Nykøbing Falster-Gedser Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Nykøbing Falster-Gedser Jernbane

Nykøbing Falster-Gedser Jernbane: En Vigtig Forbindelse til Tyskland

Nykøbing Falster-Gedser Jernbane, også kendt som Gedserbanen eller Gjedser Jernbane, spillede en central rolle i at forbinde Danmark med Tyskland og resten af Europa. Denne jernbanestrækning, der åbnede i 1886, var 23 kilometer lang og strakte sig fra Nykøbing Falster til Gedser, hvor der var færgeforbindelse til Warnemünde og videre til Berlin. Jernbanens oprettelse var drevet af både kommercielle og strategiske formål, og den forblev en vigtig transportåre i mange år. Denne artikel dykker ned i Gedserbanens historie, betydning og udvikling.

C.F. Tietgens Rolle i Anlægget af Gedserbanen

I 1883 henvendte den danske regering sig til den kendte bank- og industrimand C.F. Tietgen for at få ham til at søge om koncession til at anlægge og drive Gedserbanen samt havnen i Gedser. Planen var, at Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab (LFJ) skulle forpagte banen for 120.000 kr. årligt. På denne baggrund fik Tietgen den 29. maj 1884 koncessionen for en periode på 80 år og grundlagde A/S Gjedser Jernbane. I koncessionen blev det bestemt, at jernbanen og havnen skulle stå færdige senest den 1. juli 1886.

Anlægsarbejdet med jernbanen begyndte i 1885, og banen åbnede planmæssigt den 1. juli 1886. Den første indvielse fandt dog sted allerede den 27. juni 1886, hvor Gedserbanen blev officielt markeret som færdigbygget. Med denne jernbane fik Danmark en hurtig og direkte forbindelse til Tyskland via færgeoverfarten fra Gedser til Warnemünde, der allerede fra starten i 1886 var en vigtig del af ruten.

Gedserbanens Stationer og Udvikling

Da Gedserbanen åbnede, havde den kun to stationer mellem Nykøbing Falster og Gedser: Væggerløse, 6 km fra Nykøbing Falster, og Fiskebæk, 15 km fra Nykøbing Falster. Disse stationer betjente de omkringliggende landområder, og banen gjorde det muligt for både passagerer og gods at blive transporteret til og fra Gedser Havn.

I 1887 blev der oprettet en holdeplads i Marrebæk, 11 km fra Nykøbing Falster, og i 1888 åbnede et trinbræt ved Gedesby, 17 km fra Nykøbing Falster. Gedesby trinbræt blev oprettet for at imødekomme transportbehovene fra Interessentskabet Gedesby Læssespor, der benyttede et privat sidespor til at fragte sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Marrebæk fik først sidespor og læssespor i 1929, hvilket gjorde det muligt at ekspedere mere gods fra området.

Færgeforbindelse og Udvikling af Gedser Havn

Gedser Havn blev hurtigt en af Danmarks vigtigste havne for internationale forbindelser. Fra 1886 var der færgeforbindelse fra Gedser til Warnemünde, som blev en vital rute til Tyskland. Denne færgeforbindelse blev yderligere styrket i 1903, hvor man indførte jernbanefærger, hvilket betød, at hele tog kunne køres direkte ombord på færgen og sejles til Tyskland uden omladning af gods og passagerer. Denne forbedring gjorde rejsen hurtigere og mere effektiv, og Gedser blev en vigtig indgangsport til resten af Europa.

Overdragelse til DSB og Statens Rolle

Få år efter Gedserbanens åbning stod Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab over for økonomiske problemer. Selskabet havde ikke råd til at ombygge jernbanebroen, der førte Lollandsbanen over Guldborg Sund, hvilket var en nødvendighed for at opretholde en stabil drift. Som en løsning besluttede staten at betale for ombygningen af broen, men til gengæld overtog staten forpagtningen af både Lollandsbanen og Gedserbanen. Fra 1. januar 1893 overtog DSB driften af begge baner, hvilket gav dem fuld kontrol over den gennemgående jernbaneforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Selvom DSB overtog driften, forblev A/S Gjedser Jernbane et selvstændigt selskab frem til 1966, hvor det formelt blev overtaget af DSB. Selskabets praktiske betydning havde dog været minimal siden 1893, da DSB reelt havde haft ansvaret for driften.

Lokomotiver og Materiel

Ved åbningen af Gedserbanen anskaffede A/S Gjedser Jernbane fire damplokomotiver med tender, der skulle trække togene på den 23 kilometer lange strækning mellem Nykøbing Falster og Gedser. I 1892 blev der suppleret med yderligere to lokomotiver for at kunne håndtere den stigende trafik, både for passagerer og gods. Lokomotiverne blev i 1893 overtaget af DSB som en del af deres overtagelse af driften, og de blev indlemmet i DSB's materiel som Litra S 351-356.

Gedserbanens Rolle under Krigene

Gedserbanen spillede en strategisk rolle under både Første og Anden Verdenskrig. I disse perioder var banen en vigtig forbindelse mellem Danmark og Tyskland, og Gedser Havn blev brugt til transport af tropper og militært udstyr. Jernbanen og færgeforbindelsen var vigtige brikker i at opretholde logistiske forbindelser i en tid med internationale konflikter. Især under Anden Verdenskrig blev banen kraftigt benyttet af den tyske besættelsesmagt til at transportere materiel til og fra Danmark.

Efterkrigstiden og Nedgang i Trafikken

Efter Anden Verdenskrig oplevede Gedserbanen et fald i passager- og godstrafik. Udviklingen af vejtransport og stigende konkurrence fra andre transportformer førte til en gradvis nedgang i brugen af banen. Samtidig blev bilfærgerne, som begyndte at sejle fra Gedser Havn, en mere attraktiv løsning for mange rejsende, da de gjorde det muligt at tage bilen med på rejsen. Dette førte til, at Gedserbanen blev brugt mindre og mindre.

Selskabets Likvidation og Banens Lukning

Efter mange års nedgang blev A/S Gjedser Jernbane formelt likvideret i 1966, da koncessionen, der var blevet givet til C.F. Tietgen i 1884, udløb. DSB, der allerede havde haft ansvaret for driften siden 1893, overtog officielt ejerskabet af banen, men det ændrede ikke meget i praksis, da DSB allerede havde haft kontrol over jernbanen i mange år. I de følgende år blev strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser gradvist nedlagt, og i 2009 kørte de sidste tog på strækningen.

Gedserbanens Historiske Betydning

Selvom Gedserbanen i dag er nedlagt, har den haft stor betydning for Danmarks infrastruktur og internationale forbindelser. Den var en vigtig del af opbygningen af det danske jernbanenet og sikrede en direkte forbindelse til Tyskland. Med færgeoverfarten mellem Gedser og Warnemünde blev jernbanen en vigtig del af den internationale trafik, der bandt Danmark sammen med resten af Europa.

Aktiviteter i Gedser Remise: Veterantog og Skinnecykler

I påskeferien og om sommeren kan man opleve veterantog, der kører mellem Gedser Remise og Væggerløse langs det naturskønne Guldborgsund. Derudover er det muligt at tage en cykeltur på remisens nyrenoverede sporareal på de gamle skinnecykler fra remisen.

Nykøbing Falster Stations historie

Nykøbing Falster Station har en lang og betydningsfuld historie som et centralt jernbaneknudepunkt på Lolland-Falster. Stationen blev en vigtig del af infrastrukturen, da jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved blev indviet den 22. august 1872. Via Orehoved var der en færgeforbindelse til Sjælland ved Masnedsund, hvilket sikrede en vigtig transportforbindelse mellem øerne. Med tiden blev jernbanen udviklet yderligere, og forbindelserne mellem Sjælland, Falster og Lolland blev stærkere.

Udviklingen af jernbaneforbindelserne

Efter opførelsen af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø i 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved. Dette reducerede rejsetiden og gjorde transporten mere effektiv. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet, hvilket gav Nykøbing Falster en direkte forbindelse til Sydbanen på Sjælland. Denne forbindelse forbedrede rejsemulighederne og understøttede den økonomiske vækst i området.

Forbindelse til Lollandsbanen

I 1875 blev den første jernbanebro over Guldborgsund indviet, hvilket forbandt Nykøbing med Lollandsbanen. Denne bane bestod af to strækninger: Guldborgsund-Maribo-Nakskov og Guldborgsund-Maribo-Rødby, som begge var åbnet den 1. juli 1874. Lollandsbanen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Falster og Lolland.

Indvielsen af Gedserbanen

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen indviet, hvilket skabte en ny forbindelse fra Nykøbing Falster til Gedser. Denne bane fungerede i mere end hundrede år, fra 1886 til 2009, og var en vigtig del af infrastrukturen for rejsende, der skulle videre til Tyskland via færgeoverfarten i Gedser.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen indviet. Denne bane havde Nykøbing Falster som et centralt knudepunkt og bidrog til at gøre stationen endnu mere kompleks med mange tilbygninger og sporændringer. Med årene blev pladsen dog begrænset, hvilket blev en udfordring, da Fugleflugtslinjen senere blev vedtaget.

Fugleflugtslinjen og moderniseringen af stationen

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet, hvilket indebar en ny, direkte jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge. Fugleflugtslinjen blev en afgørende forbindelse i den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. I forbindelse med dette fik Nykøbing Falster sin nuværende stationsbygning, som er opført i samme byggestil som blandt andet Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev revet ned i 1961 for at gøre plads til den nye bygning, som kunne håndtere den stigende trafik.

Nykøbing Falster Station i dag

I dag er Nykøbing Falster Station et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster. Stationen har forbindelser til København, Hamborg og Lollandsbanen, hvilket gør den til et vigtigt bindeled mellem Danmark og det øvrige Europa. Med moderniseringen af tognettet og den planlagte Femern Bælt-forbindelse vil stationens rolle fortsat være afgørende i fremtidens jernbanetrafik.

Væggerløse startede som station, men blev nedsat til trinbræt den 22. maj 1969.

Den Lolland-Falsterske Avis NyDag skrev følgende den 15. maj 1966:


Væggerløse Stationsbygning blev frasolgt som privat bolig i 1970.

Etableringen af Marrebæk Trinbræt

Marrebæk Trinbræt blev oprettet i 1887, året efter åbningen af jernbanestrækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser den 1. juli 1886. Banen blev oprindeligt drevet af Gjedser Jernbane, men allerede i 1893 overtog DSB driften. Trods DSB's generelle modvilje mod ubetjente standsningssteder fortsatte Marrebæk Trinbræt som et ubetjent stoppested frem til 1901.

For at forbedre passagerbetjeningen blev der i 1901 etableret et billetsalgssted i vogterhuset ved Marrebæk Søndrevej. Samtidig blev der opført en lille ventebygning ved selve standsningsstedet. Vogterhuset var placeret syd for Marrebæk Søndrevej, mens ventebygningen lå nord for vejen.

Udviklingen af Marrebæk Billetsalgssted

I 1929 blev Marrebæk Billetsalgssted udvidet med et side- og læssespor for at understøtte roetransporterne til Nykøbing Sukkerfabrik. Dette var en vigtig udvikling, da sukkerroer udgjorde en væsentlig del af godstransporten i regionen, og jernbanen spillede en central rolle i at fragte råvarerne fra oplandet til fabrikkerne.

Den oprindelige ventebygning blev med tiden nedslidt, og i 1954 blev den erstattet af en ny stationsbygning. Denne nye bygning indeholdt et venterum, et kontor og et mindre rum til opbevaring af stykgods, hvilket forbedrede betjeningen af både passagerer og gods.

Fjernstyring og Nedgradering til Trinbræt

I 1959 blev der indført fjernstyring på strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser. Som en del af denne modernisering blev Marrebæk Billetsalgssteds dækningssignaler fjernet, hvilket reducerede stationens funktionelle betydning. På trods af dette blev billetsalgsstedet opgraderet til en egentlig station af tariftekniske grunde, selvom passager- og godstrafikken i området allerede var begyndt at aftage.

I løbet af 1960'erne oplevede Marrebæk Billetsalgssted et markant fald i trafikmængden, da biltransporten og lastbilfragt overtog en større del af transportbehovet i området. Den 22. maj 1966 blev stationen derfor nedgraderet til trinbræt som led i DSB's rationalisering af jernbanedriften.

Nedlæggelse af Marrebæk Trinbræt og Sidespor

Den Lolland-Falsterske Avis NyDag beskrev den forestående nedgradering af Marrebæk og Væggerløse stationer i en artikel fra den 15. maj 1966. Avisen skrev blandt andet:

"Væggerløse og Marrebæk stationer som trinbræt"

"Som led i den rationalisering, som statsbanerne er i færd med at gennemføre, nedlægges Væggerløse og Marrebæk stationer, og stedet nedvurderes som trinbrætter. Det vil sige, at togene fra og med køreplanskiftet den 22. maj kun standser, hvis der er rejsende at optage eller afsætte."

"Billetsalg og ekspedition af rejsegods vil derpå ske i togene, mens ekspeditionen af banepakker og stykgods sker fra Nykøbing F. station, idet dette transporteres med lastbiler."

"Fra samme dato ophører ekspedition af gods og levende dyr fra de to stationer."

Marrebæk Trinbræt forblev i drift i yderligere fem år, men i 1971 blev det endeligt nedlagt. Sidesporet blev fortsat brugt til godstransport i en kort periode, men blev også nedlagt i 1975, hvilket markerede afslutningen på Marrebæks rolle som en aktiv del af det danske jernbanenet.

Eftermæle og Bygningernes Skæbne

Selvom Marrebæk Trinbræt ikke længere eksisterer, har dele af stationsområdet overlevet. Den oprindelige ventebygning fra Marrebæk Trinbræt blev bevaret og findes i dag i et sommerhusområde ved Sildestrup Strand. Derimod blev hovedbygningen fra 1954 revet ned i slutningen af 1980'erne som led i oprydningen af gamle jernbanebygninger.

I dag er der kun få fysiske spor af Marrebæk Sidespor, men stedet spiller stadig en rolle i den lokale jernbanehistorie og vidner om den udvikling, som jernbanedriften på Falster har gennemgået gennem årene.

Etableringen af Fiskebæk Station

Fiskebæk Station blev opført i 1886 som en del af jernbanestrækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser, også kendt som Gedserbanen. Banen blev anlagt i perioden 1885-1886 på initiativ af den danske erhvervsmand C.F. Tietgen, der ønskede at forbedre infrastrukturen i regionen og sikre en direkte jernbaneforbindelse til Gedser, som var under udvikling som en vigtig færgehavn.

Selvom den nærliggende og større sogneby Skelby kunne have været et naturligt valg for en station, blev Fiskebæk udvalgt. En væsentlig årsag var stationens nærhed til Gedsergård, hvis ejer, geheimeetatsråd Edward Tesdorpf, var en stærk fortaler for baneprojektet. Fiskebæks placering gjorde den strategisk vigtig for både person- og godstransport i området.

Fiskebæk Stations Infrastruktur og Funktion

Fra begyndelsen var Fiskebæk Station mere end blot et stoppested. Den blev et vigtigt trafikalt knudepunkt for området og blev udstyret med vigespor, så tog kunne krydse hinanden. Senere blev der også anlagt et sidespor, der primært blev brugt til læsning af sukkerroer, som blev transporteret til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster.

Stationens arkitektur var karakteristisk for perioden, opført i røde mursten med tilhørende bygninger såsom pakhus, toiletbygning og et banevogterhus. Disse bygninger blev opført samtidig med banens anlæggelse og udgjorde et harmonisk kulturmiljø, der stadig kan ses i dag.

Fiskebæk Stations Rolle i Lokalsamfundet

Ud over at være et vigtigt transportknudepunkt fungerede Fiskebæk Station som et socialt samlingspunkt for lokalsamfundet. Den forbandt landsbyerne i området og blev en central del af hverdagen for både pendlere, handlende og landmænd, der benyttede jernbanen til at transportere deres varer.

Stationen bidrog også til kommunikation og kulturel udveksling mellem regionens byer og havne. Dens betydning blev understreget, da en del af den berømte film Ved Vejen, baseret på Herman Bangs novelle, blev optaget på Fiskebæk Station. Dette understregede stationens kulturelle og historiske betydning i dansk filmhistorie.

Nedlæggelsen af Fiskebæk Station

Som mange andre mindre stationer blev Fiskebæk offer for de ændrede transportmønstre i Danmark i midten af det 20. århundrede. Med den stigende brug af biler og lastbiler faldt behovet for lokal jernbanetransport, og passagertallene begyndte at falde.

I 1974 blev Fiskebæk Station officielt nedlagt som led i DSB's rationalisering af jernbanetrafikken. Dette betød, at lokalbefolkningen mistede en vigtig del af deres dagligdag, og transportmulighederne i området blev markant reduceret.

Selvom stationen ikke længere er i drift, står dens bygninger stadig som en påmindelse om en tid, hvor jernbanen var en af de vigtigste transportformer i Danmark. Stationens fysiske efterladenskaber fungerer i dag som et historisk monument, der vidner om Gedserbanens storhedstid og dens betydning for regionens udvikling.

Gedesby Trinbræt – En Del af Gedserbanens Historie

Gedesby Trinbræt blev opført i 1886 som en del af Nykøbing Falster-Gedser jernbanestrækningen. Trinbrættet spillede i mange år en vigtig rolle i regionens transportinfrastruktur og var et centralt omdrejningspunkt for lokalbefolkningen. Med sin placering på Gedserbanen fungerede Gedesby Trinbræt som en vigtig forbindelse for både rejsende og godstransport, særligt i relation til de færgeforbindelser, der gik fra Gedser til Tyskland.

Gedserbanens betydning for regionen

Gedserbanen, hvorpå Gedesby Trinbræt lå, var en del af den oprindelige Sydbane, der forbandt Falster med resten af det danske jernbanenet. Banen blev anlagt som et led i en større strategi for at skabe en mere direkte forbindelse mellem Danmark og det europæiske fastland.

Åbningen af strækningen den 1. juli 1886 markerede et skifte i infrastrukturen på Falster. Den gjorde det lettere for både mennesker og varer at bevæge sig mellem øens sydlige dele og Nykøbing Falster, der var det regionale centrum. For mange af de mindre samfund langs banen, herunder Gedesby, betød jernbanen en forbedret adgang til handel, arbejde og sociale aktiviteter.

Gedesby – Et levende landsbysamfund

I takt med at jernbanen blev en fast del af regionen, udviklede Gedesby sig til et livligt samfund. Byen havde allerede en kirke, en skole, et forsamlingshus og en mølle, men tilføjelsen af en jernbaneholdeplads gjorde transporten mere tilgængelig for beboerne.

Et særligt karakteristisk element i lokalsamfundet var fattiggården, der lå syd for grænsen mellem Gedesby og Skelby sogne. Denne institution fungerede ikke kun som et alderdomshjem, men også som en central del af det sociale velfærdssystem i området.

Jernbanen gjorde det lettere for både ansatte og beboere på fattiggården at rejse til nærliggende byer, hvilket styrkede integrationen mellem Gedesby og resten af Falster.

Trinbrættets rolle i togtrafikken

Gedesby Trinbræt var en vigtig station på Gedserbanen, især i forhold til passagertrafikken til og fra færgeforbindelserne i Gedser. Mange rejsende, der skulle videre til Tyskland, benyttede trinbrættet som en del af deres rejserute.

Derudover spillede trinbrættet en central rolle i transporten af landbrugsprodukter og andre varer fra lokalområdet. Mange af Falsters landbrugsejendomme var afhængige af togtransport til at få deres produkter frem til større markeder i Danmark og udlandet.

Med tiden blev trinbrættet dog mindre benyttet, da udviklingen af vejnettet og privatbilismen begyndte at tage fart i midten af det 20. århundrede.

Fugleflugtslinjens indvirkning på Gedserbanen

Den største ændring for Gedserbanen kom i 1963, da Fugleflugtslinjen blev åbnet mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Den nye forbindelse gjorde det muligt at rejse hurtigere mellem Danmark og Tyskland, hvilket medførte en kraftig reduktion i trafikken på Gedserbanen.

Med passager- og godstrafikken flyttet til den nye rute, mistede Gedserbanen gradvist sin betydning. Dette førte til en række lukninger af mindre stationer og trinbrætter langs strækningen, da behovet for betjening faldt drastisk.

Nedlæggelsen af Gedesby Trinbræt

I 1971 blev Gedesby Trinbræt officielt nedlagt som en del af rationaliseringen af jernbanenettet. Med et faldende passagerantal og en omdirigering af transportstrømme var det ikke længere rentabelt at opretholde trinbrættet.

Efter nedlæggelsen blev trinbrættet fjernet, og området, hvor det havde ligget, blev overladt til naturen og landbrugsdrift. Der er i dag kun få spor tilbage af trinbrættets eksistens, men dets historie lever videre i fortællingerne om Gedserbanens storhedstid.

Gedser Station – Danmarks Sydligste Jernbanestation

Gedser Station blev opført i 1903 som endestation for Gedserbanen. Bygningen blev tegnet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag flere af Danmarks mest ikoniske stationsbygninger.

Arkitektonisk er Gedser Station en markant bygning med en imponerende stationshal, udstyret med tårne og skydeskår. Fra sydgavlen strakte sig to perrontag langs sporene, hvilket gav passagererne ly for vind og vejr, mens de ventede på færge- eller togforbindelser.

Gedser Station fungerede som endestation for togforbindelsen mellem København og Gedser, hvorfra der var videre færgeforbindelser til Tyskland. Stationen spillede derfor en vigtig rolle i den internationale togtrafik, især for rejsende mellem Danmark og Tyskland.

Gedserbanens Betydning for Færgetrafikken

Gedserbanen blev hurtigt en vigtig del af den internationale trafik mellem Skandinavien og Centraleuropa. Passagerer, post og gods blev transporteret via tog fra København til Gedser, hvor færgerne sejlede videre til Warnemünde i Tyskland.

Forbindelsen mellem Gedser og Tyskland var en central del af rejsevejen mellem København og Berlin, og stationen fungerede som et vigtigt knudepunkt for de rejsende. Færgetrafikken gjorde Gedser til en af Danmarks vigtigste transitstationer, særligt i perioden op til og efter Anden Verdenskrig.

Lukningen af Gedser Station

Efterhånden som bilisme og flytrafik overtog en større del af passagertransporten, faldt betydningen af Gedserbanen. Den 12. december 2009 blev Gedser Station officielt lukket i forbindelse med køreplansskiftet 2009/10.

Siden stationens lukning har bygningen fortsat været i brug under navnet "SCANDLINES PORTALEN", hvor den fungerer som en del af færgeterminalen i Gedser. I 2012 gennemgik stationen en omfattende renovering for at tilpasse den til den nye funktion.

Selvom stationsbygningen stadig er velbevaret, trænger den til en opfriskning, men den bruges fortsat aktivt og fungerer godt i sin nye rolle som en del af færgeterminalens faciliteter.

Gedser Remise og Bevaringsindsatsen

I 1986 annoncerede DSB, at de ville forlade det store remiseområde i Gedser. Dette skabte bekymring blandt jernbaneentusiaster, der ønskede at bevare områdets historiske værdi. En gruppe borgere og jernbaneinteresserede dannede derfor Bevaringsforeningen Gedser Remise.

Foreningen overtog området og har siden arbejdet på at bevare og udstille historisk jernbanemateriel. Gedser Remise har blandt andet kørt veterantog mellem Gedser og Nykøbing Falster, men i dag er sporene i så dårlig stand, at veterantogskørslen er begrænset til lettere tog som skinnebusser.

Som en erstatning for de længere veterantogture tilbyder Gedser Remise nu ture rundt i Gedser by med "Remise Expressen", en perrontraktor med to vogne, som giver besøgende en unik oplevelse af området.

Bevaring af Jernbanemateriel

Tæt ved Gedser Station er der placeret en tidligere DSB F-maskine, en af de mange damplokomotiver, der tidligere kørte på det danske jernbanenet.

Remisen rummer også en række andre historiske tog, vogne og lokomotiver, som er bevaret for eftertiden. Gedser Remise fungerer således som et levende museum, hvor besøgende kan opleve jernbanens historie på tæt hold.

Gedser Station i Film og Populærkultur

Gedser Station har også haft en særlig rolle i dansk film- og tv-historie. Stationen blev brugt til udendørsscenerne fra "Korsbæk Station" i den folkekære tv-serie Matador. Selvom nogle af de øvrige jernbanescener i serien blev optaget på Skævinge Station, var Gedser Station en af de vigtigste locations for optagelserne.

Jernbanerestauranten, der optræder i Matador, har dog aldrig eksisteret på hverken Gedser eller Skævinge Station. Den var en fiktiv tilføjelse til serien, skabt for at understrege det liv, der tidligere fandtes omkring jernbanestationer.

Olsen-Banden og Det Gule Palæ

En anden kendt filmreference knytter sig til Olsen-Banden-filmene. I september 2016 ankom den berømte kommandopost fra Olsen-banden på sporet (1975) til Gedser Remise.

Kommandoposten, også kendt som "Det Gule Palæ", stod oprindeligt ved rangersporene i Københavns Sydhavn, hvor den spillede en central rolle i filmen. Den blev reddet fra nedrivning, restaureret og genopført ved Gedser Remise, hvor den i dag er en del af museets udstilling.

Fremtiden for Gedser Station og Remisen

Selvom Gedser Station ikke længere fungerer som en aktiv jernbanestation, lever dens historie videre gennem de mange bevaringsinitiativer, der er sat i værk af Gedser Remise.

Der er løbende diskussioner om muligheden for at genåbne Gedserbanen, men de nuværende spor er i dårlig stand, hvilket gør det usandsynligt, at regelmæssig togdrift vil blive genoptaget i den nærmeste fremtid.

I mellemtiden fungerer Gedser Remise og stationens bygninger som et vigtigt kulturhistorisk samlingspunkt, hvor besøgende kan opleve en del af Danmarks jernbanehistorie på tæt hold.