Slagelse-Næstved (DSB)

Slagelse Station (Sg) var Slagelse-Næstved banens første station

Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.


I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:
• Fornyelse af perron ved spor 2-5.
• Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
• 140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
• 2 nye B-spor.
• 5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
• 7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
• 18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
• Nyt afvandingssystem på hele stationen.
• Alle signaler skal flyttes på nær tre stk.
• Sænkning af forsyningsledning ved SK Forsyning.
• Fjernelse af gammelt standeranlæg.
• Afledte kørelednings- og sikringsarbejder.

Sludstrup Trinbræt (Sdt) lå 8,2 km. fra første station.

Sludstrup startede som billetsalgssted, ved Slagelse-Næstved Banens åbning den 15. maj 1892, og lå ca. én kilometer fra den ubetydelige landsby, den er opkaldt efter. Stationsbygningen var i én etage med tre fag. Bygningen var med høje smalle vinduer i "kommandoposten", en sjælden arkitektur for en station. Nord for stationsbygningen lå en bygning med retirade og et rum til brændeopbevaring. Station fik i det første driftsår et varehus af træ.

Sludstrup Billetsalgssted blev ophøjedes til station i 1912 og fik fuld ekspedition. At Sludstrup blev ophøjedes til station er formentlig af hensyn til herregården Falkensten og roetransporter til den nyåbnede sukkerfabrik "Vestsjælland" (Gørlev), selv om dennes roebanenet strakte sig ned mod Sludstrup. Ved ophøjelse til station i 1912 blev der bygget en portørbolig ved stationen og etableret et simpelt sikringsanlæg. Der blev ved samme lejlighed anlagt et side- og læssespor da DSB håbede at få roetransporter til sukkerfabrikken "Vestsjælland" (Gørlev), men her blev man skuffet, da fabrikken selv forlængede roebaner, som var mere konkurrencedygtige.

Stationen havde et yderst ringe opland og fik aldrig en større trafikal betydning og var i mange af sine senere leve år helt elendig. Ikke engang under krigene var der nævneværdig trafik til og fra stationen. Sludstrup Station har heller ikke tiltrukket nævneværdig bebyggelse, og lå relativ øde frem til nedlæggelsen.

Da det blev besluttet at nedlægge Sludstrup Station "på en gang", altså uden det ellers anvendte moratorium med en midlertidig hensygnende tilværelse som trinbræt, for at vænne publikum helt af med at benytte banen, blev der et ramaskrig fra byens beboere, der ellers efter trafiktallene at dømme helt havde glemt, at jernbanen kunne benyttes til befordring. Sludstrup Station blev nedgraderet til trinbræt i starten af 1959, og helt lukket den 1. december 1959, hvor postekspeditionen blev nedlagt samtidigt. Stationsbygningen blev solgt til privat beboelse, men blev nedrevet i 1982.

Flakkebjerg Station (Fk) lå 11,3 km. fra første station.

Flakkebjerg Station nedrykkede til trinbræt i 1966.

Dalmose Station (Da) lå 15,4 km. fra første station.

Dalmose Station var forgreningsstation på Slagelse-Næstved banen, med sidebane til Skælskør.

Holsteinborg Trinbræt (Hob) lå 18,5 km. fra første station.

Der blev anlagt trinbræt i Holsteinborg i 1926 efter ønske fra Hyllested sogneråd.

Navnet, Holsteinborg, er lidt misvisende, da der er 7 kilometer til herregården Holsteinborg.

I 1960 blev trinbrættet udviddet til at være på begge sider af Venslevvej, så togene kunne standse uden at genere trafikken på vejen.

Trinbrættet blev nedlagt i 1969 og trinbrættets ene læskur blev flyttet til Flakkebjerg, som var blevet til trinbræt i 1966.

Sandved Station (San) lå 23,0 km. fra første station.

Sandved Station er fra 1892 og ligger på jernbanestrækningen Slagelse-Næstved. Stationsbygningen er tegnet af statsbanearkitekten Heinrich Wenck.

Oprindelig var Sandved Station en bygning i kun en etage, men i 1919 blev der bygget en førstesal på, hvor stationsforstanderen fik en lejlighed, samt værelser til tjenestepiger og elever. Stueetagen indeholdt en pompøs forhal med gulvbelægning i bornholmsk granit, kontorer, venteværelse og rum til rejsegods.

Fra 1938 til 1971 var der i stationsbygningen også det lokale postkontor. Efter banens nedlæggelse blev stationsbygningen solgt, men i nogle år var der stadig aktivitet på stationsområdet, idet en veteranbane benyttede såvel stationen som skinnerne.

I dag er stationsbygningen privatbolig.

Hyllinge Station (Yl) lå 27,9 km. fra første station.

Fodby Station (Fy) lå 32,8 km. fra første station.

Fodby startede som billetsalgssted, men blev station i 1917. Stationen blev nedlagt med sommerkøreplanens ikrafttræden i 1963.

Ladby Sjælland Trinbræt (Lat) lå 34,5 km. fra første station.

Ladby Sjælland trinbræt var ved vogterhus nummer 25. Vogterhuset er i dag nedrevet.

Navnet Ladby Sjælland skyldes at der også var en Ladby på OKMJ banen.

Næstved Station (Næ) var Slagelse-Næstved's endestation og lå 41,1 km. fra første station.

Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.

Næstved station er flere gange blevet ombygget:
1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen.
1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen)
1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)