ikke i en bane.
Den største begrundelse for Slagelse-Næstved banen, var at de rejsende fra Sydsjælland skulle via Roskilde for at komme til Fyn og Jylland. Forslaget blev vedtaget, men mere sker der heller ikke i den sag. Bortset fra at forslaget endte i et udvalg. Herefter blev forslaget genfremsat i hver eneste rigsdagssamling.
I lov nr. 55 af 12 april 1889 blev det besluttet at der skulle anlægges en jernbane fra Slagelse til Næstved. I selv samme lov blev var der også en tilladelse om at anlægge en sidebane fra Dalmose til Skælskør. Ud over Slagelse-Næstved banen, blev det valgt at flytte stationen i Slagelse, så placeringen blev mere optimal.
Ved anlæggelsen af Slagelse-Næstved banen brugte man som noget forholdsvis nyt at bruge gravemaskiner, hvor man til at betjene gravemaskiner havde hyret uddannet engelsk mandskab.
Vinteren 1890 - 1891 var ikke gunstig for anlægsarbejderne, hvilket betød at åbningen af Slagelse-Næstved banen blev udskudt til den 15. maj 1892 med 4 daglige tog i hver retning.
Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.
Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.
I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:
Fornyelse af perron ved spor 2-5.
Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
2 nye B-spor.
5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
Sludstrup startede som billetsalgssted, ved Slagelse-Næstved Banens åbning den 15. maj 1892, og lå ca. én kilometer fra den ubetydelige landsby, den er opkaldt efter. Stationsbygningen var i én etage med tre fag. Bygningen var med høje smalle vinduer i "kommandoposten", en sjælden arkitektur for en station. Nord for stationsbygningen lå en bygning med retirade og et rum til brændeopbevaring. Station fik i det første driftsår et varehus af træ.
Sludstrup Billetsalgssted blev ophøjedes til station i 1912 og fik fuld ekspedition. At Sludstrup blev ophøjedes til station er formentlig af hensyn til herregården Falkensten og roetransporter til den nyåbnede sukkerfabrik "Vestsjælland" (Gørlev), selv om dennes roebanenet strakte sig ned mod Sludstrup. Ved ophøjelse til station i 1912 blev der bygget en portørbolig ved stationen og etableret et simpelt sikringsanlæg. Der blev ved samme lejlighed anlagt et side- og læssespor da DSB håbede at få roetransporter til sukkerfabrikken "Vestsjælland" (Gørlev), men her blev man skuffet, da fabrikken selv forlængede roebaner, som var mere konkurrencedygtige.
Stationen havde et yderst ringe opland og fik aldrig en større trafikal betydning og var i mange af sine senere leve år helt elendig. Ikke engang under krigene var der nævneværdig trafik til og fra stationen. Sludstrup Station har heller ikke tiltrukket nævneværdig bebyggelse, og lå relativ øde frem til nedlæggelsen.
Da det blev besluttet at nedlægge Sludstrup Station "på en gang", altså uden det ellers anvendte moratorium med en midlertidig hensygnende tilværelse som trinbræt, for at vænne publikum helt af med at benytte banen, blev der et ramaskrig fra byens beboere, der ellers efter trafiktallene at dømme helt havde glemt, at jernbanen kunne benyttes til befordring. Sludstrup Station blev nedgraderet til trinbræt i starten af 1959, og helt lukket den 1. december 1959, hvor postekspeditionen blev nedlagt samtidigt. Stationsbygningen blev solgt til privat beboelse, men blev nedrevet i 1982.
Byggeår
1892
Åbnet
1959
Nedlagt
1959.12.01
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Sdt
Højdeplacering over havet
37,1 meter
GPS koordinater
55.35486548360498,11.390742432781082
Billede af Sludstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Sludstrup Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.02.21 11:50:39
Flakkebjerg Station blev nedrykket til trinbræt i 1966. Da Holsteinborg Trinbræt blev nedlagt i 1969, blev Holsteinborg Trinbræt ene læskur flyttet til Flakkebjerg Trinbræt.
Sandved Station er fra 1892 og ligger på jernbanestrækningen Slagelse-Næstved. Stationsbygningen er tegnet af statsbanearkitekten Heinrich Wenck.
Oprindelig var Sandved Station en bygning i kun en etage, men i 1919 blev der bygget en førstesal på, hvor stationsforstanderen fik en lejlighed, samt værelser til tjenestepiger og elever. Stueetagen indeholdt en pompøs forhal med gulvbelægning i bornholmsk granit, kontorer, venteværelse og rum til rejsegods.
Fra 1938 til 1971 var der i stationsbygningen også det lokale postkontor. Efter banens nedlæggelse blev stationsbygningen solgt, men i nogle år var der stadig aktivitet på stationsområdet, idet en veteranbane benyttede såvel stationen som skinnerne.
Susåen Jernbanebro - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Næstved Station (Næ) var Slagelse-Næstved's endestation og lå 41,1 km. fra første station.
Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.
Næstved station er flere gange blevet ombygget: 1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen. 1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen) 1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)
