Slagelse-Næstved - operatør: DSB, en artikel om Slagelse-Næstved

Slagelse-Næstved Banen: En Historisk Jernbane mellem Vest- og Sydsjælland

Jernbanen mellem Slagelse og Næstved er et eksempel på, hvordan politiske beslutninger og praktiske realiteter kan kollidere, hvilket kan forsinke eller forhindre realiseringen af infrastrukturprojekter. Allerede i 1872 blev det første forslag om en jernbaneforbindelse mellem de to byer fremsat, men det resulterede ikke i anlæggelsen af en bane på det tidspunkt.

Behovet for en Forbindelse mellem Slagelse og Næstved

Den primære begrundelse for etableringen af Slagelse-Næstved Banen var at skabe en mere direkte forbindelse for rejsende fra Sydsjælland til Fyn og Jylland. Inden banens anlæggelse var det nødvendigt at rejse via Roskilde, hvilket forlængede rejsetiden betydeligt. En direkte jernbane mellem Slagelse og Næstved ville således forkorte rejsetiden og forbedre forbindelserne mellem landsdelene.

Tidlige Forslag og Politiske Udfordringer

Selvom forslaget om en jernbane blev vedtaget, skete der ikke yderligere handling i sagen i første omgang. Forslaget endte i et udvalg, og de efterfølgende år blev det genfremsat i hver rigsdagssamling uden at føre til konkret handling. Politiske uenigheder og prioriteringer forhindrede projektets fremdrift i flere årtier.

Lovgivning og Endelig Vedtagelse

Med lov nr. 55 af 12. april 1889 blev det besluttet at anlægge en jernbane fra Slagelse til Næstved. Samme lov tillod også anlæggelsen af en sidebane fra Dalmose til Skælskør. Desuden blev det besluttet at flytte stationen i Slagelse for at opnå en mere optimal placering i forhold til den nye bane.

Anlægsarbejdet og Innovation

Under anlæggelsen af Slagelse-Næstved Banen introducerede man brugen af gravemaskiner, hvilket var relativt nyt på det tidspunkt. Uddannet engelsk mandskab blev hyret til at betjene maskinerne, hvilket effektiviserede gravearbejdet øst for Slagelse. Denne teknologiske innovation markerede et fremskridt i dansk jernbanebyggeri.

Udfordringer under Anlægsperioden

Vinteren 1890-1891 var ugunstig for anlægsarbejdet på grund af dårlige vejrforhold. Dette forsinkede projektet og medførte, at åbningen af banen blev udskudt. Den officielle indvielse fandt sted den 15. maj 1892 med fire daglige tog i hver retning.

Banens Historiske Betydning

Slagelse-Næstved Banen var en statsbane, der blev anlagt sammen med sidebanen Dalmose-Skælskør. Banen blev kendt for at have Danmarks længste lige jernbanestrækning på 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm. Denne strækning blev et teknisk kendetegn for banen og et symbol på ingeniørkunst i tiden.

Alternativer og Militære Hensyn

Der var overvejelser om en endnu mere direkte genvej mellem Korsør og Næstved via Skælskør og Karrebæksminde. Denne rute ville dog have et mindre opland og blev anset for sårbar over for angreb fra søsiden, hvilket militæret anså som en risiko efter nederlaget i krigen i 1864. Militære hensyn vejede tungt i beslutningen om banens endelige linjeføring.

Forbindelse til Andre Baner og Militærsporet

Nord for Næstved anlagde man i 1892 Militærsporet, hvilket gjorde det muligt at køre direkte mellem Køgebanen og Slagelsebanen uden at skulle ind på Næstved Station og skifte retning. Dette forbedrede den militære mobilitet og effektiviserede transporten af tropper og materiel.

Lokale Ønsker og Linjeføring

Den valgte linjeføring mellem Slagelse og Næstved undgik at gå direkte via Fuglebjerg, dels fordi man ønskede at tilgodese købstaden Skælskør med en kortere sidebane, og dels fordi Fuglebjerg direkte frabad sig at få en jernbane. Lokale interesser og ønsker spillede således en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.

Flytning af Slagelse Station

I forbindelse med anlæggelsen af banen fik man mulighed for at forlægge København-Korsør Banen til en ny linjeføring tættere på Slagelse bymidte. Den oprindelige bane fulgte stort set den nuværende Ndr. Ringgade, hvor Slagelses ældste station stadig kan ses på nr. 59. Den nye placering forbedrede byens tilgængelighed og understøttede den lokale udvikling.

Trafik og Godstransport

Godstrafikken på banen var typisk for et landbrugsområde og omfattede blandt andet transittrafik med gødning fra Kalundborg og transport af sukkerroer til saftstationen i Mern. I 1937 begyndte man at køre gennemkørende persontog fra Korsør til Nykøbing Falster via Dalmose, hvilket forbedrede passagerforbindelserne. Fra 1965 blev nogle af disse tog ført over Ringsted i stedet.

Nedlæggelse af Persontrafikken

Persontrafikken på Slagelse-Næstved Banen ophørte i 1971 som følge af ændrede transportbehov og øget konkurrence fra vejtransport. Godstrafikken fortsatte dog mellem Slagelse og Skælskør indtil 1975 og til Sandved indtil 1986. Banens betydning aftog gradvist, og infrastrukturen blev mindre anvendt.

Fodsporet: Banen Bliver til Cykel- og Vandresti

I 2007 besluttede Banedanmark at nedlægge og afhænde banestrækningen. Den 15. november 2011 blev den 2,5 meter brede asfalterede vandre- og cykelsti "Fodsporet" indviet. Stien strækker sig fra Herluf Trolles Vej i Slagelse til Herlufsholm Allé i Næstved og følger banetracéet med undtagelse af en halv kilometer mellem Fodby og Ladby, hvor den er forlagt for at krydse primærrute 22 i en tunnel.

Bevaring af Kulturarv

Jernbanebroen over Suså blev renoveret for 1,5 millioner kroner. Broens stålkonstruktion blev sandblæst og malet, hvilket forlængede dens levetid med yderligere 50 år. Langs Fodsporet er der også etableret en ridesti mellem Hyllinge og Fodby. Det meste af den 11,5 km lange sidebane Dalmose-Skælskør er også blevet en del af Fodsporet, hvilket bevarer banens historiske værdi for fremtiden.

Bevarede Strækninger og Stationsbygninger

I alt er 38 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Dette giver mulighed for at opleve banens historiske rute i nye rammer. De fleste stationsbygninger er bevaret, med undtagelse af stationsbygningen i Sludstrup, der er blevet revet ned. De bevarede bygninger tjener som kulturelle monumenter over en vigtig periode i dansk jernbanehistorie.

Banens Betydning i Nutiden

Selvom Slagelse-Næstved Banen ikke længere er i drift som jernbane, lever den videre som en rekreativ sti, der fremmer cykling og vandring. Fodsporet har bidraget til at skabe nye oplevelser og muligheder for motion og friluftsliv i området. Det er et eksempel på, hvordan gamle infrastrukturer kan genanvendes til moderne formål.

Slagelse Station – Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt

Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.

Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen

Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum.

Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.

Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning

I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt.

Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.

Modernisering af Slagelse Station

I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:

• Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
• Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
• Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
• Anlæggelse af to nye B-spor
• Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
• Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
• Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
• Etablering af et nyt afvandingssystem
• Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
• Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
• Fjernelse af det gamle standeranlæg
• Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer

Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.

Slagelse Station i Nutiden

I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister.

Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.

Fremtiden for Slagelse Station

Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland.

Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.

Sludstrup startede som billetsalgssted, ved Slagelse-Næstved Banens åbning den 15. maj 1892, og lå ca. én kilometer fra den ubetydelige landsby, den er opkaldt efter. Stationsbygningen var i én etage med tre fag. Bygningen var med høje smalle vinduer i "kommandoposten", en sjælden arkitektur for en station. Nord for stationsbygningen lå en bygning med retirade og et rum til brændeopbevaring. Station fik i det første driftsår et varehus af træ.

Sludstrup Billetsalgssted blev ophøjedes til station i 1912 og fik fuld ekspedition. At Sludstrup blev ophøjedes til station er formentlig af hensyn til herregården Falkensten og roetransporter til den nyåbnede sukkerfabrik "Vestsjælland" (Gørlev), selv om dennes roebanenet strakte sig ned mod Sludstrup. Ved ophøjelse til station i 1912 blev der bygget en portørbolig ved stationen og etableret et simpelt sikringsanlæg. Der blev ved samme lejlighed anlagt et side- og læssespor da DSB håbede at få roetransporter til sukkerfabrikken "Vestsjælland" (Gørlev), men her blev man skuffet, da fabrikken selv forlængede roebaner, som var mere konkurrencedygtige.

Stationen havde et yderst ringe opland og fik aldrig en større trafikal betydning og var i mange af sine senere leve år helt elendig. Ikke engang under krigene var der nævneværdig trafik til og fra stationen. Sludstrup Station har heller ikke tiltrukket nævneværdig bebyggelse, og lå relativ øde frem til nedlæggelsen.

Da det blev besluttet at nedlægge Sludstrup Station "på en gang", altså uden det ellers anvendte moratorium med en midlertidig hensygnende tilværelse som trinbræt, for at vænne publikum helt af med at benytte banen, blev der et ramaskrig fra byens beboere, der ellers efter trafiktallene at dømme helt havde glemt, at jernbanen kunne benyttes til befordring. Sludstrup Station blev nedgraderet til trinbræt i starten af 1959, og helt lukket den 1. december 1959, hvor postekspeditionen blev nedlagt samtidigt. Stationsbygningen blev solgt til privat beboelse, men blev nedrevet i 1982.

Flakkebjerg Station lå på Slagelse-Næstved banen ca. 2 kilometer nord for kirkelandsbyen Flakkebjerg, og den markerede begyndelsen på udviklingen af den lille lokalsamfund, kendt som Flakkebjerg Stationsby.

I 1898 blev Flakkebjerg beskrevet som en veludviklet by med en række faciliteter, herunder kirke, skole, andelsmejeri, mølle, jernbane- og telegrafstation. Lidt nord for byen lå desuden Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for forvildede og forsømte drenge. På målebordskort fra det 20. århundrede ses yderligere et vandværk, forsamlingshus, lægebolig og fattighus.

I 1950'erne oplevede Flakkebjerg en fortsat vækst og udvikling, hvor byen husede to købmænd, en brugsforening, slagter, bager, læge, cykelsmed, smedeværksted, autoværksted og en tankstation. Flakkebjerg Station var hjertet af handel og transport i området og spillede en vigtig rolle for lokalsamfundets sammenhængskraft.

I 1966 blev Flakkebjerg Station nedgraderet til et trinbræt, hvilket markerede begyndelsen på afslutningen af dens rolle som jernbaneknudepunkt. Nedlæggelsen i 1971 symboliserede enden på en æra for Flakkebjerg Station og dens tilknyttede samfund. Den oprindelige stationsbygning eksister stadig på Flakkebjerg Stationsvej 3.

Selvom Flakkebjerg Station ikke længere er i drift, forbliver dens arv og betydning synlig i området. Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" følger det gamle banetracé til Næstved, Skælskør og Slagelse og minder om den tidligere jernbaneforbindelse.

Da Holsteinborg Trinbræt blev nedlagt i 1969, blev Holsteinborg Trinbræt ene læskur flyttet til Flakkebjerg Trinbræt.

Dalmose Station blev etableret som et centralt knudepunkt på Slagelse-Næstved banen samt sidebanen Skælskørbanen (1892-1971). Beliggende i det flade terræn syd for Vemmeløse, fik stationen sit navn efter Dalmose Kro, der lå 1 km vest for stationen på landevejen mellem Sorø og Skælskør. Kroen blev senere flyttet tættere på stationen, hvilket bidrog til udviklingen af Dalmose som lokalsamfund.

I 1898 beskrives Dalmose som et vigtigt knudepunkt med jernbanestation og kro. I løbet af det 20. århundrede udviklede Dalmose sig til en aktiv stationsby med forskellige faciliteter såsom mejeri, bageri og elværk. Fra 1896 havde Dalmose sin egen postadresse, og i 1916 fik byen postekspedition.

Dalmose voksede hurtigt til en livlig stationsby med banker, telegrafstation, telefoncentral, læge, dyrlæge, forskole, søndagsskole og privatskole. Håndværkere som slagtere, købmænd, tømrere, fragtmænd og skræddere etablerede sig, og et aktivt foreningsliv blomstrede op. Der var endda et missionshus, som senere er blevet nedrevet.

Dalmose er en by beliggende på Sydvestsjælland med 982 indbyggere (2023). Byen ligger 26 km nordvest for Næstved, 11 km nordøst for Skælskør, 19 km øst for Korsør og 16 km syd for Slagelse. Dalmose tilhører Slagelse Kommune og er en del af Region Sjælland.

Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" følger det gamle banetracé til Næstved, Skælskør og Slagelse og udgør i dag en del af byens historiske arv. Stationsbygningen, beliggende på Stationsvej 4, står stadig som et symbol på fortiden.

Holsteinborg Trinbræt blev etableret i 1926 som et ønske fra Hyllested sogneråd. På trods af navnet var trinbrættet beliggende omkring 7 kilometer fra selve Holsteinborg Gods, hvilket kan virke en smule misvisende.

Holsteinborg Gods, en imponerende herregård, har en lang historie, der går tilbage til middelalderen. Beliggende på Vestsjælland nær Skælskør, har Holsteinborg været et centrum for landbrug, kultur og historie gennem århundrederne. Den imponerende herregård og dens omgivelser har været et symbol på adelens og godsejernes indflydelse og rigdom i regionen.

I 1960 blev Holsteinborg Trinbræt udvidet for at tillade stop på begge sider af Venslevvej, hvilket gjorde det lettere for togene at standse uden at forstyrre den lokale vejtrafik. Dette tiltag var en del af bestræbelserne på at forbedre den lokale transportservice og lette adgangen til og fra området.

Desværre blev Holsteinborg Trinbræt nedlagt i 1969, hvilket markerede enden på en æra af lokal jernbanetransport til og fra området. Trinbrættets nedlæggelse afspejlede ændringer i transportmønstre og prioriteter, samt en generel nedgang i brugen af lokaljernbanenettet i Danmark.

I 2011 blev trinbrættet nedrevet, hvilket markerede enden på dets fysiske tilstedeværelse i landskabet. Selvom trinbrættet ikke længere står, lever dets historie videre som en del af lokalhistorien og som et symbol på en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i lokalsamfundets liv.

Holsteinborg Trinbræt og dets tilknytning til Holsteinborg Gods er en del af det historiske stof, der udgør Danmarks kulturarv og fortæller historien om landets udvikling, transport og forbindelser gennem århundrederne.

Efter nedlæggelsen af Holsteinborg Trinbræt i 1969, blev trinbrættets ene læskur flyttet til Flakkebjerg, som var blevet til trinbræt i 1966.

Sandved Station, der blev indviet den 4. oktober 1870, repræsenterede et afgørende kapitel i den lokale transporthistorie. Arkitektonisk skabt af N.P.C. Holsøe, udgjorde stationen et symbol på moderniseringen og udviklingen af det danske jernbanenet i det 19. og 20. århundrede.

Inden jernbanen nåede Sandved, var byen Hårslev sogns mindste, men i 1910 blomstrede Sandved med et centrum der havde et væld af forretninger og andre virksomheder. I og med Sandved voksede, så blev Sandved Station tilpasset og udvidet med et større varehus i træ samtidig med at læssesporene blev forlænget.

Sandved Station var en nøglefaktor i denne udvikling. Stationsbygningen, oprindeligt i kun én etage, og mangen til Flakkebjerg, blev udvidet i 1919-1920 med en første sal, hvor stationsforstanderen fik en lejlighed, samt værelser til tjenestepiger og elever. Stueetagen indeholdt en imponerende forhal, kontorer, venteværelser og faciliteter til rejsegods, alt sammen med en elegant gulvbelægning i bornholmsk granit. Det var arkitekt Heinrich Wenck, som forestod ombygninge af Sandved Station. Postekspeditionen flyttede først til Sandved Station i 1938, hvor byen fik brevsamlingssted under Næstved postkontor.

Sandved Station var en del af Danmarks længste lige jernbanestrækning mellem Hårslev og Herlufsholm. Byen havde ikke kun jernbane- og telegrafstation, men også et blomstrende handelsliv med flere butikker og håndværkere. Jernbanen blev en vital forbindelse for byens økonomi og vækst.

Efter nedlæggelsen af jernbanen i 1971 og postkontorets lukning i 1971, gik Sandved ind i en ny æra. Stationsbygningen blev solgt, og området fik nye formål. I årene efter blev en veteranbane en kortvarig bruger af stationen og skinnerne, men den egentlige aktivitet og livet, som engang prægede området, aftog gradvist.

I dag er stationsbygningen en privatbolig, der stadig bærer minderne om en svunden tid. Cykel- og gangstien "Fodsporet" er anlagt på det gamle banetracé, og et madpakkehus formet som en togvogn står som et symbol på fortiden. Sandved fortsætter sin rejse gennem historien, men dens arv som et vigtigt knudepunkt mellem lokalsamfund og jernbanetransport vil altid være en del af dens identitet.

Hyllinge Station, bygget i 1870 af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, udgjorde et centralt element i den regionale transportinfrastruktur. Åbnet den 4. oktober 1870 som en del af Slagelse-Næstved-banen, blev stationen et vigtigt knudepunkt for Hyllinge og det omkringliggende samfund.

Hyllinge Station blev opført i den velkendte stil med fem fag og én etage, typisk for stationer af den æra. I 1919 gennemgik stationen en ombygning, hvor det mekaniske signalanlæg blev installeret, og et signalhus blev opført, i stil med Flakkebjerg Station. Stationen havde et læssespor på samme side som bygningen samt et blindspor i den modsatte ende. Efter årene blev sporforbindelserne gradvist fjernet, og i dag findes kun minder om den tidligere funktion.

Hyllinge er en lille by beliggende i det maleriske Sydsjælland. Med sine 455 indbyggere (2023) er byen en del af Næstved Kommune og har en rig historie, der strækker sig tilbage i tiden. Navnet Hyllinge antyder en tilknytning til hyldetræet eller refererer til det oldnordiske udtryk "hulvænget", hvilket beskriver byens placering i en dal.

Byen trivedes omkring Hyllinge Station, der tjente som et centrum for lokal handel og kommunikation. I 1898 beskrives Hyllinge som en levende by med en kirke, skole, forsamlingshus, sparekasse, andelsmejeri, mølle og selvfølgelig jernbanestation med telegrafstation. Denne beskrivelse giver et indblik i byens dynamiske karakter og dens rolle som et lokalt samlingspunkt.

Efter nedlæggelsen af jernbanen i 1971 og postkontorets lukning i 1971, gik Hyllinge ind i en ny æra. Stationsbygningen blev privatiseret og området fik nye formål. I dag står stationsbygningen som en privatbolig og bærer stadig minderne om en svunden tid. Den asfalterede cykel- og gangsti "Fodsporet" er anlagt på det gamle banetracé og er et populært rekreativt område for lokalbefolkningen.

Hyllinge Station forbliver et symbol på fortidens transportnetværk og en påmindelse om byens historie. Selvom jernbanen ikke længere er en del af hverdagen, er dens arv stadig synlig i byen og dens omgivelser, og den fortsatte eksistens af stationsbygningen tjener som et monument over fortidens glans.

Fodby Station, beliggende 1 km nord for landsbyen Fodby og blev opført i 1870 efter design af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, åbnede stationen officielt den 4. oktober samme år. Fodby Station startede som et holdeplads og først blev en fuldgyldig station i 1917. Fodby Station lå meget øde uden det store opland og kom derfor ikke til at spille en afgørende rolle for lokalsamfundet.

Fodby Station var oprindeligt en simpel holdeplads, men udviklede sig senere til en betjent station. Bygningens struktur lignede meget andre stationer i området, især Sludstrup Station, og i 1901 blev der tilføjet et omløbsspor med blindspor i begge ender på samme side som ekspeditionsbygningen. Yderligere udvidelser fandt sted i 1917, hvor krydsningsspor og sikringsanlæg blev installeret i takt med Fodby's forfremmelse til en betjent station.

Desværre led Fodby Station samme skæbne som mange andre mindre stationer, da den blev nedlagt med sommerkøreplanens ikrafttræden i 1963 på grund af begrænset brug. Denne nedlæggelse markerede enden på et kapitel i jernbanens historie i Fodby og det omkringliggende område. Efter nedlæggelsen blev stationsbygningen omdannet til en privatbolig, og dens rolle som et centrum for lokalsamfundet blev hurtigt glemt.

Fodby er et landsbyområde kendt for sine smukke bindingsværkshuse, vidtstrakte marker og tætte naboskab. Gennem tiden er der i dette område udsprunget flere små virksomheder. Nogle eksisterer stadig, og de har alle været med til at skabe det fællesskab, som stadig kendetegner byen i dag.

I dag er stationsbygningen i Fodby privatbolig.

Ladby Sjælland Trinbræt var beliggende 1 km syd for landsbyen Ladby på Sjælland.

Ladby Sjælland Trinbræt blev etableret i 1928 ved vogterhus nummer 25. Dets placering nær landsbyen Ladby. Navnet "Ladby Sjælland" blev valgt for at undgå forveksling med en anden Ladby, der lå på Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane på Fyn.

Ladby Sjælland Trinbrættet fungerede som et vigtigt transportmiddel for de lokale beboere i Ladby og omkringliggende områder. Ladby Sjælland Trinbræt lå øde med et sparsomt opland og fik ikke betydning for den nærliggende landsby Ladby. Ladby Sjælland Trinbræt blev nedlagt den 21. maj 1955. Nedlæggelsen afspejlede ændringer i transportmønstre og en generel tilbagegang i brugen af ​​lokalbaner til fordel for andre transportformer.

Ladby er en lille landsby beliggende på Sjælland, der har været hjemsted for et tæt sammensat lokalsamfund gennem årene.

Jernbanebroen, der strækker sig over Susåen, står som et ikonisk symbol på jernbanens udvikling og betydning for infrastrukturen i Danmark. Bygget i 1891, har broen været en central del af transportnetværket mellem Næstved og Slagelse.

I sommeren 1890 gik arbejdet i gang med at forberede opførelsen af broen over Susåen. Arbejderne var travlt beskæftiget med at etablere fundamentet af kampesten til bropillerne, og broens konstruktion tog gradvist form under nøje tilsyn og planlægning.

Inden åbningen af banestrækningen mellem Næstved og Slagelse i maj 1892 blev jernbanebroen prøvebelastet for at sikre dens styrke og stabilitet. To lokomotiver og flere personvogne blev placeret på broen for at teste dens bæreevne, og den bestod testen med succes, hvilket bekræftede dens egnethed til togdrift.

Jernbanebroen, der strækker sig over Susåen, er konstrueret hovedsageligt af granit og jern og har et imponerende spænd på 25 meter, hvilket giver passage til togene med tilstrækkelig clearance over vandspejlet, der er 10 meter under broen. Susåen, som den krydser, er Sjællands største vandsystem og en af Danmarks længste åer, hvilket understreger broens strategiske placering og betydning.

I løbet af årene har jernbanebroen modtaget omfattende vedligeholdelse og renovering for at sikre dens strukturelle integritet og levetid. En renovering til en pris af 1,5 millioner kroner inkluderede sandblæsning og maling af broens stålkonstruktion for at forlænge dens levetid med yderligere 50 år.

I forbindelse med anlæggelsen af "Fodsporet" i 2011 gennemgik jernbanebroen en omfattende restaurering. Den blev sandblæst, malet, og en betydelig del af de oprindelige sveller blev genbrugt, hvilket bevarede broens historiske karakter og samtidig forbedrede dens strukturelle integritet.

Jernbanebroen over Susåen forbliver ikke blot et teknisk mesterværk, men også et symbol på Danmarks jernbanes historie og fortsatte betydning for transportinfrastrukturen. Den står som et minde om fortiden og en påmindelse om jernbanens afgørende rolle i landets udvikling.

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.