Nordvestbanen på Sjælland - operatør: DSB, en artikel om Nordvestbanen på Sjælland

Det sjællandske Jernbanesleksb havde allerede ved den udvirkede koncession af 25. maj 1844 fået tilsagn om eneret til anlæg af en jernbane til Kalundborg. Der opstod dog det problem at selskabet ikke kunne opfylde de økonomiske krav der blev stillet og derfor gik tiden sin gang uden der skete særlig meget konkret. Hvorom alt er måtte man begynde forfra og have alle formaliteter på plads en gang mere. Den 29. februar 1869 fik man vedtaget den endelige lov om anlæg af banen. Koncessionen kom på plads den 2. oktober 1871. Koncessionen indeholdt den klausul at banen skulle være færdig pr. 1. januar 1875 og i modsat fald ville koncessionen bortfalde. Derfor kan det næppe undre noget at man allerede i juli 1872 gik i gang med at anlægge banen. Entreprenøren stødte problemer med udfyldning af arealer i nærheden af Jyderup og det så ud til at forsinke arbejdet. Derfor ansøgte selskabet om udsættelse af anlægsarbejdet med det blev afslået. Resultatet blev at man måtte sætte ekstra resourcer ind for at gøre arbejdet færdigt hvilket kostede en hel del ekstra penge.

Nu var entreprenøren den berømt (berygtede) baron G. A. Gedalia og de store økonomiske tab tvang ham til at erklære sig konkurs. Presset blev så voldsomt at han en periode måtte forlade landet. Men den forhistorie kan det undre at det lykkedes at få banen klar til indvielse den 30. december 1874 og få afviklet trafikken med et dagligt tog i hver retning. Som om det ikke var nok med problemerne i anlægsfasen havde banen sit første større driftsstop allerede nytårsaften hvor et tog med 60 passagerer kørte fast i snemasserne i nærheden af Tølløse og samtlige passagerer måtte overnatte på en bondegård i nærheden. Samtidigt med åbningen af banen åbnedes også en dampskibsforbindelse mellem Kalundborg og Århus. Den officielle indvielse med flag og under deltagelse af kongen, dronningen og kronprinsen skete den 29. juni 1875. Nordvestbanen trives i bedste velgående omend der i myldretiden er betydelige kapacitetsproblemer. Pendlere på banen klager ofte over dårligt synkroniserede køreplaner og gammelt slidt materiel.

Roskilde Station: Danmarks ældste fungerende station

Roskilde Station er en af de mest historiske jernbanestationer i Danmark og har spillet en afgørende rolle i landets jernbanehistorie. Bygget i 1847 af Det Sjællandske Jernbaneselskab, blev stationen en central del af landets første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Den originale hovedbygning står stadig i dag, hvilket gør Roskilde Station til Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.

Baggrund og opførelse af Roskilde Station

I 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt, revolutionerede det måden, folk rejste på i Danmark. Før jernbanen var transporten langsom og afhængig af hestevogne og skibe. Anlægget af jernbanen gjorde det muligt at transportere mennesker og varer hurtigere og mere effektivt. Roskilde blev hurtigt et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk på grund af byens beliggenhed tæt på hovedstaden.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten H.C. Stilling i en enkel, men imponerende klassisk stil, der skulle matche de ambitioner, der var knyttet til den nye transportform. Bygningen blev opført i røde mursten og stod som et symbol på fremtidens transportmuligheder.

Udvidelser og moderniseringer

Selvom den originale stationsbygning stadig står i dag, har både bygningen og perronerne gennemgået flere udvidelser og moderniseringer for at imødekomme de stigende passager- og godstrafikmængder. Allerede i 1856 blev stationen udvidet første gang for at håndtere den voksende trafik mellem København og Jylland via Fyn.

I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere nye spor og perroner anlagt, og Roskilde Station blev en vigtig del af det danske jernbanenetværk, der forbinder hele landet. I 1898 blev der opført en rundremise ved stationen til opbevaring og vedligeholdelse af damplokomotiver. Rundremisen blev fredet i 1991, som en hyldest til stationens historiske betydning.

Renoveringen i 1998-2002

I 1998 påbegyndte DSB en omfattende renovering af Roskilde Station for at bringe den historiske bygning op til moderne standarder, samtidig med at man bevarede dens historiske udseende. Renoveringen omfattede en restaurering af stationens facader, der blev ført tilbage til de oprindelige farver. Tagene blev også renoveret, og bygningens indre blev opdateret med moderne faciliteter, herunder automatiske døre, nye gulve, lofter og inventar i ankomsthallen.

Desuden blev tunnellerne under stationen istandsat, og der blev installeret elevatorer for at forbedre tilgængeligheden for handicappede passagerer. Denne renovering var nødvendig for at sikre, at stationen kunne fortsætte med at betjene de omkring 30.000 daglige passagerer, som stationen havde i 2018.

Roskilde Station i dag

I dag er Roskilde Station stadig en af Danmarks travleste stationer. Med fire perroner og syv perronspor betjener stationen både regionaltog, fjerntog og S-tog. Der er også fire spor dedikeret til arbejdskøretøjer. Stationen har bevaret sin historiske charme, samtidig med at den tilbyder moderne faciliteter såsom en 7-Eleven kiosk og et venteområde for rejsende.

Roskilde Station er ikke kun en transportmæssig hub, men også en vigtig del af byens historie og kulturarv. Den ligger centralt placeret på Jernbanegade, og lige overfor stationen finder man Hestetorvet, der fungerer som en vigtig markedsplads i byen.

Betydning for dansk jernbanehistorie

Roskilde Station har spillet en central rolle i udviklingen af den danske jernbane. Da stationen åbnede i 1847, markerede den begyndelsen på jernbanetiden i Danmark. Den første strækning mellem København og Roskilde blev hurtigt en succes, og jernbanen blev senere udvidet til at forbinde hele landet. Roskilde Station blev dermed et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods.

I dag er stationen Danmarks tredjestørste station, kun overgået af Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård. Den historiske betydning, kombineret med stationens moderne faciliteter, gør den til et centralt element i både Roskilde og Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Fredning af stationen

I 1964 blev Roskilde Station fredet som en af Danmarks vigtigste jernbanebygninger. Fredningen sikrer, at stationens unikke arkitektur og historiske betydning bevares for fremtiden. Stationens oprindelige bygning fra 1847 står stadig som et minde om jernbanens tidlige dage i Danmark. Rundremisen, der blev opført i 1898 og senere udvidet i 1920, blev fredet i 1991 og fungerer i dag som et monument over damplokomotivernes tid.

Fredningen af både stationsbygningen og rundremisen er et udtryk for den nationale anerkendelse af Roskilde Stations historiske værdi. Bygningen er en vigtig del af Danmarks kulturarv og vidner om de teknologiske fremskridt, der formede landet i det 19. og 20. århundrede.

Roskilde Stations rolle i dag

Selvom Roskilde Station har en stolt historie, er den stadig i fuld funktion i dag. Stationen betjener et bredt spektrum af togforbindelser, herunder InterCity-tog, regionaltog og S-tog, der forbinder Roskilde med resten af Danmark. Stationens rolle som et transportknudepunkt er uændret, og med de moderne opdateringer og faciliteter er den godt rustet til at betjene fremtidens passagerer.

Fremtiden for Roskilde Station

I takt med at både jernbanen og byen Roskilde fortsat udvikler sig, vil Roskilde Station fortsætte med at spille en vigtig rolle. Med den konstante vækst i antallet af passagerer og udviklingen af nye transportformer er stationen stadig et centralt punkt i Danmarks infrastruktur. Den historiske stationsbygning er bevaret, men den har også tilpasset sig de moderne behov.

Som en vigtig del af den danske jernbanehistorie vil Roskilde Station fortsat være et symbol på udviklingen og fremskridtene inden for transport i Danmark. Med en blanding af historisk charme og moderne faciliteter er Roskilde Station et sted, hvor fortiden og nutiden mødes.

Roskilde Station er en af Danmarks mest historiske og ikoniske stationer. Med sin oprindelige bygning fra 1847 og sin centrale rolle i jernbanenettet har stationen haft en varig betydning for både Roskilde by og den danske infrastruktur. Selvom den har gennemgået adskillige udvidelser og renoveringer, har den bevaret sin historiske charme og er i dag fredet som en vigtig del af landets kulturarv.

Den seneste renovering fra 1998-2002 har sikret, at stationen kan fortsætte med at betjene de mange daglige passagerer med moderne faciliteter, samtidig med at bygningens historiske karakter er bevaret. Roskilde Station er ikke kun en transporthub, men også et monument over jernbanens betydning i Danmark.

Kisserup Trinbræt åbnede i 1928 på den sjællandske Nordvestbane mellem Lejre og Hvalsø. Før 1933 blev Kisserup stavet med blødt "d": Kidserup.

Kisserup Trinbræt var lavet efter bedste DSB regelsæt og var udstyret med læskur, afgangstavle, skiltning med bestemmelser samt et telefonskab til tjenestetelefonen. Perronen på Kisserup Trinbræt var bygget af gamle jernbanesveller, hvilket var tæt på at været livsfarlige glatte når svellerne var våde - især den skrå rampe gav store udfordringer trods at der var et rækværk at klamre sig til.

Kisserup Trinbræt blev nedlagt den 1. juni 1969, men standsningerne stoppede reelt året før i 1968.

Vipperød Station blev anlagt i sidste halvdel af 1880`erne som Militær Krydsningsstation. Da militæret anlagde Vestvolden omkring København ca. 1880, blev der hentet store mængder sten, grus og sand produkter fra Avnsøgård syd for Svebølle. De mange godstræk gav problemer med togdriften, da Nordvestbanen kun var enkeltsporret. For at sikre en mere problemfri toggang etablerede militærets jernbanekompagni Vipperød Militær Krydsningsstation, som ligger ca. midtvejs mellem Holbæk og Tølløse.

Vipperød Militær Krydsningsstation blev først åbnet for publikum i 1905 og der tilkom et sidespor i 1906. Den 1. juli 1906 skiftede Vipperød Militær Krydsningsstation navn til Vipperød Station.

Holbæk Station: En Historisk Rejse fra 1875 til Nutiden

Holbæk Station har spillet en central rolle i udviklingen af jernbanenettet på Sjælland siden dens næsten færdige åbning i 1875 som en del af Roskilde-Kalundborg-strækningen. Siden da har stationen gennemgået flere udvidelser og ombygninger for at tilpasse sig voksende trafik og nye behov, herunder tilføjelsen af Odsherreds Jernbane i 1899. Holbæk Station har været et vigtigt knudepunkt for både regional og lokal jernbanetrafik og har gennemgået betydelige forandringer, der afspejler udviklingen af dansk jernbanetransport.

Odsherreds Jernbane og Tidlige Udvidelser

Da Odsherreds Jernbane blev åbnet den 17. maj 1899, blev banen fuldt integreret i Holbæk Station. De oprindelige faciliteter for Odsherreds Jernbane var beskedne, hvor jernbanen benyttede en del af DSB's perron og et enkelt perronspor. Et omløbsspor og en drejeskive, placeret hvor Lindevej i dag munder ud i busholdepladsen, gjorde det muligt for togene at vende. Der var også et bagspor til vognopstilling.

I 1950'erne begyndte trafikken på Odsherreds Jernbane at stige markant, hvilket skabte et behov for en ekstra perron. Løsningen blev en smal træperron langs omløbssporet. Remiseforholdene for Odsherreds Jernbane var stadig beskedne, og de lejede plads i DSB's remise, hvor der var plads til to lokomotiver samt et lille opholdsværelse for lokomotivpersonalet.

Værksted og Administrationsbygning

Med den stigende trafik og Odsherreds Jernbanes vækst blev der brug for yderligere faciliteter. I 1904 opførte Odsherreds Jernbane i samarbejde med Høng-Tølløse Jernbane et fælles værksted, som stod klar til brug i 1905. Senere, i 1916, fik Odsherreds Jernbane sin egen kulgård med tilhørende kran, hvilket krævede yderligere investeringer i infrastrukturen på Holbæk Station, herunder en vejunderføring ved Lindevej.

I takt med Hørve-Værslev Jernbanens åbning blev det gamle administrationskontor for småt, og Odsherreds Jernbane besluttede i 1918 at købe en grund overfor stationen til en ny administrationsbygning. Byggeriet, der kostede 117.000 kr., stod færdigt i 1920 og inkluderede senere en direktørbolig, der blev indrettet i tagetagen i 1954/1955. Bygningen eksisterer stadig i dag på Jernbaneplads 6 i Holbæk.

Udvidelser af Værksted og Remise

Da Hørve-Værslev Jernbane skulle dele værksted med Odsherreds og Høng-Tølløse Jernbaner, blev det nødvendigt at udvide værkstedet. En større udvidelse blev sat i gang i 1919, og arbejdet varede i fem år. Efter anskaffelsen af motormateriel i 1928 blev værkstedet endnu engang udvidet. Dog blev værkstedet i 1945 ramt af en brand, der ødelagde store værdier. Ved genopførelsen i 1946 blev værkstedet udvidet for at imødekomme de voksende behov.

I 1950 blev der opført en ny remise for Odsherreds Jernbane med fire pladser til motorlokomotiver og skinnebusser. Denne remise spillede en vigtig rolle i den daglige drift af jernbanen, indtil den blev nedrevet omkring 20 år senere som en del af de omfattende ændringer på Holbæk Station i 1960'erne.

Store Ændringer på Holbæk Station i 1960'erne og 1970'erne

I 1966 begyndte en større oprydning, nedrivning og ombygning af Holbæk Station for at gøre plads til en ny, moderniseret station. Odsherreds Jernbanes remise fra 1950 blev revet ned som en del af disse ændringer, og et nyt sporområde blev etableret i 1966/1967. Her blev der anlagt en tresporet remise og en 18 meter drejeskive. Odsherreds Jernbane betalte for sporområdet, mens DSB stod for finansieringen af remisen og drejeskiven.

Den nye Holbæk Station stod færdig i 1972, men det tog yderligere to år, før den totale ombygning var fuldført i 1974. Den nye stationsbygning, som var tegnet af arkitekten Ole Ejnar Bonding, erstattede den gamle stationsbygning fra 1874, som var tegnet af A. Ahrens. Den gamle bygning nåede næsten at blive 100 år, før den blev revet ned.

Odsherreds Jernbane og Dens Rolle på Holbæk Station

Med opførelsen af den nye station i 1972 fik Odsherreds Jernbane sit eget perronspor ved perron 1 (kaldet spor 0) på Holbæk Station. Dette nye spor og de tilhørende faciliteter gjorde det muligt for Odsherreds Jernbane at operere mere effektivt og betjene de mange passagerer, der dagligt rejste med jernbanen. Der blev også anlagt tre depotspor til henstilling af Odsherreds Jernbanes materiel.

På trods af de store ændringer bevarede Odsherreds Jernbane sit bagspor med en eftersynsgrube, som fortsat blev brugt til vedligeholdelse af togene. Denne balance mellem modernisering og bevarelse af gamle faciliteter har været et kendetegn ved stationens udvikling gennem årene.

Moderne Arkitektur og Funktionalitet

Den modernistiske stationsbygning, som blev opført i begyndelsen af 1970'erne, er et tydeligt eksempel på tidens arkitektoniske stil. Ole Ejnar Bondings design erstattede den ældre, klassiske bygning med en mere funktionel og moderne struktur, der bedre kunne håndtere den stigende mængde af passagerer og togtrafik.

Den nye bygning var ikke blot en æstetisk forandring, men også en praktisk forbedring, der gjorde stationen bedre rustet til at klare de krav, der fulgte med en voksende befolkning og en stigende efterspørgsel på jernbanetransport. Den nye Holbæk Station forbandt ikke blot regionen med resten af landet, men fungerede også som et lokalt knudepunkt for Odsherreds Jernbane og andre privatbaner.

Holbæk Station i Dag

I dag er Holbæk Station en vigtig station på Sjælland, der betjener både regionaltog og lokalbaner. Odsherreds Jernbane, der nu er en del af Lokaltog, opererer fortsat fra stationen og forbinder Holbæk med de omkringliggende byer og områder. Den moderniserede stationsbygning og de tilhørende faciliteter sikrer, at stationen kan håndtere den store trafikmængde og fortsat være et centralt knudepunkt for togtrafikken i regionen.

Holbæk Station har udviklet sig markant siden sin oprettelse i 1875. Fra at være en mindre station på Roskilde-Kalundborg-strækningen til at blive et vigtigt regionalt knudepunkt, har stationen gennemgået store forandringer og tilpasninger for at imødekomme de skiftende behov i jernbanetransporten.

Holbæk Station har en rig historie, der afspejler udviklingen af jernbanetransporten i Danmark. Fra dens første åbning i 1875 til de store moderniseringer i 1960'erne og 1970'erne har stationen været et centralt knudepunkt for både DSB og privatbaner som Odsherreds Jernbane. Med sin moderne stationsbygning og velfungerende infrastruktur er Holbæk Station i dag en vigtig del af Sjællands transportnet.

Knabstrup Station lå på banestrækningen fra Holbæk til Kalundborg, fik en noget usædvanlig start da gods- og teglværksejer Lunn, fra Knabstrup Hovedgaard, for egen regning anlagdes et privat sidespor med en privat holdeplads den 1. april 1876 (uden personbefordring) for at sikre transporterne fra teglværket. Sidesporet var fra åbningen betjent af en opsynsmand og mellem det private sidespor og Knabstrup Teglværk åbnede "Teglværkssporet" den 30. oktober 1876, som var et ca. 3 km langt forbindelsesspor, der lå der frem til 1961, hvor sporet blev taget op. Teglværket fik eget lokomotiv ca. år 1905 måske 1906, og Teglværket stod selv for lokomotivdriften, på det efterhånden halsbrækkende sidespor, frem til 1960.

Fra den 23.07.1881 kom der dog et beskedent billetsalg og et offentligt sidespor, med offentlig ekspedition af passagerer, styk- og vognladningsgods, men Knabstrup var fortsat privatejet ekspeditionssted. Fra den 15. september 1893 fik Knabstrup status af Station, da Statsbanerne overtog bygningerne, arealerne og driften.

Indtil 1960 gik det godt for Knabstrup Station, men trafikken var for nedadgående og den 6. juni 1969 nedlagdes det offentligt læssespor og den 31. januar 1972 blev Knabstrup nedrykket til billetsalgssted med ekspresgodsekspedition og endeligt blev Knabstrup nedrykket til trinbræt den 3. juni 1973. Sikkerhedsmæssigt var nedrykningen fra station til trinbræt allerede gennemført den11. juli 1969.

Knabstrups oprindelige stationsbygninger blev nedrevet i 1975.

Svebølle Station er nedrevet og er i dag erstattet af et trinbræt.

Vidskinge (senere Viskinge) Trinbræt.

Værslev Station åbnede den 30. december 1874 sammen med strækningen Roskilde-Kalundborg. Værslev Station har haft en ret turbulent historie, hvor den startede med at blive placeret et meget øde og ret ensomt beliggende sted. Værslev Station fik dog en forholdsvis god trafik, som blev endnu bedre, da strækningen Slagelse-Værslev åbnede den 30. april 1898. Med banen Hørve-Værslev Jernbane der åbnede den 6. maj 1919, blev især godstrafikken forbedret, hvor Hørve-Værslev Jernbane gav en stor transport af sukkerroer til Gørlev og roeaffald retur.

Især i perioden fra 1. verdenskrig til og med 2. verdenskrig, har der være travlt på Værslev station og perioden må betegnes som værende Værslev Stations storhedstid. Hørve-Værslev Jernbane lukkede den 31. december 1956 og på det tidspunkt var travlheden på Værslev Station for stærkt nedadgående. Værslev Station blev nedsat til billetsalgssted i 1964 og i 1965 blev passagertrafikken nedlagt og stationen var kun togekspedtionssted frem til 1971, hvor Værslev Station lukkede helt sammen med strækningen fra Gørlev til Værslev den 23. maj 1971.

I Værslev Stations levetid kom der ikke nævneværdig opland omkring stationen, som man ellers har set ske i flere andre stationsbyer. Værslev Station blev nedrevet i 1973. Den gamle bane trace fra Værslev-Gørlev er i dag bevaret som "Værslevstien" og strækningen Gørlev-Slagelse er der stadig skinner på. Der er kun meget få spor efter Hørve-Værslev Jernbane.

Kalundborg Banegård blev med stort besvær færdig til Kalundborgbanens åbning den 30. december 1874, og med lige så stort besvær blev Kalundborg banegård taget i brug.

Kalundborg Station er Nordvestbanens endestation i Kalundborg. Stationen er udformet som en rebroussementsstation/sækbanegård med den toetages stationsbygning liggende på tvær udfor enden af sporene. Desuden er der en busterminal i tilslutning til stationen. En rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder at togene skal forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom en sæk kun har et "hul".

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Kalundborg en ny fremgangsperiode. Medvirkende hertil var de forbedrede samfærdselsforhold (anlæggelsen af jernbanen, havnens betydning for færgefarten til Aarhus og andre steder) samt den begyndende industrialisering.

Havnen havde en god beliggenhed ved den dybe og let tilgængelige Kalundborg Fjord og beskyttet af halvøen Gisseløre, og den var også i ældre tid regnet som Sjællands bedste havn efter Københavns. Dog var det først i det 19. århundrede, at der blev gjort noget alvorligt for den. Kalundborg fik daglig dampskibsforbindelse med Aarhus over Samsø. Desuden havde den 2 gange ugentlig direkte damskibsforbindelse med København over Sejrø og een gang ugentlig med Vejle.

Anlægget af Nordvestbanen blev (efter lange forhandlinger om forskellige forslag, som at føre banen over Frederikssund og på en fast bro over Roskilde Fjord) ifølge lov af 26. februar 1869 overdraget til Det Sjællandske Jernbaneselskab ved koncession af 2. oktober 1871. Den 79 km. lange bane fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have kostet omtrent 9,6 mio. kr åbnedes for driften 30. december 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket drift indtil 1. maj 1875. Ved de Sjællandske Jernbaners køb ifølge lov af 2. juli 1880 overgik den sammen med selskabets øvrige baner til staten.

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 ølbryggeri, 1 pottemageri, 1 kalkbrænderi, 3 garverier, 1 skibs- og bådebyggeri. Desuden 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrier havde byen i 1869: flere brændevinsbrænderier, 1 maskinfabrik, 1 tobaksfabrik, 2 ølbryggerier, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 jernstøberi, 3 kalkbrænderier, 1 skibs- og bådebyggeri 1 bogtrykkeri, 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 bayersk- og hvidtølsbryggeri (aktieselskab, oprettet 27. maj 1881), 2 maskinfabrikker, 1 andelssvineslagteri, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 bogtrykkerier, 2 tobaksfabrikker, 2 vindmøller, 1 dampmølle, 1 sav- og høvleværk.

Efter Kalundborgbanens åbning blev der etableret regelmæssig dampskibsforbindelse til Århus, som fik så stor betydning for Kalundborg. DSB overtog senere dampskibsforbindelse fra DFDS og det var overfarten, der senere medførte, at der skulle laves en mere moderne og praktisk station, som i 1960 kom til at erstatte den gamle banegård, der samme år blev nedrevet.

Kalundborg første station blev revet ned i 1960 for at gøre plads til den nuværende stationsbygning, der blev flyttet lidt længere mod øst.

I 1963 oprettedes fjenstyringscentral på Kalundborg station, men den blev nedlagt igen ved årsskiftet 2012/2013.