Nykøbing Falster-Gedser Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Nykøbing Falster-Gedser Jernbane

Nykøbing Falster-Gedser Jernbane: En Vigtig Forbindelse til Tyskland

Nykøbing Falster-Gedser Jernbane, også kendt som Gedserbanen eller Gjedser Jernbane, spillede en central rolle i at forbinde Danmark med Tyskland og resten af Europa. Denne jernbanestrækning, der åbnede i 1886, var 23 kilometer lang og strakte sig fra Nykøbing Falster til Gedser, hvor der var færgeforbindelse til Warnemünde og videre til Berlin. Jernbanens oprettelse var drevet af både kommercielle og strategiske formål, og den forblev en vigtig transportåre i mange år. Denne artikel dykker ned i Gedserbanens historie, betydning og udvikling.

C.F. Tietgens Rolle i Anlægget af Gedserbanen

I 1883 henvendte den danske regering sig til den kendte bank- og industrimand C.F. Tietgen for at få ham til at søge om koncession til at anlægge og drive Gedserbanen samt havnen i Gedser. Planen var, at Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab (LFJ) skulle forpagte banen for 120.000 kr. årligt. På denne baggrund fik Tietgen den 29. maj 1884 koncessionen for en periode på 80 år og grundlagde A/S Gjedser Jernbane. I koncessionen blev det bestemt, at jernbanen og havnen skulle stå færdige senest den 1. juli 1886.

Anlægsarbejdet med jernbanen begyndte i 1885, og banen åbnede planmæssigt den 1. juli 1886. Den første indvielse fandt dog sted allerede den 27. juni 1886, hvor Gedserbanen blev officielt markeret som færdigbygget. Med denne jernbane fik Danmark en hurtig og direkte forbindelse til Tyskland via færgeoverfarten fra Gedser til Warnemünde, der allerede fra starten i 1886 var en vigtig del af ruten.

Gedserbanens Stationer og Udvikling

Da Gedserbanen åbnede, havde den kun to stationer mellem Nykøbing Falster og Gedser: Væggerløse, 6 km fra Nykøbing Falster, og Fiskebæk, 15 km fra Nykøbing Falster. Disse stationer betjente de omkringliggende landområder, og banen gjorde det muligt for både passagerer og gods at blive transporteret til og fra Gedser Havn.

I 1887 blev der oprettet en holdeplads i Marrebæk, 11 km fra Nykøbing Falster, og i 1888 åbnede et trinbræt ved Gedesby, 17 km fra Nykøbing Falster. Gedesby trinbræt blev oprettet for at imødekomme transportbehovene fra Interessentskabet Gedesby Læssespor, der benyttede et privat sidespor til at fragte sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Marrebæk fik først sidespor og læssespor i 1929, hvilket gjorde det muligt at ekspedere mere gods fra området.

Færgeforbindelse og Udvikling af Gedser Havn

Gedser Havn blev hurtigt en af Danmarks vigtigste havne for internationale forbindelser. Fra 1886 var der færgeforbindelse fra Gedser til Warnemünde, som blev en vital rute til Tyskland. Denne færgeforbindelse blev yderligere styrket i 1903, hvor man indførte jernbanefærger, hvilket betød, at hele tog kunne køres direkte ombord på færgen og sejles til Tyskland uden omladning af gods og passagerer. Denne forbedring gjorde rejsen hurtigere og mere effektiv, og Gedser blev en vigtig indgangsport til resten af Europa.

Overdragelse til DSB og Statens Rolle

Få år efter Gedserbanens åbning stod Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab over for økonomiske problemer. Selskabet havde ikke råd til at ombygge jernbanebroen, der førte Lollandsbanen over Guldborg Sund, hvilket var en nødvendighed for at opretholde en stabil drift. Som en løsning besluttede staten at betale for ombygningen af broen, men til gengæld overtog staten forpagtningen af både Lollandsbanen og Gedserbanen. Fra 1. januar 1893 overtog DSB driften af begge baner, hvilket gav dem fuld kontrol over den gennemgående jernbaneforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Selvom DSB overtog driften, forblev A/S Gjedser Jernbane et selvstændigt selskab frem til 1966, hvor det formelt blev overtaget af DSB. Selskabets praktiske betydning havde dog været minimal siden 1893, da DSB reelt havde haft ansvaret for driften.

Lokomotiver og Materiel

Ved åbningen af Gedserbanen anskaffede A/S Gjedser Jernbane fire damplokomotiver med tender, der skulle trække togene på den 23 kilometer lange strækning mellem Nykøbing Falster og Gedser. I 1892 blev der suppleret med yderligere to lokomotiver for at kunne håndtere den stigende trafik, både for passagerer og gods. Lokomotiverne blev i 1893 overtaget af DSB som en del af deres overtagelse af driften, og de blev indlemmet i DSB's materiel som Litra S 351-356.

Gedserbanens Rolle under Krigene

Gedserbanen spillede en strategisk rolle under både Første og Anden Verdenskrig. I disse perioder var banen en vigtig forbindelse mellem Danmark og Tyskland, og Gedser Havn blev brugt til transport af tropper og militært udstyr. Jernbanen og færgeforbindelsen var vigtige brikker i at opretholde logistiske forbindelser i en tid med internationale konflikter. Især under Anden Verdenskrig blev banen kraftigt benyttet af den tyske besættelsesmagt til at transportere materiel til og fra Danmark.

Efterkrigstiden og Nedgang i Trafikken

Efter Anden Verdenskrig oplevede Gedserbanen et fald i passager- og godstrafik. Udviklingen af vejtransport og stigende konkurrence fra andre transportformer førte til en gradvis nedgang i brugen af banen. Samtidig blev bilfærgerne, som begyndte at sejle fra Gedser Havn, en mere attraktiv løsning for mange rejsende, da de gjorde det muligt at tage bilen med på rejsen. Dette førte til, at Gedserbanen blev brugt mindre og mindre.

Selskabets Likvidation og Banens Lukning

Efter mange års nedgang blev A/S Gjedser Jernbane formelt likvideret i 1966, da koncessionen, der var blevet givet til C.F. Tietgen i 1884, udløb. DSB, der allerede havde haft ansvaret for driften siden 1893, overtog officielt ejerskabet af banen, men det ændrede ikke meget i praksis, da DSB allerede havde haft kontrol over jernbanen i mange år. I de følgende år blev strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser gradvist nedlagt, og i 2009 kørte de sidste tog på strækningen.

Gedserbanens Historiske Betydning

Selvom Gedserbanen i dag er nedlagt, har den haft stor betydning for Danmarks infrastruktur og internationale forbindelser. Den var en vigtig del af opbygningen af det danske jernbanenet og sikrede en direkte forbindelse til Tyskland. Med færgeoverfarten mellem Gedser og Warnemünde blev jernbanen en vigtig del af den internationale trafik, der bandt Danmark sammen med resten af Europa.

Aktiviteter i Gedser Remise: Veterantog og Skinnecykler

I påskeferien og om sommeren kan man opleve veterantog, der kører mellem Gedser Remise og Væggerløse langs det naturskønne Guldborgsund. Derudover er det muligt at tage en cykeltur på remisens nyrenoverede sporareal på de gamle skinnecykler fra remisen.

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.

Væggerløse startede som station, men blev nedsat til trinbræt den 22. maj 1969.

Den Lolland-Falsterske Avis NyDag skrev følgende den 15. maj 1966:


Væggerløse Stationsbygning blev frasolgt som privat bolig i 1970.

Marrebæk Trinbræt åbnede i 1887, året efter Nykøbing Falster-Gedser banens åbning den 1. juli 1886. Banen var fra starten drevet af Gjedser Jernbane, men DSB overtog driften af Gjedser Jernbane i 1893. Ved overtagelse af banen fulgte Marrebæk Trinbræt med, trods det at DSB ikke var særligt begejstrede for ubetjente standsningssteder, fortsatte Marrebæk Trinbræt som trinbræt frem til 1901, hvor der etableredes billetsalgssted i vogterhuset på Marrebæk Søndrevej. Ved samme lejlighed blev der opført en lille ventebygning ved standsningsstedet. Vogterhuset lå syd for Marrebæk Søndrevej og ventebygning lå nord for.

Marrebæk Billetsalgssted fik side- og læssespor i 1929 for at kunne tilgodese roetransporterne ind til Nykøbing Sukkerfabrik.

Den lille og efterhånden nedslidte oprindelige ventebygning blev i 1954 erstattet af en moderne stationsbygning med venterum, kontor og et lille rum til stykgods.

I 1959 blev der etableredes fjernstyring på efter Nykøbing Falster-Gedser banens og Marrebæk Billetsalgssteds dækningssignaler blev ved samme lejlighed fjernet. Trods det at Marrebæk Billetsalgssted nu havde mindre relevans, så oprykkedes billetsalgsstedet samme år, af tariftekniske grunde, til "rigtig" station. Marrebæk Billetsalgssted var anlagt i et sparsomt opland og op igennem 1960'erne forsvandt trafikken så meget at Marrebæk Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt den 22. maj 1966. Marrebæk Trinbræt blev nedlagt i 1971 og sidesporet blev nedlagt i 1975.

Den Lolland-Falsterske Avis NyDag skrev følgende den 15. maj 1966:

Den oprindelige ventebygning fra Marrebæk Trinbræt eksisterer endnu, og findes i dag i sommerhusområde ved Sildestrup Strand.

Marrebæk Billetsalgsstedhovedbygning fra 1954 blev nedrevet i slutningen af 1980'erne.

Fiskebæk Station, en af ​​de ældre jernbanestationer i regionen, har en rig historie og en betydelig rolle i lokalsamfundets udvikling langs Gedserbanen. Stationen, der blev opført i 1886, åbnede dørene for rejsende den 1. juli samme år og blev et knudepunkt for lokalbefolkningen såvel som for handel og transport.

Fiskebæk Station havde vigespor for togkrydsning og fik siden et sidespor for læsning af sukkerroer til fabrikken i Nykøbing.

Beliggende på jernbanestrækningen Nykøbing - Gedser, som blev anlagt i perioden 1885-1886, og var initieret af C.F. Tietgen, for at forbinde Nykøbing Falster med Gedser og kom til at spille en afgørende rolle i områdets udvikling.

At det blev Fiskebæk og ikke den større sogneby Skelby, der fik stationen, skyldes formentlig, at Fiskebæk lå nærmere Gedsergård, hvis ejer geheimeetatsråd Edward Tesdorpf var stor fortaler for baneprojektet.

Stationen blev valgt til at tjene som et centralt knudepunkt på grund af dens strategiske beliggenhed nær Gedsergård og bekvem adgang til de omkringliggende samfund, herunder Væggerløse. Mens Gedserbanen altid var mindre i omfang, spillede den en afgørende rolle i at lette transporten af både passagerer og gods mellem regionens byer og havne.

Fiskebæk Station, med sin karakteristiske rødstensarkitektur, udgjorde et vigtigt kulturmiljø i området. Stationens anlæg, herunder stationsbygningen, toiletbygningen, pakhuset og banevogterhuset, står som vidnesbyrd om fortidens jernbanetrafik og dets indflydelse på lokalsamfundet. Disse bygninger blev opført ved banens anlæggelse.

I løbet af årene blev Fiskebæk Station et socialt samlingspunkt og et symbol på samfundets sammenhold. Lokalbefolkningen samledes her, og stationen var et vigtigt knudepunkt for handel, kommunikation og kulturel udveksling. Endda en del af den berømte film "Ved Vejen", baseret på Herman Bangs novelle, blev filmet på Fiskebæk Station, hvilket understreger dens kulturelle og historiske betydning.

Desværre, i 1974, blev Fiskebæk Station nedlagt som følge af ændringer i jernbanetrafikken, og lokalbefolkningen mistede et centralt element i deres dagligdag. Men selvom stationen ikke længere er i drift, står dens bygninger stadig som et symbol på fortiden og er en påmindelse om det vigtige bidrag, som jernbanen har haft til udviklingen af lokalsamfundet langs Gedserbanen.


Fiskebæk Station lagde kulisser til i filmatiseringen af Herman Bang's roman "Ved Vejen" fra 1988.

Gedesby Trinbræt blev bygget i 1886 som en del af den historiske Nykøbing Falster-Gedser-strækning, blev Gedesby Trinbræt en afgørende del af regionens transportinfrastruktur og et centrum for lokalbefolkningen.

Gedesby Trinbræt åbnet den 1. juli 1886 som en del af Gedserbanen, der var en del af den oprindelige Sydbane, blev Gedesby Trinbræt en vigtig knudepunkt for togtrafikken, der gik til Tyskland. Dets strategiske beliggenhed og forbindelse til større byer gjorde det til et travlt og livligt sted, hvor rejsende og gods blev transporteret frem og tilbage.

I løbet af det 20. århundrede så Gedesby en betydelig udvikling. Byen blev beskrevet som et levende samfund med en kirke, skole, forsamlingshus, mølle og jernbaneholdeplads. Fattiggården, som var et alderdomshjem, lå syd for grænsen mellem Gedesby og Skelby sogne og var et centralt element i det lokale sociale velfærdssystem.

Desværre, med åbningen af Fugleflugtslinjen til Rødbyhavn i 1963, mistede Gedserbanen gradvist sin betydning. Gedesby Trinbræt blev nedlagt i 1971 og efterfølgende fjernet.

Gedser sidste stationsbygningen er opført 1903 efter tegninger af Heinrich Wenck og var Gedserbanens endestation frem til lukningen den 12. december 2009 med køreplansskiftet 2009/10. Stationshallen er udstyret med både tårne og skydeskår. Fra sydgavlen strakte sig to perrontag langs sporene.

Siden 2012 har Gedser Station eksisteret under navnet: "SCANDLINES PORTALEN", efter en meget målrettet, og vellykket ombygning. Den tidligere station trænger til et "brush up", men fungerer fremragende til formålet. På et stykke spor tæt ved, er der placeret en tidligere DSB F-Maskine.

I 1986 udmeldte DSB at de ville forlade det store remiseområde i Gedser. Remiseområdet blev overtaget af en gruppe borgere og jernbaneentusiaster, som dannede Bevaringsforeningen Gedser Remise. Gedser Remise udstiller en større mængde historisk jernbanemateriel og har kørt veterantog mellem Gedser og Nykøbing F. I dag er Gedserbanens spor i så dårlig stand at veterantogskørslen er indskrænket til kørsel med lettere tog/skinnebus. Som erstatning tilbyder foreningen ture rund i gaderne med Remise Expressen, som er en perrontraktoren med 2 vogne.

Gedser Station blev brugt til udendørsscenerne fra Korsbæk Station i tv-serien Matador, hvor andre af scenerne blev optaget på Skævinge Station. Jernbanerestauranten i Matador har dog aldrig eksisteret på hverken Gedser eller Skævinge station.

I september 2016 ankom kommandoposten fra Olsen-banden på sporet (1975). Kommandoposten blev populært kaldet Det gule palæ, der oprindeligt stod ved rangersporene i Københavns Sydhavn, er nu blevet genopført og nyrestaureret og står ved Gedser remisen.